Socialdemokratiet frem Venstre tilbage

Det er fantastisk så langsomt folk fatter!

Socialdemokratiet frem 2%, Venstre tilbage 2%: Det er der ved Gud ikke noget mærkeligt i! Tværtimod - alt andet havde været besynderligt. Ingen tvivl om, at nogle af de Socialdemokrater, der havde "parkeret" deres stemme hos Venstre, de er - ikke så meget skuffet over Venstre - beroliget over, at kommunisterne ikke fik den indflydelse, de frygtede: Ingen hader en kommunist mere end en socialdemokrat.

Det er ikke alene banalt: Det er rent Morten Messerschmidt!

Det er sådan set ikke noget, der minder om en pointe:

Men der er nu adskillige år siden, at sidste valg demonstrerede, at hele opfattelsen af dansk politik som værende en blå og en rød blok er ganske enkelt forældet og forkert.

At socialdemokrater og kommunister ikke har noget til fælles er en gammel sandhed. At kommunister så kalder sig alt muligt andet som SF og Enhedslisten, det er ganske almindelig plat svindel.
Men at bankerne og Venstre har et tilsvarende fjendskab er - heller ikke nyt - noget, der har været utydeligt frem til nu.

Bankerne kører ikke efter nogen spilleregler eller normer - deres foragt for folkestyret er total. Regering og Folketing har at gøre, hvad der bliver dikteret af Danske Bank. Det pudsige er, at APM ikke er bagmanden til kupforsøget mod Lars Løkke! APM er som koncern interesseret i at have et land, der virker - og forsøger ikke at få landet til at gøre noget, det ikke kan.
Det er for APM lige så absurd med et papskilt med ordet "Regering" opstillet i maskinrummet og håbe på at skibet dermed sejler af sig selv - som Danske Banks umodne vrangforestilling om, at "samfundet" er til for Danske Banks skyld.
APM kunne teoretisk set godt udskifte den lyseblå maling med orange - men kan ved Gud ikke se nogen årsag til at gøre det - og det ville se grimt ud.
For APM er der altid et bagved liggende samfund, der skal fungere - det koster olie at have en motor gående - den olie skal så bruges optimalt til den rigtige pris. Man betaler ikke for pjat. Danmark er velplaceret geografisk og politisk. Dvs. har et politisk system, der kan få komponenterne til at glide for hinanden.

Danske Bank er ganske enkelt for primitiv!
Men hvad kan man forvente af tåber, der bare uden videre deler med nul - for hvem modstanden mod at gøre det anses for en personlig fornærmelse.

Den politiske konfrontation den sidste måneds tid har i virkeligheden nok så meget drejet sig om bankunionen, hvor Danske Bank har saboteret samfundets forsøg på at bringe Danske Bank under én eller anden form for kontrol. Man har gået efter Lars Løkke personligt og brugt alle legale - og klart ulovlige - midler for at vælte ham som formand og indsætte en lydig papfigur som Kristian Jensen til at agere Danske Banks forlængede arm.
Helt så enkelt er det ikke gået - og det er for mig at se et spørgsmål om tid inden Kristian Jensen bare forsvinder. Jeg tror faktisk, det er lykkedes at forklare Tulletåben - formentlig gennem bestyrelsesposten i Nationalbanken - hvori problemet består: Nemlig, at Danske Bank ikke kan bringes under kontrol med mindre den underlægges et sæt regler og normer, som de andre internationale - med mindre man på dette tekniske område samarbejder. Det har Tulletåben så sine problemer med at fordøje.

For Tulletåben er spørgsmålet om at dele med nul rent politisk! Selvfølgelig kan man dele med nul, hvis man som Tulletåbe mener man kan dele med nul!

Hvis man følger Danske Banks politiske forestilling, ja så går landet i stå. Der skal gang i forbruget - og det kommer ikke fra de højeste indtægter, fordi Danske Bank forudsætter, at disse skal bruges til at betale Danske Bank - som følge deraf kan disse penge ikke forbruges. Det er som at høre på Villy Søvndal, der omtaler forbrug som investering. Ingen af delene giver nogen mening.
Altså Danske Banks aktivmasse er fiktiv - Danske Bank kunne sådan set godt overtage hele landets boligmasse f.eks.; men hvem skulle bo der? Det kan ikke lade sig gøre at finde nogen, der kan betale renter og afdrag på gælden til Danske Bank. Vi taler i sandhed om, at Danske Bank vil rive landet med sig i graven.

med at nakke kommunister.

Men det skal ikke være fagforeningerne, der bestemmer, for så går det hele op i hat og briller i den interne kamp mellem kommunister og socialdemokrater.

»Det, vi havde frygtet allermest, var, at man dryssede 2,1 milliarder kroner ud over kommunerne under ét i bloktilskud. Og så ville vi stå med en meget stor andel kommuner, der bliver kaldt taberkommuner, som ville tabe voldsomt på den her omskrivning. Og der har vi altså fået indskrevet, at der også skal indgå et socialt indeks i beregningerne, når vi skal se på, hvordan refusionen skal se ud«.

Det skal gå til de ledige ikke kommunisterne i København.

Venstres vælgertilslutning ligger dér, hvor den skal.

At Tulletåben og Platfoden render rundt og fortæller på vegne af Danske Bank, hvad Venstre og deres vælgere skal mene - det er rent knald i låget. Venstres fremgang har været populistiske tåber, som har forsøgt at afpresse deres eget parti - det kan man da ikke lade sig afficere af.

Der ér ikke noget, der hedder blå blok. Venstre er da rimelig ligeglad med hvad banksvin og insolvente flextumper i København og Nordsjælland mener.

Det kommer ikke til at ske.

De betingelser, Lars Løkke vil stille for at blive statsminister vil være af sådan en karakter, at de ikke kan ædes.

Bankunion
Redning af landbruget
EU centralt
Vækst alle andre steder end i Hovedstaden og Nordsjælland.

Det kan Løkke få Helle med på til hver en tid.

Derimod vil der være EU-fjender og banksvin i hobetal i "blå blok" - kommer ikke til at ske.

Vestager mobber Socialdemokraterne.

Man kan så spørge sig, hvorfor socialdemokraterne finder sig i det?

Svaret er nok så enkelt: Man vil have regeringsmagten. Den vil Helle Thorning have for at redde socialdemokratiet - eller rettere for at få nakket kommunisterne.

Måden, man gør det på, må nok betegnes som aparte; men spørgsmålet er om det virker - indtil videre ser det jo ud til at gå udmærket.
Man skal slet heller ikke se bort fra, at Helle Thorning og socialdemokraterne kommer igennem med en ret så kompromisløs erhvervspolitik. Den linje vil blive fortsat - den måde Thorning snor Merkel omkring alle fingrene, den er der ikke mange, der kan gøre hende efter. Det er tiltag, der éntydigt gavner socialdemokrater - at det så også hjælper landet, det er i sammenhængen en biting.

Det er jo ikke på arbejdsgiver-/kapitalsiden problemerne er for socialdemokraterne: Det er på den yderste venstrefløj, at fjenden - ikke modstanderen - er. Man skal slet ikke tage fejl af, at Helle Thorning bruger de Radikale som alibi (for ikke at sige skræmmebillede) overfor kommunisterne.

Hvis ikke kommunisterne lægger sig fladt ned og lader sig jokke på - og er taknemmelige for det - så er der flertal til anden siden - og det er meget billigt til salg. Tag ikke fejl: Venstre afskyr bankerne lige så meget som socialdemokraterne hader kommunister.