Økonomidebatten.dk
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

5 deltagere

Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af Shintai Tors Sep 01, 2011 1:43 pm

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/214181/regeringens_krisepakker_har_gjort_de_rige_rigere.html

Det betyder ifølge AE, at de 10 procent fattigste i Danmark får et nettotab på i alt 5.100 kroner om året, mens de 10 procent rigeste får en nettogevinst på i alt 7.700 kroner om året som følge af de to krisepakker.Samtidig viser beregningerne fra AE, at den samlede regning for øgede skatter og afgifter bliver betalt af 80 procent af befolkningen, mens de resterende 20 procent - som også repræsenterer den del af befolkningen med de højeste indkomster - får en nettogevinst.

Det kunne vel ikke overaske nogen desværre...

Og endnu en der har kigget alt for dybt i DREAM med uendeligt arbrjdsudbud.

Men Forårspakken 2.0 er ikke en krisepakke, lyder det fra den uafhængige, borgerlig-liberale tænketank, CEPOS.

"Forårspakken øger samlet set arbejdsudbuddet på langt sigt med 20.000 personer, og den er overfinansieret på 5,5 mia. kr. Det svarer til, at man kan ansætte 10.000 flere i den offentlige sektor. Hvordan dét skal kunne ramme de svageste i samfundet, forstår jeg ikke," siger han til tv2.dk.

Gad vide om borgmestrene bruger Sim City til byplanlægning og budgetter? Det er stort set lige så realistisk Very Happy
Shintai
Shintai

Antal indlæg : 1808
Join date : 30/07/11
Geografisk sted : Islands Brygge

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af dkguy66 Tors Sep 01, 2011 2:11 pm

Jamen hvis vi bare tager skattereformen som eksempel, så vidner den jo i høj grad om denne omfordeling.

Bundskatten blev sænket med 1,34 %, som samtidig blev spist op via fastfrysningen af bundfradraget.

De høje indkomster, fik ud over bundskattens 1,34 %, oveni 6% fra mellemskatten, og en højere grænse for topskat.

Alt dette uden begrænsninger i fradragsmuligheder.

Så skal der jo ske en omfordeling fra fattig til rig.

Ser man på div skatter og afgifter, er der jo en skævvridning i forhold til at de 20% enlige i DK, betaler for ægtepar. Dette ved at "den grønne check" gives til personer i husstanden, og ikke pr husstand. Så ægteparret i samme type bolig som en enlig, modtager forholdsmæssigt mere i støtte end den enlige.

'Men sjovt nok kan licensen godt opkræves pr husstand, så den enlige betaler samme beløb som den store familie med huset fyldt af kabeltv, og pc'ere.

I Danmark betaler de 20 % af befolkningen, der bor alene, regningen for ægteparrene.

Så er man både single OG lavtlønnet, så betaler man kassen, for at de andre kan nyde det.

dkguy66

Antal indlæg : 1854
Join date : 16/08/11
Geografisk sted : Århus

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af Sune Tors Sep 01, 2011 2:59 pm

Ændringen i bundgrænsen for hvornår man skal betale topskat blev udskudt til 2013 (det vil sikkert sige aldrig, når vi får en ny regering).

Og derudover er det noget tuderi. Du har selv valgt at bo alene, og har som sådan ikke behov for samme boligstandard som par/familier/kollektiver. Og i bund og grund er den grønne check også bare noget fis.

Og med hensyn til at man som lavtlønnet betaler kassen i skattereformen for at andre kan nyde det, vil jeg gerne lige dele en lille historie med dig....

Historien om 10 mennesker på en restaurant
Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.

Det betød derfor, at de fire første - de fattigste - slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.

Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.

Men hvad med de tilbageværende seks personer - dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.

Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.

Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.

"Jeg fik kun 10 kr. af rabatten," siger den sjette person og peger på den tiende person, "men du fik 70 kr."

"Ja, netop," siger den femte person, "jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt."

"Det er sandt," råber den syvende person, "hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest."

"Hør lige et øjeblik," skriger de fire første, "vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste."

Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget ...

Der mangler 520 kr.

Sune

Antal indlæg : 114
Join date : 07/08/11

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af [Censur] Tors Sep 01, 2011 4:25 pm

Historien om 10 mennesker på en restaurant

Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et kapitalistisk samfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som de betaler skat.

Det betød derfor, at de fire første - de fattigste - skulle betale 150 kr. Den femte skulle betale 100 kr., den sjette 90kr. og den syvende skulle betale 80 kr. Den ottende betalte 70 kr og den niende 60 kr. Den tiende skulle så betale resten.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.

