Er Thomas inde i Riskær?
2 deltagere
Side 1 af 1
Er Thomas inde i Riskær?
http://www.information.dk/281963
Lars_HH- Antal indlæg : 954
Join date : 30/10/08
Det kan jeg forsikre dig for, ikke er tilfældet!
Lars_HH skrev:http://www.information.dk/281963
Jeg gengiver mit svar:
Et indlæg, der er både usammenhængende, ulogisk og uvidende.
1) Der er ingen tvivl om at Jyske Bank overtog kunderne fra Fjordbank Mors for at få indlånsoverskuddet. Indlån er nu engang - normalt - den billigste måde at finansiere et udlån på.
At man så kan have sin tvivl om boniteten i Jyske Banks udlån - det er en anden sag.
2) Tabet i bankkrakkene dækkes i første omgang af den afdøde banks aktionærer, som det sig hør og bør - det er det man har aktionærer til.
Problemet i denne sammenhæng er imidlertid, at den samlede egenkapital i finanssektoren reduceres yderligere med et par milliarder.
Det oveni en - i forvejen - stærkt underkapitaliseret sektor.
Det viser bare, at den såkaldte “egenkapital” i sektoren udelukkende består af uafskrevne tab - altså reelt set er en ren fiktion.
3) Tab derudover dækkes af indskydergaranti fonden for almindelige indskydere. Dvs. af de andre banker.
Dette gør de andre banker i egen interesse, fordi gjorde de ikke det, så ville indskyderne hæve deres penge i bankerne (evt. sætte dem i statsobligationer i stedet) - og specielt de store bankers udlånsoverskud ville blive endnu større.
Større indlånsunderskud betyder at hovedbankerne må låne mere af andre banker - og på det internationale kapitalmarked, hvad de dels ikke kan (fordi ingen tror på dem), dels ikke KAN betale.
Det sidste er ret så afgørende, fordi de store banker har tonsvis af uafskrevne tab.
Der er nok ikke nogen tvivl om, at Frösig forsøgte samme nummer med MaxBank for at dække et udlånsoverskud i Sydbank. Her gætter jeg - helt vildt - på at Kruse-Petersen i sædvanlige utvetydige vendinger har forklaret, at Sydbank slet ikke havde soliditet (dvs. egenkapital) til at dække yderligere udlån.
3) Dernæst dækkes tab af bankpakkelån, som har en højere rente end almindeligt indlån - af en årsag - fordi der er tale om en risikopræmie. Så kan vi diskutere om den risikopræmie er sat for lavt.
4) Endelig kommer der en regning til skatteyderne. Men hvilke skatteydere? Jo i sidste ende bliver det en eller anden skat på pensionsopsparing, fordi det er noget nær umuligt at sætte indkomstskatter og forbrugsskatter op. Gør man det:
a) Falder forbruget og arbejdsløsheden stiger.
b) Indkomstskatten kan heller ikke sættes op, fordi de højeste indkomster er også de mest forgældede - og insolvente. En skattestigning her vil give flere tvangsauktioner og medfølgende tab for banker, flere bankkrak osv. osv.
5) Nationalbankens belåning af udlån af god bonitet - det er ikke alle udlån, der kan belånes - eller rettere 75% af dem.
Baggrunden er nok så meget, at det mere traditionelle belåningsgrundlag er udtømt.
Traditionelt har man kunnet belåne stats- og realkreditobligationer.
Hertil er at sige, at banker med udlånsoverskud IKKE har statsobligationer at belåne: De sælges - lige så hurtigt som de kan laves - til banker med indlånsoverskud.
Vi husker at hovedbankerne har det store udlånsoverskud! Det er ikke beregnet på småbanker - undtagen af den mere desperate slags.
De store banker - navnlig Danske Bank - har brugt al den likviditet de kan skrabe sammen til at belåne deres egne realkreditudstedelser, hvilket Nationalbanken naturligvis ikke kan belåne.
Man kan ikke møde frem i banken og forvente at få belånt et stykke toiletpapir, hvor der står: Jeg skylder mig selv 3 milliarder kroner.
Konklusionen bliver, at en nationalisering af banker og kreditforeninger trænger sig mere og mere på - som i tilfældet Daxia forleden.
Der er ganske enkelt hverken kreditværdighed eller egenkapital tilbage i - specielt Danske Bank.
Det er derfor jeg vil fastholde, at Peter Straarup er kommunist, fordi han lykkes med det, som aldrig lykkedes for DKP; nemlig at nationalisere finanssektoren.
Efter - forhåbentlig - at have ryddet helt fundamentale fejltagelser af vejen:
Den mest eklatante er en sammenrodning af solvens og likviditet.
Solvens er et udtryk for hvor meget af udlånet, der er dækket af bankens egenkapital - og evt. anden form for garantikapital.
Likviditet er spørgsmålet om man kan dække udlånet med indlån - evt. lån optaget hos andre banker eller staten.
Men ellers vil jeg lade Riskjærs bedrevidende og ukvalificerede - undskyld - nonsens stå for sig selv.
Der er ikke tale om synspunkter men om puril lallen. Beklager; men der er intet at hente.
Kort sagt: Må jeg være fri!
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» er thomas inde i wulffmorgentahler?
» Riskær skylder penge væk.
» Riskær vil slette konkursramtes gæld til bankerne.
» Nordea venter rentefald
» Barclays
» Riskær skylder penge væk.
» Riskær vil slette konkursramtes gæld til bankerne.
» Nordea venter rentefald
» Barclays
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum