Syv fede år - under deflation?

Cristine Lagarde

Jeg har meget svært ved at se, hvordan vi kan undgå en deflation.

Altså råvarerpriserne vil falde - hermed menes metaller og til dels energi. De skal ned på 1/3 til 1/4 af hvad de er i dag, så de kommer ned på det historiske niveau. Det kan godt være at nogle indvindinger er blevet marginale; men til gengæld er investeringer og teknologi fulgt tilsvarende med. At investeringerne så vil vise sig at være til dels tabte, det vedrører sådan set ikke det smør.

Energien vil næppe kunne holde sig oppe i pris. Der er efterhånden alt for mange alternativer til, at man kan styre markedet som OPEC gjorde det for 30 år siden. Dernæst forsvinder USA's interesse i at holde oliepriserne oppe - lige så stille. Endelig bliver den kinesiske anvendelse af megen energi - ikke til noget.

En vækst i verdens forbrug er lidt svært at se også. En omstilling af en kinesisk økonomi til at have væksten drevet af forbrug er ikke sandsynlig. Problemet bliver her, at enhver forbedring vil give sig udslag i højere forbrug af fødevarer - evt. forskudt over mod ædlere fødevarer: Det er ikke ligefrem noget, der giver beskæftigelse i de kinesiske byer, hvor man nu har placeret hovedparten af befolkningen. Fødevarepriserne vil blive holdt ned, hvorfor landbefolkningen ikke vil få penge til forbrugsvarer.

Forbrugerne vil holde igen: Ja, det er de kraft sparkeme nød til. Enten balancerer de på kanten af sult eller også er de dybt forgældede. Det har som sådan ikke noget at gøre med "psykologiske" faktorer. Om der er tale om privat eller offentlig gæld, det er sådan set lige meget, den skal betales.... so-oder-so, for jeg tror ikke at man vil være brutal nok overfor pensionsopsparingen, som så nok i øvrigt ikke er stor nok til at dække gældshullet. Det er så lige gyldigt om vi taler en offentlig pension eller en opsparet pension.
Investeringerne er jeg så ikke så bange for, fordi man har en oppustet anlægssektor efter anlæg i f.eks. Kina.

Meget enig med dig Thomas.

Vi får deflation. Ingen tvivl om det. Vi kan se på udviklingen i de råstofproducerende lande, Argentina, Sydafrika, Australien m. fl. Deres valutakurser styrtdykker fordi efterspørgslen efter deres produkter mindskes kraftigt. De betyder at de lande der lever af at producerer konsumentgoder, det vil for eksempel være Tyrkiet, Kina, Sydkorea m. fl. kommer til at sælge og producerer mindre. Så så kommer deres valutaer også under pres.

Alle gælds satte lande er under pres for at producerer mere og forbruge mindre. Det pres vil så ramme USA, Grækenland, Spanien, Portugal m. fl.

Da produktions apparatet er bygget, vil det betyde billigere varer til os andre.

Men hov, vi er jo også forgældede. Bare på en lidt anden måde end de andre. Privat gæld i DK 321 % af BNP. Og den gæld skal der snart til at betales af på. Det bliver sjovt at være butiksindehaver de kommende år. Men godt at være køber med penge på lommen. Dem er der så bare ikke så mange af, hverken her eller ude i verden.

Det er egentlig sjovt med den her finanskrise. Den startede sin karriere som en likviditets krise. Så udviklede den sig til en gælds krise, og først nu, efter 6 års tilløb begynder den realøkonomiske krise.

Men det er den realøkonomiske krise som skal rette op på de ubalancer der findes i verdensøkonomien. Om det kommer til at tage 7 år kan jeg ikke sige, men jeg ved med sikkerhed at det bliver nogle rigtigt spændende år vi går i møde når den realøkonomiske krise først for alvor begynder at rulle sig ud. Specielt for dem der har et familieslot eller to til salg

SortKaffe skrev:Meget enig med dig Thomas.

