Pengeskabelse.
2 deltagere
Side 1 af 1
Pengeskabelse.
af f_h Lør Jun 06, 2015 12:17 pm
Hej Økonomidebat.
Jeg læste debatten om Gode Penge, og skrev til Thomas med et par tillægsspørgsmål. Han foreslog at jeg lagde dem op som en tråd.
Måske en lille introduktion er for banal, men jeg tænkte bare at vi lige hurtigt kunne komme på samme side. Om ikke andet er der mulighed for også at diskutere hvad der bag min forståelse.
Forskellen mellem seddel og møntomløbet, her kaldt M1, da det er dette mål som Nationalbanken kan påvirke gennem obligationsudstedelse. Fra seneste NB kvartalsoversigt (http://tinyurl.com/p4mhmu6) er der på s. 69 en oversigt over udviklingen i seddelmønt/anfordring overfor M2, som også indeholder den kredit som de private banker udsteder. Dette kan ske på baggrund af den fraktionelle indretning, og imcplicerer at banken udover konvertering af kort til lang kan geare således at udlån ikke skal modsvares af indlånd og egenkapital. Basel III er en fælles EU resolution indeholdende bla. et reservekrav, som for øjeblikkket er 8 pct; altså skal 8 pct. af den samlede udlåns portefølje holdes i reserver.
Jeg har prøvet at strukturere diskussionen i nogle hovedspørgsmål:
1. Forestillingen om at Nationalbanken påvirker pengeskabelsen i samfundet, antager vel at den samlede pengemængde kun består af M1? Alt den tid at M1 kun udgår 5 pct af den samlede pengemængde (jf. kvartalsoversigten), altså inkl. kredit, er det vel fejlagtigt at konkludere at Nationalbanken har reel indflydelse på pengemængden - også selvom økonomien ikke skulle befinde sig i en likviditetsfælde?
2. Reservekrav på 8 pct muliggør vel en gearing af egenkapital og indskud, som vel er det der fik M3 til at stige meget kraftigere end pengebasen i 00'erne? Den fejlslagne kreditvurdering, som Thomas skriver indgående om, er vel kun muliggjort af at bankerne faktisk kan låne penge ud.
3. I tilfældet af at man lader pengemængden afspejle Nationalbankens vurderinger af hvordan den skal udvikle sig - altså bringer M3 under CB kontrol, ved at mindske gearingen feks. gennem øget reservekrav, vil være en fejlagtig konklusion? Hvorfor?
4. Hvis ikke problemet er at de private banker skaber penge, hvor Nationalbanken ikke har indflydelse på udviklingen i pengemængden fordi obligationsudstedelse udlånsrenten kun påvirker udvikling i M1 og bankerne har tilstrækkelig indstående på folio til seddel/mønt distribution. Hvad er så problemet?
Jeg håber I har nogle spændende kommentarer.
Mvh. Frederik.
Jeg læste debatten om Gode Penge, og skrev til Thomas med et par tillægsspørgsmål. Han foreslog at jeg lagde dem op som en tråd.
Måske en lille introduktion er for banal, men jeg tænkte bare at vi lige hurtigt kunne komme på samme side. Om ikke andet er der mulighed for også at diskutere hvad der bag min forståelse.
Forskellen mellem seddel og møntomløbet, her kaldt M1, da det er dette mål som Nationalbanken kan påvirke gennem obligationsudstedelse. Fra seneste NB kvartalsoversigt (http://tinyurl.com/p4mhmu6) er der på s. 69 en oversigt over udviklingen i seddelmønt/anfordring overfor M2, som også indeholder den kredit som de private banker udsteder. Dette kan ske på baggrund af den fraktionelle indretning, og imcplicerer at banken udover konvertering af kort til lang kan geare således at udlån ikke skal modsvares af indlånd og egenkapital. Basel III er en fælles EU resolution indeholdende bla. et reservekrav, som for øjeblikkket er 8 pct; altså skal 8 pct. af den samlede udlåns portefølje holdes i reserver.
