Fødevarepriserne fremover.
Side 1 af 1
Fødevarepriserne fremover.
Os, der lærte økonomi i "gamle dage" og havde fornøjelsen af Holger Gad vil vide - til hudløshed - at Danmark er bygget på landbruget! Industri- og serviceerhverv er nogle forstyrrende elementer, som vi hurtigst muligt bør skaffe os af med.
I midten af 1800-tallet åbner jernbanen for adgangen til den midtamerikanske prærie, med jord mere end velegnet til korndyrkning. Det afstedkommer bl.a. den amerikanske borgerkrig, som har sin begrundelse i uoverensstemmelsen mellem det selvejede landbrug i nord og de slavedrevne plantager i syd.
Den voldsomme forsyning med billigt korn gav sig naturligvis udslag i lavere kornpriser, hvilket i sidste ende tog livet af verdens største kornproducent - indtil da - Rusland, som havde haft et plantagelignende feudalt landbrug.
Det bragte så Danmark som korneksportør i en tilsvarende klemme, hvor man i løbet af meget kort tid: 10-30 år totalt omlagde produktionen: I stedet for at eksportere korn, så importerede man det (når det nu var så billigt) og sendte det gennem grise og køer til flæsk og ost - som så blev solgt.
Basalt set var det situationen frem til - skal vi sige? - år 2000. Der kommer noget med kunstgødning omkring 1. verdenskrig, hvor man billigt kan binde kvælstof til gødning (ca. 1/3 af alt korn, der gror i dag skyldes kunstgødning). Men basalt set fastholdes principperne indtil EU kommer ind og blander sig i prisdannelsen.
Indtil EU kommer ind i billedet for alvor, så er kødpriserne drevet af foderpriserne - og foderpriserne driver så kornpriserne. Så langt var man kommet omkring 1970.
Altså: Korn og kødpriserne driver hinanden - og det havde forbrugerne at rette sig efter!
EU griber kraftigt for at stabilisere fødevare priserne med smørbjerge og vinsøer. Svinekød var langt mindre subsidieret end mælkeproduktionen, hvilket naturligvis gør, at flæskepriserne bliver det, der virkelig slår nogle slag med halen, netop fordi mælk og bøf er stabiliseret - så der får den klassiske substitutionsmekanisme lov til at rase for fuld kraft.
Som jeg gennem adskillige år har påpeget - med meget lille lydhørhed og slet ingen nobelpris - så er der sket et fundamentalt skred eller skift omkring 2008 - her har Finanskrisen så været en udløsende faktor; men der var i årene forinden nogle tegn på, hvad der var på vej:
- Kinas ekspansion og position som den primære fødevareforbruger i verden og med et landbrug lige så elendigt som det russiske (der egentlig i princippet kører som under zaren).
- Den gigantiske akkumulation af kapital, der ikke bliver forrentet også i Kina.
Vi ser siden 2008 en voldsom prisstigning i kornpriserne - specielt foderkorn - det er faktisk meget store prisstigninger, der tale om (jeg har anført kyllingeprisen til sammenligning og som udtryk for den generelle udvikling i prisniveauet - det er så en omvendt slutning; men den rammer nok meget godt).
Vi taler prisstigninger med ret så voldsomme fluktuationer (egentlig naturligt nok) på 2½ til 3 gange niveauet omkring 2000.
Det vil jo naturligvis slå igennem på kødpriserne (fordi foder er ca. 3/4 af omkostningerne ved svinebrug) på et tidspunkt. Noget er allerede sket: Flæsk ligger generelt 50% højere end i 2000.
Det er ikke noget man mærker noget til i Vesten:
Det får naturligvis konsekvenser!
Årsagen til, at jeg sammenfatter her er:
De sidste par måneder har Fanden overtaget styret på råvaremarkederne (ikke metal og olie, de er under lås og slå). Specielt kød. Et eller andet voldsomt er sket. Det kan godt være, at det er det kinesiske sammenbrud der baner sig vej gennem mulden og op af graven. Men noget er der sket.
I midten af 1800-tallet åbner jernbanen for adgangen til den midtamerikanske prærie, med jord mere end velegnet til korndyrkning. Det afstedkommer bl.a. den amerikanske borgerkrig, som har sin begrundelse i uoverensstemmelsen mellem det selvejede landbrug i nord og de slavedrevne plantager i syd.
Den voldsomme forsyning med billigt korn gav sig naturligvis udslag i lavere kornpriser, hvilket i sidste ende tog livet af verdens største kornproducent - indtil da - Rusland, som havde haft et plantagelignende feudalt landbrug.
Det bragte så Danmark som korneksportør i en tilsvarende klemme, hvor man i løbet af meget kort tid: 10-30 år totalt omlagde produktionen: I stedet for at eksportere korn, så importerede man det (når det nu var så billigt) og sendte det gennem grise og køer til flæsk og ost - som så blev solgt.
Basalt set var det situationen frem til - skal vi sige? - år 2000. Der kommer noget med kunstgødning omkring 1. verdenskrig, hvor man billigt kan binde kvælstof til gødning (ca. 1/3 af alt korn, der gror i dag skyldes kunstgødning). Men basalt set fastholdes principperne indtil EU kommer ind og blander sig i prisdannelsen.
Indtil EU kommer ind i billedet for alvor, så er kødpriserne drevet af foderpriserne - og foderpriserne driver så kornpriserne. Så langt var man kommet omkring 1970.
