Bankbøddel

Titlen har klang og poesi - som frisk havbrise og små søde kattekillinger.

Men helt så smukt bliver det næppe:

Dansk "opbakning"

»Der er to ting, som hele tiden har været afgørende for os. At sektoren selv skal betale regningen, og ikke skatteborgerne – og det bliver der lagt op til – og at der bliver en balance mellem ret og pligt, så de lande, der bliver underlagt en pligt, også har indflydelse på beslutningen.«

Problemet er, at der ikke er penge i finanssektoren til at betale de uhyrlige tab - og de kommer heller ikke nogen sinde. Man kommer ikke uden om en beskatning af pensionsformuerne - skattesvigere? Det er pebernødder i denne sammenhæng - ikke, at man ikke skal tage dem med.

Bankbødler.

Det er kernen i det forslag fra EU-Kommissionen, som Michel Barnier, EU-kommissær for Det Indre Marked, og herunder banksektoren, fremlagde i Bruxelles i går.

»Krisen er ikke ovre, men det her et eksempel på, at vi tager ved lære af den,« sagde Michel Barnier.

»Vi har set, hvordan kollaps af store grænseoverskridende banker kan udløse komplekse og forvirrende situationer, så vi har behov for et system, der kan levere beslutninger hurtigt og effektivt, og som kan sikre imod tvivl om, hvordan offentlige finanser påvirkes,« sagde Michel Barnier.

Jo tak, vi er lissom klar over behovet.

Den nye opløsningsmekanisme, der i sidste instans kan agere som fælles bankbøddel, bliver en central del af unionen, der består af tre væsentlige led: Et fælles banktilsyn, den fælles opløsningsmekanisme – bankbødlen – og en fælles indskydergaranti.

Bankbødlen - jeg elsker ordet; men jeg er også en følsom og romantisk sjæl, der let bevæges ved tanken om Tomas Torquemada's håndfaste omgang med dem, der havde hånet kronen og korset. Men pyt - ethvert skridt i den rigtige retning!

Fælles banktilsyn: Det kommer af sig selv, fordi Finanstilsynet kan jo ikke erhverve tilstrækkeligt indblik i Danske Banks griserier i Skåne og Nordea's i Vestdanmark.

Fælles opløsningsmekanisme: Det skal nok også komme, fordi bankens hjemland vil hæfte for alt - og skulle betale alle tab, som nu Danske Bank gør (og bliver ved med) i Irland. Problemet bliver Sverrig og England, der naturligvis ikke vil med, fordi de er bankejede stater.

Fælles indskydergaranti: Det kommer så afgjort an på, hvad man mener med det. Indskud op til 100.000€ - det kommer vi såmænd nok over. Det egentlige problem er, at f.eks. Nordea med garanti har indlånt penge i de baltiske filialer/datterbanker - ligesom Nykredit jo laver numre med regionale banker (Amagerbanken) for at afsætte flexlortet.
Tro mig Letland garantere ikke for svenske bankers indskud i deres filialer i Letland - det kan de slet ikke! Hverken danskere eller tyskere vil da betale Nordea, Swedbank, Handelsbanken og SEB for de svinerier, de har lavet i Østersø regionen - vi GØR det ikke.

»Vi kan ikke fjerne risikoen for fremtidige bankkrak. Men med den fælles afviklingsmekanisme og afviklingsfond skal det være bankerne selv – og ikke de europæiske skatteydere – der bærer byrden ved fremtidens tab,« siger Barroso.

Smuk tanke; men den dur ikke! I virkeligheden er der ikke nogen egenkapital i bankerne: Egenkapital er noget man skaffer sig med cross-holding: Du køber 1 mia. af mine aktier og jeg køber 1 mia. af Dine - så er der ingen penge imellem os.

Inden Barniers præsentation lagde den tyske finansminister Wolfgang Schäuble ekstra pres på og gav udtryk for, at Bruxelle må respektere lovgivningens begrænsninger »eller risikere alvorlig turbulens«, og i et indlæg i Financial Times har han tidligere understreget, at en fælles fond er umulig uden en ændring af traktaten.

Lige præcis - og den kommer ikke.

Positionerne i lande som Spanien, Italien og Frankrig virker mindre skeptiske over for den større magtkoncentration til EU-Kommissionen, mens Tyskland efter alt at dømme ikke står alene. Opbakning fra lande som Holland, Finland, Slovakiet og Estland vil ikke være usandsynlig, og det fik i forgårs Jörg Asmussen, tysk medlem af ECBs styrelse, til at sige til Reuters:

Det tro pokker, de vil jo have alle andre til at betale.
Selvfølgelig ikke, de vil da ikke betale for engelske og svenske bankers svinerier!

Jörg Asmussen skrev:»Det er let at gemme sig bag Tyskland nu... Der er tale om en gruppe lande. Tyskland er ikke alene«.