Q€
3 deltagere
Side 1 af 1
Q€
http://finans.dk/live/okonomi/ECE7526628/S%C3%A5dan-fungerer-den-gigantiske-pengebazooka/
Q€ = 60 mia. euro om måneden.
Eurozone BNP (2014) = 10,100 mia. euro per år (ca. 842 mia. euro om måneden) ... http://en.wikipedia.org/wiki/Economy_of_the_European_Union
Q€/Eurozone BNP = 7%
Set i lyset af at medlemslandene i følge vedtægterne ikke må have en underskud på statens budget på mere end 3% af BNP så er dette opkøbsprogram jo vandvid. Den eneste konklusion man kan drage er at ECB er desperat.
Sådan fungerer den gigantiske pengebazooka
Et astronomisk eurobeløb skal fra i dag sætte gang i Europas økonomi. Forstå teorien bag planen.
Q€ = 60 mia. euro om måneden.
Eurozone BNP (2014) = 10,100 mia. euro per år (ca. 842 mia. euro om måneden) ... http://en.wikipedia.org/wiki/Economy_of_the_European_Union
Q€/Eurozone BNP = 7%
Set i lyset af at medlemslandene i følge vedtægterne ikke må have en underskud på statens budget på mere end 3% af BNP så er dette opkøbsprogram jo vandvid. Den eneste konklusion man kan drage er at ECB er desperat.
Sv: Q€
Storebror skrev:http://finans.dk/live/okonomi/ECE7526628/S%C3%A5dan-fungerer-den-gigantiske-pengebazooka/
Sådan fungerer den gigantiske pengebazooka
Et astronomisk eurobeløb skal fra i dag sætte gang i Europas økonomi. Forstå teorien bag planen.
Q€ = 60 mia. euro om måneden.
Eurozone BNP (2014) = 10,100 mia. euro per år (ca. 842 mia. euro om måneden) ... http://en.wikipedia.org/wiki/Economy_of_the_European_Union
Q€/Eurozone BNP = 7%
Set i lyset af at medlemslandene i følge vedtægterne ikke må have en underskud på statens budget på mere end 3% af BNP så er dette opkøbsprogram jo vandvid. Den eneste konklusion man kan drage er at ECB er desperat.
Jeg ved ikke om man er desperat fra ECB's side. Fidusen er jo, at få nedsat lånerenten for de gode debitorer. De bliver nemlig plukket i øjeblikket af bankerne. Det andet er, at erhvervsudlånene er på vej til at blive afløst af egenkapital for de gode debitorer. Det gør jo så soliditeten i virksomhederne stiger - det er jo ikke fordi forbruget er så voldsomt faldende - det er investeringerne, der halter.
Der er nogle store infrastrukturinvesteringer, som helt tydeligt skal gå udenom bankerne. De vil også gå udenom centralbankerne og statsgælden i de enkelte lande.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Lokalt er det mest interessante:
Da Q€ (notationen er meget god) bliver annonceret, så optræder der - da Danmark ikke er med i euroen - det fænomen at euro begynder at falde, men ikke DKK - så DKK bliver altså opskrevet ifht. EUR. Det bliver så imødegået af Nationalbankens valutasalg og rentesænkning.
Bankerne øjner muligheden for en spekulationsgevinst ifht. SEK. De køber altså DKK og sænker dermed SEK.
Man er så ydermere i den situation, at der ikke er nogen statsobligationer i DKK at købe (det har man sørget for). Investorerne ligger inde med disse statsobligationer, som stiger i kurs - ikke så mærkeligt. De stiger i kurs indtil det bliver absurd (invers rentekurve). En kort statsobligation - f.eks. 3 mdr. kan kun stige så og så meget inden investor ved indfrielsen kan se et tab i øjnene, der rammer næste kvartalsregnskab.
For bankerne bliver der kun den mulighed at sætte pengene ind på indskudsbeviser. Her sænkes renten, så investorerne går i USD. Dermed skal bankerne ud at låne for at spekulere. Det er formentlig typisk i SEK, de har lånt (SEK tager et dyk forinden).
Så kommer effekten af devalueringen af euro - og her følger DKK med ned (overordnet set). SEK bliver stående ifht. USD (sådan da). Investorerne i euroområdet er dem, der er gået.
Nu hænger bankerne på deres indskudsbeviser, som de ikke kan veksle til SEK, fordi kursen på SEK ifht. DKK er steget, hvorfor bankerne ved tilbagebetaling af deres spekulationslån må realisere et kurstab.
Altså DKK stiger ifht. EUR, fordi EUR falder ifht. USD. Nationalbanken køber alle de SEK, der vil veksles til DKK, fordi DKK stiger (ifht. EUR). Dermed kommer DKK i trit med EUR (som falder ifht. USD). Der er således (hvis analysen er korrekt) masser af SEK i valutareserven. De SEK stiger nu ifht. EUR og DKK. Dermed kan de ikke strømme ud igen fra indskudsbeviserne, fordi de vil få et valutasmæk (SEK var før billig ifht. DKK, nu er den dyr).
