Junker og den Europæiske Investeringsbank

[url=Således skal startkapitalen bestå af 16 mia. euro fra EU's eksisterende budget og 5 mia. euro fra Den Europæiske Investeringsbank.]Pointen er[/url]

At Europa har et ret så stort behov for infrastrukturinvesteringer, der ikke bare går i de lokale mafiosi's lommer; men rent faktisk kommer til at sænke omkostninger og forbrugerpriser på energi, transport og anlægsudgifter.

Det er så et relativt beskedent beløb som startkapital; men det samlede beløb på 315 mia. EUR er faktisk stærkt påkrævet for at Europas pensionssparere kan få noget fornuftigt at anbringe pengene i. Det vil give et beskedent; men stabilt afkast og give en vis vækst som behøves.

Samtidig kommer man udenom - i et vidst omfang - at lade skatteyderne og pensionisterne betale for banksvindlen og finansieringen af bankernes tabte fordringer.

Den er man jo udmærket klar over, så de drilleforslag og moralske forargelse omkring EU-kommissionen, dem kan man godt sætte i banken - så forsvinder de nemlig med sikkerhed.

Selvfølgelig er de det, det var også meningen!

Kernen i Juncker-planen på i alt omtrent 2.350 mia. kr. er ellers en ny fond på 157 mia. kr., der skal bruges som risikovillig kapital og tiltrække private investorer. Ideen er, at f.eks. pensionskasser skal komme med mindst 5 kroner i lån eller investering for hver krone fonden bruger til kaution, lån eller investering.

Tanken er nemlig at bevæge sig helt uden om finansmarkederne!

De virker jo ikke!

Man skal såmænd nok holde renten nede, fordi man skal bruge obligationsopkøbene til pille de gode udlån fra banksvinene.

Jeg så, at Danske Banks lille modbydelige satanist til Tulletåben ikke mente, den plan ville betyde noget. Nej, han skal da også kobles helt ud af spillet - eller rettere: Han må overhovedet ikke lege med!

Man er ved at opbygge en finanssektor på investorernes præmisser - helt udenom bankerne, der er opgivet og vil få lov til at sidde på de tabte fordringer til de kan afvikles - bankerne altså!

ikke helt forstået idéen!

Det drejer sig jo ikke om de investeringer, der foretaget. Eller i hvert fald kun i beskedent omfang.

Jeg synes ikke, Danmark er et oplagt sted, fordi vi har investeret så meget de seneste år. Vi har haft meget høje offentlige investeringer, da krisen satte igennem.
- Så der er ikke rigtig noget, der springer i øjnene derhjemme, hvor vi har underinvesteret massivt, siger Vestager til danske journalister i Bruxelles.

Vi kan jo se, at den hidtidige model er en katastrofe: Vi kan bare nævne Vattenfall og SAS! Her har den svenske stat udsuget virksomhederne, så der ikke er foretaget reinvesteringer, hvorved anlæg og flåde i dag må siges at være værdiløse.

Der er ikke nogen tvivl om, at der skal investeres i jernbaner f.eks. - og det er ikke passagertrafik, fordi det er hurtigere billigere og bedre at flyve bare strækningen er nogenlunde - det godset, det drejer sig om.

Her har det hidtidige jernbanesamarbejde vist sig komplet håbløst. Det eneste, der passer sammen er sporvidden! Alt andet er komplet idiotisk: Perronhøjder, signaler, kurver, fritrumsprofiler - intet passer sammen!
En ting er, at man skal rangere ved fordelingen på rangerbanegårde mm. Værre er at toget Hamborg-København (skulle i hvert fald) skal skifte lokomotiv og lokomotivfører ved grænsen. Der kunne så lade sig gøre, fordi der var tale om færgerangering; men det kommer vi jo ud over nu. Tilsvarende kommer man ud over boggieskift ved at køre på 1435mm fra Hamborg til Tallinn.

Et andet problem, som har hindret jernbanetrafikken er fordelingsnøglen af indtægterne - nemlig jernbanekilometrene. Her har Luxemborg og Schweiz haft nogle helt urimelige fordele, fordi de er transitlande og som sådan ikke har terminalomkostningerne, så de jernbanekilometre er lige ned i foret. Derimod Tyskland har en ret så omfattende og kompliceret (og unødig dyr) rangering som følge af, at stort set alt skal passere Tyskland. Det gør at Tyskland som sådan ikke har været alt for interesseret i at være transitland med alle omkostninger og forholdsvis få jernbanekilometre.