Restauratøren foreslår, at de fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultat bliver at de fire første skal betale 140 kr, den femte 85 kr, den sjette 75 kr, den syvende 65kr og den ottende 50 kr, og de to sidste skulle så betale resten.

Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.
"Jeg fik kun 10 kr. af rabatten," sagde en af de fire første personer og peger på den femte person, "men du fik 15 kr."

"Ja, netop," siger den femte person, "jeg sparede 15 kr, men den ottende sparede 20kr! Det er jo uretfærdigt!."

"Det er sandt," råber den ottende person, "hvorfor skal du have 15 kr, når jeg fik 20 kr. De fattige betaler jo mest."

"Hør lige et øjeblik," skriger de fire første, "vi fik faktisk mindst ud af det. Det her system udnytter de fattigste."

Det ender i opstandelse imellem de otte første og et større slagsmål, imens den niende står og griner lidt smørret..

"Vi fik 35 kr for at spise med"

Den tiende kigger på ham og svarer lidt tørt

"Det er ikke så ringe endda men jeg har nu også spist gratis alle gange indtil nu.. "

[Censur]

Antal indlæg : 244
Join date : 06/08/11

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af Sune Tors Sep 01, 2011 4:43 pm

Experimentality skrev:Det betød derfor, at de fire første - de fattigste - skulle betale 150 kr. Den femte skulle betale 100 kr., den sjette 90kr. og den syvende skulle betale 80 kr. Den ottende betalte 70 kr og den niende 60 kr. Den tiende skulle så betale resten.
Nydelig omskrivning, men det er bare ikke sådan et progressivt personskattesystem med bundfradrag fungerer. Så enten så fatter du ikke den oprindelige historie eller så fatter du ikke skattesystemet. Jeg ved ikke helt hvilken af de to muligheder der er værst.

Sune

Antal indlæg : 114
Join date : 07/08/11

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af Shintai Tors Sep 01, 2011 4:51 pm

Nu har vi jo ikke altid et progressivt skattesystem. Det er tilmed degressivt i en lille indkomst gruppe.

http://finansbureauet.dk/artikel.php?artikel_id=25

Ligeldes før fradrag osv også at mange jo betaler meget mindre end de ofte påstår. Hvilket også gør at nogle der tjener mindre betaler mere skat end dem der tjener mere.
Shintai
Shintai

Antal indlæg : 1808
Join date : 30/07/11
Geografisk sted : Islands Brygge

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af [Censur] Tors Sep 01, 2011 5:01 pm

Sune skrev:
Nydelig omskrivning, men det er bare ikke sådan et progressivt personskattesystem med bundfradrag fungerer. Så enten så fatter du ikke den oprindelige historie eller så fatter du ikke skattesystemet. Jeg ved ikke helt hvilken af de to muligheder der er værst.

Det er også en beskrivelse af et degressivt skattesystem, hvor man betaler mindre, jo mere man får. Og nej, jeg har ikke siddet og gennemgået alle skatteregler, procentsatser, fradragsmuligheder osv, hvilket heller ikke er sammenligneligt med den beskrivelse du kom med, da 'lavindkomstgrupper' stadig betaler skat. Det var for at give det modsatte perspektiv af hvad du beskrev med 'din' historie.

[Censur]

Antal indlæg : 244
Join date : 06/08/11

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af Thomas Fre Sep 02, 2011 4:30 am

Så prøver vi med en grisepakke til
Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34540
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af dkguy66 Fre Sep 02, 2011 5:35 am

Sune skrev:Ændringen i bundgrænsen for hvornår man skal betale topskat blev udskudt til 2013 (det vil sikkert sige aldrig, når vi får en ny regering).

Og derudover er det noget tuderi. Du har selv valgt at bo alene, og har som sådan ikke behov for samme boligstandard som par/familier/kollektiver. Og i bund og grund er den grønne check også bare noget fis.

Og med hensyn til at man som lavtlønnet betaler kassen i skattereformen for at andre kan nyde det, vil jeg gerne lige dele en lille historie med dig....


Sune! Nu skal man jo aldrig udtale sig skråsikkert om noget man enten ikke ved noget om, eller ikke gider sætte sig ind i.

Sagen er at du jo ikke aner en skid om skatteforhold, når det kommer til stykket, måske lige bortset fra, hvad der lige her og nu er gældende.

Men i 2008 var bundgrænsen for topskat 335.800 kr
I 2009 var bundgrænsen for topskat 347.200
og i 2010 var bundgrænsen for topskat på 389.000 kr.

Som du måske kan se, så blev grænsen for topskat altså sat betydelig mere op end blot den årlige pristalsregulering. Og hvis du vil vide mere så se vedlagte link. Måske også du kan lære lidt.

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatteberegning/6725.html
( 2008-09)

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatteberegning/8231.html?rel
(2010-2013)

Så faktum er at grænsen for topskat BLEV sat ekstra op i forbindelse med skattereformen i 2009. Og derudover blev mellemskattens 6% afskaffet, og bundskatten marginalt nedsat med 1,34 %. Samt at bundfradraget blev fastfrosset på 42.900 kr.

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er der tale om, at de højeste lønninger har fået markant større lettelser i skatten end lavindkomstgrupperne. Det er et uomtvistligt faktum. !!!!!

At du samtidig så har en arrogant holdning til hvordan folk bor, finder jeg usmageligt. Sagen er jo at 20 % af den voksne befolkning bor alene. Resten dvs de 80 %, må jo alt andet lige bo 2 eller flere sammen, hvilket vil sige at singlerne udgør 1/3 af husholdningerne. At man på den måde forringer 1/3 af husholdningernes økonomi, alene fordi de består kun af 1 person er da uacceptabelt.

Det er jo heller ikke alle der har valgt at bo alene, som du jo påstår. Der er skilsmisser, der er dødsfald. Og jeg tvivler på at de episoder er selvvalgte.

Boligformen er jo ligegyldig. Fru Jensen der bliver enke og mister mandens grønne check og alt andet, hun skal da stadig varme huset op, hun bruger da næppe kun 50% af det hidtidge strømforbrug, og vandet er så det eneste der direkte kan påvirke overgangen fra par til enlig.

Parret i den lille 2 vær lejl, modtager 2 x 1300 kr i grøn check, og ingen skal påstå at de har dobbelt så stort et energiforbrug som naboen, der bor alene i en tilsvarende 2 vær. lejl.

Men du mener måske at de 20 % singler skal nøjes med en 25 m2 1 vær. ????

Og denne forskel er sjovt nok gennemgående også i skattesystemet. Og man kan da med rette stille spørgsmålet om, hvorfor et par skal stille bedre skattemæssigt, end hvis de samme 2 personer boede hver for sig?

Men blot en lille bøn. En anden gang skal du lade være med at udtale dig om noget du åbenbart ikke har forstand på.

dkguy66

Antal indlæg : 1854
Join date : 16/08/11
Geografisk sted : Århus

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af Sune Fre Sep 02, 2011 8:22 am

Jamen så berig mig da, er ændringen af topskattegrænsen udskudt til 2013 som jeg siger eller ej? Blev mellemskatten fjernet eller ej? Blev bundskatten nedsat eller ej? Jeg siger ikke at de højstlønnede ikke fik noget ud af skattereformen, for det gjorde de da, men en del af det er altså lige så stille blevet hugget igen. Og jeg siger samtidig at så godt som alle fik noget ud af den. At du og Villy kan finde nogle tænkte eksempler på enkelte individer hvis skat steg, er mere et udtryk for ideologi end for virkeligheden.

Alt andet lige har en enlig ikke samme behov for bolig som to eller flere, og bruger sandsynligvis heller ikke den samme mængde energi. Om forholdet skal være 1:2 / 1:3 / 1:1,5 skal jeg lade være usagt, men at se på eks. suttekluden med navnet den grønne check i et 1:1 forhold med par og familier er en fordrejning af virkeligheden.

Sune

Antal indlæg : 114
Join date : 07/08/11

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af dkguy66 Lør Sep 03, 2011 2:30 am

Jamen det du taler om er en YDERLIGERE forhøjelse af topskattegrænsen, der blev sat i stå, og udskudt. Den oprindelige forhøjelse af topskattegrænsen som vist, tegnet og fortalt, blev gennemført og er pt gældende. Det kan de jo se !!!!

Men når du siger at en del af "det" altså de skattelettelser fra mellemskat og forhøjede topskattegrænse, og mindre bundskat er forsvundet igen, så må du vist lige berige mig med hvor det er sket.

Øhhh, vil du bare ikke, eller kan du virkelig ikke se, at der på skatte og afgiftsområdet forskelsbehandles mellem hvorvidt folk er single eller et par???

Altså et par der bor i en 2 vær lejl. OG en enlig der bor i en 2 vær lejl. Hvor er det lige at der er en forskel i boligen der ??????? Eller bør den enlige nøjes med et kammer efter din mening? For så skal jeg da lige love for, der bliver behov for et hav af containerbyer til de 20% af den voksne befolkning, der bor alene, hvad enten det er 2-3-4 vær. eller villa. Og du synes så sikkert også at en 20 fods container må være nok ikke ?

Altså boligen skal da stadig varmes op, der bruges strøm uanset om det er en eller to, og der bruges vand. eneste forskel er at man bruger to bad frem for et , og et større antal toiletskyl end en. Men derudover er der ikke nogen forskel. Nåe ja, den enlige, har kun en indtægt der skla betale boligudgiften, mens parret har to indtægter.

Men vi er vel enige i at man varmer en bolig op på samme måde, og at 2 personer ikke har behov for mere varme eller højere temp i boligen, end singlen? Man bruger vel heller ikke mere lys, komfur, og lign, fordi man er 2?

Og hvad er det for et behov der er i forskel på et par og en single???

Din ekstreme holdning fatter jeg bare ikke.

Men til din info, ( bare mellem os) så har jeg nu aldrig stemt på Villy eller nogen i hans slæng, endsige i den side af salen.

Men fordi man er borgerlig af observans, så er det jo ikke ensbetydene med at man ikke kan se urimeligheder, som er oplagte i vores system.

Jeg synes nu det er dig der har en fordrejet opfattelse af virkeligheden, når du i fuld alvor kan påstå at en grøn check som kompensation for stigende energiafgifter, skal fordeles på personer i husstanden, og ikke som licensen pr husstand.

men ok, de fleste har jo en personlig grund til at mene det ene eller andet. Specielt hvis det kunne koste dem en krone eller 2.

Så lad det blot ligge, for vi bliver nok ikke enig.

dkguy66

Antal indlæg : 1854
Join date : 16/08/11
Geografisk sted : Århus

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af Thomas Lør Sep 03, 2011 3:32 am

Hele valgkampe minder om en begravelse, hvor INGEN kan snakke om afdøde (Danske Bank), fordi han døde i fængslet efter en ulækker dom.
Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34540
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af dkguy66 Lør Sep 03, 2011 6:41 am

Ahhh nu sviner du domstolene og fængselsvæsenet. Det er ikke nødvendigt. For DDB minder mere om en selvmorder, der bevidst er kørt ind i et vejtræ, og lige nu ligger i koma, og holdes i live udelukkende via maskiner.

Ingen har fældet dom over DDB, tværtimod. De gjorde det helt af sig selv.

dkguy66

Antal indlæg : 1854
Join date : 16/08/11
Geografisk sted : Århus

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af Thomas Lør Sep 03, 2011 6:51 am

dkguy66 skrev:Ahhh nu sviner du domstolene og fængselsvæsenet. Det er ikke nødvendigt. For DDB minder mere om en selvmorder, der bevidst er kørt ind i et vejtræ, og lige nu ligger i koma, og holdes i live udelukkende via maskiner.

Ingen har fældet dom over DDB, tværtimod. De gjorde det helt af sig selv.

Smile

Tjoooo

Men det er lidt irriterende med en valgkamp, hvor man kan snakke om alt andet end det væsentlige. "Don't mention the WAR".

Jeg undrer mig så over at Straarup er blevet siddende - der må være en hel del gemt, som han ikke har fortalt nogen noget om.
Thomas
Thomas

Antal indlæg : 34540
Join date : 27/10/08

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af dkguy66 Lør Sep 03, 2011 9:55 am

Åhh jamen du er da ikke den eneste der undrer sig. Det gør vi vist alle. Ahh, ok, ikke alle. Nogen er mere interesseret i " what's in it for me" her og nu. Det vidner div kommentar selv her i økonomidebatten, da om.

Men det kommer nu ikke som en overraskelse, hverken at de taler udenom det væsentlige, og at nogen udelukkende ser på egen vinding her og nu.

Men som jeg har skrevet før, hvis danskerne kan hive 110 mio kr op af lommen, fordi man viser nogle afrikanske børn i tv, så skulle der vist være basis for lidt skattestigninger her og der.

Men jeg holder mig nu fra enhver debat eller udsendelse om valget. Det er "same ol' " og de er mere interessante i at svine de andre, end selv at fortælle hvad de vil. Intet nyt under solen der.

dkguy66

Antal indlæg : 1854
Join date : 16/08/11
Geografisk sted : Århus

Tilbage til toppen Go down

Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere Empty Sv: Regeringens krisepakker har gjort de rige rigere

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum