Lampedusa

Selvom emnet er tabu belagt, kan jeg ikke lade være med at smide et link om en for mig ganske bekymrende udvikling.

Mens vore "kære" politikere har travlt med at diskutere hvorledes danskerne motiveres til at få flere børn, så går det strygende andre steder i verden.

http://udviklingstal.um.dk/da/tematiske-indgange/befolkning-levevilkaar-areal/befolkning/befolkningstal/

Verdens befolkningstal bare stiger og stiger. Efter sigende er vi allerede over 7 milliarder på planeten. Og frem mod 2050 forventes dette tal at stige til over 9 milliarder.

Foruroligende nok sker den største befolkningstilvækst i lande og regioner, hvor befolkningen i forvejen ikke er i stand til at brødføde sig selv, mens europas befolkning stagnerer eller direkte går tilbage.

Resultatet er selvfølgelig sult og katastrofer, den ene efter den anden.

Ulykken nede ved Lampedusa forleden er jo bare den seneste i rækken. Og der vil med sikkerhed komme flere.

Men hvordan forholder vi os til udviklingen ?

Et eller andet sted kan man jo godt frygte, at den menneskelige race er ved at blive kvalt i sin egen succes.

I 1750 mener man planeten var befolket med 791 millioner mennesker. På bare 270 år et dette tal blevet 10 doblet, så alle andre former for liv trues.

Skal vi juble over denne udvikling, eller skal vi søge at bremse den ?

Skal vi åbne Europa op for befolkningsoverskuddet andre steder, eller skal vi smække døren i ?

Jeg har ikke selv nogen forud defineret mening, men vil da gerne høre om jeres overvejelser

SortKaffe skrev:Selvom emnet er tabu belagt, kan jeg ikke lade være med at smide et link om en for mig ganske bekymrende udvikling.

Mens vore "kære" politikere har travlt med at diskutere hvorledes danskerne motiveres til at få flere børn, så går det strygende andre steder i verden.

http://udviklingstal.um.dk/da/tematiske-indgange/befolkning-levevilkaar-areal/befolkning/befolkningstal/

Verdens befolkningstal bare stiger og stiger. Efter sigende er vi allerede over 7 milliarder på planeten. Og frem mod 2050 forventes dette tal at stige til over 9 milliarder.

Foruroligende nok sker den største befolkningstilvækst i lande og regioner, hvor befolkningen i forvejen ikke er i stand til at brødføde sig selv, mens europas befolkning stagnerer eller direkte går tilbage.

Resultatet er selvfølgelig sult og katastrofer, den ene efter den anden.

Ulykken nede ved Lampedusa forleden er jo bare den seneste i rækken. Og der vil med sikkerhed komme flere.

Men hvordan forholder vi os til udviklingen ?

Et eller andet sted kan man jo godt frygte, at den menneskelige race er ved at blive kvalt i sin egen succes.

I 1750 mener man planeten var befolket med  791 millioner mennesker. På bare 270 år et dette tal blevet 10 doblet, så alle andre former for liv trues.

Skal vi juble over denne udvikling, eller skal vi søge at bremse den ?

Skal vi åbne Europa op for befolkningsoverskuddet andre steder, eller skal vi smække døren i ?

Jeg har ikke selv nogen forud defineret mening, men vil da gerne høre om jeres overvejelser

Det kommer ikke så vidt! Allerede for 35 år siden havde Malthuskurven vendetangent. Fertiliteten falder. Den voksende befolkning skyldes ikke et stigende antal fødsler; men at de børn, der blev født rent faktisk overlever - specielt til den reproduktive alder.
Så verdens befolkning vil stabilisere sig omkring 9-10 mia - for derefter at falde. Det er der rigelig med fødemuligheder til - rigelige.
Det vil kræve nogle politiske reformer og nogle investeringer; men befolkningstallet er som sådan ikke et dommedagsscenarie.
Så det behøver vi ikke forholde os til.
Det, der kan være problemet vil være at bruttoreproduktionstallet i gennemsnit kommer under 2, hvilket alle erfaringer tyder på vil ske: Det betyder en skrumpende befolkning - og nærmere mod en uddøen af menneskeheden.

Meeeen..... hvor er ulempen lige ved det?

SortKaffe skrev:Selvom emnet er tabu belagt, kan jeg ikke lade være med at smide et link om en for mig ganske bekymrende udvikling.

Mens vore "kære" politikere har travlt med at diskutere hvorledes danskerne motiveres til at få flere børn, så går det strygende andre steder i verden.

http://udviklingstal.um.dk/da/tematiske-indgange/befolkning-levevilkaar-areal/befolkning/befolkningstal/

Verdens befolkningstal bare stiger og stiger. Efter sigende er vi allerede over 7 milliarder på planeten. Og frem mod 2050 forventes dette tal at stige til over 9 milliarder.

Foruroligende nok sker den største befolkningstilvækst i lande og regioner, hvor befolkningen i forvejen ikke er i stand til at brødføde sig selv, mens europas befolkning stagnerer eller direkte går tilbage.

Resultatet er selvfølgelig sult og katastrofer, den ene efter den anden.

Ulykken nede ved Lampedusa forleden er jo bare den seneste i rækken. Og der vil med sikkerhed komme flere.

Men hvordan forholder vi os til udviklingen ?

Et eller andet sted kan man jo godt frygte, at den menneskelige race er ved at blive kvalt i sin egen succes.

I 1750 mener man planeten var befolket med  791 millioner mennesker. På bare 270 år et dette tal blevet 10 doblet, så alle andre former for liv trues.

Skal vi juble over denne udvikling, eller skal vi søge at bremse den ?

Skal vi åbne Europa op for befolkningsoverskuddet andre steder, eller skal vi smække døren i ?

Jeg har ikke selv nogen forud defineret mening, men vil da gerne høre om jeres overvejelser

Det ER et problem -- i det mindste hvis man forventer, at alle skal have en bare nogenlunde levestandard. Det kan ikke lade sig gøre, hvis alle f.eks. skal leve som vi gør i DK.

Den globale befolkningstilvækst følger ind til videre en ekspotential kurve, så det går meget strækt, men det er ikke i de gamle industrinationer det sker. Der falder befolkningstallet.

De der påstår, at der er rigeligt med resourcer at tage af så alle kan få hvad de har brug for mangler, at angive niveauet "alle" skal leve på, og dernæst at påvise hvor de mange resourcer befinder sig - sådan helt fysisk.

Jeg tror faktisk, at et af svarene er uddannelse til folk i ulandene, men det tager sikkert for lang tid.

Endelig kan det jo være, at moder natur klarer ærterne for os nok engang. Der er visse tegn på, at vi inden for en kortere årrække vil blive ramt af en pandemi.
Der har været et par tilløb som er blevet stoppet, eller er gået i sig selv igen men det har været mere held end forstand.
Man regner med at pandemien vil starte i Asien. Tættere kontakt mellem mennesker og dyr, overbefolkede byer, og overdreven brug af medicin hos både mennesker og dyr har øget risikoen enormt de senere år, der der opstår flere og flere multiresistente vira, lige som kendte vira muterer med stort hast i det meget nære miljø mellem mennesker og dyr i store asiatiske husdyrproduktioner.