Platin og Palladium

Nu betyder de metaller ikke noget i tons.

Man lægger megen vægt på stabiliteten i guld. Det er sådan set også rigtigt; men ustabiliteten er skubbet til sølv og platin - i nævnte rækkefølge: Det vil sige at prisfald derude formentlig kommer til at gøre sig gældende på guld også. Kobber plejer at være noget langsommere end guld - men plejer er om ikke død, så ved meget dårligt helbred.

Platinprisen er så halveret siden begyndelsen af 2011. Prisen stabiliserede sig nogenlunde 2012-14; men faldet tog fart i sidste kvartal 2014 og er siden da faldet med 1/3 til det nuværende niveau. Det bemærkelsesværdige er, at der er ikke noget tegn på hverken aftagende faldhastighed eller udfladning.
Udfladning ses på de lidt længere kort over sølv: Det skyldes at funktionen 1/x går asymptotisk mod nul. Altså: Et årligt fald på y% kan i princippet fortsætte lige så længe det skal være.

Det er så nok et forvarsel om guldprisfald, hvor man forsøger at holde guldprisen, hvilket giver en bevægelse fra de andre ædelmetaller mod guld. Det bygger så en potentiel ustabilitet op i guldprisen, fordi der er alt for mange spekulationspenge inde i guld - de er ikke spredt ud over en bred vifte af eksotiske - havde nær sagt: Idiotiske - objekter.
Disse metaller har nok anvendelser, men at tale om, at VW-skandalen skulle drive noget som helst i den forbindelse er nok overdrevet..... Det her er rent finansielt - og ubetydende finansielt - i sig selv: Det er meget få banker, der vil falde p.gr.a. et prisfald på Platin.

Vi har set et tilsvarende mønster på energi, hvor kul er faldet rimelig jævnt i pris siden 2011 (og igen: Glem de nationaløkonomiske "analysemetoder", som er uanvendelige på rent finansielle spørgsmål - det fører til underlødige skriverier fra "bankøkonomer", der skal bortforklare ledelsen tåbelige dispositioner). Olie er udsat for politiske stabiliseringsforsøg - og hvad angår olie: Finansielle og nationaløkonomiske analyser er komplet irrelevante. Konsekvenserne af oliepriserne er i højeste grad økonomisk relevante; men der er ikke den tilbagekobling til prisdannelsen, som der er for så meget andet.

Det er på den baggrund jeg betragter guldprisen: Det er i sidste et politisk bestemt tal. Det har ikke så forfærdelig meget med noget som helst rationelt at gøre. Den årlige produktion af guld ligger vel på 25 tons. Reserverne i centralbankerne ligger vel på 50.ooo tons i alt. Vi taler altså (og ser her bort fra tabene som følge af juveler mm.) eller ½ 0/oo af den samlede mængde - det hænger overhovedet ikke sammen med den økonomiske realvækst, der skulle have været begrænset af mængden af ædelmetaller. Væksten giver mængden af ædelmetaller - ikke omvendt.