Jeg har prøvet at strukturere diskussionen i nogle hovedspørgsmål:
1. Forestillingen om at Nationalbanken påvirker pengeskabelsen i samfundet, antager vel at den samlede pengemængde kun består af M1? Alt den tid at M1 kun udgår 5 pct af den samlede pengemængde (jf. kvartalsoversigten), altså inkl. kredit, er det vel fejlagtigt at konkludere at Nationalbanken har reel indflydelse på pengemængden - også selvom økonomien ikke skulle befinde sig i en likviditetsfælde?
2. Reservekrav på 8 pct muliggør vel en gearing af egenkapital og indskud, som vel er det der fik M3 til at stige meget kraftigere end pengebasen i 00'erne? Den fejlslagne kreditvurdering, som Thomas skriver indgående om, er vel kun muliggjort af at bankerne faktisk kan låne penge ud.
3. I tilfældet af at man lader pengemængden afspejle Nationalbankens vurderinger af hvordan den skal udvikle sig - altså bringer M3 under CB kontrol, ved at mindske gearingen feks. gennem øget reservekrav, vil være en fejlagtig konklusion? Hvorfor?
4. Hvis ikke problemet er at de private banker skaber penge, hvor Nationalbanken ikke har indflydelse på udviklingen i pengemængden fordi obligationsudstedelse udlånsrenten kun påvirker udvikling i M1 og bankerne har tilstrækkelig indstående på folio til seddel/mønt distribution. Hvad er så problemet?
Jeg håber I har nogle spændende kommentarer.
Mvh. Frederik.
f_h- Antal indlæg : 5
Join date : 06/06/15
ad 1)
af Thomas Lør Jun 06, 2015 1:06 pm
f_h skrev:
Jeg har prøvet at strukturere diskussionen i nogle hovedspørgsmål:
1. Forestillingen om at Nationalbanken påvirker pengeskabelsen i samfundet, antager vel at den samlede pengemængde kun består af M1? Alt den tid at M1 kun udgår 5 pct af den samlede pengemængde (jf. kvartalsoversigten), altså inkl. kredit, er det vel fejlagtigt at konkludere at Nationalbanken har reel indflydelse på pengemængden - også selvom økonomien ikke skulle befinde sig i en likviditetsfælde?
2. Reservekrav på 8 pct muliggør vel en gearing af egenkapital og indskud, som vel er det der fik M3 til at stige meget kraftigere end pengebasen i 00'erne? Den fejlslagne kreditvurdering, som Thomas skriver indgående om, er vel kun muliggjort af at bankerne faktisk kan låne penge ud.
3. I tilfældet af at man lader pengemængden afspejle Nationalbankens vurderinger af hvordan den skal udvikle sig - altså bringer M3 under CB kontrol, ved at mindske gearingen feks. gennem øget reservekrav, vil være en fejlagtig konklusion? Hvorfor?
4. Hvis ikke problemet er at de private banker skaber penge, hvor Nationalbanken ikke har indflydelse på udviklingen i pengemængden fordi obligationsudstedelse udlånsrenten kun påvirker udvikling i M1 og bankerne har tilstrækkelig indstående på folio til seddel/mønt distribution. Hvad er så problemet?
r(r-d)/p = t
- r=rente (diskontoen)
- d=inflationen
- p=produktivitetsudviklingen.
- t=tiden
I disse pengemængdebetragtninger ser man bort fra omsætningshastigheden.
Den helt korte pengemængde som kontanter har en omsætningshastighed, der vel er på ca. 10 gange om året. Mens en 20 årig annuitet har noget, der i praksis minder om 1/10 gang pr. år.
Det vil sige, at den helt korte pengemængde tæller 100 gange så meget. Det er noget, vi alle sammen siden 2008 har fået at mærke på vores dankort! Hvis ikke Nationalbanken var skredet ind og ganske håndfast og kortfristet sikrede likviditet, så ville vi have oplevet at vores dankort holdt op med at virke - ganske pludseligt.
Nu er den rentekurve, jeg starter med at skitsere et postulat; men det skærer igennem og viser, hvordan diskontoen - el. lign. - burde slå igennem på løbetiderne - og dermed omsætningshastigheden.