Jeg tror ikke på at den idiotformel kan ændres. Derfor er man nødt til at gøre det på omkostningssiden så anlægsomkostningerne fordeles efter hvem, der har størst gavn.


Det andet eksempel er HVDC nettet som kun er interessant for Danmark i det omfang, det kan bruges til at forædle den elendige vindkraft. Den egentlige interessent er Tyskland, der skal bruge de norske og svenske vandkraftværker til regulering af strømmen - og guderne skal vide, at det er et mareridt i Tyskland, hvor man har måttet betale for at komme af med den lorte vindkraft.

Her er problemet så, at nogle de transformere skal formentlig bygges i Danmark - og de udgør nemt størstedelen af investeringen - de er rævedyre. Hvorfor skulle Danmark investere i det, hvis det ikke kan betale sig?


Men som sagt: Det drejer sig ikke om de investeringer, der er foretaget: Det drejer sig om projekter, der er profitable i en fælles europæisk sammenhæng. Vil det være en fordel for Danmark at kunne komme hurtigt og billigt med vore varer til f.eks. Polen, så dækningsbidraget ikke bliver ædt op af transportomkostninger - det gælder naturligvis også den anden vej. Når dansk BNP er på 1800 mia. DKK. Import ~ Eksport = 1000 mia. så skulle der nok være en løs milliard eller to at samle op i BNP - det er den såkaldte vækst!

De - i national sammenhæng - profitable investeringer er sgu foretaget (plus et vanvittigt overbyggeri til flextumper). Det er nogle helt andre penge, der ligger på gaden. De kan så godt ligge i Tjekkiet; men hvorfor skulle danske pensionssparere ikke kunne få fat i dem?

Sagen er den, at Danmark i særlig grad - Vestager - står til at drage nytte af de investeringer, fordi der er tale om transittrafik, som i overvejende grad giver indtægter. Men frem for alt er det Tyskland, der som knudepunkt står til at score kassen. Bla. fordi det vil lette presset og investeringsbehovet på de tyske Autobahns, hvor en betydelig del er transittrafik, der meget bedre kunne køre på jernbane.


Her har Vestager ikke tænkt sig alt for godt om.

hvad Vestager siger - eller hvorfor.

Dansk Industri mener, at man skal se på hvor rentable projekterne er, og ikke hvor stort behovet er.
- Jeg tror, der er projekter i Danmark, som kunne komme i betragtning, og jeg kan også se for mig, at danske virksomheder får andel i gennemførelsen af projekter i hele Europa i kraft af deres dygtighed.
- Jeg kan godt forstå kommissærens pointe, og der er sikkert større behov for at investere visse andre steder. Men dette bliver også en konkurrence mellem, hvor gode og rentable projekterne er og ikke kun hvem, der har mest brug for dem, siger Europapolitisk chef Anders Ladefoged.

Lige præcis!

Jeg kan ikke se, hvordan man kan investere mere i italienske "Katedraler i Ørkenen" eller spanske lufthavne, der aldrig vil kunne betale hverken renter eller afdrag. (Det vil de ikke, fordi den samme trafik skal fordeles på endnu flere urentable lufthavne). Der kan komme en beskeden trafikvækst; men hovedparten vil være kannibalisering.

At bredbånd så måske ikke er den mest velegnede sammenligning, det er noget andet.


Argumentet for en finansiering via statsobligationer har ikke noget med rentabilitet at gøre; men er et spørgsmål om at lave flere prima papirer i form af statsobligationer til bankernes likviditet.
De vil komme, så snart investorerne får deres behov dækket for anlægspapirer.

Det er ikke for sjov, at pensionskasserne har deponeret noget, der minder om 100-175 mia. i indskudsbeviser i Nationalbanken. Der kommer ikke det antal fast forrentede annuiteter som man vil efterspørge: Ganske enkelt fordi flextumper hverken kan eller vil betale renter - endsige afdrag.

Kommer der nok sikre papirer, så vil der blive lokket statsobligationer ud af pensionskassernes beholdninger til det formål, de er beregnet til: Nemlig likviditet i bankerne.