Stigende afdrag på boliglån

Nu har jeg ikke set nogen pålidelige tal; men selvfølgelig vil afdragene ifht restgælden stige på en annuitet. Når hele resten af obligationsmassen, hverken betaler rente eller afdrag, så må den naturlige stigning i afdragene på en annuitet naturligvis medføre stigende afdrag på baggrunden af restgælden i annuiteten.

En anden mulighed kan være at udløbet af bankgarantierne på obligationslånene nærmer sig, hvorfor bankerne refinansierer en del af gælden så kridterne ikke ved garantiens udløb bare hugger til, når flextumpen selvfølgelig heller ikke betaler.

Det er vel en af de sidste chancer for at lave renteoprulning på flextumper.

1) Der er to grupper af boligejere: Dem, der kan og vil betalte, hvad de skylder, fordi de har købt deres bolig til en pris, der er til at betale. Den gruppe vil på et eller andet tidspunkt kunne få et fast forrentet annuitetslån og som ikke har et boliglån i banken. Vi taler måske om 1/4 af boligejerne. Resten er flextumper og deres banker, der hverken kan eller vil betale renter endsige afdrag. De findes fortrinsvis i København, Nordsjælland og Århus. Der er ikke noget at gøre og det bliver der heller aldrig.

2) For så vidt angår valuta og værdipapirer, så er boliglån uinteressante, fordi investeringsbehovet snildt kan dækkes af udlejningsbyggeriet og landbruget - den smule, der kan reddes fra flextumpeafgrunden, kan vi se bort fra. Der, hvor de dem, der kan reddes bor, er der den økonomiske vækst kommer og København synker ned til sin egentlige bestemmelse at være kloak for banksvin og kommunister.

Tænkte det nok - ikke nogen indlæg. Jeg har i hvert fald ikke læst dem.

Nærigfryns skrev:Mønsteret er fuldstændigt det samme igennem 6 år.
Thomas skriver sære, men interessante, analyser.
Hans kritikere hæver sig sjældent over det niveau man kan finde blandt bumserne nede på bænken.

Hold godt fast i gashåndtaget drenge - hvis man ikke kan tænke kan man i det mindste råbe sin mening ud i det offentlige rum

Nu ved jeg ikke, hvor sære analyserne i almindelighed er. Jeg går i almindelighed ud fra rimelig basal teori og sammenholder det med almindelig tilgængelige observationer. At konklusionerne ikke passer med banksvinenes perverse drømme - det kan jeg da ikke gøre for. Jeg kan ikke se, at det gør det sært - med mindre man opfatter banksvin som tilnærmelsesvis menneskelige væsener - hvilket der jo ikke er mange der gør - mere.

Dér hvor jeg går ud over, hvad enhver, der kan klare en faglig uddannelse, skulle kunne følge med i rimelig umiddelbart, der befinder jeg mig så langt over banksvinenes bakteriehjerner, at de end ikke forstår, at de ikke forstår.

Her tænker jeg på f.eks. overvejelserne omkring rentekurven og dens egentlige natur - frem for blot at have hørt rygter om dens eksistens. Jeg har ikke set lignende overvejelser eller betragtninger andet steds; men jeg prøver at komme med en forklaring, der i hvert fald hænger sammen, hvilket ikke er så lidt mere end banksvinenes nonsens - banksvin kan end ikke finde ud af at hænge sig - og slet ikke i et rimeligt omfang.

Betragtninger om sandsynlighedsregning efterlader dem fuldstændig, som de idioter, de er. Det er lidt som Forsvarets Klædefabrik, der siden 2 verdenskrig har holdt fast i en højde og drøjdefordeling, der var aktuel ved stormen på Dybbøl. Derfor ender tilpasningerne på depotet med at der er to størrelser - for stor - og meget for stor! Jamen kæreste venner! Ingen af dem kunne blive medlem af en tipsklub! De kan end ikke forholde sig til Lottotallene.
Jeg er ikke aktuar - jeg afholder mig også fra konkrete bud på den sandsynlighedsfunktion kursbevægelser måtte have - det nærmeste, jeg er kommet er at foreslå en gammafordeling af ret høj grad, fordi der er en gensidig påvirkning af observationerne: Det er ligesom folk der forlader kassekøen i supermarkedet: Deres afgangsmellemrum vil være mere jævnt fordelt end ankomsterne til køen. Der er sjældent kø ved udgangen fra en butik - der kan være det ved indgangen.
Jeg kunne godt kaste mig ud i nogle teoretiske overvejelser omkring gammafunktioner, hvor man evt. havde graden som en eller eksponensiel/logaritmiske funktion, hvilket der kunne være en formodning om visse udklingningsfænomener. Men ærlig talt, jeg gider ikke.
Jeg tror nemlig ikke, at man umiddelbart kan finde et stabilt funktionsudtryk. Man kan se på, hvordan de bevægelser har fordelt sig og konstatere med det blotte øje, at det ikke kan være nogen sandsynlighedsregning som banksvin overhovedet har hørt om. Det er mig derfor en glæde, at Nationalbanken er blevet så irriteret på det barnagtige og belærende nonsens fra tåber, der kan bladre igennem en stak sedler og lejlighedsvis finde ud af hvor mange, der er. Jeg har set decideret åndeligt handikappede, der ikke havde så megen rutine, men nok var lige så gode.
Det er ikke fordi der ligger nogen specielt fortjeneste for mig i det - fejlene i alt hvad banksvinene laver er så frappante, at enhver kunne lave den samme observation.

