EBH Bank

Grov kursmanipulation

Den er jo så til at tage og føle på!

Men principielt set er der vel ikke den store forskel på det og så, at Danske Bank lader sin investeringsforeninger købe Danske Bank aktier og Realkredit Danmark obligationer. For ikke at tale om at yde lån til RD køb af egne papirer.

Gorrion skrev:Enig....

og ENIG!

Jeg synes det er direkte morsomt, at den fhv. bankdirektør så sandelig ikke forstår hvorfor man rejser tiltale - jamen, som bankdirektør har man da ret til at svindle?

Det svarer til Berlingskes bankgeni Astrup Hansen der fryder sig over at indskyderne ikke mistede deres penge i Tønder Bank.

Jo, fint - men det er jo ikke i nærheden af at være historien!

Altså, der er jo ikke nogen tvivl om, at de penge var mistet ved besvigelse!

Det, der så sker er, at Sydbanks Frösig går ind og overtager forpligtigelsen - ja, så?

Hvorfor skulle Sydbanks aktionærer nu besviges? Lad så være, at Sydbank også er uden reel egenkapital; men så er der nogle andre, der må holde for - hvorfor skulle de nu miste deres penge?

Det sjove er, at det gik Astrup let hen over!

Frösig ved jo, som enhver jurist, at man ikke bare - rent juridisk - kan fylde et hul ved at grave et andet: Et helt fundamentalt princip.
Altså hvis jeg stjæler 1000 kr. fra Gorrion - Gorrion siger ¤%#& - jeg siger undskyld og stjæler 1000 kr. fra BamsesFar og betaler Gorrion.
I det tilfælde har jeg begået 2 tyverier: Et fra Gorrion og et fra BamsesFar. Der er jo ikke tale om "frivillig tilbagetræden", hvor jeg i ruelse skynder at lægge de 1000 kr. inden Gorrion opdager noget. Gorrion har så ikke noget erstatningskrav på mig, for han har rent netto ikke lidt et tab; men det berører ikke den kendsgerning, at jeg har begået 2 tyverier.

Altså Astrup Hansen fryder sig over, at man har fordoblet antallet af bedragerier ved Finanstilsynets mellemkomst!!!!

Argumentet gælder IKKE. Alberti brugte det i retssagen mod ham; nemlig at han i et tilfælde havde dækket en besvigelse med en anden. Hvis en kontordame kommer til at betale sin elregning med firmaets penge og dagen efter overfører penge fra egen konto til firmaet - ja, det er afskedigelsesgrund - en begrundelse som ENHVER fagforening godtager uden at mukke. Selvom kontordamen overfører pengene fra sin - ikke helt solvente konto - fordi pengene først bliver trukket på hendes konto dagen efter, når lønnen er indgået. Det er stadig bedrageri - nærmere betegnet checkrytteri, hvis jeg ikke tager fejl.
At man så i praksis - hvis det er et enestående tilfælde - vil betragte det som et hændeligt uheld - altså foretaget uden berigelseshensigt; men her taler vi også beløb i en anden kategori.

Så langt, så skidt!

Problemet rækker nemlig videre: Hvorfor går Frösig med til den ordning, hun som jurist ved er ulovlig?
Der må have været en argumentation, der var overbevisende nok - f.eks. at hun måske selv havde problemer. Hermed dækker Finanstilsynet over en forbrydelse til med en anden forbrydelse.

Den diskussion ønskede Astrup IKKE at gå ind i.

Lad det så være; men der er altså et stykke vej fra ikke at gå ind i en diskussion til at lade resultatet af indtil flere forbrydelser fremstå som anbefalelsesværdig.
Endelig må man også sige, at bestyrelsen i Tønder Bank bliver lidt svær at laste for manglende kontrol - al den stund, at Finanstilsynet ikke havde fundet lejlighed til i 4 år at aflægge banken et besøg - noget, der nok må betegnes som pligtforsømmelse.

Det uhyggelige er sådan set ikke at de studehandler foregår, nej det er, at man synes, at det er sådan det skal foregå.

Med henvisning til Alberti, der jo så kom i fængsel, så kunne han som Højesteretssagfører ikke se noget betænkeligt i forholdet.

Svindel er for bankfolk den måde de trækker vejret på. Det må man bare konkludere ud fra praktiske eksempler.

doctor skrev:Meget flot eksemplificeret.
Og til sidst stjæler de fra 5.000.000 danskere via bankpakkerne for at dække regningen.
"Too big to fall"

Og nu er politikere og embedsmænd, finanstilsyn og jurister blevet involveret, så der lægges låg på.

Det sjove ved det hele er at pengeforbrydelser er så nemme at afgøre i en strafudmåling.
Her er nemlig ikke det traditionelle juridiske slagsmål om: Hændeligt uheld, uagtsomhed (evt. grov uagtsomhed) eller forsæt. Man "kommer ikke til" at lave mandatsvig, underslæb, dokumentfalsk og andre morsomheder.

I virkeligheden straffes pengeforbrydelser - hvis vi vurderer ud fra motiv og forsæt (criminal intent) - relativt alt for mildt.