"Politisk udsatte personer"

Finanstilsynet og Spar Nord.

Herudover har banken fået påbud vedrørende bankens procedurer for behandling af kunder, der falder ind under betegnelsen ”politisk udsatte personer”, der er kunder med bopæl i udlandet, som bestrider høje offentlige hverv, og personer med nær tilknytning hertil. Finanstilsynet har vurderet, at banken ikke i tilstrækkelig grad opfylder de lovmæssige krav til oprettelse og behandling af denne type kundeforhold.

Det interessante er sådan set ikke Spar Nord!

Det interessante er, at man interesserer sig for problemstillingen. Det må have en helt konkret baggrund - ellers ville man ikke omtale det. Pointen er, at problemet formentlig ligger i andre banker; men at man kan signalere en interesse for emnet overfor andre ved at give Spar Nord et hak i trompeten.

Jeg kommer ikke her bort fra at tænke på det "damefald", der har været i Venstre det seneste års tid. Gitte Lillelund Bech, Lykke Friis og Ellen Trane Nørby rinder en i erindring. Jeg har hele tiden formodet, at deres privatøkonomi er så skrøbelig, at de er mere end oplagte kandidater til at blive politisk afpresset af deres bank til at medvirke til gennemførelse af en lovgivning, der i særlig grad begunstiger deres bank (og kreditforening).

Når det drejer sig om Lene Espersen og Brian Mikkelsen, så er mistanke om decideret afpresning noget man direkte kan smage.

Den meget tiltrukne tilværelse som Lene Espersen har ført, først som turistminister, siden som - ja, ingenting - har vel forhåbentlig ikke nogen sammenhæng med bankpakkerne.
Harry Potter har jo - bla. herinde - været udsat for at værdien af hans sommerhus af en bankklakør er blevet omtalt i særdeles rosende vendinger - i stærk modsætning til de andre sommerhuse i kvarteret. Man får den fornemmelse at banken gerne så, at man fortsat kunne opretholde den exceptionelle vurdering af hans ejendom. I den sammenhæng må banken naturligvis tage hensyn til de generelle betingelser for bankdrift, der gerne skulle være så gunstige - hvad det betyder har man jo ikke lagt skjul på, hverken privat eller officielt - at man i sin vurdering kan tage højde for debitors store ansvarlighed og pålidelighed - selv i svære situationer.

Et udsædvanligt fokus på bankdrift, må man nok sige.

Måske skulle man skære folketinget ned til 50 personer. Dvs. een person per 2% stemmer. Til gengæld skulle de være "lydefri" med en økonomi, som ikke måtte gøre dem sårbare overfor afpresning. De kunne passende få dobbelt løn af i dag. Supplerende kunne man nøjes med at sætte halvdelen på valg hvert 5'te år. Altså arbejdsro + en reel spærregrænse på nu 4%. Nå det er jo ren Platon det her.

Dvs. et folketing, som lagde retningen og de OVERORDNEDE og LANGSIGTEDE PRIORITETER men ikke detaljerne.

/BF

Hvad med lodtrækning? Det kan da ikke blive meget værre end det er i dag.

Jomsviking skrev:Hvad med lodtrækning? Det kan da ikke blive meget værre end det er i dag.

Efter hvilket princip? Terninger eller spillekort?

Terninger.

BamsesFar skrev:Et udsædvanligt fokus på bankdrift, må man nok sige.

Måske skulle man skære folketinget ned til 50 personer. Dvs. een person per 2% stemmer. Til gengæld skulle de være "lydefri" med en økonomi, som ikke måtte gøre dem sårbare overfor afpresning. De kunne passende få dobbelt løn af i dag. Supplerende kunne man nøjes med at sætte halvdelen på valg hvert 5'te år. Altså arbejdsro + en reel spærregrænse på nu 4%. Nå det er jo ren Platon det her.

Dvs. et folketing, som lagde retningen og de OVERORDNEDE og LANGSIGTEDE PRIORITETER men ikke detaljerne.

/BF

Det med Venstres medlemmer er formentlig et almindeligt udvidet sikkerhedscheck til HEM.

Nø, der skal være nogen at smide væk af.

Jomsviking skrev:Terninger.

Hvis terninger?

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Terninger.

Hvis terninger?

Tjaa vi udvælger nogle tilfældige CPRNR'ere, sender dem ind til Dronningen hvor de kan spille med de kongelige terninger, de uheldige vindere, vinder så et borgerombud og skal tjene folket i 4 år. Reelt skal de lave så lidt som muligt og lige så lidt som i dag, for det er jo embedsmandsstanden der kører butikken, det bør efterhånden være klart for alle.

Jomsviking skrev:

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Terninger.

Hvis terninger?

Tjaa vi udvælger nogle tilfældige CPRNR'ere, sender dem ind til Dronningen hvor de kan spille med de kongelige terninger, de uheldige vindere, vinder så et borgerombud og skal tjene folket i 4 år. Reelt skal de lave så lidt som muligt og lige så lidt som i dag, for det er jo embedsmandsstanden der kører butikken, det bør efterhånden være klart for alle.

Det er jeg så ikke enig med Dig i. Der er et politisk spillerum, der er ganske betydeligt. Eller får Du et politisk system som de præcolumbianske inkastyre - det kan intet tåle.

Jeg tror at forskellen i vores analyser er at du mener at der er tale om et "folkestyre", mens jeg mener at der er tale om et "embedsmandsvælde".

Bevares! Ministeren får da lov til at bevæge sig et politisk spillerum, som da AW forærede en million af skatteydernes penge væk til hvad der må være en veninde.
Eller som da Rønn-Hornbæk insiterede på statsløse, eller som da Friis-bach og venner efter alt at dømme bagte en rævekage sammen om 3GI og oppositionslederen, eller som da Lene mente at hun kunne føre udenrigspolitik uden om dem der mente at det var deres arbejde.

Der er vel få mennesker der kan lægge to og to sammen der tror på at pædagogmedhjælperen Astrid Krag har en selvstændig holdning til, eller indsigt i, befolkningens sundhed, læge-strukturen (eller mangel på samme) hospitaler m.m. Eller at Antorini har et grundlag for at mene det ene eller andet om folkeskolen? Eller vores nye skatteminister, der i midten af tredverne på trods af solide politiske forbindelser har udmærket sig ved ikke at udmærke sig i sin lille kommunale stilling, har nogen som helst begrundet holdning til skat?

Nej, det der sker er at det politiske spillerum udfoldes af topembedsmænd og andre politikdannere, indenfor disse rammer agere politikkerne, F.eks. er det en "politisk" (minister/folketing) beslutning om et nyt hospital skal ligge på den ene mark eller den anden mark 20km væk, et i øvrigt for de fleste ukendt sted på heden.
At der skal komme et nyt hospital er derimod resultatet af en politisk process, hvor ministeren vel reelt kun har høringsret og de drivende kræfter til dels er embedsmænd til dels andre politiske aktører (interesseorganisationer, universitetsfolk, hospitalsfolk m.m.). Lige som ministeren fremlægger lovforslag til beslutning i folketinget, fremlægger embedsmanden lovforslag til beslutning hos ministeren.

Anders Foghs genialitet lå i hans "små skridts politik". Når "man" har besluttet, cognitivt, sig for f.eks. at arbejdsløse har det for godt, begynder systemet at arbejde for den holdning. At Mette Fredriksen, normalt kendt for sit store sociale engagement og - indignation, er minister er sagen uvedkommende: Hun er del af systemet, og står i spidsen for fordrejning, løgn og bortforklaringer, resulterende i en voldsom forringelse af arbejdsløse medborgeres omstændigheder.

Forskellen på en toppolitikker og en topembedsmand i Danmark, er at den førstnævnte er amatør, i gennemsnit med ringe akademiske kvalifikationer, ringe eller ingen viden om administration, mens topembedsmanden er proffessionel, har en fornem, merrit dreven, karriere bag sig, og sandsynligvis var blandt de skarpeste på sit studium.

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Hvad med lodtrækning? Det kan da ikke blive meget værre end det er i dag.

Efter hvilket princip? Terninger eller spillekort?

https://en.wikipedia.org/wiki/Kleroterion

De havde fat i noget de gamle grækere.

Jomsviking skrev:Jeg tror at forskellen i vores analyser er at du mener at der er tale om et "folkestyre", mens jeg mener at der er tale om et "embedsmandsvælde".

Bevares! Ministeren får da lov til at bevæge sig et politisk spillerum, som da AW forærede en million af skatteydernes penge væk til hvad der må være en veninde.
Eller som da Rønn-Hornbæk insiterede på statsløse, eller som da Friis-bach og venner efter alt at dømme bagte en rævekage sammen om 3GI og oppositionslederen, eller som da Lene mente at hun kunne føre udenrigspolitik uden om dem der mente at det var deres arbejde.

Der er vel få mennesker der kan lægge to og to sammen der tror på at pædagogmedhjælperen Astrid Krag har en selvstændig holdning til, eller indsigt i, befolkningens sundhed, læge-strukturen (eller mangel på samme) hospitaler m.m. Eller at Antorini har et grundlag for at mene det ene eller andet om folkeskolen? Eller vores nye skatteminister, der i midten af tredverne på trods af solide politiske forbindelser har udmærket sig ved ikke at udmærke sig i sin lille kommunale stilling, har nogen som helst begrundet holdning til skat?    

Nej, det der sker er at det politiske spillerum udfoldes af topembedsmænd og andre politikdannere, indenfor disse rammer agere politikkerne, F.eks. er det en "politisk" (minister/folketing) beslutning om et nyt hospital skal ligge på den ene mark eller den anden mark 20km væk, et i øvrigt for de fleste ukendt sted på heden.
At der skal komme et nyt hospital er derimod resultatet af en politisk process, hvor ministeren vel reelt kun har høringsret og de drivende kræfter til dels er embedsmænd til dels andre politiske aktører (interesseorganisationer, universitetsfolk, hospitalsfolk m.m.). Lige som ministeren fremlægger lovforslag til beslutning i folketinget, fremlægger embedsmanden lovforslag til beslutning hos ministeren.

Anders Foghs genialitet lå i hans "små skridts politik". Når "man" har besluttet, cognitivt, sig for f.eks. at arbejdsløse har det for godt, begynder systemet at arbejde for den holdning. At Mette Fredriksen, normalt kendt for sit store sociale engagement og - indignation, er minister er sagen uvedkommende: Hun er del af systemet, og står i spidsen for  fordrejning, løgn og bortforklaringer, resulterende i en voldsom forringelse af arbejdsløse medborgeres omstændigheder.

Forskellen på en toppolitikker og en topembedsmand i Danmark, er at den førstnævnte er amatør, i gennemsnit med ringe akademiske kvalifikationer, ringe eller ingen viden om administration, mens topembedsmanden er professionel, har en fornem, merrit dreven, karriere bag sig, og sandsynligvis var blandt de skarpeste på sit studium.  

Nej, nej, nej - det er ikke dér, den er.

Der er to (måske tre eller fire) slagsmål i øjeblikket:

a) De gamle kommunister, der sidder i offentlige stillinger og laver skade for lønnen.
a.1) Vi har hvalrosskæggene i bla. DLF; men også andre steder, der er så bange for, at deres gamle forbrydelser kommer frem - og deres komfortable levebrød fjernes.
a.2) Til at dække hvalrosskæggene har de bestukket indvandrermiljøet, hvor stormtropperne i narkobanderne finansieres med kriminalitet og deres familier bestikkes med arbejdsløshedsdagpenge (endnu) o.lign. De har så forbindelse til de deciderede terrorister, der har brug for et sted at gemme sig. (Hvorfor tror Du vi lige pludselig skal til Mali: Der er en eller flere af dem, der er blevet "væk"). Disse narkokriminelle styres af bla. indavlskonsulent Pernille Skipper - det går så ikke særlig godt, for hvalrosskæggene kan ikke styre den små spruthysteriske Johanne m.fl.

b) De frustrerede socialdemokrater, der har en tendens til at drive mod højre. De forefindes i så i Dansk Folkeparti. Det er derfor Venstre har så svært ved at få "håndtag" på dem, fordi det er ikke fascistoide, for dem er DF godt klar over, at de skal holde nede. At man naturligvis også holder øje med dem, skal man være så dum som Pia K. for ikke at forstå.

c) Så er der banksterne. Som faktisk har overtaget det Konservative Folkeparti - eller rettere reduceret det til den berømte telefonboks. Hertil kommer så Liberal alliance.
Her er problemet, at ganske mange i Venstre og det Konservative Folkeparti er flextumper og personligt insolvente - her kan banksterne sende dem på tvangsauktion og da de er ude af rådighed over deres bo, så vil udvalg til valgs prøvelse finde dem uværdige til medlemskab af Folketinget.

Ingen af disse har forstået det bitreste af det repræsentative demokrati, hvor man vælger politikere til at gennemføre, hvad der er praktisk muligt.

Ad a.1

Jeg tror, ved det selvfølgelig ikke, men dog tror, at opgøret med lærestanden, inkl. gymnasielærere m.m. Begynder med at der bliver skabt en holdning i systemet til denne gruppe. Anders Fogh slog denne fint an i hans "rundkredspædagog" fornærmelser udspydet (i øvrigt nøjagtig som en anden Goebbels udspød sine fordækte trusler mod anderledes tænkende) fra den fornemmeste talestol i kongeriget. Lidt efter lidt ændrer "systemet" sin holdning under sådanne påvirkninger. Der bliver bestilt konsulentrapporter der viser at lærer ikke laver noget, at eleverne ikke lærer noget. Interessanter (f.eks. Nis Egelund) får taletid i medier og i systemets egne fora. Og lidt efter lidt dannes der IKKE en folkemening, men en systemisk holdning til at der er et problem med lærerne, som må løses. Dygtig folk går igang med at tænke over mulige løsninger; fordele, ulemper m.m. På et vist tidspunkt bliver ministeren indviget i "problemet" og de mulige løsninger - holdt godt i hånden af betroede topembedsmænd, som politikerens politiskeliv er fuldstændig afhængig af. I dette tilfælde var det Antorini (hvis intellektuelle kapacitet bedst beskrives ved at hun var for ubegavet til at gennemføre statskundskab på Århus, og måtte tage til RUC for dog at få en "et-eller-andet.soc" - hvad skulle hun ellers, hun er vel for doven til at gøre rent? Der skal man jo stå op om morgenen) Som åbner munden og ud af munden strømmer systemets tale "... hun havde været på en skole i Canada, hvor alting var så fint ..." (tænker man sig lidt om, var ministeren selvfølgelig blevet taget i hånden af en interessant, som havde vist en skole ud af titusinder, der netop passede ind i interessantens ærinde).

Kernen er, at det afgørende er "systemet" og dets holdning. Den formelle del af systemet er embedsmændene, den uformelle er interessanterne (partier, organisationer, enkelt personer m.m.) ministeren "er" bare, een og som oftest en ikke særlig dygtig een af mange.

Selvfølgelig er der undtagelser. Der findes særligt dygtige politikkere der formår at holde magtenstøjer og faktisk lave noget om, eller dog forsøge på det. Svend Auken på miljø området var sådan een, og det same var Per Stig på det udenrigspolitiske. Og selvfølgelig Anders Fogh, på det værdipolitiske område.

guldimund skrev:

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:Hvad med lodtrækning? Det kan da ikke blive meget værre end det er i dag.

Efter hvilket princip? Terninger eller spillekort?

https://en.wikipedia.org/wiki/Kleroterion

De havde fat i noget de gamle grækere.

Ja og det var kun "borgere" med en vis stand, der var på lodtrækning - det kunne vi også lære rigtig meget af, vi kan jo ikke blive ved med at tro at studenter kan lede et demokrati - eller det kan de da godt, men så sker det jeg advarer i mod: Embedsmandsvælde: hvor erfarne profesionelle tryner uerfarne amatører.

Jeg skal så præcissere at at det ikke kun er "rigtige" embedsmænd der udgør vældet. Parti toppen er del af dette vælde (det har så stadigt intet med repræsentativt demokrati at gøre)

Joms : er det ikke feudalt du mener. Så er jeg enig med dig.

Sådan en Kleroterion var konstrueret således at man ikke kunne fuske med udtagelsen. De ting som vi plages af nu, havde de luret hvordan det skulle komme til livs.

guldimund skrev:Joms : er det ikke feudalt du mener. Så er jeg enig med dig.

Sådan en Kleroterion var konstrueret således at man ikke kunne fuske med udtagelsen. De ting som vi plages af nu, havde de luret hvordan det skulle komme til livs.

For at komme tilbage til emnet. Jeg så lige en overskrift: Arbejdernes Landsbank har fået en tilsvarende bøde.

Hvor kender vi den fra?

Jo på et tidspunkt kom jeg til at ymte noget om, at kursen på Danske Bank ikke så helt fin ud i kanten. Vrælende overfald fra klakørerne.

En måneds tid senere blev der opkrævet administrative bøder - også til Arbejdernes Landsbank; men hovedsynderen var Nykredit, der i årevis havde "undladt" at indberette et par millioner børshandler, som de ellers er soleklart pligtige til at gøre.

Ok, Arbejdernes Landsbank overlever nok den bøde; men hvilken bank er det, som vi ikke har hørt noget om - måske endnu.

Det er det vi ikke hører, som nok er det vigtigste.