There is something rotten in the state of Denmark

http://politiken.dk/erhverv/ECE1899910/kontanthjaelpsmodtager-det-er-som-om-de-tror-man-vil-snyde/

Arbejdede gratis
Derfor skulle det officielle system i form af jobcentret i Kerteminde træde til ? og være med til at finde et job. Men forløbet med jobcentret har skuffet hende. 52-årige Pia Jensen har oplevet, at det mest handlede om at placere hende i kortvarige perioder i virksomhedspraktik på plejehjem og i børnehaver, hvor hun arbejdede gratis og kun fik sine dagpenge ? og hver eneste dag nærmede hun sig grænsen for, hvornår hun havnede på kontanthjælp:
»Det var godt at skulle op om morgenen, men der var jo ikke nogen fremtid i det. De lever jo af os. Det er gratis arbejdskraft, og når min periode var overstået, kom der bare en ny arbejdsløs i virksomhedspraktik. Det er lidt noget svineri«.

Efter halvandet år fik hun en depression.
»Jo længere jeg gik arbejdsløs, jo lavere blev mit selvværd. Jeg hørte ikke noget fra de arbejdsgivere, som jeg sendte ansøgninger til, så jeg blev virkelig deprimeret. Jeg røg totalt ned med flaget«, fortæller hun.
Hun fik ordineret antidepressive piller og gik til psykolog:
»Jeg blev sygemeldt i næsten et halvt år. Men så blev jeg kaldt til en sygesamtale og fik at vide, at jeg skulle begynde igen, for man kunne ikke bare blive ved med at gå og være syg«. Hun kom endnu engang i virksomhedspraktik. Denne gang som køkkenmedhjælper på et plejehjem.
Men det varede kun til juli sidste år, og stadig fik hun ikke noget positivt svar på sine ansøgninger om et rigtigt job.

Samtale i sidste øjeblik
Pia Jensen var derfor en af de 334 ledige i Kerteminde Kommune, som i efteråret 2012 fik brev om, at hun ville ryge ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013.
Men selv om regeringen vedtog en akutpakke i august sidste år, hvor jobcentrene skulle sætte ind med en særlig indsats over disse ledige, fik hun først en personlig samtale med jobcentret over tre måneder senere: 27. november 2012. Kun halvanden måned før, at hun ville ryge ud af dagpengesystemet. Og så var det endda ikke en egentlig personlig samtale.
»Der sad 25 mennesker. Så kom en medarbejder fra jobcentret rundt og satte sig ved siden af hver enkelt af os for at høre, hvad vi kunne tænke os. Men jeg åbner ikke op for mig selv, hvis der sidder så mange«, fortæller hun.
Selv om hun febrilsk fortsatte med at søge job, var det forgæves. Hun mistede sine dagpenge 13. januar i år. Som Pia Jensen udtrykker det:
»Jobcentret har ikke brugt meget tid på mig. Det vil jeg godt være ærlig og sige«.

Kritik af jobcentre
Engang havde jobcentrene et andet navn med en meget klar arbejdsbeskrivelse: Arbejdsformidlingen.
Det handlede om at formidle arbejde til arbejdsløse. Men så enkelt er det ikke længere.

Nu hedder det jobcentre, og i dag er der over 7.200 medarbejdere ansat i de 94 kommunale jobcentre - som hvert år koster omkring 5,6 milliarder kroner. Men centrenes vigtigste formål er ikke længere at føre arbejdsløse og virksomheder med ledige stillinger sammen. I stedet skal de to parter selv skal finde hinanden på internettet.

Men hvad laver de ansatte i jobcentrene så i dag?

Professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet gennemførte i 2009 en undersøgelse, som viste, at de medarbejdere på jobcentrene, som har kontakten med de ledige, bruger tre fjerdedele af deres arbejdstid på administration og dokumentation.

Omfanget af regler omkring de arbejdsløse er nemlig nærmest gået amok. For to år siden gennemførte medarbejderne i en uafhængig arbejdsløshedskasse et eksperiment, som anskueliggjorde problemet. De satte en printer til at udskrive alle regler på beskæftigelsesområdet, og den spyttede 22.408 A4-ark ud.
Flemming Larsen fremhæver, at regelsættet nærmest har været vildtvoksende, siden kommunerne overtog opgaven.

I henhold til seneste ledighedsopgørelse fra DST er antal arbejdsmarkedsparate ledige 163.500.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR045.pdf

Hertil kommer ledige i match grp. 2 og 3 samt feriedagpengemodtagere på 25.000 personer.
Alt ialt 188.500 fuldtidsledige i henhold til DST.

