Bankafvikling i ECB.

Det væsentlige:

Um den Steuerzahler zu schützen, sollen künftig im Falle einer Bankenpleite immer zuerst Aktionäre und Gläubiger zur Kasse gebeten werden. Diese Reihenfolge haben die Finanzminister schon Ende Juni festgelegt.

Det er det punkt, der gør, at multinationale banker er en del af historien.

Et nationalt banktilsyn vil bare kunne erklære et datterselskab konkurs. Indskydere op mod 100.000 Euro skal såmænd nok blive garanteret; men derudover vil alene bankerne selv låne datterselskabet penge.

Det man gør, er ganske enkelt: Man fjerner likviditeten fra bankerne. Aktiverne belånes på en debitor for debitor basis - disse gode debitorer skaffes så alternativ finansiering. Om det er ECB der gør det eller andre, det er sådan set lige gyldigt.

At Tyskland så er imod, at det er bankerne i de øvrige EU lande, der skal betale - det er nok en biting. Problemet er ikke så meget Spanien og Frankrig som Italien, der ikke på samme måde har store banker - de har så mange små - som også er fallit.

Næh, problemet er at få sikre værdipapirer til de legitime sparere - her mener jeg ikke flextumperne i Danica Pension mv.

Sagen er nok så meget, at det er de spanske og franske skatteydere, der skal betale: Altså de nye!
Vi taler om pensionssparerne, pensionisterne, skattesvigerne alle disse formuer, der er tjent gennem overenskomster. Selve lønniveauet skal sænkes - eller rettere omkostningsniveauet i virksomhederne: Det gøres mest praktisk ved at undlade at tvinge folk ind i en pensionsordning.

Mon dog?

„Die Regierungen neigen dazu, ihre nationalen Banken im Markt zu halten und das hat den Reparaturprozess verlangsamt“, bemängelte der Bankenaufseher. Zugleich beklagte er, dass ein gemeinsamer europäischer Abwicklungsfonds für marode Geldhäuser fehlt. Zugleich kündigte er an, bei der bevorstehenden abermaligen Bankenprüfung werde die EBA „sehr viel genauer prüfen“ als das bisher der Fall gewesen ist.

Ja, selvfølgelig mangler fonden, der skal finansiere afviklingen og tage tabene.
Realistisk betragtet har en bank som Santander i 30 år været fallit. Lidt som Sydbank, der aldrig har været i nærheden af at være solvent.

Idéen med at lade de andre banker betale er udmærket - hvis det ikke lige var for en detalje: De kan ikke. De er nemlig også fallit.

Besonders kritisch sieht der Aufseher die großen Unterschiede in der Bilanzierung riskanter Staatsanleihen durch die Banken: „Das geht nicht. Wir werden auf einheitliche und konservative Bewertungen im Stresstest dringen.

Det var en til Anders Dum.

Som jeg ser det, så er der ikke nogen anden udvej end at fiske de gode aktiver ud af bankerne - evt. overtaget af nye banker. De dårlige udlån må blive, hvor de er. Det har jo vist sig meget vanskeligt at finde banker til f.eks. Roskilde Banks kunder.
Det kan da godt være, at disse kunder i døde banker skal have en NEM-konto; men de kan da aldrig få andet.

Problemet er:

På den ene side kan man ikke tage tabet og lade kunderne gå konkurs, fordi det vil betyde at så skal de aktiver, der ligger som sikkerhed realiseres. Det går ikke! Tænk f.eks. hvis spekulanterne i Danske Bank fik opsagt lånene og man gjorde udlæg i aktierne. Fint nok: Aktierne kan bare ikke sælges! Hvem skulle det dog være til? Danske Bank? Jo, javel! Så køber Danske Bank. Så glider de aktier enten ind i egenbeholdningen, eller parkeres hos en "investeringsfond", som Danske Bank låner pengene.

På den anden side kan man ikke lade være med at tage tabet!
Danske Bank kan da så udmærket låne en "investeringsfond" pengene til at købe de aktier; men de lån kan ikke forrentes - og aldrig nogen sinde afdrages.
Det næste problem opstår, når Danske Bank skal låne penge til at låne videre ud til "investeringsfonden". Det kan Danske Bank da nok låne af Nationalbanken; meeen så skal Danske Bank jo stille sikkerhed. Statsobligationer udløber jo på et tidspunkt, hvorfor lånet automatisk reduceres med det beløb. Nu er den mulighed ikke så forfærdelig aktuel, da alle statsobligationerne ligger hos investorerne. Derfor må banken stille gode udlån som sikkerhed - dvs. lån, der giver 4-5% i rente; men sådan nogen udløber dels, dels finder debitor en anden kilde til at finansiere - til en mere rimelig rente.
Summa summarum, så kan Danske Bank ikke finansiere de tabte fordringer længere - ja ikke uden at stille nye og andre gode lån som sikkerhed. Der er bare lige den hage ved det: Der er ikke flere gode udlån tilbage at stille som sikkerhed. Samtidig er indtjeningen i Danske Bank blevet det ringere, fordi der er det færre til at betale renter.

TRAT UD!

Hvordan ser det nu ud?

Kernstück der neuen Bankenabwicklung ist ein gemeinsamer Topf, der über zehn Jahre hinweg mit Bankengeldern aufgebaut wird. Ob und wie eine Bank abgewickelt wird, entscheidet ein neues Gremium, dem Vertreter der Mitgliedsstaaten angehören. Die EU-Kommission hat ein Veto-Recht.

Man er nød til en fælles fond, fordi bankerne har filialer i flere forskellige lande. Det skulle være til at komme over med de stumper Danske Bank har tilbage i EUR lande. (Det er Sverrig, der er problemet).

Bei Bankenschieflagen werden verstärkt Aktionäre und Gläubiger in die Pflicht genommen.

Det er indskyderne - dvs. bankerne selv, der kommer i klemme i deres udenlandske filialer.

Die Verhandlungen mit dem EU-Parlament ergaben, dass bei Bankenkrisen Guthaben von kleinen Sparern in einer Höhe von bis zu 100 000 Euro komplett geschützt sind.

Det er Schäuble. Det er da ikke småsparerne, der skal undgælde.

I praksis vil det nok være sådan, at hvis en bank trækker sine lån til datterselskabet i et andet land tilbage, så vil hele banken skulle afvikles, fordi så vil den nationale myndighed i det land, som filialen ligger i skride ind med en afvikling. Se - det er lige den, der ikke går!
Det var det nummer Nykredit prøvede at lave i Amagerbanksagen, hvor de trak deres indskud - hvilket medførte noget roderi af bogføring bagud i tid.
Problemet opstår, hvis en bank lykkes med at hive pengene ud af den udenlandske filial og filialen dermed er ikke bare insolvent; men også illikvid. Dermed gøres der regres mod hovedbanken. (Se den overlever Sverrig IKKE!)

Det vil i praksis sige, at moderbanken garanterer indskyderne i datterbankerne. Hvis moderbankens hjemland ikke kan garantere, så vil den fælles afviklingsfond træde ind - hvis jeg ellers læser rigtigt mellem linjerne.

Og jo: Jeg tror cirb har helt ret!

Realkreditobligationer vil ikke blive regnet for likvider på linje med statsobligationer.

Det vil sige: At indskud fra moderbanken skal foreligge i filialen som statsobligationer, der ikke kan sælges.

Jeg ved det naturligvis ikke; men det vil være en måde at klare det på.