4% fast forrentet annuitet

Det overordnede pengepolitiske mål er at redde den fast forrentede annuitet

3% 30 år er ikke så lidt af et misfoster, fordi der går ganske enkelt for lang tid inden det skal omlægges. Lånet bliver indlåst og er som sådan ikke likvidt.

Man havde håbet, at man kunne få omlagt flexlort til ordentlige obligationer ved at lade den korte rente stige. Det kunne man ikke, fordi det havde smadret Danske Bank og Nordea. Da man samtidig skulle have Nordea låst fast, så de ikke ligger og laver deres valutaspekulation, så var Nordea nødt til at overbyde på deres flexlort - og man er nød til at finansiere deres opkøb af egne obligationer ved at låne Nordea Sverrig pengene.

Det betyder så, at Nationalbanken har fat i den lange ende, for der må ligge gode lån som sikkerhed for det lån, som Nordea har fået på 40-50 mia. Det betyder at Nordea er linet op til samme behandling som Danske Bank får: Nemlig at man gennemgår lånene og smider Nordeas sædvanlige forsøg på underslæb ud, og korter samtidig lånet tilsvarende ned. Det er helt normalt, når man håndterer deciderede banksvindlere - om det er Nordea eller Danske Bank, det er svindlere.
Det næste træk er at få disse gode erhvervsudlån konverteret til erhvervsobligationslån. Investeringspenge er der jo masser af - masser.

Sammenhængen over til realkreditudlånet er så, at man står overfor - som investor - at få tilbud lån på ca. 10 med stor sikkerhed til 3½-4% i obligationslån. På den baggrund er man naturligvis ikke overlykkelige for udsigten til 3% 30 år.
Man skal igen være opmærksom på, at den reelle restløbetid på et 30 årigt realkreditlån er ikke mere end 7-8 år. Efter 7-8 år er lånet dels betalt en smule ned, dels er restløbetiden faldet med - ja, 7-8 år. Går man helt ned på 3% så stiger den periode til - løst anslået - 15 år. Det vil være perioden inden debitor med fordel kan omlægge lånet.
Det kan godt være at investor får et kurstab på låneomlægningerne, men det er allerede priset ind ved lånoptagelsen - til gengæld får investor en langt større likviditet ud af lånet - lånet er reelt kun med en løbetid på disse 7-8 år set fra investors side. Det er en ikke uvæsentlig parameter for investor.
Har debitor betalt pænt og ordentligt i 10 år, så er der ikke nogen grund til at debitor på de resterende 20 år ikke skal have en lavere rente.

Men det er langsigtede betragtninger, som banker heller ikke har forstand på.

Dem af jer, der har fulgt med på valutaen, hvor jeg har tilføjet NOK, er nok blevet opmærksom på den faldende kurs på NOK.

Baggrunden for det er at lokummet brænder et helt andet sted hos bankerne lige nu. Det drejer sig om shipping.
Som jeg husker tallene i hovedet, så har Den norske Bank 250 mia. i udlån til shipping. Nordea 100 mia. og Danske Bank 50 mia.
heraf er 70% i skibe og 30% i boreplatforme. Bare approximativt efter hukommelsen.

Nu skal man have været mangeårigt medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse for at være så dum og sløv, at man ikke har opdaget, at skibsfart og olieindvinding har de ædlere dele i en mere end ukomfortabel klemme - skal jeg virkelig nævne: Torm???

Skibsfarten sejler til rater, der ikke dækker olieomkostningerne og olieefterforskning kan godt indstille sig på lave priser fremover, dels er der masser af olie i eksisterende brønde, dels klasker Kina og Indien sammen i disse dage, så efterspørgslen bliver til at overse.

Det giver - ikke overraskende - de banker, der har finansieret investeringerne adskillige alvorlige problemer, for debitorerne betaler ikke - de kan faktisk ikke.

Nu ved jeg ikke, hvor mange penge de svenske banker har i klemme - indirekte - i shipping; men det er tilsyneladende betydelige beløb, fordi den norske krone er drattet ned. Det betyder nemlig, at de svenske banker IKKE kan få en spekulationsgevinst på at sælge deres norske fordringer. Så der har man låst svenskerne. Det betyder så at importen til Norge bliver noget dyrere; men det overlever de sgu nok.

Samlet set betyder det, at den måde man får renten op på er ved at kvæle banksvinene på likviditeten. Det kan godt være at man låner dem pengene billigt; men til gengæld bliver de udlån, de kan tjene penge på, taget fra dem: Det bliver de dyreste billige penge, de nogensinde har lånt - bankerne altså.