Dyre medicinpriser.

Så dukker den søslange op igen!

Jeg fejrer snart 40 års jubilæum med det nonsens!

1. Medicin udgifterne betyder intet i de samlede sundhedsudgifter. Intet.
2. Man markedsfører ikke et præparat med mindre der enten er betydelige terapeutiske fordele eller den samlede behandling bliver billigere (én sengedag på et hospital er IKKE gratis).
3. Det at lægen har fri ordinationsret gør, at de patienter, der har problemer med ét lægemiddel har et alternativ. Det betyder ikke noget på almindelig bolsjer - men de koster heller ikke noget: Penicillin er f.eks. tilnærmelsesvis gratis.
4. Danmark vil altid have dyrere medicinudgifter end andre lande, fordi vi har fri ordinationsret og man kan få registreret hvad man vil - bare det kommer igennem sundhedsstyrelsen, hvorfor det ikke må være ringere end det, der er på markedet. Det betyder, at vi i Danmark rent faktisk får den nyeste og (formentlig) bedste behandling først - hvilket i sidste ende sparer sundhedudgifter - folk skal ikke være syge: De skal blive raske.
5. Af markedsføringsgrunde vil ny medicin altid være dyrest og prisen sættes derefter ikke op.

Det er ud fra en samlet samfundsmæssig betragtning et tåbeligt sted at "spare".
Man sender vel heller ikke vore soldater til Irak med hestevogn? Vel?

Men kvajpander vil høres.

Regina skrev:Er ikke helt enig. Mit eget speciale Reumatologi har vi biologisk medicin, der efter man indførte førstevalg af præparater (som næsten er ligeværdige) samt budrunder set fald i priser fra 150.000 årligt til 50.000,- det er dog noget. Og jeg mener ikke det har skadet patienterne overhovedet.

Nu er gigtområdet noget underligt noget: Der er masser af medicin, som ikke rigtigt hjælper det store.

Vi skal være opmærksom på det grundlæggende princip, at eksisterer der en virksom behandling, så er der kun én og den er relativt billig.

Det er også rigtigt, at der eksisterer områder med en guds velsignelse af bolsjer.

Hvis der skal være en interesse for at udvikle nye lægemidler, så skal der være en økonomisk gevinst. Det er også rigtigt at medicinalvirksomheder dør af mangel på udvikling. Nogle af disse virksomheder skal dø!

Regina skrev:Fuldstændig korrekt langt de fleste kan behandles med det meget billige Methotrexate. Medicinalfirmaerne har bare gået mere op i at tilbyde gode kurser og rejser end at videreudvikle deres produkter. Det kommer vel nu tænker jeg!! der går bare en årrække inden patenter udløber. Omvendt har man jo heller ikke fra offentlig side selv gået ind i den forskning der skal til for at vurdere de enkelte behandlinger mod hinanden - og medicinalindustrien gør det sgu ikke.
Vedr den særlig dyre kemo kan man med fordel bruge pengene på at der er tid til information af uafvendelig døende patienter hvorvidt det kan tilrådes med den måske livsforlængende beh. men med sikkerhed bivirkningstunge, da især til de meget gamle patienter. Her skal man altså ikke sætte yngstemand til at rådgive samt presse tiden,for så er den nemme løsning behandling.

Udløb af patenter er såmænd ikke den alvorlige overvejelse for seriøse medicinalvirksomheder.

Sagen er at det drejer sig om at komme i gang med markedsføringen så hurtigt som muligt. Normalt har et præparat en levetid på markedet på under 10 år - så kommer der noget nyt og bedre - eller der kommer kopiproduktion. Der kommer også udbredelsen til andre geografiske markeder, hvor man prissætter lavere end på hjemmemarkedet af hensyn til den lokale godkendelse - her kommer så igen problemet omkring reeksport på nettet og andet.

På de 5-10 år skal investeringen hentes hjem - og her regner vi ikke helt med de renter bankerne tager. Det er det afkast aktionærerne vil have: Ingen banker vil finansiere noget så risikabelt som udvikling af medicin - det er egenkapitalen vi leger med.
Når det er tilfældet, så betyder fremrykningen af omsætningen med ½ år slet ikke så lidt.
Derfor er der nogle fede kongresser for de læger, der har lavet den kliniske afprøvning.
Den medicinalvirksomhed, der regner med hele patentløbetiden - den er døende.

Et andet problem er de "sjældne" sygdomme, hvor markedet aldrig vil kunne bære en udvikling. Det er ikke nødvendigvis fordi præparatet ikke eksisterer, det kan bare ikke betale sig at gøre noget ved det. Når man kommer over de primitive forsøg med mus og rotter (geder har den mærkværdighed, at de har en højere legemstemperatur - så vidt jeg husker 41 grader - så derfor vil det evt. kunne give en indikation på virkningen på febrile, hvor en masse holder op med at virke - hvilket så nok også er årsagen til at vi får feber, når bakterieceller splatter ud, så er der jo en masse aktive stoffer i omløb - det er ret så fintfølende).

Jeg foreslog i sin tid, at man kørte videre med apotekernes magistrelle fremstilling og kunne så evt. få disse "laboratorie-freaks" på markedet på nedsatte godkendelseskrav. Det ville så være en lægelig vurdering om en given behandling var risikoen værd; men det er det jo altid alligevel, så det er hykleri at påstå andet: Man kommer ALDRIG ud over lægens behandlingsansvar.

Mht. til cancerbehandling - så er jeg enig i lægens helt centrale position i informationen, for det er noget modbydeligt stads man pumper i folk (jeg kom ind på det via kemisk krigsførelse - nogle af dem er afarter af sennepsgas, som jeg personligt véd er noget fælt stads - det er dem med kloretylsulfat grupper på, som (så vidt jeg ved) går på guanin i DNA og blokerer for replikation). Det er også noget lort at arbejde med.
Jeg har selv været inde i problemstillingen som pårørende, hvor mit hovedproblem var at skaffe læge og behandlere rygdækning for at undgå yderligere belastning fra behandling. Den gamle var så fornuftig at stille træskoene inden man skulle i gang med morfinen. Selv om man er dement, er man ikke nødvendigvis idiot.