Realkreditudlånet april 2013
Side 1 af 1
Realkreditudlånet april 2013
af Thomas Tirs Maj 28, 2013 5:39 pm
Udlånsstatistik
Overordnet set er udlånet konstant. Det er udvidet en lille, bitte smule siden årsskiftet. Men der er et afdrag via inflation, så netto er vi derhenne, at det er konstant med mere end god tilnærmelse.
Der er siden årsskiftet flyttet 40 mia. fra F1; men det er kun til lidt længere løbetid - og det er 3/4 af det.
Der ér også en tendens over mod afdrag, men - kæreste venner: Vi taler promiller.
Årsagen til bevægelsen over mod længere løbetider er formentlig, at centralbankerne klemmer både realkredit og banker på likviditeten. Det gør man ikke ved nægte udlån; men man gør det ved at klemme de lån, der ligger som sikkerhed over i f.eks. virksomhedsobligationer - og så inddrage den dermed frigjorte likviditet.
Jeg tror også, at Riksbanken gør noget tilsvarende med Nordea; men det kan jeg ikke umiddelbart se.
Der er ikke - ikke noget, der batter noget - andet en svag tendens på erhvervsudlånet over mod mere afdrag. Men det er slet ikke noget, der kan redde realkreditobligation - det er det ALT for svagt til.
Det er det deprimerende, at det vil ikke være muligt på nærværende grundlag at få realkreditobligationer anerkendt på linje med statsobligationer.
Valuta
Generelt er det i det vestlige rum rimelig stabiliseret. At jeg så ikke kan lide som SEK ser ud, fordi den bevæger sig sidelæns med en faldende tendens. Det er i denne sammenhæng væsentligt, fordi falder SEK vil der komme et tilbagesalg af Nordea flexlort, som man vil være nød til at imødegå med en markant stigende rente.
At CHF falder er ikke overraskende, fordi der er en flugt af sorte penge - de har bare ikke nogen steder at flygte hen (guld er f.eks. faldet 20% det sidste halve år - og jeg har en mistanke om at Bundesbank trykker prisen). Det vil selvfølgelig hjælpe landbruget i det omfang, det er låst inde med renteswaps. Men de 4-5% CHF er faldet er nok ikke nok - ikke til at redde noget som helst.
Nationalbanken
De svagt faldende indskudsbeviser er formentlig et spørgsmål om skatkammerbeviser, der er udstedt - det har vi så ikke tal for april for endnu.
Det alt sammen tyder på, at investorerne IKKE er overbevist om flexlortet - og investorerne regner omlægningen til en længere løbetid som et slag i luften: Det, der skal til er 2½ % faste annuiteter - der selvfølgelig vil blive låst inde med det samme. Pengene ligger jo kontant og arbejdsløse.
Der er formentlig det, der skal til for at få udlejningsbyggeriet over i faste annuiteter.
Der SKAL et rentehop til før rentestrukturen bliver tilstrækkelig invers til, at man kan få debitorer til at omlægge til noget som investorerne vil røre ved.
Her er bankerne så bundet af flextumperne, fordi en rentestigning på flexlortet vil drive flextumperne direkte i ud over kanten - eller (se fra bankernes synspunkt) rettere det uheldige er, at bankerne i det frie fald, de befinder sig i, vil blive overhalet for nedadgående af en flok flextumper.
Overordnet set er udlånet konstant. Det er udvidet en lille, bitte smule siden årsskiftet. Men der er et afdrag via inflation, så netto er vi derhenne, at det er konstant med mere end god tilnærmelse.
Der er siden årsskiftet flyttet 40 mia. fra F1; men det er kun til lidt længere løbetid - og det er 3/4 af det.
Der ér også en tendens over mod afdrag, men - kæreste venner: Vi taler promiller.
Årsagen til bevægelsen over mod længere løbetider er formentlig, at centralbankerne klemmer både realkredit og banker på likviditeten. Det gør man ikke ved nægte udlån; men man gør det ved at klemme de lån, der ligger som sikkerhed over i f.eks. virksomhedsobligationer - og så inddrage den dermed frigjorte likviditet.
Jeg tror også, at Riksbanken gør noget tilsvarende med Nordea; men det kan jeg ikke umiddelbart se.
Der er ikke - ikke noget, der batter noget - andet en svag tendens på erhvervsudlånet over mod mere afdrag. Men det er slet ikke noget, der kan redde realkreditobligation - det er det ALT for svagt til.
Det er det deprimerende, at det vil ikke være muligt på nærværende grundlag at få realkreditobligationer anerkendt på linje med statsobligationer.
Valuta
Generelt er det i det vestlige rum rimelig stabiliseret. At jeg så ikke kan lide som SEK ser ud, fordi den bevæger sig sidelæns med en faldende tendens. Det er i denne sammenhæng væsentligt, fordi falder SEK vil der komme et tilbagesalg af Nordea flexlort, som man vil være nød til at imødegå med en markant stigende rente.
At CHF falder er ikke overraskende, fordi der er en flugt af sorte penge - de har bare ikke nogen steder at flygte hen (guld er f.eks. faldet 20% det sidste halve år - og jeg har en mistanke om at Bundesbank trykker prisen). Det vil selvfølgelig hjælpe landbruget i det omfang, det er låst inde med renteswaps. Men de 4-5% CHF er faldet er nok ikke nok - ikke til at redde noget som helst.
Nationalbanken
De svagt faldende indskudsbeviser er formentlig et spørgsmål om skatkammerbeviser, der er udstedt - det har vi så ikke tal for april for endnu.
Det alt sammen tyder på, at investorerne IKKE er overbevist om flexlortet - og investorerne regner omlægningen til en længere løbetid som et slag i luften: Det, der skal til er 2½ % faste annuiteter - der selvfølgelig vil blive låst inde med det samme. Pengene ligger jo kontant og arbejdsløse.
Der er formentlig det, der skal til for at få udlejningsbyggeriet over i faste annuiteter.
Der SKAL et rentehop til før rentestrukturen bliver tilstrækkelig invers til, at man kan få debitorer til at omlægge til noget som investorerne vil røre ved.
Her er bankerne så bundet af flextumperne, fordi en rentestigning på flexlortet vil drive flextumperne direkte i ud over kanten - eller (se fra bankernes synspunkt) rettere det uheldige er, at bankerne i det frie fald, de befinder sig i, vil blive overhalet for nedadgående af en flok flextumper.
Thomas- Antal indlæg : 34540
Join date : 27/10/08
Thomas- Antal indlæg : 34540
Join date : 27/10/08
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum|
|
|