EU's femårsprogram
Side 1 af 1
EU's femårsprogram
Inden nu alle journalisterne begynder med deres ævl igen.
Det burde ikke komme som nogen overraskelse for regelmæssige læsere af dette dybsindige forum.
a) Infrastrukturinvesteringerne undtages fra den generelle gældsgrænse i EU!
b) Erhvervslångivning og finansiering pilles helt ud af pengemarkedet.
Det er nok lidt for meget for England at sluge. Dels har England ikke noget videre infrastrukturbehov af overgribende EU interesse, dels er det - om ikke dødsstødet - så dog tortur, der sikrer at Englands banker omkommer så pinefuldt som muligt - set fra bankernes synspunkt.
Her har Hellepigen været langt fremme i stilletterne!
Det er netop jernbane, HVDC-net mm., der er de helt centrale offentlige investeringer i de kommende 10 år. Ikke nok med det; men Merkel er helt med på den! Helt med - og det er Polen og de baltiske lande også (den med Sydeuropa er - efter min mening - noget vås til avisen. Der kan være enkelte sydeuropæiske investeringer, der kan få lov til at komme ud af dødslejrene; men det er de fremtidige investeringer i Nordeuropa og Baltikum, der er klejner i!).
Finansielt er der så det ved de investeringer: De bliver hævet ud af den almindelige finansielle katastrofe i bankerne. De kan finansieres separat! Det vil formentlig ske ved obligationer, der ikke er statsobligationer; men som har prima kvalitet. Renter og afdrag vil være sikrede enten af stater eller forbundslande o.lign.
Den valutariske pointe er, at de vil give de institutionelle investorer en anbringelse, som formentlig ikke bliver børsnoteret (fordi en børsnotering gør dem sårbare overfor banksvindlerne). Dermed vil efterspørgslen efter de alt for få statsobligationer af kvalitet, der er i EU, blive lettet til i langt højere grad at omfatte likviditetsbehovet.
Her står Tyskland så til en større gevinst, fordi de statsobligationer fra genforeningens tid nærmer sig udløb og de har en høj kurs p.gr.a. en mega-kupon. Pensionsselskaberne vil få et tilsvarende kurstab, når disse obligationer indfries til pari. Dette kurstab vil være fordelt over de næste 10 år, fordi en del vil komme som forhøjelse af renten.
Man deler med andre ord pengemarkedet op i to: Den del bankerne alligevel mishandler og den del, hvor de rigtige penge findes - dvs. gæld, der giver investorerne et sikkert, men beskedent afkast.
Det andet er, at der kommer én eller anden ordning for små og mellemstore virksomheder - noget man har bakset med i årevis - formentlig i form af virksomhedsobligationer, så investorernes mellemlange finansieringsbehov kan dækkes.
Vi taler her løbetider på 5-10 år, hvor infrastrukturinvesteringerne vil have en løbetid på 20-25 til 50 år.
I den sammenhæng er det - lokalt set - spændende hvordan konverteringen af flexlort til fast forrentede annuiteter kommer til at spænde af.
Det er så udelukkende til erhvervslivet, for boligejerne og bankerne har man helt tydeligt besluttet at mure inde i deres klamme micro-ejerlejligheder. Bankerne må da gerne købe deres eget lort, der er dækket af flextumper, der hverken betaler rente eller afdrag - så kan de to grupper idioter glo olmt på hinanden.
At bankerne så rent faktisk ejer hytterne, det er sgu da lige meget, fordi bankerne vil få det løbende afkast, overbyggeriet nu tillader dem. At bankerne ikke tager tabet - blæse være med det. At banksvin så dels skal ned i løn, dels kun være det halve antal. Hvad fanden rager det os andre?
Det er ganske typisk EU, det væsentlige står altid i bisætningerne.
Her er Danmark helt centralt placeret!
Dels har vi mange små og mellemstore virksomheder, som nu vil blive finansieret helt uden om bankerne. Helt udenom.
Normale mennesker vil have deres dankort og lønkonto. En smule pensionsopsparing i ATP - resten er tabt mod tabene i bankerne og kreditforeningerne. Vi vil klare os bedre uden Danske Bank og Tystys-manden.
Dels er Danmark det helt afgørende infrastrukturelle område i hele Nordeuropa. Søfart, jernbane, el-net og gasledninger. Der er måske et par procent at tjene; men det bliver af så store beløb, at det kan man godt leve komfortabelt af.
Konkret ist in dem Pakt ist eine Investitionsklausel enthalten, nach der bestimmte Investitionen nicht auf die Schuldenstände angerechnet werden - [bla bla bla....]. Geld soll in neue Energieleitungen, Transportwege und Telekommunikation fließen. Klein- und mittelständige Betriebe sollen leichter an Kredite kommen, Bürokratie soll abgebaut werden.
