Sandheden om bankredningerne

Storebror skrev:Jeg tror desværre ikke dette er nok til at stoppe tyveriet.

Politikkerne er desperate og derfor kan befolkningen udnyttes af en uærlig finansverden.

Det stopper måske de direkte bail-out, men det er jo allerede gårsdagens måde at stjæle på. Nu hedder det bail-in og Kvantitative Lempelser (=penge trykkeri), og special regler der favorisere finansverdenens spekulation mod realøkonomien.

Njaahh - man kommer op mod en tysk finansminister med et ondt lune og heftigt temperament.

SortKaffe skrev:Mon ikke denne "nyhed" kommer til at aflive de skatteyder finansierede bankredninger:

http://epn.dk/brancher/finans/bank/ECE5672107/bankbosser-morede-sig-over-dyr-redningspakke/

Jeg har også kolporteret den andetsteds:
Irske Banker

Det problematiske er sådan set ikke tyveriet af penge; men at bankerne reelt har kørt uden egenkapital i al deres tid. Det betyder jo, at aktionærerne reelt har udpeget bestyrelse og direktion uden nogen som helst adkomst. Aktionærerne har nemlig IKKE investeret penge i banken - der er nemlig ikke nogen egenkapital.

Det er noget, jeg har påstået i årevis. Jeg har så også eftervist, at det ikke kan være tilfældet. Og det er blevet bekræfter de steder, man har kikket efter.

Spørgsmålet er om bankdrift overhovedet kan lade sig gøre?

Kan man i det hele taget føre en pengepolitik, hvis der ikke er den multiplikator (som vel at mærke kan styres) som bankerne i teorien skulle give økonomien. Altså gange den ansvarlige kapital med 8 - eller hvad vi nu beslutter. Den ansvarlige kapital er jo i øjeblikket reelt 0. Derfor bliver det lidt omsonst at diskutere dækningen 1*0=0; men 100*0 er sørme OGSÅ 0.

Fordelen ved de gammeldags realkreditobligationer var, at de reelt formidlede opsparing fra pensionssparerne til boligejerne, udlejningsbyggeri og erhvervsliv udenom bankerne.

I dag går de kortere driftskreditter jo reelt også uden om bankerne. Det som leverandørkreditter mm. ikke kan forsyne, det kommer fra det offentlige i form af kreditter på skatteindbetalinger og moms. Det offentliges kreditgivning er ganske vist ikke risikofri; men der er dog et vist kreditgrundlag idet man kan se, at der er lavet noget for pengene - og til en vis grad noget som andre kan bruge - ellers var det ikke muligt at fakturere udgående moms.

Så i vidt omfang er bankerne overflødige.

Det næste er spørgsmålet om bankerne i virkeligheden er en HINDRING for pengepolitik. En hel del tyder på det! Altså når man ikke har nogen reel opfattelse af hvilket pengepolitisk udlån, der skal til for at fremkalde en given effekt og ikke har nogen forestilling om, hvad en renteændring reelt vil afstedkomme. Det sidste er jo endog teoretisk påviseligt, fordi ved så lave rentesatser er der IKKE nogen effekt af rentevariationer på den økonomiske aktivitet.

At man ikke har været opmærksom på forholdet før kan skyldes, at man med jævne mellemrum har haft en større krig i Europa, der ud over enhver tvivl har fjernet kreditgrundlaget i form af dels arbejdskraft, dels fast ejendom.
Betegnende nok er banksektoren i Tyskland forholdsvis lille, hvor Deutsche Bank og tildels Commerzbank er de eneste banker af betydning.
Denne krigsmæssige justering af realitetssansen har vi ikke haft i Danmark siden 1864 - altså knap 150 år. Der VAR en mindre korrektion i 1923 med Danske Banks krak; men ellers ikke noget af betydning.

Bankernes egentlige funktion er vel at absorbere tab, så dette tab bliver fordelt ligeligt på indskyderne. Det sker i form af rentemarginalen. Under normale omstændigheder er tab ikke ret store 1-2% af udlånsmassen overhovedet. Det er noget rentemarginalen kan håndtere - forudsat at tabene rent faktisk bliver taget. Genindvindelse af tab er stærkt begrænset på 1-2 0/00 af udlånet. Eller omkring 10% af tabene - vel svarende til dividenden i et konkursbo.
Nu kommer vi så til at have de tab på skatteindbetalingerne og momsen - Guds fred med det, det er ikke mere end vi kan håndtere.

Som den læser, der har fulgt med så langt, vil kunne ane, så er mit egentlige spørgsmål: Hvordan genopbygger vi en banksektor, så den i sig selv ikke er et samfundsproblem?

Jeg mener umiddelbart, at Basel III reglerne er et udmærket udgangspunkt - forudsat vi kan kontrollere overholdelsen af reglerne. Det sidste er udpræget problematisk erfaringsmæssigt.

Det næste spørgsmål er om vi ikke skal have disse sammenbrud med 50-100 års mellemrum - på et eller andet tidspunkt skal vi have et opgør med tidligere generationers fejltagelser. Det romantiske pladder med "vi opbyggede landet" er jo en indrømmelse af et tungt ansvar.
Et demokratisk samfund kan tilsyneladende leve med afviklingen af 1-2 generationers fejltagelser samtidig.
Ret beset er nazismen herhjemme afviklet - de problemer med tosser i Dansk Folkeparti og nazi-Johnny er til at overkomme med folkepension og almindelig politimæssig fodpatruljering.
Kommunismen er vi bestemt ikke ovre, for hvalrosskæggene stikker stadig aktivt hovedet frem af kloakken.
Nu får vi så banksvinene at slås med i en rum tid fremover; men de skal nok blive reduceret til en gang marginaliseret slam.

Jomsviking skrev:retsforfølges ???????????????

De skal da ikke retsforfølges!

De skal lynches!

Så tror Danske Bank, at de har nogen fremtid.

Vi har brug for en ny terrorpakke. En der genindfører offentlige henrettelser.