Bankerne har med andre ord solgt SEK billigt og skal nu købe dyrt.
SEK er steget med 5% ifht. DKK. Nu ved jeg ikke, hvor mange de SEK er af de ca. 2-300 mia. DKK som valutareserven er steget med siden SEK stod i 80 øre ult. januar. Jeg ved heller ikke til hvilken kurs Nationalbanken har købt. Men vi taler om en blodtud på mellem 5 og 15 mia. DKK til Danske Bank og Nordea - Jyske bank har nok også sin portion - ligesom Nykredit. Der er nogen, der leger ganske alvorligt med egenkapitalen - eller rettere legede - fordi Sydbank har nok fået at vide, at deres beskedne soliditet taget i betragtning, så måtte de heller holde op mens de kunne kravle fra kvæstelserne.
Én ting er så tabet; men Danske Bank og Nordea skal ud og finde et par hundrede milliarder for at finansiere deres flexlort. Det bliver ikke nemt - specielt når investorerne sidder og gnider sig i forpoterne og ryster medlidende på hovedet over så uheldig, man kan være - hvis de altså er gået i USD i tide. Jeg tror ikke de kan sælge deres flexlort, hvor det er rimelig sikkert, at (uanset hvilken kurs de køber til) så ser de ikke pengene igen. Jeg kan ikke se nogen anden vej, end at de må lave fast forrentede annuiteter og sælge dem med tab. Debitorer tager altså ikke og konverterer flexlort mod en fast forrentet annuitet til kurs 95!
Bankerne øjner muligheden for en spekulationsgevinst ifht. SEK. De køber altså DKK og sænker dermed SEK.
Man er så ydermere i den situation, at der ikke er nogen statsobligationer i DKK at købe (det har man sørget for). Investorerne ligger inde med disse statsobligationer, som stiger i kurs - ikke så mærkeligt. De stiger i kurs indtil det bliver absurd (invers rentekurve). En kort statsobligation - f.eks. 3 mdr. kan kun stige så og så meget inden investor ved indfrielsen kan se et tab i øjnene, der rammer næste kvartalsregnskab.
For bankerne bliver der kun den mulighed at sætte pengene ind på indskudsbeviser. Her sænkes renten, så investorerne går i USD. Dermed skal bankerne ud at låne for at spekulere. Det er formentlig typisk i SEK, de har lånt (SEK tager et dyk forinden).
Så kommer effekten af devalueringen af euro - og her følger DKK med ned (overordnet set). SEK bliver stående ifht. USD (sådan da). Investorerne i euroområdet er dem, der er gået.
Nu hænger bankerne på deres indskudsbeviser, som de ikke kan veksle til SEK, fordi kursen på SEK ifht. DKK er steget, hvorfor bankerne ved tilbagebetaling af deres spekulationslån må realisere et kurstab.
Altså DKK stiger ifht. EUR, fordi EUR falder ifht. USD. Nationalbanken køber alle de SEK, der vil veksles til DKK, fordi DKK stiger (ifht. EUR). Dermed kommer DKK i trit med EUR (som falder ifht. USD). Der er således (hvis analysen er korrekt) masser af SEK i valutareserven. De SEK stiger nu ifht. EUR og DKK. Dermed kan de ikke strømme ud igen fra indskudsbeviserne, fordi de vil få et valutasmæk (SEK var før billig ifht. DKK, nu er den dyr).
Bankerne har med andre ord solgt SEK billigt og skal nu købe dyrt.
SEK er steget med 5% ifht. DKK. Nu ved jeg ikke, hvor mange de SEK er af de ca. 2-300 mia. DKK som valutareserven er steget med siden SEK stod i 80 øre ult. januar. Jeg ved heller ikke til hvilken kurs Nationalbanken har købt. Men vi taler om en blodtud på mellem 5 og 15 mia. DKK til Danske Bank og Nordea - Jyske bank har nok også sin portion - ligesom Nykredit. Der er nogen, der leger ganske alvorligt med egenkapitalen - eller rettere legede - fordi Sydbank har nok fået at vide, at deres beskedne soliditet taget i betragtning, så måtte de heller holde op mens de kunne kravle fra kvæstelserne.
Én ting er så tabet; men Danske Bank og Nordea skal ud og finde et par hundrede milliarder for at finansiere deres flexlort. Det bliver ikke nemt - specielt når investorerne sidder og gnider sig i forpoterne og ryster medlidende på hovedet over så uheldig, man kan være - hvis de altså er gået i USD i tide. Jeg tror ikke de kan sælge deres flexlort, hvor det er rimelig sikkert, at (uanset hvilken kurs de køber til) så ser de ikke pengene igen. Jeg kan ikke se nogen anden vej, end at de må lave fast forrentede annuiteter og sælge dem med tab. Debitorer tager altså ikke og konverterer flexlort mod en fast forrentet annuitet til kurs 95!