Vi får deflation. Ingen tvivl om det. Vi kan se på udviklingen i de råstofproducerende lande, Argentina, Sydafrika, Australien m. fl. Deres valutakurser styrtdykker fordi efterspørgslen efter deres produkter mindskes kraftigt. De betyder at de lande der lever af at producerer konsumentgoder, det vil for eksempel være Tyrkiet, Kina, Sydkorea m. fl. kommer til at sælge og producerer mindre. Så så kommer deres valutaer også under pres.

Alle gælds satte lande er under pres for at producerer mere og forbruge mindre. Det pres vil så ramme USA, Grækenland, Spanien, Portugal m. fl.

Da produktions apparatet er bygget, vil det betyde billigere varer til os andre.

Men hov, vi er jo også forgældede. Bare på en lidt anden måde end de andre. Privat gæld i DK 321 % af BNP. Og den gæld skal der snart til at betales af på. Det bliver sjovt at være butiksindehaver de kommende år. Men godt at være køber med penge på lommen. Dem er der så bare ikke så mange af, hverken her eller ude i verden.

Det er egentlig sjovt med den her finanskrise. Den startede sin karriere som en likviditets krise. Så udviklede den sig til en gælds krise, og først nu, efter 6 års tilløb begynder den realøkonomiske krise.

Men det er den realøkonomiske krise som skal rette op på de ubalancer der findes i verdensøkonomien. Om det kommer til at tage 7 år kan jeg ikke sige, men jeg ved med sikkerhed at det bliver nogle rigtigt spændende år vi går i møde når den realøkonomiske krise først for alvor begynder at rulle sig ud. Specielt for dem der har et familieslot eller to til salg

Det, der er sagen er, at flextumperne får ikke lejlighed til at vælte deres gæld over på resten. Det var jo ellers planen.

Realøkonomisk krise, njaarhh. Forbrugerne vil få billigere priser - på alt. Butikshandlende vil såmænd ikke mærke det store: Deres indkøbspriser vil falde tilsvarende og det købedygtige publikum vil være der: De får nemlig mere for deres lønkroner efter skat. Det er utroligt som en sænkning af huslejerne kommer til at hjælpe på rådighedsbeløbet.
Flextumperne er solgt til stanglakrids. De vil blive holdt i spændetrøjen til der bliver råd til at tage tabene.

Der skal såmænd nok komme vækst - bare ikke i København. Det vil blive i "Udkantsdanmark", hvor boliger er billige, pengene strækker længere og jobs kommer med den nye transportplan.

Jeg er så ikke overrasket over enigheden, fordi det var Dig, der i sin tid rettede min opmærksomhed mod sammenhængen. Spørgsmålet har siden da gået på, hvordan det kommer til at spille af.

Det er utroligt så bekymrede bankøkonomerne er over den lave inflation.

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/275759/oekonomer_ecb_maa_snart_saette_handling_bag_ordene.html

Men helt ærligt, er lav inflation eller sågar deflation andet end en trussel mod bankernes og de øvrige finansinstitutioners forretnings model ?

Jeg har svært ved at se deflation på nogen måde skal kunne skade min personlige økonomi. OK, priserne falder, og det gør min løn så nok også over tid. Men da justeringen jo sker "baglæns", så har jeg højere købekraft i den tid der går mellem priserne falder og min løn falder.

Så får jeg selvfølgelig heller ingen renter. Men det er jo til at leve med hvis pengenes købekraft kun udhules meget langsomt, eller evt. stiger en smule. Kun skattevæsenet har grund til at græde over dette. Men skattevæsenet belønnes jo så af alle lånedyrene, der så heller ikke rigtigt får noget rentefradrag.

I det hele taget er alle argumenterne der fremføres for at fortælle deflation er noget forfærdeligt noget, jo ret beset forvrøvlede.

Det passer ikke forbrug udsættes i forventninger om lavere priser "i morgen". Se bare på markedet for mobiltelefoner. Her er det ikke bare en forventning, men sikker viden, at den mobiltelefon til 3000 kroner vi står og kikker på nede hos Fona kun koster 1000 kroner om et år. Alligevel køber vi den nu, mange køber sågar på klods !

Det sammen kan man jo sige om biler. Står øsen foran en hovedreparation så skifter vi den da nu, og venter ikke et år fordi vi tror den bliver et par 1000 kroner billigere om et år. Bøffer køber vi da i dag, selvom de muligvis er 10 øre billigere i morgen. Der skal jo nu engang mad på bordet hver dag.

Så økonomien går ikke i stå fordi der er deflation. Hvad er så problemet ?

FIAT money systemet kan kun fungere under konstant inflation, eller lider "lånerne" - det er og alle sammen - ret hurtigt rentedøden.

Iøvrigt - til første indlæg - produktionerne rund omkring, og moderselskaberne risikerer kollaps, da der ikke er købekraft tilbage i middelklassen nogen steder.

De rigeste har suget det hele til sig, så vi kommer til at se massive fald i salget af alt muligt i de kommende år. Folk har gannske enkelt ikke ikke flere penge til at smide efter ekstra forbrug. Blot det har holde skindet på næsen, og afdrage på gælden bliver en stor udfordring.

Imens så kan de der sidder på de 80% af kapitalen så se hvordan de vil få forrentet deres penge. Det bliver svært - ingen ønsker at låne mere, ingen kan købe mere.... CATCH 22

Såre enig Plyds.

Vi er ved at komme til "end of the game"

SortKaffe skrev:Det er utroligt så bekymrede bankøkonomerne er over den lave inflation.

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/275759/oekonomer_ecb_maa_snart_saette_handling_bag_ordene.html

Jeg tvivler meget på at Draghi ved hvem Ulrikke er endsige interesserer sig for, hvad hun mener - og hvis han en morgen vågner op og gør, bliver hun ikke glad.

Mvh
Cirb

He He, ikke dårligt Cirb

SortKaffe skrev:He He, ikke dårligt Cirb

Enig - husk salt i såret - og navnlig sværen, gør den dejlig sprød.

Jeg er derhenne, at en beskeden deflation bestemt ikke er af det onde. Sagen er jo reelt at renten faktisk er steget! Virksomhederne betaler jo gladelig 3½-4% for et 8-10 års obligationslån hos en pensionskasse. Alene fordi det er mindre end de 5-7%, de får lov til at betale i bankerne. Det er nok også derfor ATP vil have FIH, så man kan lave en investeringsbank udenom Danske Bank og Nordea.
Det fik Danske Bank så blokeret i første omgang; men DONG sagen har om ikke andet gjort et udenlandsk alternativ nærmest uspiseligt - rent politisk. Da både Danske Bank var diskvalificeret fra begyndelsen (p.gr.a. FIH sagen) og Nordea har gjort så eftertrykkeligt i nælderne (SAS og Vattenfall), så mangler der en dansk investeringsbank, der kan formidle pensionsmidler til erhvervslivet. Det bliver lidt svært for den nye Erhverv- og vækstminister (mit tip: Benny Engelbrecht), at overse erhvervslivets konstante klager og de etablerede bankers uduelighed (af en lang række grunde), hvor for FIH kan opfylde sin egentlige funktion.

Det vil så have den fordel, at der ikke er fis og ballade med valutaen, fordi alt vil foregå i DKK.

Som sådan er flextumperne isoleret i banker og kridter - der kan de så få lov at blive.

Alt imens kører livet videre uden banker.

Bankerne vil opleve en stadig faldende indtjening, fordi deres gennemsnitlige udlånsrente vil falde. Et uændret finansieringsbehov til køb af egne obligationer.

Men forbrugerne og de almindelige lønmodtagere vil få faldende priser - og kun svagt stigende lønninger. Der er så isolerede grupper af offentligt ansatte, som vil opleve lønnedgang, bla. p.gr.a. fyring - skolelærere f.eks.
Fint så er der så meget mere til resten. Løbende vil man så regulere på forbrugsafgifter, benzin og biler - og hvad man nu har af den slags. Virksomhederne vil opleve skattelettelser, så de kan hyre nogle flere - udenfor København forstår sig.