Erhverv: Regeringen sparer Danmark i knæ

http://epn.dk/samfund/uddannelse/article2540406.ece

Tjaaa det er det jeg har sagt i årevis.

Men når nu selv erhvervsorganisationerne kan se det, så er det alvorligt.

Og det har VKO haft rigelig med tid til at gøre noget ved.

Men standard svaret er som altid, " det har vi en plan for EFTER valget. Hvortil det er naturlæigt at spørge, hvad dælen de så har lavet i alle årene i regeringen ?

http://pub.uvm.dk/2008/taldertaler/kap03.html

se tabel 3.1 som tydeligt viser besparelserne på videre uddannelse alene i AFR's første 5 år. 25 % reduktion.

Det værste er vel at det kan overaske.

Minimalstat tilhængere og skattelettelser. Og så prøver man at bilde folk ind, at de sagtens kan få alt alligevel. Det holder bare ikke.

Det værste her er, at det er vores fremtid og hvilken indkomst gruppe de nyuddannet vil ende i. Ufaglært giver trods alt ikke så meget.

Tjaa mennesket er jo grundlæggende egoistisk. Sådan er vi alle vel. ( ingen nævnt ingen glemt)

Og når krybben er tom, så bides hestene. Og så ender det ud i alles kamp mod alle, for at beholde det man nu engang mener sig berettiget til. Og det er der at filmen krakelerer, fordi de færreste ser det store billed. Og uanset vordan vi vender og drejer det, så kommer det jo til at gøre ondt, men nogen kan klare mere smerte end andre, uden det går ud over deres tilværelse. Ja ok, de skal måske spare en enkelt tur på cafe'en og cafe latten'en en gang pr mdr, men hvis det er eneste tab, så overlever man jo nok det. Hvorimod den der skal vende hver krone, altid vælger discountvarer, ingen forsikringer har, osv, de vil i højere grad mærke en stramning.

Beklageligvis er der nogen der enten ikke vil se det, eller virkelig ikke kan se det.

Det farlige er at f.eks. uddannelse osv er en langsigtet investering der er nem at spare på. Det tager ingen tid at ødelægge med her og nu goder fra besparelserne. Men på den lange bane er besparelserne en katastrofe og sænker samfundet ydeevne, værdiskabelse og produktivitet.

Men ja, egoet har overtaget. Man vil jo hellere have skattelettelser her og nu. For så kan man jo bruge pengene i morgen.

VKO+LAs politik er jo selvdestruerende. De ville spise kornlageret op incl såsæden til næste år. Og allerede sulte fra om vinteren. Men indtil da har der været fest!

Nu er jeg så åbenbart lidt ældre end d'herrer...

I 90erne da jeg gik på uni var der også besparelser. Hvert år. I 80'erne da jeg gik i gymnasiet var det det samme.

På trods af alle "skattelettelserne" og nedskæringerne på uddannelse, hospitaler, kommuner mvd, så stiger statens budget hvert år. Spørgsmålet er hvorfor.

Edit:

http://www.dors.dk/sw7681.asp

Nu lå det rimeligt stabilt før VKO tog over. Så skulle der kontrol på kontrollen og kontrollens kontrol. Samt man jo kanaliserede penge ud af staten til private virksomheder.

Ideologien blev dyr!

Sku godt AFR og LLR ikke er erhvervsledere. Så var de da gået konkurs.

Shintai skrev:Nu lå det rimeligt stabilt før VKO tog over. Så skulle der kontrol på kontrollen og kontrollens kontrol. Samt man jo kanaliserede penge ud af staten til private virksomheder.

Ideologien blev dyr!

Sku godt AFR og LLR ikke er erhvervsledere. Så var de da gået konkurs.

Jeg synes det er fint at påstå ting sådan blankt ud af ingenting.

Kan du påvise hvad du skriver??

Hvorfor vokser statens budget? Renteudgifterne er blevet væsenligt mindre under perioden. Hvad er der gået galt? Og hvad med alle beskyldningerne om at man ikkebruger nok penge? Det gør man ihvertfald. Bare forkert måske?

Prøv at bidrage til debatten med fakta. Istedet for udgydelser..

Nu har man jo udvidet den offentlige sektor massivt under VKO. Og det meste er brugt på kontrol og lederstillinger.

Vi har aldrig haft så meget bureaukrati, overvågning og kontrol for de offentligt ansatte som vi har i dag.

Du mener måske ligefrem vi har fået færre offentligt ansatte og mindre kontrol?

Shintai skrev:Nu har man jo udvidet den offentlige sektor massivt under VKO. Og det meste er brugt på kontrol og lederstillinger.

Vi har aldrig haft så meget bureaukrati, overvågning og kontrol for de offentligt ansatte som vi har i dag.

Du mener måske ligefrem vi har fået færre offentligt ansatte og mindre kontrol?

Men er det det der er skyld i udgifterne? Hvor mange er de, og hvad koster de?

Skyblue skrev:

Men er det det der er skyld i udgifterne? Hvor mange er de, og hvad koster de?

Det ville være en interessant undersøgelse.
Jeg tror at det er både og. En stor del af pengene er gået til kontrol, der må dog også være forsvundet utroligt mange penge til dyre og ineffektive privatiseringer og udliciteringer. Idag skal alt jo nærmest udliciteres, uden at man ved om det er billigst.
Dette er dog min egen og til dels uunderbyggede mening.

Moriarty skrev:

Det ville være en interessant undersøgelse.
Jeg tror at det er både og. En stor del af pengene er gået til kontrol, der må dog også være forsvundet utroligt mange penge til dyre og ineffektive privatiseringer og udliciteringer. Idag skal alt jo nærmest udliciteres, uden at man ved om det er billigst.
Dette er dog min egen og til dels uunderbyggede mening.

En meget stor del af pengene er røget i diverse "bigger-is-better" reformer. Længere er den ikke. Kommunalreform, politireform, oprettelse af regioner, centralisering af styrelser etc. Alle disse organisatoriske ændringer har ikke skabt en mere fleksibel offentlig sektor, tværtimod. Rigiditeten lever i bedste (værste) velgående, med enormt hierakiske strukturer og et kommunikationsflow der får det gamle Sovjet til, at se moderne ud. Man har ofret lokalkendskab, selvledelse og medbestemmelse, til fordel for et stats - og kommunalapparat der kræver så mange styringsværktøjer og så meget kontrol (og kontrol af kontrollen), at man simpelthen ikke har kunnet holde de offentlige udgifter nede. VK-O har gennemført et ekstremt samfundseksperiment hvor man, på bedste (omvendte)socialdemokratiske vis, har omfordelt samfundets produktivitet, fra den mindst velhavende halvdel til den mest velhavende i et forsøg på, at skabe en meget flygtig trickle-down-effekt. Dertil, har man skævet til 30år gamle virksomhedsmodeller med centraliseret styring af produktionen af services og i et forsøg på, at spare offentlige midler, har skabt et monster af et regelstyret bureaukrati, som kun er en byrde om det danske samfund. Antallet af produktive offenlige ansatte (skolelærere, sygeplejesker, socialpædagoger, SOSU mv) bare falder og falder, mens antallet af bureaukrater bare stiger og stiger.

En sjov tanke: Da jeg var barn var Statsbanerne, Postvæsnet, Teleselskaberne og Energiselskaber enten helt eller delvist offentlige. Vi havde et af de mest lige samfund i verden, lå i toppen på næsten alle målinger både målt på BNP/capita, Sundhedsvæsen, Uddannelse og Levestandard. Alt dette med et samlet skattetryk på niveau eller mindre end idag.

Jeg er helt sikker på, at hele EU systemet også har noget at gøre med dette bureaukratiske helvede, men det er svært at lave koblingen direkte...

PS 66% af den samlede befolkning er enten på overførselsindkomst eller offentligt ansatte...skræmmende...

Der er jo mange faktorer der spiller ind. På den ene side er der de stigende lønninger, som det offentlige har oplevet de sidste 10 år. Og med en offentlig sektor, hvor personaleudgifter udgør størstedelen af udgifterne, vil en årlig lønstigning på 5% jo bon'ne godt igennem på budgettet.

Dertil kommer at de nævnte reformer, jo ikke har betydet effektivisering på det administrative niveau. Det var jo et løfte, at alle de amtslige administrative medarbejdere næsten var sikret jobgaranti. Og hvor er så lige fidusen ved en kommunalreform? Der blev brugt mange kræfter på at få placeret div amtslige administrative medarbejdere, ude i de enkelte institutioner, psykiatrien, sygehusvæsnet osv. På den måde overgik de så enten til kommunerne eller regionerne. Og i aftalen om regionerne, lå at kommunerne de første år efter overtagelsen af institutioner, skulle overtage budgetterne, personale osv. Besparelse var der reelt ikke tale om.
Det siger jo sig selv, at når man eks. i midtjylland har 3 amter, med hver sin store administration, nedlægger disse til 1 region, med færre opgaver, så burde der jo være en overflod af administrative medarbejdere, der ville blive overflødige. Men virkeligheden var en anden. Det er ikke dem, der prægede ledighedsstatistikkerne efter kommunalreformen.

Sygehusvæsnet har uden tvivl fået tilført mange ekstra resourser. Nogen af dem er gået til overarbejde, nogen til privathospitalernes behandlinger, og endnu andre er gået til medicoteknisk udstyr.

Men et problem har man endnu aldrig taget højde for. Personaleproblemet. Allerede for 8 år siden, var det ikke udstyret der skabte problemer, men mangel på læger, og radiografer. For blot at nævne 2 grupper. Og det er et historisk funderet problem. Helt tilbage til de store nedskæringer på uddannelsesområdet i 80'erne, skabte man kimen til personaleproblemerne. Hvilket betyder at man den dag i dag ikke udnytter materiellet optimalt.

Folkeskolen har også modtaget massive budgetstigninger. Det store problem på skoleområdet er at en stor del af budgettet bruges til specialundervisning. Og når 30-35 % af skolebudgettet bruges til specialundervisning, og de ekstra midler også fordeles mellem skole og specialundervisning, så står vi jo i den situation, at skolernes normalundervisning konstant udsultes, og behovet for specialundervisning stiger og stiger. Et bundløst hul, kunne man sige. Eneste fornuftige løsning er at adskille folkeskolen fra specialundervisningen. Kun på den måde kan man få rettet op på de katastrofale tilstande på folkeskolerne. Senest med eksemplet fra Odder kommune, hvor de ældre elever sendes hjem før middag, 3 dage om ugen. Så skal man heller ikke glemme, at SFO'erne sluger både personaleresourser og en væsentlig del af budgettet, uagtet der er egenbetaling på området.

Så der er mange grunde til at statens budget konstant stiger, til tider uhæmmet, men manglende besparelse på personaleudgifterne er en væsentlig faktor. Og derfor bør det offentlige gennemgåes med en tættekam, så en stor del af de administrative stillinger stille og roligt nedlægges, med den naturlige afgang. Den kunne dog forøges såfremt man stillede krav og eks. egenbetaling af frokostpause, på alle de områder, hvor det er muligt. Men i det administrative område, er dette ikke et problem at gennemføre.