Dermed ser man at renten - givet at inflation og produktivitetsstigning er udefra givet - bestemmer pengepolitikken.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
ad 2)
af Thomas Lør Jun 06, 2015 1:21 pm
f_h skrev:
1. Forestillingen om at Nationalbanken påvirker pengeskabelsen i samfundet, antager vel at den samlede pengemængde kun består af M1? Alt den tid at M1 kun udgår 5 pct af den samlede pengemængde (jf. kvartalsoversigten), altså inkl. kredit, er det vel fejlagtigt at konkludere at Nationalbanken har reel indflydelse på pengemængden - også selvom økonomien ikke skulle befinde sig i en likviditetsfælde?
2. Reservekrav på 8 pct muliggør vel en gearing af egenkapital og indskud, som vel er det der fik M3 til at stige meget kraftigere end pengebasen i 00'erne? Den fejlslagne kreditvurdering, som Thomas skriver indgående om, er vel kun muliggjort af at bankerne faktisk kan låne penge ud.
3. I tilfældet af at man lader pengemængden afspejle Nationalbankens vurderinger af hvordan den skal udvikle sig - altså bringer M3 under CB kontrol, ved at mindske gearingen feks. gennem øget reservekrav, vil være en fejlagtig konklusion? Hvorfor?
4. Hvis ikke problemet er at de private banker skaber penge, hvor Nationalbanken ikke har indflydelse på udviklingen i pengemængden fordi obligationsudstedelse udlånsrenten kun påvirker udvikling i M1 og bankerne har tilstrækkelig indstående på folio til seddel/mønt distribution. Hvad er så problemet?
Reservekravet er et spørgsmål om evnen til at absorbere tab.
De steder, hvor vi har været tvunget til at se efter om det reservekrav på 8% er opfyldt - Amagerbanken rinder én i hu - så viser det sig, at den såkaldte "egenkapital" selv med de venligste briller er forsvundet 2-3-4 gange. Hvilket aktionærerne har fået at føle endog meget smertefuldt.
Bankernes "egenkapital" er et postulat, som alle egentlig godt ved er urigtigt. De penge er for længst tabt. Man kan imidlertid ikke tage tabet på én gang for så kommer der en kaskadeeffekt, der også river gode udlån med sig - specielt de gode udlån (de er nemlig karakteriseret ved at der bliver betalt rente og afdrag).
Reelt er gearingen utroligt meget højere. Det kan den gøres efter at indskyderne (over 100.000 €) hæfter, som russerne opdagede til deres forfærdelse på Cypern. Derfor skal man for en reelt kreditvurdering af bankerne se på, hvor de russiske bombefly bevæger sig hen.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
Sv: Pengeskabelse.
af f_h Lør Jun 06, 2015 2:41 pm
Thomas skrev:
I disse pengemængdebetragtninger ser man bort fra omsætningshastigheden.
Den helt korte pengemængde som kontanter har en omsætningshastighed, der vel er på ca. 10 gange om året. Mens en 20 årig annuitet har noget, der i praksis minder om 1/10 gang pr. år.
Det vil sige, at den helt korte pengemængde tæller 100 gange så meget. Det er noget, vi alle sammen siden 2008 har fået at mærke på vores dankort! Hvis ikke Nationalbanken var skredet ind og ganske håndfast og kortfristet sikrede likviditet, så ville vi have oplevet at vores dankort holdt op med at virke - ganske pludseligt.
Nu er den rentekurve, jeg starter med at skitsere et postulat; men det skærer igennem og viser, hvordan diskontoen - el. lign. - burde slå igennem på løbetiderne - og dermed omsætningshastigheden.
Dermed ser man at renten - givet at inflation og produktivitetsstigning er udefra givet - bestemmer pengepolitikken.
Men renten berører vel kun de lån der optages i NB? I øvrigt bestemmes renteniveauet jo ikke i CB, så deres reele kontrol med udviklingen i den samlede kredit kan vel kun henføres til obligationsudstedelse. Så længe at private banker kan konverte korte indskud og lån i NB til udlån inkl. en gearing pga. det lave reservekrav sker den reelle bestemmelse af pengemængden jo på baggrund af private bankerns kreditvurdering?
f_h- Antal indlæg : 5
Join date : 06/06/15
Sv: Pengeskabelse.
af Thomas Lør Jun 06, 2015 7:05 pm
f_h skrev:Thomas skrev:...
