Nu begynder selv bankerne at tale om et kinesisk sammenbrud.

Societe Generale

Nu er jeg enig i at metaller burde falde betydeligt - vi taler om, at de fleste burde falde med 75% fra dagens priser og legeringsstoffer skal halveres. Så hurtigt kommer det nu ikke til at gå, fordi:

1) Prisen er - i det mindste forsøgt - låst fast i insolvente spekulanter.
2) Problemet er mængderne, og her vil de mindst rentable miner lukke ned. Det vil give en mindre produktion; men én, der vil holde Vesten i gang med det meget begrænsede behov, der er. En stor del af metallerne udvindes jo lokalt i Kina.

En tid lang kan Kina stimulere "væksten" ved endnu flere anlægsprojekter, der er totalt overflødige.
Der er enorme midler i udenlandsk valuta så det som man eksporterer til Kina kan finansieres i endog meget lang tid.

Det vil ramme de råvareeksporterende lande hårdt - også uforholdsmæssigt hårdt; men det skal man ikke overvurdere, for disse lande er også fødevareeksporterende. Det værste for disse råvareeksporterende lande er de sociale omvæltninger som de må betvivles at være i stand til at håndtere: Australien? Ja, Sydafrika? Tvivlsomt. Brasilien? Også tvivlsomt.

Så jeg vil ikke blive overrasket om man i et par år kan holde en "vækst" på et par procent i Kina.

Det er ikke dér problemet ligger: Det ligger, hvor jeg hele tiden har sagt, at det ligger: Fødevarer.

Det farlige vil være en eksplosion i fødevarepriserne, fordi det vil bringe en forfærdelig masse USD i omløb med en devaluering af USD ifht. RMB; men derudover vil det ikke betyde det store, fordi en stor del af prisforhøjelsen på fødevarer vil kunne fjernes fra omløb ved skatteforøgelser.
Her er subsidiering af fødevareproduktionen, som er så almindelig, en udmærket og lynhurtig nettoskattekilde.
Forbrugerpriserne i Vesten vil få et mindre og tiltrængt inflationstilskud; men ikke noget, der for alvor vælter noget - det betyder landbrugsproduktion immervæk for lidt til.

Olieprisen? Jeg tvivler på et decideret kollaps - selvom Kina falder helt bort som aftager. Et større prisfald vil nemlig relativt hurtigt resultere i nedlukning af urentable produktioner: Man sætter simpelt hen prop i hanen.
Det største problem i den sammenhæng vil være Rusland, der stort set ikke har andet end olie at leve af. Rusland kommer ikke på banen som fødevareleverandør med mindre der kommer betydelige investeringer i infrastrukturen - og det er lidt svært at se, hvor de penge skulle komme fra.

På sigt skulle olieprisen gerne ned på 1/3; men så hurtigt kommer det heller ikke til at gå: Vi må tage i betragtning, at der ER en betydelig import til Kina, som fortsat vil være der - og der er penge nok til at finansiere den.

Når - ikke hvis - myrderierne bryder løs i Kina, så vil resten af verden være henvist til at kikke på; men en spredning ser jeg ikke som den store trussel: Dertil er man for godt forberedt.