Pensionskasser og investeringsfond.
Side 1 af 1
Pensionskasser og investeringsfond.
Til små og mellemstore virksomheder.
Jeg var rodet ind i en debat om investeringer i små og mellemstore virksomheder med Benny Engelbrecht, hvor jeg påpegede mulighederne for hensigtsmæssigt at belåne mindre og mellemstore virksomheder.
Problemet var i sin enkelthed at komme udenom bankerne for så vidt angår investeringer i erhvervslivet, hvor der er rigelig med sikkerhed i f.eks. maskiner.
Bankerne har dels vist deres manglende evner til at finansiere og pleje sådanne kunder, dels er de papirer, de laver uhensigtsmæssige i forhold til afskrivnings og nedslidningsprofilen. Realkreditbelåning er kun i begrænset omfang hensigtsmæssig, fordi den bagved liggende sikkerhed i bygninger og grund har en anden profil, der bedst betjenes af fast forrentede annuiteter.
Maskiner med mere har en profil, der er mere hensigtsmæssig som serielån. Det vil også være hensigtsmæssigt fra investor side, da de mangler papirer med et mellemlangt tilbagebetalingsperspektiv.
Da et serielån har lige store årlige afdrag, svarer det til værdien i den bagved liggende sikkerhed, som vil være liniær. Det vil som sådan også være muligt at belåne maskiner udsat for slid og forringelse.
Et serielån er desuden hurtigere likvidt end et annuitetslån, hvis belåningsgraden er konstant.
Et problem er imidlertid at kunne kontrollere aktivet fysisk og holde det op mod den bogførte værdi i anlægskartoteket.
Det andet problem er, at selvom aktivet er stort set ifht. virksomhedens størrelse, så er det for lille til egentlige bankudstedte virksomhedsobligationer, der er udmærkede, når vi regner i hele milliarder.
Endnu et problem er værdiansættelsen af evt. brugt materiel, som er renoveret.
Til disse formål gjorde jeg mig til talsmand for et eller andet offentlig/halvstatslig/pensionskasse institut, der kunne bevilge lån - evt. udstede obligationer på baggrund af flere små og mellemstore virksomheders investeringer - lidt efter princippet i gammeldags kreditforeninger.
Bankerne er helt klart ikke i stand til at foretage en kreditvurdering - og slet ikke af tekniske aktiver.
Hvor meget inspiration, jeg har ydet i denne sammenhæng vil næppe nogen sinde blive opklaret; men det er heller ikke det væsentlige: Jeg har som hovedformål haft at få erhvervslivet ud af bankernes kløer, fordi det altid er sådan, at i likviditetsklemmer, så tages erhvervslivet som gidsler.
Nu får vi se, hvor meget der bliver ud af det. Det bliver ikke gratis; men det gør heller ikke noget.
Det er noget hvor en evt. statslig garanti vil være til at overskue, fordi sikkerheden bag udlånene altid vil kunne kontrolleres gennem en udskrift af virksomhedens anlægskartotek, hvor nettoværdien umiddelbart vil fremgå - det skulle også være muligt for virksomheden at afstemme lån og bogført værdi af aktivet.
Renten vil være til at tale med, fordi afdragene ligger før i et serielån end det gør i et annuitetslån. Dvs. lånet i gennemsnit vil være længere nede af rentekurven end et realkreditlån.
Jeg var rodet ind i en debat om investeringer i små og mellemstore virksomheder med Benny Engelbrecht, hvor jeg påpegede mulighederne for hensigtsmæssigt at belåne mindre og mellemstore virksomheder.
Problemet var i sin enkelthed at komme udenom bankerne for så vidt angår investeringer i erhvervslivet, hvor der er rigelig med sikkerhed i f.eks. maskiner.
Bankerne har dels vist deres manglende evner til at finansiere og pleje sådanne kunder, dels er de papirer, de laver uhensigtsmæssige i forhold til afskrivnings og nedslidningsprofilen. Realkreditbelåning er kun i begrænset omfang hensigtsmæssig, fordi den bagved liggende sikkerhed i bygninger og grund har en anden profil, der bedst betjenes af fast forrentede annuiteter.
Maskiner med mere har en profil, der er mere hensigtsmæssig som serielån. Det vil også være hensigtsmæssigt fra investor side, da de mangler papirer med et mellemlangt tilbagebetalingsperspektiv.
Da et serielån har lige store årlige afdrag, svarer det til værdien i den bagved liggende sikkerhed, som vil være liniær. Det vil som sådan også være muligt at belåne maskiner udsat for slid og forringelse.
Et serielån er desuden hurtigere likvidt end et annuitetslån, hvis belåningsgraden er konstant.
Et problem er imidlertid at kunne kontrollere aktivet fysisk og holde det op mod den bogførte værdi i anlægskartoteket.
Det andet problem er, at selvom aktivet er stort set ifht. virksomhedens størrelse, så er det for lille til egentlige bankudstedte virksomhedsobligationer, der er udmærkede, når vi regner i hele milliarder.
Endnu et problem er værdiansættelsen af evt. brugt materiel, som er renoveret.
Til disse formål gjorde jeg mig til talsmand for et eller andet offentlig/halvstatslig/pensionskasse institut, der kunne bevilge lån - evt. udstede obligationer på baggrund af flere små og mellemstore virksomheders investeringer - lidt efter princippet i gammeldags kreditforeninger.
Bankerne er helt klart ikke i stand til at foretage en kreditvurdering - og slet ikke af tekniske aktiver.
Hvor meget inspiration, jeg har ydet i denne sammenhæng vil næppe nogen sinde blive opklaret; men det er heller ikke det væsentlige: Jeg har som hovedformål haft at få erhvervslivet ud af bankernes kløer, fordi det altid er sådan, at i likviditetsklemmer, så tages erhvervslivet som gidsler.
Nu får vi se, hvor meget der bliver ud af det. Det bliver ikke gratis; men det gør heller ikke noget.
Det er noget hvor en evt. statslig garanti vil være til at overskue, fordi sikkerheden bag udlånene altid vil kunne kontrolleres gennem en udskrift af virksomhedens anlægskartotek, hvor nettoværdien umiddelbart vil fremgå - det skulle også være muligt for virksomheden at afstemme lån og bogført værdi af aktivet.
Renten vil være til at tale med, fordi afdragene ligger før i et serielån end det gør i et annuitetslån. Dvs. lånet i gennemsnit vil være længere nede af rentekurven end et realkreditlån.
Thomas- Antal indlæg : 34541
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» Pensionskasser
» Pensionskasser spekulerer mod DKK
» Skattesvig fra amerikanske pensionskasser.
» Pensionskasser, der investerer direkte i landbrug
» Pensionskasser parat til at løsne kreditklemme
» Pensionskasser spekulerer mod DKK
» Skattesvig fra amerikanske pensionskasser.
» Pensionskasser, der investerer direkte i landbrug
» Pensionskasser parat til at løsne kreditklemme
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
|
|