Don Giovanni

Der er et stort genbrug af sangere og dirigent til Cosi fan tutte.

Det får mig til at forstå den kunstneriske uoverensstemmelse ved Salzburg Festspillene - som det lader til at Bartoli er gået sejrrig ud af.
Vi kommer nok til at se en radikal ændring i kjolesmag fra det gamle i Salzburg.

Det forklarer også, hvorfor Bartoli indforskriver ægtefællen til Cosi fan tutte: Polgar er nemlig død. Ikke, at den bedre halvdel ikke er god; men Polgar fik ikke chancen.....

Det har så placeret Harnoncourt meget centralt: Anne Netrebko bemærkede, at han gør tingene tempomæssigt anderledes. At det så var en afskyelig opsætning - det kan Harnoncourt så ikke gøre for.
Det er i orden at stilisere påklædning mm. Men det bør altså ske i nogenlunde i overensstemmelse med partituret - specielt med Mozart, hvor der er så meget, der skal passe sammen for ikke at gå galt.

Men vi ser altså en reform af europæisk opera i disse år.

En anden ting: Bartoli river ud af Leporello's liste - formentlig sin egen registrering - hun propper den i hvert fald i decolletéen. Det er til teksten: "Ne la bianca, la dolcessa....." = de hvidhårede kaldes søde....
Nu er det en ondskabsfuldhed, der måske hentyder til, at Elvira ikke er ganske ung - for "sød" er hun sgu ikke! Ikke, at hun er usympatisk; men lammefrom er hun alt andet end.

Der er andre, der har påpeget sammenhængen mellem Nozze di Figaro, Don Giovanni og Cosi fan tutte. Der er så nok også en sammenhæng mellem symfonierne 39, 40 og 41.
Det er en idé som Wagner senere hen driver ud i det absurde med "Ringen" - der er også citater og krydshenvisninger. Ringen begynder og slutter med det stiliserede, som Mozart også kommer frem til.

Er det tidsspilde? Tja....
men når nu det politiske, økonomiske, finansielle og sikkerhedspolitiske kører nogenlunde (med den præcision i timing og omfang, som man med rimelighed kan forlange) som forudsagt og forudset: Så er der ikke vanvittig meget at diskutere.

Fantastisk opsætning. Jeg skal love for at Cecilia Bartoli lægger energi i sin rolle. Meget charmerende og heroisk - men "tidsspilde"

doctor skrev: Fantastisk opsætning. Jeg skal love for at Cecilia Bartoli lægger energi i sin rolle. Meget charmerende og heroisk - men "tidsspilde"  

Hun er dygtig!

Du genkender vel også tenoren....
Og den anden sopran.....

Det tuttenuttede er fjernet:


I kan rende mig noget så grusomt!

Det er klogt, for det eneste man har ud af at følge banksvinene og platuglerne er at ødelægge stemmen og hensigten.

Det er så Barenboim; men læg mærke til, at hun kan udmærket samarbejde med dirigenter, hvor det er hensigtsmæssigt. Harnoncourt er jo et gennemgående samarbejde.

Som jeg aner det, så er der et skifte på vej i europæisk musik - væk fra den amerikanske mediemaskine.
Vi har gennem kulturbevillinger fået en masse orkestre, der ikke kan spille og dirigenter, der er tonedøve. Det kan altså ikke berettige til de billetpriser.
Jeg er enig i at de rædselsfulde overlæssede kostumer, som ikke noget kvindemenneske kan være i, det er en fortidig ting, for skræddere er ikke til at betale. Jeg spekulerer på, om vi kan gøre noget ved det i den forstand, at det som arbejdsbeklædning må være skattemæssigt fradragsberettiget i følge danske regler.
Det kan gøres smagfuldt og stilmæssigt korrekt. Kostumer og kulisser til Cosi fan tutte har ikke kostet en bondegård. Der skal skæres i infrastrukturomkostninger. Pladeselskabernes fremføring af visse kunstnere, fordi de kunne levere det, der var indeni pladeomslagene - det hører fortiden til. Se på Damrau under plade optagelserne - hun har fysisk ondt af anstrengelsen - og så skal skidtet vaskes igennem elektronikken alligevel.
Om det så er Joan Sutherland findes der optagelser, hvor hun elektronisk er sat ½ tone op - solgte i massevis.

I et bredere perspektiv, så holder operakomponisterne op med at skrive omkring 1. verdenskrig - og ingen forstår hvorfor.
For så vidt, jeg har et pædagogisk sigte, så har jeg prøvet og bygge op - uden at nedgøre det, der er ganske udmærket i den enklere musikform med 4-5 mands ensembler: Det har altid været der: Det hedder en kvartet. Det drejer sig nemlig ikke om at spille højt; men rent. De billetpriser skal ned, så almindelige mennesker - uden at være tvangsfodret med kulturstøttemidler - kan få en hyggelig aften.
Dansk musikliv er i sig selv et afskrækkende eksempel. Der er - og har hele tiden været - gode musikere. Bo Skovhus, Eva Johanson, Ulrik Kold for at nævne nogen, som stort set ikke har lavet noget i Danmark - fordi man har holdt på talentløsheder, der nu engang var kommet ind i varmen.

Pointen med diskussionen af instrumenterne er: Der er uudnyttede muligheder i den bestående regnskov. Det amerikanske eksperiment med saxophonen må vist siges at være mislykket: Det har ikke givet nye muligheder - jo, Bernstein har instrumenteret nedstyrtende passagerfly - og er rytmisk interessant - bruger nogle underlige taktarter.

Listet tilbage på Youtube.

Batti, Batti bel Massetto.

Vedrai, carino, se sei buonino

Den første reelle Donna Elvira.

Med Cecilia