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Sv: Q€
Det er sagt mange gange før, men det kan ikke siges nok. Der er dog lige et par ting at påpege:
http://finans.dk/finans/opinion/ECE7549412/Centralbankernes-pyramidespil/
Argumentet er at redde verdenen/samfundet. Men man skal kigge på hvad centralbankerne gør og ikke hvad de siger.
Konkurrenceevenen øges ikke når alle svækker deres valuta lige meget. Det eneste man opnår er en omfordeling af værdierne i samfundet. I dette tilfælde fra dem der agerede fornuftigt og ansvarligt til dem der agerede ufornuftigt og uansvarligt.
I sidste ende så kan alle lande ikke være netto eksportører; det er et af de fundamentale problemer i nuværende tankegang.
... og så er der den mytiske vækst. P.t. er det primært mængden af falske penge der vokser som det ses af den voldsomme stigning i prisen på aktiver.
http://finans.dk/finans/opinion/ECE7549412/Centralbankernes-pyramidespil/
Centralbankernes pyramidespil
Mario Draghi, Janet Yellen og andre centralbank-bosser printer penge i historiens største pengepolitiske eksperiment. Der er særdeles usikkert, hvad der sker, den dag seddelpressen stopper.
Alle de store centralbanker i verden har de seneste år bevæget sig ud i uudforsket område. Den ene efter den anden centralbank har kastet sig ud i et forsøg på at reddeverdenfinansverdenen; først den amerikanske, så efterfulgt af den engelske, den japanske, den kinesiske og senest den europæiske.
Argumentet er at redde verdenen/samfundet. Men man skal kigge på hvad centralbankerne gør og ikke hvad de siger.
...
Så langt så godt. Indtil videre er pyramidespillet intakt; når den ene centralbank tager et pusterum, tager den næste over. Renterne sættes ned, der købes enorme mængder af obligationer, valutaer svækkes,konkurrenceevnen øgesog afkastet på aktiemarkederne stiger og stiger. Det er alt sammen sket for at stimulere væksten, redde det finansielle system, som var på randen af et sammenbrud for blot fem år siden, og omfordele mellem fremtidigt og nuværende forbrug.
Konkurrenceevenen øges ikke når alle svækker deres valuta lige meget. Det eneste man opnår er en omfordeling af værdierne i samfundet. I dette tilfælde fra dem der agerede fornuftigt og ansvarligt til dem der agerede ufornuftigt og uansvarligt.
I sidste ende så kan alle lande ikke være netto eksportører; det er et af de fundamentale problemer i nuværende tankegang.
... og så er der den mytiske vækst. P.t. er det primært mængden af falske penge der vokser som det ses af den voldsomme stigning i prisen på aktiver.
Sv: Q€
Der er nogle af de samme ting her:
http://www.nakedcapitalism.com/2015/03/michael-hudson-quantitative-easing.html
En ting jeg dog vil sige er at Stater ikke (i længden) kan skabe vækst. Det er ligesom finansverdenens bobler bare en fatamogana eller mere præcist en tidsforskydning af forbrug. Det indses let ved at tænke på eksemplerne Weimar Tyskland, Zimbabwe og senest Venezuela. Hvis det var korrekt at Stater skabte vækst ved overforbrug så ville disse lande være verdens rigeste.
http://www.nakedcapitalism.com/2015/03/michael-hudson-quantitative-easing.html
En ting jeg dog vil sige er at Stater ikke (i længden) kan skabe vækst. Det er ligesom finansverdenens bobler bare en fatamogana eller mere præcist en tidsforskydning af forbrug. Det indses let ved at tænke på eksemplerne Weimar Tyskland, Zimbabwe og senest Venezuela. Hvis det var korrekt at Stater skabte vækst ved overforbrug så ville disse lande være verdens rigeste.
Sv: Q€
Storebror skrev:Der er nogle af de samme ting her:
http://www.nakedcapitalism.com/2015/03/michael-hudson-quantitative-easing.html
En ting jeg dog vil sige er at Stater ikke (i længden) kan skabe vækst. Det er ligesom finansverdenens bobler bare en fatamogana eller mere præcist en tidsforskydning af forbrug. Det indses let ved at tænke på eksemplerne Weimar Tyskland, Zimbabwe og senest Venezuela. Hvis det var korrekt at Stater skabte vækst ved overforbrug så ville disse lande være verdens rigeste.
Det kan stater nu godt, hvis det er det, der skal til for at skabe en balanceret økonomi: Her er Venezuela et afskrækkende eksempel på, hvordan man IKKE skal gøre!
thomasb- Antal indlæg : 30
Join date : 17/03/15
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum