Laveste stigning i forbruger priser i 40 år.

DST - hvornår kommer deflation

Mvh
Cirb

Meget enig med cirb

Ser vi på realrenten så har der været en ganske betydelig rentestigning i år. Fra -2½% til -½%.

Det alvorlige er, at det kan flextumperne ikke klare. De har holdt skindet på næsen ved et ret massivt statstilskud - "beskattet" i banker og hos sparerne.

Det lavere prisindex er udtryk for er i vidt omfang udefra kommende. Dels er der tale om et sammenbrud i Kina, som har været løbende og som har forårsaget en markant nedskrivning af Yen - hvis nogen skulle være i tvivl, skal man bare se på, hvad en Toyota koster i dag.

Desperationen i Kina, som har medført et salg af USD har hevet EUR op, hvor den ikke hører hjemme.

Men en egentlig deflation tror jeg nok vi undgår.

Der hvor prisfaldene kommer er på varer, vi ikke bruger ret meget af i Europa: Metallerne f.eks.
Der er så også prisstigninger på fødevarer (jeg ved at transitorisk kan der komme et fald, som følge af at USD er spekuleret ned af guldpanikkerne).

Dels er det ens for alle vore reelle konkurrenter. Det afgørende bliver om Tyskland dels får gang i infrastrukturinvesteringerne (når nu solcellepanikken har lagt sig) og en fornuftig eksport til Rusland af investeringsgoder.

Dels er vore eksportpriser ret gode på landbrugsvarer og olie. Derfor er beskæftigelsen nok knap så meget i fare - den vil naturligvis være det strukturelt - visse typer af offentligt ansatte og bankfolk SKAL blive arbejdsløse.

Hvornår olieprisen kommer ned er svært at sige, for det afhænger af den balancegang USA må foretage mellem Rusland og Kina.

http://epn.dk/privat/ECE6035757/din-oekonomi-trues-af-faldende-priser/

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://epn.dk/privat/ECE6035757/din-oekonomi-trues-af-faldende-priser/

Mvh
Cirb

Nu siver den endelig ind hos "bankøkonomerne"!

Er det 5 år siden SortKaffe pointerede netop den foreliggende situation?????

Jeg tror det største problem er, at man helt mekanisk anser deflation for at være farligt og for at være noget man for enhver pris skal undgå.

De deflationstendenser vi oplever nu, er naturlige konsekvenser af den demografiske udvikling i vesten, samt globaliseringens konsekvenser.

I vesten bliver der flere og flere ældre, som helt naturligt forbruger mindre og mindre. Af den simple årsag, at mange af de ældre, med købekraft, simpelthen ikke orker at konsumerer mere. Har man en god og funktionsduelig bil, ja så står man nu engang ikke med savlende mund foran automobilhandlerens vindue. Jo, hvis nogen ville sælge en fabriksny Volvo Amazone magen til den min far købte i 1970, og som jeg kørte mine første kilometer i med mig selv bag rattet, så var jeg nok til at tale med. En moderne Volvo siger mig intet. Et stykke kønsløst kineserbras hvis man spørger mig. Det er jo besværligt at vænne sig til en ny bil. Det samme kan siges om alskens nye elektroniske dimser. Er man glad for sin pladesamling, ja så er en MP4 afspiller ikke attraktiv. Og en smartphone er bare forvirrende. Hvordan foretager man et opkald med dyret ?

Omvendt vokser verdens befolkning jo. 7 milliarder mennesker er der lige om snart på planeten. Men befolkningsudviklingen foregår mestendels i ludfattige lande, hvor indbyggerne ingen købekraft har.

Så det er svært at afsætte nye produkter. Og det bliver stadigt sværere. De rige af os bliver stadigt rigere. Jeg opdagede tilfældigvis forleden, at hele tre af mine bekendte optræder på listen over de hundrede rigeste i Danmark. En af dem fyrer den virkeligt af, med luksuspalæer, Ferrarier, Bentlyer og privat fly. Men de to andre, de lever egentligt ligeså stilfærdigt som jeg selv gør. Selvom de er milliardærer.

Måske Kina er ved at blive lidt for dyrt at producerer i, men så er der andre lande hvor der er mega store arbejdskraftreserver til ingen penge. Ja, så kniber det med indtjeningen, så flyder arbejdet bare derhen. For når man ikke sælger nok, er det jo helt sikkert fordi prisen er for høj, ikke sandt. Det er jo logikken i det markedsøkonomiske system.

Jeg tror derfor deflationen er noget der er kommet for at blive. I stedet for at anse deflation som noget farligt og uønskeligt tror jeg nøglen til fremtiden bliver at finde ud af hvordan vi kan leve med deflation.

Det kan lade sig gøre. Finansgutterne skal bare redefinerer deres forretningsmodel.

SortKaffe skrev:

Det kan lade sig gøre. Finansgutterne skal bare redefinerer deres forretningsmodel.

Det er vist ikke bare finansgutterne, der skal revidere modellen. Det skal ALLE. Hvad vi ser nu, er enden på 15 års såkaldt "vækst"skabt via gæld, som så igen er skabt via Fractional Reserve Banking.  Det er er enden på den model!

Når ingen længere vil låne /skal låne i bankerne, bliver deres indflydelse på pengemængden marginal!

Vi står for enden af vejen for 20 års fejlslagne økonomiske teorier, for selv om vi står med en regulær befolkningseksplosion, så falder købekraften ganske rigtigt.... Og hvad så?  Ja så er der nogen der må give sig. Enten økonomien eller befolkningstilvæksten. Sidst nævnte kan være via misvækst, sult og epidimier i stor skala, for produktionsapperatet til at føde alle de ekstra mennesker er ikke på plads.

I lande som DK og holland m.fl. er landbrugsjorden for store arealers vedkommende ved at være upinte og ødelagt af pesticider, metalsalte (kobber fra svinegylle) i en sådan grad, at de fremover ikke kan anvendes til ret meget.

Citronen i landbruget er presset ud over hvad der på sigt hænger sammen.

Så når de multinationale ikke kan udvide deres markeder mere via at finansierere forbrugernes køb på klods, så må de se på at deres omsætning, salg og produktion falder. Ikke bare lokalt, men globalt. En fattig inder har ikke brug for ret mange produkter. Det der tæller er en gryde og et piskeris. Alt elektronikskramlet er de ikke købere til. Heller ikke usundt sukkervand som Cola m.fl.

Krisen er bestemt ikke ovre, den er bare på vej ind i anden fase, og den kommer til at vare så lange, at der vil komme generationer, der aldrig har kendt til andet.

SortKaffe skrev:Jeg tror det største problem er, at man helt mekanisk anser deflation for at være farligt og for at være noget man for enhver pris skal undgå.

De deflationstendenser vi oplever nu, er naturlige konsekvenser af den demografiske udvikling i vesten, samt globaliseringens konsekvenser.

I vesten bliver der flere og flere ældre, som helt naturligt forbruger mindre og mindre. Af den simple årsag, at mange af de ældre, med købekraft, simpelthen ikke orker at konsumerer mere. Har man en god og funktionsduelig bil, ja så står man nu engang ikke med savlende mund foran automobilhandlerens vindue. Jo, hvis nogen ville sælge en fabriksny Volvo Amazone magen til den min far købte i 1970, og som jeg kørte mine første kilometer i med mig selv bag rattet, så var jeg nok til at tale med. En moderne Volvo siger mig intet. Et stykke kønsløst kineserbras hvis man spørger mig. Det er jo besværligt at vænne sig til en ny bil. Det samme kan siges om alskens nye elektroniske dimser. Er man glad for sin pladesamling, ja så er en MP4 afspiller ikke attraktiv. Og en smartphone er bare forvirrende. Hvordan foretager man et opkald med dyret ?

Omvendt vokser verdens befolkning jo. 7 milliarder mennesker er der lige om snart på planeten. Men befolkningsudviklingen foregår mestendels i ludfattige lande, hvor indbyggerne ingen købekraft har.