Vi ser også i dybe filosofiske betragtninger, som banksvin gør sig omkring vaaaaarighed. De deler gladelig med nul, hvilket enhver i 3. klasse skulle være ude over - jeg kan naturligvis ikke garantere for noget med dagens skoleundervisning, hvor det er en betingelse for at undervise i dansk, at man er analfabet.

Det er såmænd ikke mig, der er noget specielt, hvilket også ses af, at der trods alt er gamle læsere - det er banksvinene, der på alle måder er så uduelige, at de ikke ville kunne klare sig på et plejehjem.


Men før man har en opfattelse af den mekanisme, der genererer

SadfGit skrev:Ja uha Thomsen så taget vi den med de fine voksne ord i stedet for de kendte billedfortællinger og så må du se om du kan følge med.

Dine fine betragtninger er totalt intetsigende for du forholder dig ikke til fordelingen af låntagerne. Hvad fanden skal vi bruge de 11 vs 13,1 mia i afdrag til uden at se på hvor meget to do grupper skylder -> og dermed burde afdrage før man kan tale om evner til dette.

Fint, der er nogle mindre problemer i fordelingen af låntagere, givet at de forskellige former ikke har været mulige at optage i et 30 års låns potentielle løbetid. Forstået at der stadig kan være enkelte låntagere fra før flexlån blev indført og bestemt før afdragsfriheden, jeg vil gætte på det ikke er så mange igen.

Der er skrevet fine pamfletter omkring dette som eksempelvis http://www.rd.dk/pdf/om%20os/analyser/2012/flexlaan-og-afdragsfrihed-drives-af-hoj-indkomst.pdf
Så ser vi på:
antallet af flex kontra fast er der flere flexlånere end fastforrentede
størrelsen af lånene er lånebeløbet højere for flex end fast

Godt så, vi siger at der er flere nyere lån af flextypen og afdrag bør derfor være lavere end for ældre lån i den månedlige ydelse. Spørgsmålet er bare om vi er så langt inde i afbetalingen at dine to beløb opvejer at der er langt flere flexlånere og de skylder langt mere og derfor burde afdrage langt mere...

Og din fine post viser intet af dette, den viser bare at 13,1 er > end 11. Og det er jo flot set af dig, tal er svære. Men det siger ikke en skid derudover og slet intet i forhold til resten af dine påstande i samme post. Så prøv igen.

Nu har jeg ikke læst betragtningerne Du hentyder til, så jeg kan ikke forholde mig til Dit indlæg.

SadfGit skrev:Jeg var for hurtig med quick reply og fik "svaret" på det forkerte indlæg.

Det sker jo undertiden.

Nærigfryns skrev:Thomas har du læst denne bog?

http://en.wikipedia.org/wiki/Thinking,_Fast_and_Slow

Hans research i hvordan beslutninger tages, og i særdeleshed de systematiske fejlkilder der kan forudses og dokumenteres eksperimentelt, mener jeg er meget interessant i forhold til at forstå hvordan finanssektoren arbejder (og i særdeleshed arbejder med almindelige menneskers privatøkonomi)

Nej, jeg har ikke læst bogen.

Jeg mener i øvrigt, at finanssektorens grundlæggende problem er et helt andet!
At lade de klovner ude af fængsel - og endda i nærheden af andre folks penge - er som at lade hjernekirurgi udføre af alkoholiserede centralafrikanske heksedoktorer - og påstå særlig ekspertise indenfor området.

At tale om risikoaversion/-villighed i forbindelse med finansfjolserne giver ingen mening - slet ingen mening - overhovedet! En stillingtagen til risiko kræver, at man har en eller anden opfattelse - det har Danske Banksvin ikke!
Det er bevist af Nationalbanken undersøgelse af de fedhalede fordelinger i forbindelse med 250 års valutakursbevægelser. At Danske Banksvin opfatter kursbevægelser som normalfordelte er umiddelbart og manifest noget vås! Det er vist ikke sket, at der er konstateret værnepligtige på under 30 cm i højden eller over 3 meter. Aldrig.
Der er derimod konstateret katastrofale finansielle sammenbrud flere gange i løbet af et banksvins karriere. Dvs. banksvin lærer end ikke af erfaringen, som de praler så meget af.

En total mangel på fornemmelse for rentekurven. En fast forrentet konvertibel annuitet er ikke dyrere end flexlort. Alene af den grund at enhver konvertering vil være til debitors fordel - det er naturligvis priset ind i investorernes bud på papiret. I stedet ser man flexlort, som er usælgeligt til investorerne.

Endelig ævler banksvin om begreber som varighed på en annuitet - hvilket ikke giver nogen mening. Banksvin kan ganske enkelt ikke regne: De deler konstant og så igen med nul og ser meget imponerede ud med sig selv.

Når en branche beror på så elementære vrangforestillinger, at en elev i tredje klasse skulle være opmærksom på, at den var gruelig gal, så må konklusionen blive, at man ikke kan have en finanssektor i den forstand, som vi hidtil har set.

Sagt på en anden måde: Banksvin har ikke begreb skabt om, hvad de foretager sig.

Man foretager "risikoafdækning" ved at købe "forsikring" af svindlere som AIG, der demonstrativt ikke har soliditet til bare et mindre nervøst finansielt anfald.

Jeg tror ikke, at vi kommer tilbage til en finansiel realitet som den vi har kendt siden renæssancen.
Bankhemmeligheden er forsvundet f.eks.
Overbevisningen om, at "samfundet" vil træde til og kritikløst redde skattesvigere og russiske gangstere - den holder ikke mere efter Cypern.