Rohde gnækker glad!

Forhøjelse af foliorammerne.

De fordobles

Problemet er, at pengene ikke kan slippe ud af landet efter spekulationsstormløbet. Der ér en del lån, der skal indfries.

Bankernes placeringsbehov i Nationalbanken er øget betydeligt som følge af Nationalbankens køb af valuta i markedet samt stop for udstedelse af statsobligationer.
Der er simpelt hen ingen penge til salg: De ligger i Nationalbanken alle sammen.

det bliver spændende at se, hvor slem smerten bliver for bankerne.

Der er som sådan ikke nogen risiko for forbruget.

Derfor skal der gås hårdere til kontanthjælpen, skolelærerne og de bankansatte.

et eller andet skal man jo gøre.

For flextumperne er jo insolvente og ejendommen allerede overbelånt, så for at få flexlortet omlagt skal man have pumpet ejendomspriserne.

Ikke noget problem - for Nationalbanken altså!


Men HOLD da kæft, hvor er det dyrt for banksvinene!

Igen rentetabet er småting; det er kurstabet, der først rigtigt bliver morsomt.
Det bliver heller ikke ringere af, at de penge til spekulation er med garanti ikke lånt ud uden rente.

Nationalbanken.

Operationen koster – ad to omgange. Den ene pris, der skal betales, er renteforskellen. De europæiske renter er højere end de danske. Var investoren blevet i euro, havde man kunnet opnå en bedre rente.

Den anden pris betales i form af valutakursen. Når de investorer, der har solgt euro til en relativt lav pris for at købe kroner, på et tidspunkt skal af
med dem igen, vil det ske til en relativt høj pris pr. euro. Dermed har investorerne solgt euro mod kroner billigt, og de må købe dyrt.

Jyske Banks motto: Sælg billigt, køb dyrt!

fra Nationalbanken.

En lavere oliepris giver et tab for olieproducenterne, som bl.a. består af Rusland, Norge og OPEC-landene (Organization of the Petroleum Exporting Countries). Til gengæld er den en gevinst for olieforbrugerne, herunder de avancerede økonomier, der får forbedret bytteforholdet og højere disponible realindkomster.
Produktionsomkostningerne bliver også lavere, hvilket giver en konkurrencefordel til lande, hvor energiintensiteten i produktionen er høj, herunder Kina.

Jeg kan så godt lide at citere mig selv; men det er altså bedre når Nationalbanken gør det!

Siden redaktionens slutning er olieprisfaldet så småt genoptaget. WTI er nok lidt bedre end Brent, fordi transport og kvalitetsforskelle ikke kan retfærdiggøre en merpris på 10 USD/brl. Normalt retter de sig ind efter hinanden i løbet af et stykke tid - eller rettere Brent retter sig ind.

ECB begyndte i marts at købe bl.a. statsobligationer med en løbetid på 2-30 år.
....
I stedet for direkte opkøb har ECB tidligere forøget sin balance via lån med lave renter til europæiske banker, hvor bl.a. statsobligationer kunne bruges som sikkerhed. Frem til 2012 voksede ECB’s balance således i samme omfang som den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, og Bank of Englands, BoE. Siden midten af 2012 er bankernes efterspørgsel efter disse lån imidlertid faldet, hvilket har medført et fald i ECB’s balance.

Det tro Fanden - sådanne lån bliver jo omlagt.
Fidusen med den nuværende ordning er, at man går udenom bankerne!

Nationalbanken pr. 30. januar indtil videre at stoppe for udstedelsen af danske statsobligationer. Et udstedelsesstop dæmper udbuddet af statsobligationer og presser dermed renterne ned. Effekten er dermed den samme som ved kvantitative lempelser, der virker gennem en forøgelse af
efterspørgslen.

Den negative rente afregnes udelukkende mellem realkreditinstitutterne og investorerne gennemkursen. Bidragssatserne og kursskæringen betyder, at der for låntagerne stadig er en omkostning ved at låne.

En negativ kupon er ikke nødvendig for, at den effektive rente på en rentetilpasningsobligation bliver negativ – det vil fx også kunne ske ved, at kuponen sættes til 0, og obligationen handles til over kurs 100.
Der er forskel på, hvordan realkreditinstitutternes eksisterende kontrakter tager hensyn til muligheden for negative renter, og det er derfor
vanskeligt at tegne et samlet billede af udfordringerne.

Den større vægt på interventioner frem for renteændringer, sammenlignet med tidligere episoder med pres på kronen, skal bl.a. ses i lyset af, at kapitalbevægelserne var større end set tidligere. I en situation med opadgående pres på kronen kan Nationalbanken desuden sælge ubegrænsede mængder af kroner. Samtidig er der ingen øvre grænse for renten i en situation med kapitaludstrømning, mens der ikke er ubegrænsede muligheder for rentenedsættelser ved kapitalindstrømning.

Fremadrettet er der grund til at tro, at perioder med uro på valutamarkedet oftere end hidtil vil give sig udslag i et opadrettet pres på kronen. Det skyldes, at Danmark fra at være en debitornation over de senere år har oparbejdet en betydelig udlandsformue.

tja... vi har så mange penge, at vi ikke ved, hvor vi skal gøre af dem! Lad os købe hele verden!..... med Sverrig som mulig undtagelse.
Sagt på en anden måde: Gad vide, hvem, der kommer til at finansiere investeringerne i Nordtyskland og Baltikum? Jeg spør' bare!

Nationalbankens forsøger via sit reaktionsmønster at gøre det omkostningsfuldt for investorer at spekulere mod fastkurspolitikken. Omkostningenkan deles op i en rente- og en valutaomkostning.

Renteomkostningen afspejler, at investorerne ved en rente på indskudsbeviser på -0,75 pct. og tilsvarende lave pengemarkedsrenter får en dårligere
forrentning af deres beholdning af kroner, end de får (betaler) i rente for indskud i andre valutaer.

Den valutariske omkostning kommer i en situationen med tendens til kronestyrkelse til udtryk ved, at Nationalbanken gennem sine valutainterventioner ofte køber valuta af markedsdeltagerne mod kroner til en lavere kurs, end når valutaen på et senere tidspunkt sælges tilbage.

Især den valutariske omkostning bliver uhyggelig!

I min optik, så synes jeg administrator skal fjerne denne Nicks indlæg. Har ingen problemer med Nicks generelt, men vælg et som ligger længere væk fra andres profilnavne.

igen at læse noget noget ind, der ikke står.

Faktisk tværtimod, så påpeges en ulighed mellem de sektorer og lønmodtagere, der får flere penge - og dem, der ikke får så meget mere.

1) Arbejdsmarkedsreformerne skal fortsætte! På dansk: Nogle skal have lønforhøjelse andre skal fyres - f.eks. skolelærere og banksvin.

2) Flextumpernes ejendomsskatter skal stige ganske betragteligt. Nu har man jo pumpet ejendomspriserne i Hovedstaden og Nordsjælland for at lade som om, at der er dækning i ejendomsværdierne af overbelåningen. En mere eller mindre proportional ejendomsskat (baseret på ejendomsværdi) vil nok være nødvendig for at fjerne bankernes skønmalerier.

»Det kan man kun erklære sig 100 pct. enig i. Det er et stort problem, at boligskatterne ikke stiger i takt med ejendomspriserne. Det betyder, at der mangler en økonomisk mekanisme, der stabiliserer boligpriserne,« advarer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard.

3) Vi skal lige være opmærksom på, at der i disse år foregår en ganske betydelig omfordeling. Der er også en betydelig forskydning i bytteforholdet.

Indlånsrenten fra -0,85% til -1%

Så må Nationalbanken så sætte indskudrenten ned IGEN.

Helt tilsvarende vil Sverrig også af med afdragsfrie lån!

Nu har det svenske finanstilsyn formelt fremsat forslag til nye regler, der vil kræve afdrag af alle boliglån, der udgør mere end halvdelen af en boligs værdi.

Kronekursen begynder at stige svagt ifht EUR.

Det kan godt være, at de danske investorer stod for 2/3 af tilførslerne af likviditet - de kan sgu hoppe over i USD, kan de!

EUR er faktisk styrket en anelse ifht. USD. Nu får vi høre, hvad Yellen siger.

Men Danske Bank og Nordea skal bløde, skal de!

50 mia. i omkostninger ved at stå udenfor.

Tjaa... på valutaattentatet kommer de jo nok til at bløder 20-25 mia. Ingen grund til ikke at foretage det nummer én gang til!

"Hvis vi vælger at stå uden for bankunionen, må vi forvente, at vi selv i Danmark etablerer en plan for, hvordan vi afvikler store, nødlidende banker. Og med henblik på at vi i Danmark har en af de største bankkoncentrationer i Europa, bliver det en meget svær opgave, hvis vi fremover skal beskytte skatteborgerne. Udover en konkret afviklingsplan for vores egne store banker, sifi-bankerne, vil det også kræve, at vi hæver kapitalkravene endnu mere, således at bankerne bliver ekstraordinært polstrede. Et bud er, at det vil kræve yderligere op til 50 milliarder kroner i ansvarlig kapital i de store banker," siger Lars Rohde til Berlingske.

Enkelte ja-sigere kan dog findes i landskabet. Mest markant er måske Nordeas topchef, Christian Clausen, der støtter dansk deltagelse i unionen.

Nu har Nordea også stukket halen mellem benene!

Nu ved man hvilke bøder (også kaldet egenkapital til at tage tab med), som man kan påregne - kan sagtens blive mere!

Store nødlidende banker - Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Brønderslev Sparekasse.

Jeg tror ikke rigtigt, at Tulletåben kan skaffe forståelse for, at de penge hugges fra pensionssparerne; men det er jo dyrt ikke at ville være med i EU.

thomasb skrev:50 mia. i omkostninger ved at stå udenfor.

Tjaa... på valutaattentatet kommer de jo nok til at bløder 20-25 mia. Ingen grund til ikke at foretage det nummer én gang til!

"Hvis vi vælger at stå uden for bankunionen, må vi forvente, at vi selv i Danmark etablerer en plan for, hvordan vi afvikler store, nødlidende banker. Og med henblik på at vi i Danmark har en af de største bankkoncentrationer i Europa, bliver det en meget svær opgave, hvis vi fremover skal beskytte skatteborgerne. Udover en konkret afviklingsplan for vores egne store banker, sifi-bankerne, vil det også kræve, at vi hæver kapitalkravene endnu mere, således at bankerne bliver ekstraordinært polstrede. Et bud er, at det vil kræve yderligere op til 50 milliarder kroner i ansvarlig kapital i de store banker," siger Lars Rohde til Berlingske.

Enkelte ja-sigere kan dog findes i landskabet. Mest markant er måske Nordeas topchef, Christian Clausen, der støtter dansk deltagelse i unionen.

Nu har Nordea også stukket halen mellem benene!

Nu ved man hvilke bøder (også kaldet egenkapital til at tage tab med), som man kan påregne - kan sagtens blive mere!

Store nødlidende banker - Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Brønderslev Sparekasse.

Jeg tror ikke rigtigt, at Tulletåben kan skaffe forståelse for, at de penge hugges fra pensionssparerne; men det er jo dyrt ikke at ville være med i EU.

Højere kapitalkrav iht. Nationalbanken, lavere iht. ATP (så det er ikke der Danske Bank skal henvende sig med skramlebøssen for at få penge til at betale tabene).

Det vil sige, at Danske Bank kan ikke leve - hvilket jeg for lang tid siden har konstateret.

De skyldige udpeget

Det er dem, der kører rundt med realkreditten. De andre, der har forsøgt at vælte fastkurspolitikken som medløbere - de skal have tæsk.

Ændring i indlånsrammer
Bank/mia...	fra......	til.......
Danske	5,25	36,75
Nordea	5,25	36,75
Handelsbanken	1,25	8,75
SEB	1,25	8,75
Jyske	1,25	8,75
Nykredit	1,25	8,75
Spar Nord	1,25	8,75
Sydbank	1,25	8,75
andre	0,25	0,25

Reelt er der tale om en renteforhøjelse. Ret meget endda.

De nævnte banksvin skal tabe pengene på kurstab. Det er meget mere!