Men renten berører vel kun de lån der optages i NB? I øvrigt bestemmes renteniveauet jo ikke i CB, så deres reele kontrol med udviklingen i den samlede kredit kan vel kun henføres til obligationsudstedelse. Så længe at private banker kan konvertere korte indskud og lån i NB til udlån inkl. en gearing pga. det lave reservekrav sker den reelle bestemmelse af pengemængden jo på baggrund af private bankers kreditvurdering?
Både ja og nej.
Vi skal nok være opmærksom på, at bankbalancerne, som er hovedparten af den såkaldte pengemængde - de er rådne og i vidt omfang sminkede: Forstået på den måde at dels er køberne af realkreditobligationerne i høj grad bankerne selv - enten direkte eller indirekte via kapitalfonde, investeringsforeninger og andre former for stråmænd.
Det var det vi så i den meget neddyssede skandale, hvor det sivede ud mellem ribbenene, at køberne til Danske Banks realkreditter i vidt omfang var et stråmandsselskab på Cayman Islands.
Disse off-shore banker har ellers været i søgelyset p.gr.a. mulighederne for skattesvig. I virkeligheden er den største skadevirkning nok, at pengemængden og tallene herfor manipuleres.
De penge, som Danske Bank låner til stråmanden, der køber realkreditterne er jo kun at skyde risikoen over på indskyderne fra "egenkapitalen". Det er balance-manipulation, hvor den endelige og reelle hæftelse forties.
Der hvor finanspolitikken for alvor kommer ind i pengepolitikken er de udskudte skatter i pensionsopsparingerne.
Det så meget mere som skattelettelserne kommer i bunden af indkomstskalaen og reducerede forbrugsafgifter af forskellig art, så når pensionsopsparingen bliver udbetalt, så vil den i gennemsnit blive lempeligere beskattet end hvis skattelettelserne kommer i toppen.
Vi skal nok nærmere se på det reelle udlån fra pensionsselskaberne: Dels vil det køre via virksomhedsobligationer - relativt set udenom bankerne. Bankerne vil jo prøve at flå de gode udlån med så høje renter som muligt, hvilket hverken solide debitorer eller investorer er indstillet på, hvorfor de vil lave aftaler i porten og obligationslån.
Det er så problematisk, fordi Danmark har kun få virksomheder, der er store nok til at have gæld i en størrelsesorden så investorerne gider håndtere dem. Det bliver så nok ordnet med, at der kommer statslige virksomhedskreditinstitutter.
Den anden problemstilling er, at disse virksomhedsobligationer er meget svært omsættelige. Det gør så noget mindre, fordi de er i sig selv mere likvide, fordi de formentlig vil være serielån, der hurtigere bevæger sig mod likviditet end annuiteter (for slet ikke at tale om stående lange statsobligationslån).
Endelig har man det problem med rentekurven, at det ikke er til at beregne hvor på kurven f.eks. 25 årige annuiteter er placeret.
Det er så den aktive pengemængde.
Problemet er at få gjort realkreditobligationerne likvide igen. Det kan kun ske ved, at de nuværende ejere - bankerne sælger dem med tab - og det gør de ikke.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
ad 3)
af Thomas Lør Jun 06, 2015 9:45 pm
Der er et problem i målingen af den reelle pengemængde:
Hvis en bank "ompakker" udlån for 1 mia. til obligationer. Disse obligationer sælger de så til en stråmand, som de låner pengene.
Nu er der udlån på 2 mia. Her kan man så spørge sig selv om hvor stor den gearing reelt er.
Sagen bliver ikke mere gennemskuelig ved cross-holding! Hvis bank A udsteder aktier til 1 mia., som den sælger til bank B. Bank B laver så også aktier på 1 mia. som den sælger til bank C. Bank C laver så aktier på 1 mia. som den sælger til bank A.
