Kenneth Rogoff

Næsten læseværdig.

Det fundamentale problem i "emerging markets" er skiftet i vægt fra metallisk (og energimæssig) eksport og produktion til en mere fødevarebaseret eksport.

Tager vi BRICS, så har alle en betydelig fødevaresektor, der har lidt under dårlige priser. Da Kina nu lukker ned - hvor hurtigt, det sker er stadig et åbent spørgsmål: Det kan blive hurtigere end vi tror, dels fordi svært manipulerbare indikatorer (som bruges til at oppumpe succes på andre områder) peger på en betydelig nedgang i den kinesiske produktion. Dels fordi den amerikanske økonomi bedres - og ikke at forglemme den europæiske - hvilket vil involvere øget industriproduktion i udenfor BRICS. Det er altså ikke let at konkurrere med biler fremstillet i Europa og Japan - hvilket bl.a. Australien erfarer, hvor både den lokale Holden og Toyota lukker deres fabrikker.

Vi kommer atter og atter tilbage til, at Kina ikke kan brødføde sig selv.
Derfor må Kina importere fødevarer. Det bliver så ikke bedre af, at man i Kina er nød til at anvende alle mulige kneb for at subsidiere fødevarer. Man kan ikke lade fødevarepriserne stige, fordi så har forbrugerne ganske enkelt ikke råd til dem.
Det vil betyde en nedgang i den kinesiske egenproduktion, at man dels er udsat for stigende råvarepriser i form af foder, dels er under et prisloft på hjemmemarkedet, dels udsættes for en brutal konkurrence fra særdeles effektive producenter af fødevarer, hvor både pris og kvalitet er langt overlegen.

Man kan naturligvis klare sig langt med en de facto fødevarerationering; men det gør det altså ikke morsommere at være bonde i Kina.

Dette vil virke tilbage på de øvrige BRICS lande, der dels oplever et fald i råvareeksporten, dels en stigning i fødevareeksporten - hvor meget af forædlingen, der falder i de lokale producentlande, er et åbent spørgsmål. New Zealand har i sin tørmælkseksport en meget høj grad af forædling; mens Brasilien med sin soyaeksport skal igennem alle koens fire maver - plus et grusomt roderi.

Disse forhold giver naturligvis ophav til sociale spændinger i de andre BRICS lande, fordi landbruget begynder at tjene penge samtidig med at mine- og fabrikationsindustri støt og roligt ruineres og lukker ned. Specielt i lande med en stor beskæftigelse i landbruget vil det give massive politiske konsekvenser. Hvis det ikke gør, så er det første gang i verdenshistorien. Folk der ruineres og sulter er sjældent de mest omgængelige.
Når man så desforuden i forvejen har et korrupt og udueligt politisk og administrativt system - evt. racespændinger - så vil det give ballade.

Valutarisk skulle situationen i f.eks. Brasilien, Rusland, Australien og Sydafrika i princippet gå lige op, hvad der tabes på minerne, vindes på landbruget. Så enkelt kommer det ikke til at gå! Netop p.gr.a. de sociale spændinger vil disse op og nedture ikke være samtidige.
Vi kan altså med stor sandsynlighed se frem til overordentligt med valutauro i "emerging markets", dels som følge af den sociale omfordeling der vil komme - og med forskellig hastighed, dels på grund af ganske betydelige kapitalbevægelser i form af flugt fra f.eks. mineindustri, der er ret så kapitaltung skulle jeg lige hilse og sige.

Valutarisk ligge opgaven i, at USA og Europa holder balancen overfor hinanden. At resten af verden er ét kaos - det er der ikke så meget at gøre ved. Der kommer ikke en massiv udpumpning af midler fra Kina ved overgangen til at blive nettoimportør - af den simple grund, at det vil ruinere kineserne - og det kan de ikke lide. Vi kan se det af, at hidtil har FED kunnet styre det med deres opkøbsprogram af obligationer - altså opsuge de ekstra penge, der kommer ud af den kinesiske fryser. De ligger nu til optøning og vil blive annulleret med skatteforhøjelser i form af mindre landbrugssubsidier - vi kan også komme til at erfare eksportafgifter på f.eks. soyabønner, der er meget populære p.t. Simpelt hen for at konfiskere en formentlig betydelig gevinst for f.eks. det amerikanske landbrug - det kan så positivt bruges til skattelettelser andre steder i den amerikanske økonomi, hvilket ikke vil skade beskæftigelsen og forbruget.

Noget tilsvarende kan komme til at gælde i EU.