Det kræver altså 7200 medarbejdere i jobcentrene, fordelt på 94 kommuner, at håndtere 188.500 ledige. Det svarer til én ansat pr 25,5 ledige.

Dertil kommer alle de kommunalt ansatte jobkonsulenter og beskæftigelseskonsulenter, ansat i kommunerne UDENFOR jobcenterregi.
Udgiften er 5,6 mia kr. alene for jobcentrene. Og det uden der er krav til at matche ledige med arbejdspladser.

Var der nogen der sagde offentligt spild af skatteindtægter, og en total hovedløs organisation i det offentlige. Og alle disse ansatte har jo grundlæggende ikke en interesse i at reducere ledigheden, da antallet af ansatte så vil blive beskåret, og blot betyde ledighed for de ansatte i jobcentrene.
Der er sku noget råddent i det offentlige Danmark.

Meget enig - alt det der skulle bare lukkes.


Ny har jeg ingen dramatisk historie, men alligevel:
som ung nyuddannet ingeniør, med i al beskedenhed en god "embedseksamen", var jeg også på dagpenge og jeg tror jeg skrev 200 jobansøgninger og kom til een samtale. Efter 3 mdr. (eller der omkring) blev jeg mere eller mindre "aktiveret" ved at jeg blev outsourced til Mercuri urval, og fik en ny hyggeven, som var historikker af uddannelse, havde ingen ide om industri og civilingeniør faget var meget hyggelig og til ingen hjælp. Men et eller andet skulle vi jo finde på, så jeg valgte et par kurser på DTU (1. års kurser indenfor mit akademiske spidskompentence område, så jeg kunne det jo i forvejen, men det er der jo ingen der aner en brik om), min ven skrev at jeg havde mødt nogle faglige barriere som kunne afhjælpes ved disse par 5points kurser (jeg havde så 300 af de point i forvejen, men det behøves man jo ikke at træde rundt i) og så var jeg "aktiveret".
En dag talte jeg med en tidligere studiekammerat, hvis bror søgte folk, og dagen efter havde jeg mit første arbejde.

Summasumarum, mercuri urval havde snablen nede i statskassen, en historikker havde et (går jeg udfra) velbetalt konsulent arbejde og jeg fandt mit første "rigtige" job selv.

Det beskriver den formodning jeg havde om at jocentrrene primært var aktivering af de ansatte. Subsidiært at skjule den reele arbejdsløshed så politikkerne ikke behøver at lave reele strukturelle reformer.

Storebror skrev:Det beskriver den formodning jeg havde om at jocentrrene primært var aktivering af de ansatte. Subsidiært at skjule den reele arbejdsløshed så politikkerne ikke behøver at lave reele strukturelle reformer.

Præcis.

Storebror skrev:Det beskriver den formodning jeg havde om at jocentrrene primært var aktivering af de ansatte. Subsidiært at skjule den reele arbejdsløshed så politikkerne ikke behøver at lave reele strukturelle reformer.

Efter selv at have været en tur igennem jobcenteret kan jeg kun bekræfte din formodning. Hele opsætning virkede som en stor gang beskæftigelsesterapi, både for de ansatte og de stakkels jobsøgende.

Rent faktisk ville det være væsentlig billigere at nedlægge alle jobcentre, opsige alle medarbejdere og betale dem dagpenge i stedet for.

Og så gå tilbage til tidligere tiders arbejdsformidling, hvor der altid kun sad en forkølet medarbejder og stemplede folks fremmøde, mht ledighed, så de kunne gå til a-kassen. Og iøvrigt løbende skifte div. jobopslag ud, som hang rundt omkring.

Ingen dyre medarbejdere, ingen selvopholdelsesdrift mht at få systemet til at vokse, og så kunne man alligevel få mindst 2 mia kr frigivet til velfærd.

dkguy66 skrev:Rent faktisk ville det være væsentlig billigere at nedlægge alle jobcentre, opsige alle medarbejdere og betale dem dagpenge i stedet for.

Og så gå tilbage til tidligere tiders arbejdsformidling, hvor der altid kun sad en forkølet medarbejder og stemplede folks fremmøde, mht ledighed, så de kunne gå til a-kassen. Og iøvrigt løbende skifte div. jobopslag ud, som hang rundt omkring.

Ingen dyre medarbejdere, ingen selvopholdelsesdrift mht at få systemet til at vokse, og så kunne man alligevel få mindst 2 mia kr frigivet til velfærd.

Mjah... Jobcentrene er jo nok ikke ligefrem sat i verden til at håndtere helt almindelige, selvkørende menneskers kortere arbejdsløshed. Eller en smule arbejdsløshed efter endt uddannelse. Altså almindelige mennesker, som søger de jobs, der er - og også tænker lidt ud af boksen og kigger andre steder end bare op ad karrierestien. Den slags som Storebror, der bruger sit netværk og opsøger heldet.

Efter kommunalreformen håndteres hele den kommunale beskæftigelsesindsats vel i de kommunale jobcentre, og det dækker jo så også revalidering og aktivering og arbejdsprøvning og ungeindsats og alle mulige vidtforgrenede tilskudsordninger for voksenelever og etbenede krigsveteraner og hva' har vi. Det er i hvert fald min forståelse - og jeg har ikke været i systemet.

Folk skal ikke plages med unødvendig jobsøgning og pipfugle-kurser - og der kan givetvis ryddes en del op i junglen af ordninger og regler. Men jeg er også sikker på at der er en del, daglige triumfer derude i Jobcenter-land når det lykkes at få hevet en tung borger op af kontanthjælps-sumpen og igang med en uddannelse eller med et (lavtløns-)job. Det ka' godt være at det var mere "preisgünstig" at la' de tungeste borgere gå til bunds i evig, offentlig forsørgelse - neddrosle indsatsen overfor den gruppe, og i stedet koncentrere sig om at la' de stærke om at arbejde.

Spørgsmålet er så om det er sådan et samfund, som vi gerne vil have? Hvor den sociale mobilitet for alvor er under pres, og hvor en periode med arbejdsløshed, stress, depression, sygdom ka' lande tidligere velfungerende, veluddannede arbejdsløse i et meget sort hul på evig passiv forsørgelse.

Der er en tung gruppe, som jeg tvivler på at der er modtagelig overfor den liberale lærdom om at "enhver er sin egen lykkes smed". Men jeg tvivler altså ikke på at velfærdssystemet indimellem får hevet en af disse tunge op til et produktivt, givende liv.

HenningK skrev:

Mjah... Jobcentrene er jo nok ikke ligefrem sat i verden til at håndtere helt almindelige, selvkørende menneskers kortere arbejdsløshed. Eller en smule arbejdsløshed efter endt uddannelse. Altså almindelige mennesker, som søger de jobs, der er - og også tænker lidt ud af boksen og kigger andre steder end bare op ad karrierestien. Den slags som Storebror, der bruger sit netværk og opsøger heldet.

Hvor den sociale mobilitet for alvor er under pres, og hvor en periode med arbejdsløshed, stress, depression, sygdom ka' lande tidligere velfungerende, veluddannede arbejdsløse i et meget sort hul på evig passiv forsørgelse.

Al erfaring siger, at arbejdsløse - uanset baggrund - skal så hurtigt som muligt ud i arbejde igen.

Det må derfor være målet, at få flest muligt så hurtigt som muligt ud af klappen i jobcenteret. Jo flere ressourcer folk selv har, jo flere ressourcer skal de have kastet i nakken fra første dag, så de kommer hurtigt ud af døren igen.

"Tunge succes'er" tager man efterhånden, som man har høvlet den øvrige bunke til bunds.

Ellers skaber jobcenteret selv nye "tunge" klienter ud af tidligere velfungerende folk.

Jobcentrene skulle simpelthen på jobløn, hvor de fik ressourcer tilført for hver arbejdsløs i fast arbejde igen.

De "tunge klienter" er et socialt problem - ikke et arbejdsmarkedsproblem. Der skal en helt anden opsætning til.

/BF

BamsesFar skrev:Al erfaring siger, at arbejdsløse - uanset baggrund - skal så hurtigt som muligt ud i arbejde igen.

Jo flere ressourcer folk selv har, jo flere ressourcer skal de have kastet i nakken fra første dag, så de kommer hurtigt ud af døren igen.

Det optimale vil da være hvis almindeligt, velfungerende arbejdsløse slet ikke kom i karambolage med et offentligt system, men bare koncentrerede sig om at finde et andet arbejde i en fart.

Det med at kaste ressourcer og penge efter velfungerende arbejdsløse - det ved jeg ikke lige om jeg har fidus til. Skulle Jobcenteret betale f.eks. for en dyr certificering af en erfaren, arbejdsløs projektleder fordi projektlederen selv tror at det er det, der vil udløse et job? Eller fordi den velformulerede projektleder kan snakke sig til det?