Altså: Korn og kødpriserne driver hinanden - og det havde forbrugerne at rette sig efter!
EU griber kraftigt for at stabilisere fødevare priserne med smørbjerge og vinsøer. Svinekød var langt mindre subsidieret end mælkeproduktionen, hvilket naturligvis gør, at flæskepriserne bliver det, der virkelig slår nogle slag med halen, netop fordi mælk og bøf er stabiliseret - så der får den klassiske substitutionsmekanisme lov til at rase for fuld kraft.
Som jeg gennem adskillige år har påpeget - med meget lille lydhørhed og slet ingen nobelpris - så er der sket et fundamentalt skred eller skift omkring 2008 - her har Finanskrisen så været en udløsende faktor; men der var i årene forinden nogle tegn på, hvad der var på vej:
- Kinas ekspansion og position som den primære fødevareforbruger i verden og med et landbrug lige så elendigt som det russiske (der egentlig i princippet kører som under zaren).
- Den gigantiske akkumulation af kapital, der ikke bliver forrentet også i Kina.
Vi ser siden 2008 en voldsom prisstigning i kornpriserne - specielt foderkorn - det er faktisk meget store prisstigninger, der tale om (jeg har anført kyllingeprisen til sammenligning og som udtryk for den generelle udvikling i prisniveauet - det er så en omvendt slutning; men den rammer nok meget godt).
Vi taler prisstigninger med ret så voldsomme fluktuationer (egentlig naturligt nok) på 2½ til 3 gange niveauet omkring 2000.
Det vil jo naturligvis slå igennem på kødpriserne (fordi foder er ca. 3/4 af omkostningerne ved svinebrug) på et tidspunkt. Noget er allerede sket: Flæsk ligger generelt 50% højere end i 2000.
Det er ikke noget man mærker noget til i Vesten:
- Dels fordi fødevarer, som råvare betragtet, betyder så lidt for en vestlig forbruger, hvor anretningen nok er af betydelig større betydning.
- Dels fordi der er så voldsomme deflatoriske tendenser på alt muligt andet - specielt industrivarer - og nu kommer energi også (vel fra og med næste år begynder det vel at slå igennem i mild form) og serviceydelser kommer også. Der er så mange faktorer der virker den anden vej, at selv voldsomme ændringer den modsatte vej opsuges med et stort rundt: "Plop".
Det får naturligvis konsekvenser!
- Der er ikke udsigt til inflation af betydning i Vesten - der er alt for mange andre faktorer, der bremser - også fremover.
- Det finansielle brud hen over årsskiftet 2013/14 har givetvis medvirket; men nok mest som udløsende faktor .- igen. Der er en realøkonomisk baggrund - også.
- Udenfor Vesten (dvs. Nordamerika og Europa) er der klare tegn på en væsentlig inflation. Dels vil man ikke til evig tid kunne holde fødevareprisstigningerne væk fra de kinesiske og japanske forbrugere. Energiprisfald vil afbøde noget; men ikke nok. Vi kan se det på, at kyllingeprisen er begyndt at stige markant stærkere - hvor meget er for tidligt at sige endnu, for nogle står stadig og vifter med armene på afgrundens rand.
- Der kommer ikke nogen redning af finanssektorerne, igen fordi landbrug er så forsvindende lille en del af debitormassen - som jeg husker det: Godt 10% af realkreditudlånet; mere taler vi ikke. Resten af befolkningen i Vesten vil ikke mærke noget videre. USA har ca. 1 mio. beskæftiget ved landbruget - af en befolkning på godt 300 mio. - Kina har det dobbelte antal beskæftiget ved landbruget. Der kommer altså en voldsom eksportfremgang på fødevarer, der stort set ikke har afledte investeringsmæssige konsekvenser - der er altså ikke umiddelbart noget investeringspres, der kan hive renten op. Noget vil der komme som følge af infrastrukturinvesteringer, der vil blive finansieret enten af pensionsselskaberne eller via regering og statsobligationer. Men om det er noget, der kan hive de enorme mængder penge op i kindposerne? Jeg tvivler på, at det er nok.
Det vil sige, at væksten som sådan vil ligge på 1-2% +/-; men der vil ikke komme noget guldfund el. lign. der kan skaffe økonomiske resultater i virksomheder og husholdninger derudover - altså ikke nogen rentestigninger og ingen inflation. - Der kommer ikke til at ske noget videre på valutaerne, hvilket vil sige forholdet mellem USD og EUR - resten af fabrikanterne af matadorpenge vil se nedskrivninger af deres valutaer over de kommende år. Der er pt. en lille stigning i USD; men helt seriøst: I sammenligning med så at sige alt andet, så er insekterotik.
Årsagen til, at jeg sammenfatter her er:
De sidste par måneder har Fanden overtaget styret på råvaremarkederne (ikke metal og olie, de er under lås og slå). Specielt kød. Et eller andet voldsomt er sket. Det kan godt være, at det er det kinesiske sammenbrud der baner sig vej gennem mulden og op af graven. Men noget er der sket.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» Nato og EU's vej fremover.
» Lad os lige se, hvor vi står!
» Nordea: Lav dansk rente en rum tid fremover.
» Fremover kan flere arbejdsskader lægges sammen, så flere kan få større beløb.
» Lad os lige se, hvor vi står!
» Nordea: Lav dansk rente en rum tid fremover.
» Fremover kan flere arbejdsskader lægges sammen, så flere kan få større beløb.
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum