Landbruget.

Som det ser ud i øjeblikket, så er landbrugets problem, at producenterne ikke kan få de nødvendige driftskreditter, hvorfor f.eks. svineslagterierne mangler tilførsler.

Løsningen bliver - som jeg ser det - at man yder nogle kreditter til forarbejdningssektoren, så den igen kan udlåne pengene til en forfinansiering af landbrugsproduktionen. Det er naturligvis noget som afregnes og tilbagebetales ved leveringen.

Det nytter ikke noget at slagte arbejdspladser ved at bønderne ikke kan få finansieret produktionen.

Vi har været inde på det før.

Problemerne for Kina med at producere mere mælk. Situationen er nok den enkle, at der er ganske enkelt ikke mere græs!
Så kan man naturligvis øge besætningerne og lade dem æde soya. Det er så heller ikke nogen løsning, fordi soyapriserne ligger voldsomt over priserne på f.eks. brødkorn.

Hvis de kinesiske producenter så samtidig er underlagt en priskontrol, så skal det jo gå galt. Når foderprisen pr. liter mælk overstiger detailprisen, så holder bønderne naturligt nok op med at lave mælk. Det vil jo så bare give det større eksportmarked - til ganske fortrinlige priser.

350 kr for 1 kg tørmælk? I Kina? Kæreste venner: Tørmælk er traditionelt det, man sender til hungerramte områder, fordi det er et affaldsprodukt som kun børn (normalt) kan tåle.

Det her har så ikke noget med det kinesiske landbrugs produktivitet at gøre: Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at producere nok mælk i Kina!

Hvor mon de så ender henne?

Latam Foods Holding. Er dansk? Ja, så.

Men hvem ejer så det holdingselskab - og hvem sælger de så Plumrose til?

Sagen er jo den, at den vil passe ind i dansk landbrugs forædling. Nemlig overskudsproduktioner, der så bliver til f.eks. gullash, når den stump på koen ikke kan sælges umiddelbart uden for stort forfald i prisen.

Det kunne blive en renæssance for konserves: Kvalitetskød på dåse! Konserves har ellers haft et affalds image. Men er leverancerne af kvalitet, så kan det ændre sig. Det karakteristiske ved dansk landbrug er, at markedspriserne ikke har noget at gøre med kvaliteten.
I vore dage koster det jo ikke noget at sende en container.

Polen

Købet af de resterende aktier i Sokolow ligger i tråd med Danish Crowns strategi om at investere i forædling af fødevarer, oplyser virksomheden.

Men da man ikke vil forhandle en ordentlig overenskomst
Så skal det slagteri lukkes og der skal bygges et andet.

Thomas skrev:Men da man ikke vil forhandle en ordentlig overenskomst
Så skal det slagteri lukkes og der skal bygges et andet.

Næppe svinepest.

Thomas skrev:

Thomas skrev:Men da man ikke vil forhandle en ordentlig overenskomst
Så skal det slagteri lukkes og der skal bygges et andet.

Næppe svinepest.

Det er formentlig en kommunist, der har kørt en konflikt ud, hvor den ikke hører hjemme!

Der står ikke om alle  - uden undtagelse - er genansat!

Det er sabotage fra en kommunist som det, der foregik i Litauen! Han må jo smides ud af fagforeningen - og aldrig igen kunne få arbejde!

Danish Crown på Bornholm.

Here we go again!
Ny har de svenske skadedyr opdaget, at de skal til at betale mere for deres kvalitetsfødevarer! Derfor opfinder man et argument for ikke at købe. Den har vi set utallige gange.
Frostvæske i vin, plastik i mælkepulver, sygdom blandt kyllinger i Kina, ingen grænser for usagligheden. Men sådan er det altid: Den ramte også i USA med "sygdom" blandt pattegrise - for ikke om et halvt år, at stå med en svinepukkel, som de gule skævøjede så kunne presse prisen med.

"Problemet" skal tages oppefra og ned: Hvis svenskerne ikke vil købe vore kvalitetsprodukter - så kan de sgu lade være! Prisen bliver ikke billigere! Muhammed-tegningerne kunne end ikke bule prisen på frosne kyllinger - forbrugerne er sgu ligeglad med om det står på arabisk, bare prisen er 5 øre mindre pr. kg og man så kan føle sig som idealist samtidig.

Sagen er, at kineserne vil købe alt det flæsk, det skal være - de har jo for praktiske formål fjernet kyllinger fra det kinesiske fødevaremarked.

Problemet ligger i, at slagterierne skal have rationaliseret selve slagtningen - dvs. have fyret kommunister og andre former for sygdomme i fagbevægelsen. Det skal nok komme på plads! Kineserne er ikke reelt interesserede i andet end en flækkede svinekroppe - jeg ved godt, at de har fået svineører til den pris de ville give - men de bliver nu nødt til at betale verdensmarkedsprisen for halve grise - det er som om maven knurrer!

Fidusen i den videre forarbejdning er, at det giver en bedre udnyttelse af råvaren. Grisene har sgu lige så mange bylder og bumser, som de altid har haft. Det giver landmanden en ringere afregning, når hans svin bliver sorteret fra. Denne frasortering kræver, at man udskærer svinet på slagteriet. Dvs. man kan efter efterbehandlingen få den markedspris for udskåret kød, som nu engang er gældende. Her giver udskæringen den højere kvalitet, fordi man skærer det dårlige fra. Hermed kommer kiloprisen op på det samme - uanset om man forarbejder prima svin eller dem, der er sorteret fra fordi de ikke ser så pæne ud: Det er den kvalitetsforbedring forarbejdningen på slagteriet lever af!

Fødevarerpriserne ab landmand betyder reelt ikke en skid for en europæisk forbruger.

Med de højere priser, som er på vej og som bliver højere, så er der ikke nogen grund til at støtte produktionen, der så udmærket kan stå på egne ben.
Problemet ligger i overvurderingen af jordpriserne, hvor der både er belånt til skorstenen - kreditforeningsmæssigt - og et langt stykke derudover i banken.

Men hvis bankerne tror, at man vil lade skatteyderne betale for deres uansvarlige udlån - så tager de godt nok fejl.

Rohde har været inde på andre ejerformer og finansiering. Det var en løsning.
Det kan godt være at bondejokket er næsten lige så finansielt inkompetent som banksvinet; men derfor kan han være en udmærket landmand, der kan arbejde som ansat på sin egen gård - hvor er forskellen til i dag? Reelt altså.

Svineproduktionen skal øges.

Der er nogle kommunistiske terrorister, der skal sables ned. Det kommer skam fra fagbevægelsen - det må jo næsten siges at være et tilsagn om at smide kommunister i skoldekarret.

Det er det sædvanlige!

Svenskerne vil ikke betale, hvad det koster - så derfor kan de blive fri!
Kineserne kan og vil aftage alt det flæsk, det skal være; men til en væsentlig højere pris.

Dagens flæskenotering er 1,3 USD/lb.

Læg mærke til den lyserøde streg i den rå pris!

Flæsk er røget op på højde med lammekød. Prisen på flæsk er steget med 30% siden før påske.

Læg så til, at SEK er faldet.

Faldet fra 85 SEK/100 DKK til (forløbig) 81,25 SEK/100 DKK. Dvs. ca. 5%.

Dvs. flæsk er steget med 1,3 * 1,05 = ca. 33% i indkøbspris i Sverrig - det kan Ica naturligvis ikke lægge på priserne, så derfor må de opfinde en løgnehistorie for at trække varen tilbage fra markedet.

Det ender med, at vi må sende tørmælk som nødhjælp til Sverrig.
Øh.... nej den går ikke! Kina har købt al mælken til 30 kr/l

Så de svenske banksvin må sulte - den kan de sgu ikke tørre af på indvandrerne.

Lad os sige det på den facon: Det er igen en uberettiget svensk kritik, som vi vil tage med ophøjet ro. Spørgsmålet er: Hvornår river Gulland sig løs fra besættelsesmagten - og de "små blå mænd" i Nordea nålestribet?

det landbruget, der skal reddes.

Det bedste er, at det lader til være trængt ind i bolden hos Socialdemokraterne:

Hækkerup talte om »verdens bedste landmænd«, der »tjener milliarder hjem til os alle«, og som »skal have de bedst mulige betingelser for at gøre Danmark og resten af verden rigere med jeres produkter«.

Men noget tyder på, at de kommunistiske skadedyr blandt miljøtumperne får kantet kysen.

Ganske som forventet. Problemet er ikke så meget bankerne, som realkreditobligationen - nu er der nogle landbrug, der kan få omlagt fra flexlort til obligationerne, der faktisk kan sælges.

Med de prisstigninger på landbrugsvarer, der har været, så er det naturligt.

Typisk forsøger nordmændene nu at boycotte dansk landbrug: De skal være så velkomne! Der er masser af afsætning til bedre priser - hvis de vil handle igen, så må en noget større tegnebog tages frem. Alt det ævl om sygdomme - det er det sædvanlige kundesnak, når priserne stiger. Hvis de ikke vil købe, så kan de lade være.

Ganske forudsigeligt!

Jamen kæreste venner: 35 kr/kg for mælkepulver! Nogenlunde prisen på smør!
  

Det næste bliver at prisen på oksekød falder, fordi nu skal de gamle køer på slagteri.
Så falder prisen på soyabønner.

Det kunne jo være at kineserne skulle overveje at betale deres mælkebønder noget mere.

Det er altså torskedumt, at manipulere et prisindex - uden at tage hensyn til substitutionseffekterne!

Prisstigninger kommer kineserne ikke uden om!

Nu stiger prisen på flæsk - hvorfor? Jo, man boykotter den billige amerikanske majs, som så bliver sendt gennem grisene. Ét sted skal fortjenesten jo komme!

Vi ender dér, hvor jeg hele tiden har ment: Kødpriser på 1 1/4 USD/lb = 2 3/4 USD/kg = 253/16 DKK/kg =15-16 kr/kg ab bondegård. Det er så ligegyldigt hvad kød det er. Prisen stiger og USD giver sig ikke, så alle de spastiske trækninger kunne vi have sparet os.
Tilsvarende ender kornpriserne nok på 2000 kr/ton - også ligegyldigt, hvad det er. Tilsvarende mandolinfeber på det område.

Thomas skrev:Ganske som forventet. Problemet er ikke så meget bankerne, som realkreditobligationen - nu er der nogle landbrug, der kan få omlagt fra flexlort til obligationerne, der faktisk kan sælges.

Med de prisstigninger på landbrugsvarer, der har været, så er det naturligt.

Typisk forsøger nordmændene nu at boycotte dansk landbrug: De skal være så velkomne! Der er masser af afsætning til bedre priser - hvis de vil handle igen, så må en noget større tegnebog tages frem. Alt det ævl om sygdomme - det er det sædvanlige kundesnak, når priserne stiger. Hvis de ikke vil købe, så kan de lade være.

Det begynder faktisk at se bedre ud for landbruget - specielt på Lolland/Falster; men ellers i "UdkantsDanmark".
Det betyder, at nogle af ejendommene kan refinansieres uden de store problemer.

i Rusland på 40% Det er nok i det slag prisen generelt skal yderligere op. Alle steder.

Kina forgylder danske mælkebønder.

Afregningsprisen til landmanden kan vi sætte til p₁, så kommer der en videreforarbejdning på mejeri, slagteri el. lign. så fremkommer en pris på p₂. Dvs. efterbetalingerne til landmanden bliver så pr. kg.:

(p₂ - p₁) - omkostninger pr. stk. > 0

Hvis forædlingsomkostningerne pr. stk. er for høje - dvs. i almindelighed for høje lønninger til slagteriarbejderne - så vil efterbetalingen blive under 0 kr. Derfor leverer landmanden ikke sine grise/mælk/æg til forædlingsindustrien i Danmark; men får slagtet f.eks. i Tyskland, hvis det ikke er sådan, at det bedre kan svare sig at sende smågrise til Tyskland, fordi miljøpsykopater har givet fuldstændig umulige forhold - f.eks. gør foderkornproduktionen for dyr og ineffektiv. Det andet er, at hvis man klemmer finansieringen af opfodringen, så sender man da grisene til Tyskland, hvor miljøkommunister og andre ondsindede skadedyr bliver bekæmpet mere effektivt.

Den måde, man kan komme uden om det på er ved at investere i effektive slagterier el. lign. - hvilket er det der sker nu med lukningen af urentable slagterier - hvilket giver en hylen og skrigen hos kommunisterne.

Det tredje led er markedsføringen: Her er det for tiden meget let at få gode priser på mælk (mælkepulver) - derfor tror jeg at Hellepigen har nogle brutale ordrer med hjem fra Kina.
Flæskeprisen ligger det lidt tungere med, fordi der er prisforhøjelser på svinekød - ingen tvivl om det; men forbrugerpriserne på eksportmarkederne følger ikke helt med op, så der er penge til at få splittet grisebasserne af på en effektiv måde.

Her hyler kommunistsvinene op! Dem, de skulle råbe af er forbrugerne i andre lande, der ikke vil betale for forædlingen. Rent faktisk får den danske forbruger sine landbrugsvarer til en absolut favoritpris - hvis man ikke er for kræsen - i den bedste kvalitet!

Det er derfor vi alle sammen er vokset op med leverpostej på rugbrød!

Leveren er nok lidt svær at sælge - den smager nu engang af - lever. Derfor er der billige levere til Stryhns som kan lave leverpostej til en pris som kan afsættes.
Rug kan være udmærket til brød, hvis det ikke kan svare sig at føde grisene op på det.
Smør - tja, hvis der ikke er afsætning af skummetmælk til grise eller pulver, så bliver smør dyrt: P.t. koster smør ikke noget, fordi det er affald fra produktionen af mælkepulver!

Den eneste løsning!

Den Jyske Sparekasse, Vestjysk Bank, Sparekassen Lolland og Spar Nord.

Der er intet alternativ: Ejendommene er usælgelige - ingen kvalificerede købere!
Overtagelse af bedriften vil alene betyde, at bondemanden ansættes som forpagter eller fodermester på egen gård - til en betydelig højere betaling end den akkord.

Landbruget truer bankerne.

"Landbrugskrisen" kommer bankerne til at betale - helt alene.

Der er bedrifter, der skal lukkes. Men.....

Banken kan da godt overtage gården; men hvem kan de lige få til at drive den? Nej, vel!

Landbruget bliver det, der knækker Nordea i Danmark!

Dø banksvin!

Det er nok ikke tilfældigt, at det kommer nu: Set på nettostillingen i Nationalbanken, så er Nordea i voldsomme vanskeligheder. De kan da godt sætte gården på tvang; men de kan ikke drive den og de kan ikke sælge den.

Der er nok ikke andet for end at tage tab - ikke nedskrivninger: TAB!

De ved jo godt der må lånes på en gård - simpelt hektar og postnummer, så er den på plads. De har kun én vej! Tage tab.

De har nok en 125 mia. ude at svømme - så er vi hurtigt gennem den egenkapital - i banken altså, så må den jo lukke.

Indskyderne tage tabet: Dvs. Nordea Sverrig!

Her er en lidt mere udførlig gennemgang af det samme emne.

Det er åbenbart lykkedes landbrugets rådgivnings center at regne på antallet af truede landbrug og komme frem til halve af Rødekro (hhv godt 900 og godt 1700). Hvis man (som jeg) ikke har forudsætninger for at efterprøve den ene eller anden beregning bliver det et spørgsmål om hvem man har størst tillid tillid til.....

Derudover er der flere andre gode momenter i artiklen.

John Fisker forklarer, at der er købere til landbrugsjord, og det er endda ret let at omsætte. Men da en gård typisk er belånt samlet, så realkreditselskaberne har de sikre inderste lån, er det typisk de svært omsættelige gårdbygninger, som banken hænger på, mens realkreditselskaberne får pengene, når jorden er solgt. Derfor er det helt afgørende for bankens tab på lånene, om man har lånt ud til en gård, der skal drives videre eller ej.

»Vi kommer også i realkreditten til at have tab på landbruget, hvis situationen fortsætter gennem 2015. Det bliver typisk i dette segment. Vi kan normalt godt omsætte jorden til fornuftige priser, og vi kan også sælge stuehuset. Værdien af et slidt staldanlæg er typisk en »garageværdi«. Derfor er det meget svært at få gælden dækket ind på ejendomme med den type anlæg. Det er både bankerne og realkreditten, der har penge til gode i sådanne ejendomme. Bankerne står yderst, men i den type sager kan vi nok heller ikke helt undgå tab.«

»Bankerne skal gøre sig den overvejelse, hvad kan man få for jorden og for bygningerne? Bankerne skal tage stilling til, om ejendommen ikke skal føres videre. Når bankerne frem til den erkendelse, skal det indgå i deres regnestykke.«

Så bankerne og realkredit har landbrug på bøgerne, hvor ikke engang realkreditten kan forvente dækning ved salg - og det er ikke regnskabsført. Den slags er der vist et ord for - og finanstilsynet er med 6 års tilløb også kommet i tanke om det....

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Her er en lidt mere udførlig gennemgang af det samme emne.

Det er åbenbart lykkedes landbrugets rådgivnings center at regne på antallet af truede landbrug og komme frem til halve af Rødekro (hhv godt 900 og godt 1700). Hvis man (som jeg) ikke har forudsætninger for at efterprøve den ene eller anden beregning bliver det et spørgsmål om hvem man har størst tillid tillid til.....

Derudover er der flere andre gode momenter i artiklen.

John Fisker forklarer, at der er købere til landbrugsjord, og det er endda ret let at omsætte. Men da en gård typisk er belånt samlet, så realkreditselskaberne har de sikre inderste lån, er det typisk de svært omsættelige gårdbygninger, som banken hænger på, mens realkreditselskaberne får pengene, når jorden er solgt. Derfor er det helt afgørende for bankens tab på lånene, om man har lånt ud til en gård, der skal drives videre eller ej.

»Vi kommer også i realkreditten til at have tab på landbruget, hvis situationen fortsætter gennem 2015. Det bliver typisk i dette segment. Vi kan normalt godt omsætte jorden til fornuftige priser, og vi kan også sælge stuehuset. Værdien af et slidt staldanlæg er typisk en »garageværdi«. Derfor er det meget svært at få gælden dækket ind på ejendomme med den type anlæg. Det er både bankerne og realkreditten, der har penge til gode i sådanne ejendomme. Bankerne står yderst, men i den type sager kan vi nok heller ikke helt undgå tab.«

»Bankerne skal gøre sig den overvejelse, hvad kan man få for jorden og for bygningerne? Bankerne skal tage stilling til, om ejendommen ikke skal føres videre. Når bankerne frem til den erkendelse, skal det indgå i deres regnestykke.«

Så bankerne og realkredit har landbrug på bøgerne, hvor ikke engang realkreditten kan forvente dækning ved salg - og det er ikke regnskabsført. Den slags er der vist et ord for - og finanstilsynet er med 6 års tilløb også kommet i tanke om det....

Mvh
Cirb

Ja.... såmænd.

Årsagen til, at realkreditten ikke kan dækkes ind er, at banken mod garanti konverterede et banklån til realkredit - mrn bankerne hænger stadig på garantien (uden tvivl det, som plager Spar Nord, Østjysk Bank o.lign.). Dvs. kridte skal nok få sine penge - og jorden sælges til en fornuftig pris - for køber. Banken har svien. Det skal nok gå - for landbruget altså.

Mælkepulver eventyret er ovre for denne gang, hvilket ikke kan overraske - hvorfor Maren kommer på slageriet og oksekødspriserne falder - fra en rekordhøjde - ganske forudsigeligt.

Ellers lader man USD stigningen om at hive priserne op - ganske som forudset.

Bare vi dog kunne slippe for den platte spindoktor journalistik.

Det er sådan set rigtigt nok, at der skal helt nye finansieringsformer til, således at landmanden reelt er en forpagter, der betaler en forpagtningsafgift og er ansvarlig for driften - og ikke kapitalafkastet og investeringerne.