Eller skal projektlederen bare ha' lidt mere is i maven?

BamsesFar skrev:Jobcentrene skulle simpelthen på jobløn, hvor de fik ressourcer tilført for hver arbejdsløs i fast arbejde igen.

Så penge i kassen for hver civilingeniør som jobcenteret får placeret i et job som buschaffør? Arh - vi skal vel lige ha' lidt kvalitet med i taxameter-princippet osse?

Storebror skrev:Det beskriver den formodning jeg havde om at jocentrrene primært var aktivering af de ansatte. Subsidiært at skjule den reele arbejdsløshed så politikkerne ikke behøver at lave reele strukturelle reformer.

Jobcentrene handler meget - dog ikke udelukkende - om at flytte folk fra kommunekassen til stats kassen. Når der er på understøttelse og kontanthjælp koster det i kommunekassen - især det sidste.
Men når de er på kursus eller i aktivering (arbejder gratis) så får kommunen refusion.....

Så hvad tor I at jobcentrene der er under kommunenerne bruger mest tid på.

Jeg har haft nogle ledighedsperioder de senere år i forbindelse med karriereskifte, og der er ikke noget hverken A-kassen eller jobcenteret kan hjælpe ret meget med. Det er op til en selv. De administrerer, oplyser om alle de regler man skal overholde, tjekker folk i hoved og røv, og står i det hele taget mest i vejen, og gør livet besværligt - men de får en god løn for det.... Både dem i A-kassen (som er nogle paragrafryttere af rang) og dem på jobcenteret, som dog sjælden skjuler, at de godt ved at de ikke kan gøre en skid. (I det mindste ikke med mit CV)

Dog er det mit indtryk, at der gøres en reel indsat for at hjælpe mange af de tungere klienter i gang - men de er jo også de dyreste.

Nææh - den gang i 80'erne, hvor an bare skulle ned og stemple dagpengekortet på fagforeningen en gang om måneden - det var tider....

Kommunen får ekstra refusion ved virksomhedspraktik og løntilskud ikke ved aktiveringskurser mv. Det blev lavet om for et par år siden - nu aktiveres der fordi man - af uransagelige grunde - tror det virker.

BamsesFar skrev:

HenningK skrev:

Mjah... Jobcentrene er jo nok ikke ligefrem sat i verden til at håndtere helt almindelige, selvkørende menneskers kortere arbejdsløshed. Eller en smule arbejdsløshed efter endt uddannelse. Altså almindelige mennesker, som søger de jobs, der er - og også tænker lidt ud af boksen og kigger andre steder end bare op ad karrierestien. Den slags som Storebror, der bruger sit netværk og opsøger heldet.

Hvor den sociale mobilitet for alvor er under pres, og hvor en periode med arbejdsløshed, stress, depression, sygdom ka' lande tidligere velfungerende, veluddannede arbejdsløse i et meget sort hul på evig passiv forsørgelse.

Al erfaring siger, at arbejdsløse - uanset baggrund - skal så hurtigt som muligt ud i arbejde igen.

Det må derfor være målet, at få flest muligt så hurtigt som muligt ud af klappen i jobcenteret. Jo flere ressourcer folk selv har, jo flere ressourcer skal de have kastet i nakken fra første dag, så de kommer hurtigt ud af døren igen.

"Tunge succes'er" tager man efterhånden, som man har høvlet den øvrige bunke til bunds.

Ellers skaber jobcenteret selv nye "tunge" klienter ud af tidligere velfungerende folk.

Jobcentrene skulle simpelthen på jobløn, hvor de fik ressourcer tilført for hver arbejdsløs i fast arbejde igen.

De "tunge klienter" er et socialt problem - ikke et arbejdsmarkedsproblem. Der skal en helt anden opsætning til.

/BF

1
Jamen det paradoksale er jo at ALLE de medarbejdere, IKKE gjorde en indsats for at få folk i job igen. Nej de sendte jo gud og hver mand ud til en privat jobformidler - de iøvrigt betalte dyrt for - så de selv slap for at arbejde med dette. Dette på trods af at der er SÅ mange ansatte. Så spørgsmålet om, hvad de reelt laver alle de ansatte, på jobcentrene, er altså et særdeles legitimt spørgsmål.

2
Enhver der møder på et jobcenter første gang skal oplyse om de er a-kassemedlemmer eller ej. Så allerede ved starten af første møde, deles folk op.
Derefter tager kommunen sig af de tunge kontanthjælpsmodtagere, med andre problemer end blot ledighed. Så der er reelt flere ansatte i beskæftigelsessystemet, end tallet i artiklen nævner.
Og det ændrer ikke på at det er et enormt antal ansatte man bruger på jobcentrene, fordi de er første og eneste indgang til folk pga ledighed.
Men det er også sandt, at medarbejderne er mere opsat på at følge regler, end forholde sig til borgeren. Har selv oplevet flere borgere, der fik uduelige koder til jobnet, ikke kunne se eller vide det var tilfældet, og efter en mdr. fik et trusselsbrev. Og flere af dem sad bagefter og tudede af frustrasion, over en total ligeglad og tonedøv medarbejder, der ikke kunne hverken se eller ville indrømme det var et jobcenter problem og fejl.
Medarbejdere, der blot får et "alarm" print af systemet, hvis de ikke levede op til mødekravene på et pip-fuglekursus pga sygdom - eller disse andre problemer end ledighed - og ganske slavisk skrev trusselsbreve, med høringssvar etc. i stedet for at læse hvad den første jobkonsulent havde skrevet i sagen. ( Det er jo alt for besværligt at bruge tid på borgeren når systemet har talt )

Folk der har haft sin gang på et jobcenter, har sikkert også oplevet lange ventetider, særligt omkring middag, hvor medarbejderne næsten i samlet flok følges til frokost, mens de ledige sidder og venter. Egentlig en uartighed.

Flere der skal ansøge om kontanthjælp har oplevet, hvordan ventetiden på jobcenteret var lang, og da de endelig var kommet igennem til en jobkonsulent - eller hvad de nu kalder sig - så fandt de ud af at kontoret hvor de skulle over og søge om kontanthjælp allerede var lukket - hvilket normalt sker kl.12. i de fleste kommuner. Så ikke nok med at de bruger tid og penge på transport ind til det centrale jobcenter for at melde sig ledig, de tvinges næsten til at skulle tage turen en gang til dagen efter, med flere udgifter, for at søge om kontanthjælp, og for dagpengemodtagere, er det ofte samme situation, pga visse a-kassers åbningstider.

Når man jævnligt støder på sådanne problemstillinger, så ryster man altså på hovedet af den måde, som det offentlige behandler folk på. Og man forstår altså godt at folk mister enhver tillid, og tro på et offentligt system, der i realiteten skulle hjælpe dem, men i stedet for opfører sig rigidt, som en big brother, og som en formynder, der ikke føler sig for god til at true folk med at fratage dem den sidste økonomiske hjælp, pga. regler, uden at sætte sig ind i den enkeltes sag.

Så Bamsefar har helt ret i at, både handlemåde, men også det nævnte, med at de hurtigt og let truer med at fratage folk økonomien, ofte skaber flere tunge sager, end får folk i job.
Artiklen fra Politiken viser jo også, at denne borger måtte en tur omkring lykkepiller, og hun er langt fra den eneste.

Som jeg har skrevet før, så afhænger jobsikkerheden hos de ansatte på jobcentrene og i den kommunale beskæftigelsesforvaltning jo i høj grad af at der er kunder i butikken. Jo flere kunder, jo større jobsikkerhed. Jo tungere kunder, jo større jobsikkerhed.
Hvad skulle alle disse medarbejderer jo gøre, hvis vi nu oplevede endnu en golden time, med "fuld beskæftigelse" ? Ville de fortsat være ansat, så vi havde en medarbejder pr. antal ledige ratio på under 10 ?

Med alle de ansatte, kan man også stille spørgsmålet, hvorfor de ansatte ikke selv kunne tage sig af alle de kurser i jobsøgning, motivering etc. som man betalte private udbydere for at lave.

så vi har her med et system at gøre, hvor medarbejderne har jobsikkerhed, jo flere ledige der er, og motivationen til at få ledige i beskæftigelse reelt er ikke eksisterende, da det jo er en trussel for jobbet. Og hvor de er så omgærdet af regler og systemer, at de ikke selv evner at håndtere selv de mest simple kurser, men skal betale private for at udføre disse.

Alt i alt et system, der ikke fungerer optimalt, aldrig kommer til det, og udelukkende lukrerer på at fastholde folk i ledighed længst muligt, gerne med følger for den enkelte, så de ender som "tunge" ledige, og dermed kræver indsats fra flere medarbejdere. Hvilket blot giver endnu større jobsikkerhed.

Så systemet arbejder jo grundlæggende kontraaktiv fremfor proaktiv. Og det er jo den største synder i det offentlige system. Det samt de mindst 5,6 mia kr. man spilder i offentlige udgifter.