Ved denne enkle øvelse er den samlede egen- og aktiekapital i systemet blevet forøget med 3 mia. Reelt er der ikke én øre mere tabsbærende kapital.
Det korte af det lange er, at soliditeten ikke kan bruges til ret meget.
Derfor er vi nødt til at henholde os til likviditeten.
Der sker naturligvis det, at når det går op for indskyderne/investorerne, at deres penge hænger og dingler i en bank uden reel ansvarlig kapital, dels fordi det er pumpet gennem cross-holding og stråmænd, dels fordi Dannevirke stadig står i Sydbanks bøger som prima udlån, der så hverken forrentes eller afdrages.
I den situation flygter indskuddene i sikre papirer: F.eks. amerikanske statsobligationer.
Det giver en likviditetsklemme i bankerne, for den eneste måde de kan skaffe indlånene tilbage på er ved en kraftig forhøjet rente (det dur så heller ikke, for den har investorerne gennemskuet), hvilket gør, at de tabte udlån (der som vi har konstateret hverken kan eller vil betale rente endsige afdrag) skal have en meget højere forrentning - også kommer vi ind i, at den form for renteoprulning er rimelig let at opdage.
Det eneste sted bankerne så kan låne pengene er i Centralbanken, der så kan låne i ECB. Problemet er hæftelsen i sidste ende.
Det der skete for et par år siden var, at Danske Bank lånte på baggrund af "gode udlån" - det holder de så op med, fordi disse udlån kan faktisk refinansieres udenom den pågældende bank.
Det, der sker i øjeblikket er, at de gode udlån forsvinder fra bankerne og får penge (mod renter og afdrag) direkte fra investorerne. De kortere kreditter forsvinder også fra udlånet i bankerne, fordi virksomhederne enten giver forudbetaling eller modtager varekreditter.
Konsekvent koncentreres tabene i bankerne og kreditkvaliteten bliver stadig ringere.
Pointen med ECB og den ubegrænsede kreditadgang er, at hermed erhverver tilsynsmyndighederne indsigt i udlånsbøger mm. Vi taler på den måde om en branche i afvikling.
Hvis en bank "ompakker" udlån for 1 mia. til obligationer. Disse obligationer sælger de så til en stråmand, som de låner pengene.
Nu er der udlån på 2 mia. Her kan man så spørge sig selv om hvor stor den gearing reelt er.
Sagen bliver ikke mere gennemskuelig ved cross-holding! Hvis bank A udsteder aktier til 1 mia., som den sælger til bank B. Bank B laver så også aktier på 1 mia. som den sælger til bank C. Bank C laver så aktier på 1 mia. som den sælger til bank A.
Ved denne enkle øvelse er den samlede egen- og aktiekapital i systemet blevet forøget med 3 mia. Reelt er der ikke én øre mere tabsbærende kapital.
Det korte af det lange er, at soliditeten ikke kan bruges til ret meget.
Derfor er vi nødt til at henholde os til likviditeten.
Der sker naturligvis det, at når det går op for indskyderne/investorerne, at deres penge hænger og dingler i en bank uden reel ansvarlig kapital, dels fordi det er pumpet gennem cross-holding og stråmænd, dels fordi Dannevirke stadig står i Sydbanks bøger som prima udlån, der så hverken forrentes eller afdrages.
I den situation flygter indskuddene i sikre papirer: F.eks. amerikanske statsobligationer.
Det giver en likviditetsklemme i bankerne, for den eneste måde de kan skaffe indlånene tilbage på er ved en kraftig forhøjet rente (det dur så heller ikke, for den har investorerne gennemskuet), hvilket gør, at de tabte udlån (der som vi har konstateret hverken kan eller vil betale rente endsige afdrag) skal have en meget højere forrentning - også kommer vi ind i, at den form for renteoprulning er rimelig let at opdage.
Det eneste sted bankerne så kan låne pengene er i Centralbanken, der så kan låne i ECB. Problemet er hæftelsen i sidste ende.
Det der skete for et par år siden var, at Danske Bank lånte på baggrund af "gode udlån" - det holder de så op med, fordi disse udlån kan faktisk refinansieres udenom den pågældende bank.
Det, der sker i øjeblikket er, at de gode udlån forsvinder fra bankerne og får penge (mod renter og afdrag) direkte fra investorerne. De kortere kreditter forsvinder også fra udlånet i bankerne, fordi virksomhederne enten giver forudbetaling eller modtager varekreditter.
Konsekvent koncentreres tabene i bankerne og kreditkvaliteten bliver stadig ringere.
Pointen med ECB og den ubegrænsede kreditadgang er, at hermed erhverver tilsynsmyndighederne indsigt i udlånsbøger mm. Vi taler på den måde om en branche i afvikling.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
ad 4)
af Thomas Søn Jun 07, 2015 11:36 am
f_h skrev:
4. Hvis ikke problemet er at de private banker skaber penge, hvor Nationalbanken ikke har indflydelse på udviklingen i pengemængden fordi obligationsudstedelse udlånsrenten kun påvirker udvikling i M1 og bankerne har tilstrækkelig indstående på folio til seddel/mønt distribution. Hvad er så problemet?
- Selvfølgelig har Nationalbanken indflydelse - afgørende endda - på pengemængden.
Tidligere forestillede man sig, at det var gennem dækningen af egenkapitalen. Det er så reelt i dag styret af likviditeten gennem pengepolitiske ind- og udlån. - Seddel/mønt omløb betyder ikke noget - dankortkonti en del mere. Her skal man også se på straksafregningen, som har en ikke uvæsentlig effekt på helt kort sigt.
- Hvilken valuta måles pengemængden i? EUR, USD eller umodne bananer - man kan ikke rigtig (med konvertible valutaer) komme uden om det emne. Ved en stigning i USD/EUR - og det svinger meget - så stiger den samlede pengemængde målt i USD; men falder i EUR - og for den lidende Kristenheds skyld - nævn ikke guld.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
Sv: Pengeskabelse.
af f_h Søn Jun 07, 2015 3:51 pm
Thomas skrev:f_h skrev:
4. Hvis ikke problemet er at de private banker skaber penge, hvor Nationalbanken ikke har indflydelse på udviklingen i pengemængden fordi obligationsudstedelse udlånsrenten kun påvirker udvikling i M1 og bankerne har tilstrækkelig indstående på folio til seddel/mønt distribution. Hvad er så problemet?
- Selvfølgelig har Nationalbanken indflydelse - afgørende endda - på pengemængden.
Tidligere forestillede man sig, at det var gennem dækningen af egenkapitalen. Det er så reelt i dag styret af likviditeten gennem pengepolitiske ind- og udlån.- Seddel/mønt omløb betyder ikke noget - dankortkonti en del mere. Her skal man også se på straksafregningen, som har en ikke uvæsentlig effekt på helt kort sigt.
- Hvilken valuta måles pengemængden i? EUR, USD eller umodne bananer - man kan ikke rigtig (med konvertible valutaer) komme uden om det emne. Ved en stigning i USD/EUR - og det svinger meget - så stiger den samlede pengemængde målt i USD; men falder i EUR - og for den lidende Kristenheds skyld - nævn ikke guld.
Hvis der kun kræves dækning for 8 pct. af udlånsporteføljen under Basel III, hvordan kan Nationalbanken så have indflydelse på hvor meget der lånes ud med de pengepolitiske renter?
Hvilken pointe er det Gode Penge misser, når de kræver pengeskabelsen centraliseret så "private banker ikke kan skabe penge ud af blå luft"?
f_h- Antal indlæg : 5
Join date : 06/06/15
Sv: Pengeskabelse.
af Thomas Søn Jun 07, 2015 4:18 pm
f_h skrev:
Hvis der kun kræves dækning for 8 pct. af udlånsporteføljen under Basel III, hvordan kan Nationalbanken så have indflydelse på hvor meget der lånes ud med de pengepolitiske renter?
Hvilken pointe er det Gode Penge misser, når de kræver pengeskabelsen centraliseret så "private banker ikke kan skabe penge ud af blå luft"?
Det kan man gennem de systemkritiske råd!
Som jeg har påpeget så ofte, så er 2-3-4 gange "egenkapitalen" TABT! Hvis pengemængden er 12½ gang egenkapitalen i bankerne, så er det en smal sag at justere egenkapitalen til den ønskede pengemængde.
Man går da bare bøgerne efter, hvilket man bare kan gøre, for der er jo problemer med at låne penge for bankerne.
Du kan ikke have fulgt ret godt med!
Bankerne vil såmænd nok overleve - hvis man kalder eksistensen i hjertelungemaskinen, dybt bevidstløs - for et liv.
Jeg synes Du skulle se lidt på, hvordan bankerne vil blive tvunget til at rationalisere: Vi skal jo - inden for rimelig kort tid - have fjernet halvdelen af banksvinene. For min skyld gerne ved, at de smadrer fjæset i fortovet fra 6. sal - bare jeg ikke skal gøre rent bagefter.
Det pladder med bankregnskaber - vi véd jo nogenlunde, hvor svindlen ligger.
Det politiske ligger i, hvilke tab, der skal tages først: Det bliver erhvervstabene og ikke flextumperne. Så kommer byggespekulanterne. Der bliver tale om en prioriteret rækkefølge af aflivninger.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
Til skattesnyderne:
af Thomas Søn Jun 07, 2015 4:24 pm
At få sine underslæbsmidler ind på en schweizisk bankkonto er ikke svært - masser af muligheder: Problemet er at få dem derfra.
Har aldrig hørt om det sidste!
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
Sv: Pengeskabelse.
af f_h Tors Jun 11, 2015 3:23 pm
Jeg har læst dine indlæg igennem mange gange, men for det bliver meget indforstået. Jeg ved ikke om det er en intern ting her, men jeg ved ikke hvad banksvin er, og det hele bliver lidt sølvpapirshat. Du virker til at have et stort overskud, men det materaliserer sig bare lidt i nogle underlige analogier og letkøbte floskler.
Hvis du vitterligt ser pengeskabelsen som en gordisk knude man kun kan løse ved at slå en masse mennesker ihjel, tror jeg bare vi er godt stillet, som vi er nu.
Jeg er bare ikke sikker på om der ikke er en knap så midderalderlig vej?
Du bliver ambivalent omkring mine direkte spørgsmål, men jeg vil egentlig gerne dvæle lidt ved den nyfundne kærlighed som bla Alternativet har for "demokratisering af pengeskabelsen" (som vel egentlig ikke er demokratisering, men centralisering, da CB er uahængig af den demokratiske proces)?
Har de fuldstændigt misforstået koncepterne?
Derudover må der vel også være andre der har noget at byde ind med?
Hvis du vitterligt ser pengeskabelsen som en gordisk knude man kun kan løse ved at slå en masse mennesker ihjel, tror jeg bare vi er godt stillet, som vi er nu.
Jeg er bare ikke sikker på om der ikke er en knap så midderalderlig vej?
Du bliver ambivalent omkring mine direkte spørgsmål, men jeg vil egentlig gerne dvæle lidt ved den nyfundne kærlighed som bla Alternativet har for "demokratisering af pengeskabelsen" (som vel egentlig ikke er demokratisering, men centralisering, da CB er uahængig af den demokratiske proces)?
Har de fuldstændigt misforstået koncepterne?
Derudover må der vel også være andre der har noget at byde ind med?
f_h- Antal indlæg : 5
Join date : 06/06/15
Sv: Pengeskabelse.
af Thomas Tors Jun 11, 2015 7:07 pm
nå, det var dog pudsigt - jeg har skimmet Dine flygtigt - ½ gang.f_h skrev:Jeg har læst dine indlæg igennem mange gange....
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
Sv: Pengeskabelse.
af f_h Tors Jun 11, 2015 11:52 pm
Har du mulighed for at læse dem igen helt, og så skrive igen knapt så indforstået?
f_h- Antal indlæg : 5
Join date : 06/06/15
Sv: Pengeskabelse.
af Thomas Fre Jun 12, 2015 12:23 am
f_h skrev:Har du mulighed for at læse dem igen helt, og så skrive igen knapt så indforstået?
Nå nå....
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum|
|
|