Det burde ikke komme som nogen overraskelse for regelmæssige læsere af dette dybsindige forum.
a) Infrastrukturinvesteringerne undtages fra den generelle gældsgrænse i EU!
b) Erhvervslångivning og finansiering pilles helt ud af pengemarkedet.
Det er nok lidt for meget for England at sluge. Dels har England ikke noget videre infrastrukturbehov af overgribende EU interesse, dels er det - om ikke dødsstødet - så dog tortur, der sikrer at Englands banker omkommer så pinefuldt som muligt - set fra bankernes synspunkt.
Her har Hellepigen været langt fremme i stilletterne!
Det er netop jernbane, HVDC-net mm., der er de helt centrale offentlige investeringer i de kommende 10 år. Ikke nok med det; men Merkel er helt med på den! Helt med - og det er Polen og de baltiske lande også (den med Sydeuropa er - efter min mening - noget vås til avisen. Der kan være enkelte sydeuropæiske investeringer, der kan få lov til at komme ud af dødslejrene; men det er de fremtidige investeringer i Nordeuropa og Baltikum, der er klejner i!).
Finansielt er der så det ved de investeringer: De bliver hævet ud af den almindelige finansielle katastrofe i bankerne. De kan finansieres separat! Det vil formentlig ske ved obligationer, der ikke er statsobligationer; men som har prima kvalitet. Renter og afdrag vil være sikrede enten af stater eller forbundslande o.lign.
Den valutariske pointe er, at de vil give de institutionelle investorer en anbringelse, som formentlig ikke bliver børsnoteret (fordi en børsnotering gør dem sårbare overfor banksvindlerne). Dermed vil efterspørgslen efter de alt for få statsobligationer af kvalitet, der er i EU, blive lettet til i langt højere grad at omfatte likviditetsbehovet.
Her står Tyskland så til en større gevinst, fordi de statsobligationer fra genforeningens tid nærmer sig udløb og de har en høj kurs p.gr.a. en mega-kupon. Pensionsselskaberne vil få et tilsvarende kurstab, når disse obligationer indfries til pari. Dette kurstab vil være fordelt over de næste 10 år, fordi en del vil komme som forhøjelse af renten.
Man deler med andre ord pengemarkedet op i to: Den del bankerne alligevel mishandler og den del, hvor de rigtige penge findes - dvs. gæld, der giver investorerne et sikkert, men beskedent afkast.
Det andet er, at der kommer én eller anden ordning for små og mellemstore virksomheder - noget man har bakset med i årevis - formentlig i form af virksomhedsobligationer, så investorernes mellemlange finansieringsbehov kan dækkes.
Vi taler her løbetider på 5-10 år, hvor infrastrukturinvesteringerne vil have en løbetid på 20-25 til 50 år.
I den sammenhæng er det - lokalt set - spændende hvordan konverteringen af flexlort til fast forrentede annuiteter kommer til at spænde af.
Det er så udelukkende til erhvervslivet, for boligejerne og bankerne har man helt tydeligt besluttet at mure inde i deres klamme micro-ejerlejligheder. Bankerne må da gerne købe deres eget lort, der er dækket af flextumper, der hverken betaler rente eller afdrag - så kan de to grupper idioter glo olmt på hinanden.
At bankerne så rent faktisk ejer hytterne, det er sgu da lige meget, fordi bankerne vil få det løbende afkast, overbyggeriet nu tillader dem. At bankerne ikke tager tabet - blæse være med det. At banksvin så dels skal ned i løn, dels kun være det halve antal. Hvad fanden rager det os andre?
Det er ganske typisk EU, det væsentlige står altid i bisætningerne.
Her er Danmark helt centralt placeret!
Dels har vi mange små og mellemstore virksomheder, som nu vil blive finansieret helt uden om bankerne. Helt udenom.
Normale mennesker vil have deres dankort og lønkonto. En smule pensionsopsparing i ATP - resten er tabt mod tabene i bankerne og kreditforeningerne. Vi vil klare os bedre uden Danske Bank og Tystys-manden.
Dels er Danmark det helt afgørende infrastrukturelle område i hele Nordeuropa. Søfart, jernbane, el-net og gasledninger. Der er måske et par procent at tjene; men det bliver af så store beløb, at det kan man godt leve komfortabelt af.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Tysk finanslov med "sort nul".
Ingen gældsætning i Tyskland.
Nej, selvfølgelig ikke - ikke når alle de tunge investeringer vil blive finansieret udenom Finansloven! At man så også i et vist omfang får lov til at betale renter og afdrag via Finansloven i de kommende år - det er ikke sådan at få øje på.
Nej, selvfølgelig ikke - ikke når alle de tunge investeringer vil blive finansieret udenom Finansloven! At man så også i et vist omfang får lov til at betale renter og afdrag via Finansloven i de kommende år - det er ikke sådan at få øje på.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum