CNO Roughead

Cheif of Naval Operation.

Der er nogle pointer, som kan være relevante for danske forhold.

1) Anti Balistik Forsvarsvar, som har været oppe at vende fra Russisk side omkring deployering i Østeuropa, hvor man fra Nato side har fastholdt, at det ikke er rettet mod Ruslands strategiske kapacitet.
Det er formentlig korrekt!
Sagen er at det vil blive baseret på mindre skibe i USNavy. F.eks. destroyere. Det lyder sandsynligt, at Onkel Sam ikke vil have alle mulige andre til at pille ved hans kapaciteter på det område. Kernevåben til anvendelse i Europa er en helt anden sag.

2) Jeg hæftede mig en hel del ved diskussionen omkring det arktiske område - specielt, hvad der ikke blev sagt:
Han nævnte flere gange Canada og Norge. Fair nok; men Danmark figurerede overhovedet ikke.
Det er slående, når man hørte den skamros (sådan da) som General Welsh havde til Flyvevåbnet.
Det er såmænd ikke fordi, jeg er fornærmet. Tværtimod. Jeg tror, det er en bevidst undladelse.
Altså: Der foregår ikke så lidt, som man ikke er parat til at dele ud af i en uklassificeret diskussion. Der foregår måske netop noget, som man ikke ønsker at braldre ud med.

3) Se: Stillehavet er i hovedsagen et operationsområde for flåden med marinekorpset: Det er lidt svært at forestille sig noget i den region, der kan holde en forstærket marinebataljon fra at gøre præcist, som de har fået besked på. Store kampvognsformationers manøvrer er lidt svære at forstille sig på Filipinerne.
Tilsvarende er Europa et Flyvevåben/Hær-problem. Som General Breedlove lidt gnækkende konstaterede omkring Tjekkiet. (Endelig fri for de skide fiskere).

Flåden har fået fornyet deres fly de sidste 4-5 år. De er ikke så teknologisk avancerede (det kommer med droner, som tilsyneladende til at begynde med fortrinsvis skal anvendes til lufttankning - for det er rækkevidden, der piner flåden); men flyvevåbnet har i meget høj grad måttet leve med levetidsforlængelser og øget vedligehold.
En ting er budgetrestriktionen; men nok så meget taler vi nok om kapaciteten i industrien. Man kunne såmænd godt gøre begge dele; men det ville blive meget dyrt, så med al skyldig respekt for russerne - indtil videre, så har de ikke trukket tekniske esser ud ærmet, der ikke kan stikkes med flyvevåbnets bestående flåde.

Det samme gælder hæren, hvor det er lidt svært at konstatere russiske tekniske fremskridt indenfor de sidste 20 år, der skulle gøre alvorlig skade på planlægningen. Der er småting omkring luftværn og middelsvære styrker; men ikke noget decideret foruroligende (ikke noget, der kan opbygges alarmerende indenfor en femårig periode: Så havde vi set det i anvendelse på indeværende tidspunkt. T-90 er stadig ikke noget en Abrams er alvorligt bange for.

Det bringer mig så derhen, at det vi står overfor med Europa og USA's engagement dér er, at man er ved at lave et strategisk teknologisk skift. Den næste generation af amerikanske fly og andre våben vil være mere avanceret end det, russerne for indeværende drømmer om. Amerikanerne vil ikke lade russerne indhente noget som helst - så meget, at det er værd at vente.
Det er så det amerikanske perspektiv: Vores (og briternes) er så nok et noget andet. Vi vil skulle forholde os til russerne med en teknologi på F-15+ niveau, som er det Taifun reelt er. (evt. ++).

4) Jeg hæftede mig ved, at besparelsen på et hangarskib allerede er indbudgetteret. Fra 11 ned til 10 og op til 11. Det er normalt i en udskiftningscyklus, at man kører dobbelt et stykke tid.