Hvor går virksomhederne hen, når de går?

KlogeAage henledte opmærksomheden på denne artikel - og tak for det - den fortjener sin egen tråd:
Hvad så?

"Omfanget af bankforretninger er jo for nedadgående. Virksomhederne forsøger i højere grad at klare sig selv, ved at undgå at låne penge. De forsøger i stedet at tjene penge, spare op og investere selv. Så når man driver en bank, har man to muligheder - enten kan man spare omkostninger, eller tjene flere penge. Og det sidste er ikke muligt for bankerne i øjeblikket," siger Bjarne Jensen til epn.dk

Den udtalelse stiller flere spørgsmål end den besvarer.
Desværre har vi ikke regnskabsstatistikken for 2009 (!) endnu.
Men vi kan se på den IKKE-FINANSIELLE sektors ind- og udlån - for at finde ud af, hvad det er, der foregår!

Erhvervslivet og bankerne

Starter vi med bank-/realkreditudlånet - jo vi har opdaget konverteringsbølgen i 2010 og frem af bankudlån til realkreditudlån:

Den første graf viser flere interessante ting:
a) Realkreditudlånet stiger og det helt korte udlån fra bankerne falder - det var det vi havde opdaget.
b) Det længere bankudlån falder OGSÅ: Både det på mellem 1 og 5 år - og det over 5 år. Begge dele med 12-13%
Et udlån på mellem 1 og 5 år - med lige store afdrag årlige afdrag - skulle falde med en 40% på et år, så nyudlånet i den sammen kan ikke erstatte afdragene.
Det gør sig i endnu højere grad gældende for lånene over 5 år.

Den næste graf - den STAKKEDE kurve - viser at stigningen i realkreditudlånet netop erstatter faldet i det lange udlån. Dvs. det helt korte udlån er faldet ganske enormt - uden at være rodet ind i udlånsomlægningen til realkredit.
Det er i sig selv meget interessant! En del af dette fald skyldes uden tvivl et mindre aktivitetsniveau; men det forklarer IKKE et fald på 1/3 i løbet af 1½ år. Der er tale om en kundeflugt fra bankerne.

Det fremgår ret så tydeligt af næste graf vedr. indlån: Hverken anfordringsindskuddene eller tidsindskuddene er steget. Den med, at man optager flexlån for at sætte pengene ind på tidsindskud - den er IKKE gangbar.
Da det korte indlån og det korte udlån opvejer hinanden, så taler vi udelukkende transaktionsbehov - pengene glider fra en konto over på en anden. Netto sker der ikke noget.

Ser vi på den IKKE-finansielle sektors mellemværender med banker og realkreditter.
(Har man optaget et realkreditlån, kan det være en god idé at lægge noget af låneprovenuet i obligationer: Så beholder man likviditeten og lukker delvis positionen.)
Se de grønne kurver: Den svage fremgang i nettorealkreditudlånet kan slet ikke holde trit med tilbagegangen i bankudlånet.
Den sorte stiplede viser, at nettomellemværendet mellem den banker/realkreditter og erhvervslivet er faldet betydeligt i løbet af det sidste år - ca. 100 mia. ca. 15%. DET er NETTO.
Når både udlån og indlån falder - så skrumper forretningsomfanget også BRUTTO.

Med andre ord: Der bliver færre bankforretninger!

Hvor ryger likviditeten i virksomhederne så hen?
Den sidste kurve viser - dels den stigning i realkreditobligationsbeholdningerne som vi allerede har været inde på - dels ud i investeringsbeviser; men det er kun 20 mia.
Netto flugten er således ikke de 100 mia minus 20 mia; det er en lille smule mere, fordi den er ikke forsvundet ind i statsobligationer.

Tilbage bliver, at den må være futtet ind i leverandørkreditter - foruden naturligvis kommer af mindre investeringer.

Erhvervslivet gør sig i stadig stigende omfang mindre afhængig af bankerne: Bankerne har ikke længere helt den samme trussel overfor Regering og Folketing - nemlig at hvis de falder, så river det erhvervslivet med sig.

Erhvervslivet gider ikke lege med mere - og være gidsler!