Så det er svært at afsætte nye produkter. Og det bliver stadigt sværere. De rige af os bliver stadigt rigere. Jeg opdagede tilfældigvis forleden, at hele tre af mine bekendte optræder på listen over de hundrede rigeste i Danmark. En af dem fyrer den virkeligt af, med luksuspalæer, Ferrarier, Bentlyer og privat fly. Men de to andre, de lever egentligt ligeså stilfærdigt som jeg selv gør. Selvom de er milliardærer.

Måske Kina er ved at blive lidt for dyrt at producerer i, men så er der andre lande hvor der er mega store arbejdskraftreserver til ingen penge. Ja, så kniber det med indtjeningen, så flyder arbejdet bare derhen. For når man ikke sælger nok, er det jo helt sikkert fordi prisen er for høj, ikke sandt. Det er jo logikken i det markedsøkonomiske system.

Jeg tror derfor deflationen er noget der er kommet for at blive. I stedet for at anse deflation som noget farligt og uønskeligt tror jeg nøglen til fremtiden bliver at finde ud af hvordan vi kan leve med deflation.

Det kan lade sig gøre. Finansgutterne skal bare redefinerer deres forretningsmodel.

Deflation hvor?
Inflation hvor?

Priserne på fødevarer vil helt sikkert stige! Det betyder imidlertid ikke en hujende fis i Vesten.
Når det er sådan at man må lægge afgift på rapsolie for at undgå, at folk hælder den i tanken, så kan det ikke være særlig dyrt at producere den olie.

Nej, der hvor fødevarepriserne kommer til at stige, så det kan mærkes er i Kina, Indien, Vietnam mm. Se dér er det problematisk, fordi man har solgt varerne til eksport til priser langt under produktionsprisen - målt i majs f.eks.

Det er det, der sker hver eneste gang: Tekstilfabrikanter (typisk) flytter produktionen til stadig billigere lønninger - fint; men på et tidspunkt kommer lønnen under sultegrænsen. Skotøjsfabrikanter flyttede først til Portugal, så videre og nu ligger de vel og roder et sted i Indien.

I Vesten kommer priserne ikke til at stige generelt. Dels vil Østen holde priserne lige over sultegrænsen (lidt under); men de skal købe fødevarerne i Vesten, så det er begrænset, hvor langt de kan komme ned.
Læg mærke til den nye centralbankchef i Indien, Rajan, der gjorde opmærksom på, at Indien stod på nippet til at Giffen-paradokset blev det fremherskende fænomen i indisk økonomi:
Dvs. de afsatte mængder vil stige, FORDI prisen stiger. Det vil give en kolbøtte til alle nationaløkonomernes beregninger, fordi de antager at efterspørgslen aftager med mængderne.

Det betyder ikke at udbuds- og efterspørgselskurverne ikke vil skære hinanden, for det vil de: Efterspørgslen vil nemlig kun være ganske svagt stigende. Det er ikke tilfældet for udbudskurven! Den er netop for fødevarer (jo mere basale jo værre) stort set lodret!
Det betyder imidlertid, også at der inddrages nyt land under plov - f.eks. i Rusland, hvilket vil gøre udbudskurven mere vandret. Det er alvorligt, fordi, når både udbudskurve og efterspørgsel har positiv hældning, så bliver stabiliteten mindre, jo mindre forskellen i hældningskoefficient er.
Det er den MODSATTE sammenhæng af den "normale", hvor udbud og efterspørgsel konvergerer mod hinanden og dermed virker stabiliserende.

Med samme fortegn på udbuds- og efterspørgselkurven vil pris/mængde fastsættelsen blive ustabil. Svage prisstigninger vil resultere i stærkt forøget udbud (og lagre), der slår tilbage i pludselige og voldsomt faldende priser: Markedet regulerer ikke sig selv længere!

På industrivarer, vil prisen falde, ikke fordi der bliver flere fattige; men fordi de er så fattige, at de ganske enkelt ikke kan sælge deres arbejdskraft længere uden at sulte ihjel.
Nej, prisen vil falde, fordi en væsentlig del af udbuddet falder væk og produktionen overtages af nyere teknologi i Vesten, der kan producere selvom lønningerne i Asien er lig med fødevareprisen på et skrabet niveau (for nu at sige det pænt).

Jeg vil ikke påstå jeg forstår din argumentation til fulde Thomas. Det gør imidlertid ikke så meget al den stund jeg kan forstå vi er enige om konklusionen: I vesten, i den gamle verden, vil vi få deflation så det vasker sig.

Dermed også enig med Plyds, vi skal have redefineret nogle forretningsmodeller. Hellere i dag end i morgen

Plyds skrev:

SortKaffe skrev:

Det kan lade sig gøre. Finansgutterne skal bare redefinerer deres forretningsmodel.

Det er vist ikke bare finansgutterne, der skal revidere modellen. Det skal ALLE. Hvad vi ser nu, er enden på 15 års såkaldt "vækst"skabt via gæld, som så igen er skabt via Fractional Reserve Banking.  Det er er enden på den model!

Når ingen længere vil låne /skal låne i bankerne, bliver deres indflydelse på pengemængden marginal!

Vi står for enden af vejen for 20 års fejlslagne økonomiske teorier, for selv om vi står med en regulær befolkningseksplosion, så falder købekraften ganske rigtigt.... Og hvad så?  Ja så er der nogen der må give sig. Enten økonomien eller befolkningstilvæksten. Sidst nævnte kan være via misvækst, sult og epidimier i stor skala, for produktionsapperatet til at føde alle de ekstra mennesker er ikke på plads.

I lande som DK og holland m.fl. er landbrugsjorden for store arealers vedkommende ved at være upinte og ødelagt af pesticider, metalsalte (kobber fra svinegylle) i en sådan grad, at de fremover ikke kan anvendes til ret meget.

Citronen i landbruget er presset ud over hvad der på sigt hænger sammen.

Så når de multinationale ikke kan udvide deres markeder mere via at finansierere forbrugernes køb på klods, så må de se på at deres omsætning, salg og produktion falder. Ikke bare lokalt, men globalt. En fattig inder har ikke brug for ret mange produkter. Det der tæller er en gryde og et piskeris. Alt elektronikskramlet er de ikke købere til. Heller ikke usundt sukkervand som Cola m.fl.

Krisen er bestemt ikke ovre, den er bare på vej ind i anden fase, og den kommer til at vare så lange, at der vil komme generationer, der aldrig har kendt til andet.

Det har Du helt misforstået - ganske og aldeles.

Det har ikke noget med "fractional banking" at gøre.

Problemstillingen ligger et ganske andet sted: Nemlig, som påvist af Nationalbanken, så er bankerne ikke i stand til at vurdere risiko. De deler nemlig med nul adskillige steder i deres klotfingrede beregninger.

Det er rigtigt, at en relevant udmøntning i finansinstitutternes kapital beredskab vil gøre at lån/egenkapitalbrøken bliver væsentlig større! Med andre ord, så vil den risikovillige kapital blive dyrere, for der skal mere af den til at understøtte et risikofrit indlån!
Hvis vi tager den aktuelle tommelfingerregel (og regner med tilnærmelsesvis sande regnskaber) på 8% så skal den væsentligt op! Jeg mener særdeles væsentligt.
For at denne egenkapital kan forrentes - også selvom man af forsigtigheds grunde kræver at udlån afskrives årligt med f.eks. 2% reelt - og her taler jeg vitterlig udlån - og ikke kadavere i dybfryseren. Udlån, der udviser den mindste svaghed skal brutalt nedskrives og der skal hensættes til tab.
Altså: Dels er der tale om en større egenkapital i forhold til udlån, dels skal dette mindre udlån ikke alene dække afkastet på dobbelt så megen egenkapital; men det skal også dække et langt højere løbende afskrivningsbehov.

Hvor vi de sidste hundrede år jævnt hen har haft en realrente på noget, der minder om nul, så kommer vi til at tale en realrente på formentlig 5% for at tage et tal. Det er så for risikofrie udlån: Skal vi nå frem til en udlånsrente, der indbefatter afkast til kapitalen plus en realistisk risikopræmie, så taler vi en rente på 10% - renset for inflation.

