Ludwig van Beethoven

Typisk ham.

Ikke så snart han havde skrevet noget - så skulle han rette hele resten, fordi når man nu har skrevet noget genialt, så der jo konsekvensrettes.

Man skriver ikke tre ouverturer til Fidelio for at overlade det til 3 tekstforfattere at skrive teksten, hvorefter det så ikke passer 27 steder.
Definitionen på schlimbessermachen.

Fidelio er komplet og aldeles umulig og har siden, nogen formastede sig til at opføre den, sidenhen fået sangere til at drikke sig sanseløse, så de turde gå på scenen. Her kan man for alvor tale om at yde 110% rutinemæssigt.

Carl Nielsen var i samme problem med Maskerade, hvor ouverturen er fremragende, 1. akt er god og 2. akt er blevet lappet sammen og kaldt færdigt, fordi han ellers skulle rette i det, han godt selv vidste ikke kunne forbedres. Da han blev de 60 beklagede han, at han nogen sinde var blevet musiker - og ønskede at han havde gjort sin handelslære færdig.

Det var så også begrænset, hvor meget han kunne rette i Holberg.

Vi får kun ordentlig kunst, hvis vi groft overbetaler. At der er noget, i et mesterværk, der kan være bedre - det ved selv de allerbedste da godt. Det er overhovedet ikke svært at finde fejl. Jeg hører også - værre er min hørelse altså heller ikke - når Klaus Florian Vogt må snyde med vejrtrækningen. Jeg ser også når Cecilia må sluge en ekstra gang på grund af hendes erkendte problem med mundvandsproduktionen.
Jeg glæder mig til at få så meget indhør, at jeg kan lytte til en "Clemenza di Tito" og høre, hvor alle ædelstene i diademet ikke passer sammen. Først når man kan erkende, hvad man skal hæfte sig ved og hvad man skal bære over med, så går tingene nogenlunde op.

"Clemenza" har den fordel, at alle vidste, at det var en umulig tekst; men nu var den nu engang dér, som et skrevet forlæg for en konkurrence (som et utal af andre havde mishandlet/forholdt sig til - herunder Gluck) - med en tidsfrist, så det skulle afleveres, af én bestemt grund: Penge.
Vi véd hvor meget den betaling, han fik for Haydn kvartetterne, ærgrede ham - i betragtning af det nådesløst lange og hårde arbejde han havde lagt i dem. Det er så bittert at skulle sælge noget som er så eminent til nogen, der ikke er i nærheden af at fatte det - for så lidt; men sådan er vilkårene nu engang.
Endnu mere bittert er det, at underbegavede skolelærere og bankansatte formaster sig til at have en mening om det, man har lavet - det kunne dog være værre: De kunne finde på at beundre og lade det falde i deres smag.

Der er intet galt i at lefle for den platteste smag, bare der er penge i det. Pøblen kan er jo alligevel ikke i nærheden af at værdsætte det, der er godt.

Meat p.gr.a. Watraud Meier

Hør hvordan Waltraud formelig skubber kor og orkester til side. Man hører så at sige ikke Kaufmann.

Beethoven er helt oppe på piccoloen - i piano - for at trække orkestret op - Beethoven har med garanti aldrig hørt det; men sluttet sig til, at sådan skulle det være. En frækhed som bringer Sousa's "Stars and Stripes" i erindring.