Det skal godt nok være en markant produktivitetsforbedring, der kan bære det afkastkrav.

Dermed har Du jo selv givet svaret Thomas. En realrente på 10 % kan ingen betale. Altså har Plyds ret: Finansæventyret er slut. Det er slut med lånefinansieret vækst

SortKaffe skrev:Jeg vil ikke påstå jeg forstår din argumentation til fulde Thomas. Det gør imidlertid ikke så meget al den stund jeg kan forstå vi er enige om konklusionen: I vesten, i den gamle verden, vil vi få deflation så det vasker sig.

Dermed også enig med Plyds, vi skal have redefineret nogle forretningsmodeller. Hellere i dag end i morgen

Den er såmænd ikke så vanskelig!

I dag går man ud fra, at stiger prisen af en eller anden grund, så falder efterspørgslen. Denne mindre efterspørgsel vil skrumpe udbuddet fordi, der ganske enkelt ikke er kunder til den pris.

Får vi en efterspørgsel, der stiger med stigende pris, så vil udbuddet øges - ganske naturligt; men hvad værre er: Det bliver sgu solgt! Til den stigende pris: Jo mere produktionsomkostningerne stiger marginalt, jo mere bliver der solgt.

Altså: Hvis du vil øge salget i mængder, så skal du bare sætte prisen OP! Med andre ord, hvis du vil have ryddet lageret, så laver du en kampagne: "Nu stiger prisen! Kom og køb! I morgen bliver det dyrere!" Markedet går rent Ulrikke: På kartofler!

Deflationen i Vesten vil ikke være voldsom, fordi faldende råvarepriser - herunder olie - vil blive bremset af højere lønninger. I den sammenhæng er produktivitetsforbedringer småting med 1-2% om året. Forbruget vil derimod være temmelig ligeglad, for reallønnen vil blive den samme.

SortKaffe skrev:Dermed har Du jo selv givet svaret Thomas. En realrente på 10 % kan ingen betale. Altså har Plyds ret: Finansæventyret er slut. Det er slut med lånefinansieret vækst

Forstået på den måde, at finanssektoren vil være umådelig meget mindre - ja.
Men for at det kan ske, skal der afvikles tab! Det sker ikke! Der vil blive opbygget en ny finanssektor ved siden af den, der er i dag, som ikke laver andet end at låne gratis penge til finansiering af fordringer der aldrig bliver betalt.

Tabene vil blive afviklet efterhånden som folk dør - det fraskrives så egenkapitalen i den hastighed som ny egenkapital tilføres ved beskatning af pensionerne.

Det er jo Giffen paradokset Du beskriver Thomas. Måske er det aktuelt i Indien, men her i DK er der nu et stykke vej

SortKaffe skrev:Det er jo Giffen paradokset Du beskriver Thomas. Måske er det aktuelt i Indien, men her i DK er der nu et stykke vej

Javel; men det bliver også aktuelt i KINA!

Det tal, jeg har i hovedet for selvforsyningen med fødevarer i Kina er 70%, som en kina-jubler nedladende slyngede ud for et par år siden. Det er også lige meget om det er 50% eller 90%, fordi 10% af Kinas fødevareforbrug er altså enormt mange koteletter!

Problemet opstår, fordi Kina rent faktisk har en tilsvarende gigantisk opsparing i form af amerikanske statsobligationer. Disse obligationer kan betale for en djævelsk masse import til stigende priser!
Dermed kommer pengene i omløb, hvilket vil skabe et inflationspres - med mindre USA og andre fødevareproducenter beslaglægger de penge i skat, som så passende kan gå til refinansiering af bankerne.

Samtidig vil det give et kursfald på amerikanske statsobligationer, der kun kan begrænses af kinesernes angst for at ruinerer sig selv - hvilket virker tilbage på en ringere fødevareimport.

Denne denne fødevareimport vil fortrænge den hjemlige produktion af fødevarer fordi: Der er ikke nogen som helst chance for at fødevarepriserne i de kinesiske byer får lov til at eksplodere. Dvs. kinesiske bønder vil under ingen omstændigheder få højere priser (hvilket er det vi ser i øjeblikket). Det VIL betyde, at stigende foderudgifter ikke kan finansieres af salgspriserne, hvilke vil betyde, at med stigende verdensmarkedspriser, så vil den kinesiske fødevareproduktion FALDE.
Det er sket massevis af gange: Hele Afrikas befolkning var jo indtil apartheid blev afskaffet bespist af billig majs fra Sydafrika. Da apartheid faldt, så faldt fødevareproduktion - og resten af Afrika gik i sultestrejke - eller rettere sultelockout.

Det kan da ikke komme som en overraskelse for nogen herinde: Det er det jeg har sagt i 6 år!
Kina har IKKE en strålende fremtid: Kun kollaps, borgerkrig og ruin.

SortKaffe skrev:Dermed også enig med Plyds, vi skal have redefineret nogle forretningsmodeller. Hellere i dag end i morgen

"Lånebaseret forbrug" og "gæld" bliver fyord....

   

/BF

BamsesFar skrev:

SortKaffe skrev:Dermed også enig med Plyds, vi skal have redefineret nogle forretningsmodeller. Hellere i dag end i morgen

"Lånebaseret forbrug" og "gæld" bliver fyord....

   

/BF

Det er det allerede.... Undtagen hos de, der allerede er så forgældede, at det kan være det samme. (Insolvente med flex og afdragsfri).

Men Thomas - du glemmer stadig - eller fik ikke det centrale forhold med i dine betragtninger:

15 - 20 års vækst i forbrug og produktion drevet af billige lån. Til trods for en global befolkningseksplosion falder den samlede købekraft.

Dvs. de store selskabers omsætning vil falde - der er ikke købere nok med penge til at købe deres lort. Da bankerne er fallit, er der heller ikke længere nogen til at låne de fallerede forbrugere penge til at købe fabrikkernes lort.

Altså fald i produktion og salg globalt set. Der er her modellerne for alvor fejler, fordi det lånefinansierede forbrug i vesten falder væk, mens forbrug i de udviklingslande der stiger i folketal, drejer som om gyder, et piskeris og en tranlampe - OM ÅRET!

Det er der sq ikke nogen multinationale selskaber der kan drive forretning på.... Og hvilke banker vil låne penge til en arbejdsløs Indisk daglejer, der bor under en presenning i en slumby? - INGEN. Altså bliver der ingen udlån, og dermed heller ikke noget forbrug.

For det er at ubestrideligt faktum, at den høje "Vækst" de seneste 15 - 20 år for størstedelens vedkommende er baseret på lånte penge, og ikke produktivitetsstigninger.

Enig fsva. angår den lånedrevne vækst. Men en deflation kan også have vækst - fordi skyldes prisfaldene at skattelettelser fortrinsvis kommer på forbrugsvarer, så er det lige som om man får lidt mere for pengene.

En anden faktor er, at væksten måske rammer behovene noget bedre, så f.eks. der sælges flere Skoda'er. Poloer og Golfer, der udfylder samme funktion og behov som de pansrede køretøjer spradebasserne stiller på tværs af landevejende, så er der også en vækst i det: Altså en reallønsfremgang.

Thomas skrev:Enig fsva. angår den lånedrevne vækst. Men en deflation kan også have vækst - fordi skyldes prisfaldene at skattelettelser fortrinsvis kommer på forbrugsvarer, så er det lige som om man får lidt mere for pengene.

En anden faktor er, at væksten måske rammer behovene noget bedre, så f.eks. der sælges flere Skoda'er. Poloer og Golfer, der udfylder samme funktion og behov som de pansrede køretøjer spradebasserne stiller på tværs af landevejende, så er der også en vækst i det: Altså en reallønsfremgang.

Ja i teorien - men der er lige den hage ved det, at alle forbrugere lige skal have afviklet noget gæld først, inden de har penge til at bruge på mere forbrug. Når vi skifter fra en lånebaseret økonomi - som vi har haft i ca. 20 år - til en "opsparingsøkonomi", så bliver det et hul i forbruger i en længere periode.

Men det jo jo folkeskole lærdom, at gæld er inddragelse af fremtidigt forbrug.... Så det passer jo smuk ind i hvad der rent faktisk sker.

Prisfaldene kommer som følge af faldende efterspørgsel. Så sætter tosserne priserne ned på deres skrammel i håb om at sælge mere, men det sker bare ikke, fordi:
A: folk har ingen penge, og kan/vil ikke låne flere
B: folk venter, da de ved, at det bliver billigere, hvis de venter til næste måned
C: folk indser, at de udemærket kan leve uden alt det skrammel man forsøger at prakke dem på, og køber derfor ikke, eller sparer i stedet op til et kvalitetsprodukt, eller køber brugt i stedet.

Plyds skrev:

Thomas skrev:Enig fsva. angår den lånedrevne vækst. Men en deflation kan også have vækst - fordi skyldes prisfaldene at skattelettelser fortrinsvis kommer på forbrugsvarer, så er det lige som om man får lidt mere for pengene.

En anden faktor er, at væksten måske rammer behovene noget bedre, så f.eks. der sælges flere Skoda'er. Poloer og Golfer, der udfylder samme funktion og behov som de pansrede køretøjer spradebasserne stiller på tværs af landevejende, så er der også en vækst i det: Altså en reallønsfremgang.

Ja i teorien - men der er lige den hage ved det, at alle forbrugere lige skal have afviklet noget gæld først, inden de har penge til at bruge på mere forbrug. Når vi skifter fra en lånebaseret økonomi - som vi har haft i ca. 20 år - til en "opsparingsøkonomi", så bliver det et hul i forbruger i en længere periode.

Men det jo jo folkeskole lærdom, at gæld er inddragelse af fremtidigt forbrug.... Så det passer jo smuk ind i hvad der rent faktisk sker.

Prisfaldene kommer som følge af faldende efterspørgsel. Så sætter tosserne priserne ned på deres skrammel i håb om at sælge mere, men det sker bare ikke, fordi:
A: folk har ingen penge, og kan/vil ikke låne flere
B: folk venter, da de ved, at det bliver billigere, hvis de venter til næste måned
C: folk indser, at de udemærket kan leve uden alt det skrammel man forsøger at prakke dem på, og køber derfor ikke, eller sparer i stedet op til et kvalitetsprodukt, eller køber brugt i stedet.

Spar mig for de sludder:

Sagen er at forbrugerne er ruinerede: De har ikke nogen penge.

Nej det er jo sådan set essensen af hvad jeg skriver - hvis du altså kan læse og forstå hvad andre skriver

Så hvor er det lige du mener væksten skal komme Thomas?

Plyds skrev:Nej det er jo sådan set essensen af hvad jeg skriver - hvis du altså kan læse og forstå hvad andre skriver

Så hvor er det lige du mener væksten skal komme Thomas?

Hvorfor i alverden skulle jeg svare Dig?

I øvrigt er jeg holdt op med at læse Dine indlæg, de bidrager ikke til en dybere indsigt, så......

Thomas skrev:

Plyds skrev:Nej det er jo sådan set essensen af hvad jeg skriver - hvis du altså kan læse og forstå hvad andre skriver

Så hvor er det lige du mener væksten skal komme Thomas?

Hvorfor i alverden skulle jeg svare Dig?

I øvrigt er jeg holdt op med at læse Dine indlæg, de bidrager ikke til en dybere indsigt, så......

Ja - det er jo altid lettere at spille tøsefornærmet, end at du skal rode dig ud af dine egne selvmodsigelser.....  

Plyds skrev:

Thomas skrev:

Plyds skrev:Nej det er jo sådan set essensen af hvad jeg skriver - hvis du altså kan læse og forstå hvad andre skriver

Så hvor er det lige du mener væksten skal komme Thomas?

Hvorfor i alverden skulle jeg svare Dig?

I øvrigt er jeg holdt op med at læse Dine indlæg, de bidrager ikke til en dybere indsigt, så......

Ja - det er jo altid lettere at spille tøsefornærmet, end at du skal rode dig ud af dine egne selvmodsigelser.....  

Nå, nå.