Vestager mopset!

Der er noget dullen ikke har forstået!

Men bolden ligger hos Venstre, mener Vestager:

"Et bredt samarbejde, som regeringen gerne vil fortsætte, men hvis Venstre hellere vil stå i ringhjørnet og gøre klar til valg, så er det Venstres valg."

Det er simpelt forkert!

Venstre er - mig bekendt - ikke i regering! Det er meningen med en regering! En regering har kontrollen over embedsapparatet og dermed initiativet!

Men det bliver jo ikke lettere af, at man har villet have en børnehave som SF (og nu bortfalder pædagog tilsynet) med i regering - og hvinende (ikke hvilende) på institutionen for hysteriske skrigeballoner.

Det var VESTAGER, der ville have det på den måde - FORDI hun ikke ville være i stue med Dansk Folkeparti (hvad jeg så også godt forstår - spild af Kjeldsens småkager til kaffen).
VESTAGER ville have en socialdemokrat. Nu har dullen fået sin vilje; men det var så heller ikke det hun ville, når det kommer til stykket! Kvinder!

At så Helle ikke er den værste, det er så noget andet; men hun er altså Statsministeren!

Den brægen fra Vesterager er: "Brutale mandfolk! Vil Du ikke være sød at give mig en stor røvfuld? Rigtig hårdt?"

Jeg sad og så debatten på DR2 online.

Det slog mig hvor tåbeligt politikere argumenterer og fremfører idéer. Den linie du quoter falder i samme kategori - det er rent nonsens.

Det "brede samarbejde" går vel ud på at de røde fører blå politik, som venstre så er nødt til at gå med på, eller ligefrem hylde.

Jeg er ikke så sikker på hvem der har flyttet sig mest, men min fornemmelse siger mig, at det er de røde partier der har indset alvoren og pludseligt befinder sig i en situation hvor alt peger på, at det de har gået og troet i opposition, viser sig at være forkert.

Der er kun en måde at føre politik på, for at bedre finanserne: Mere afgift på forbrug så børnefamilierne tvinges til at bidrage, og lavere skat på arbejde, så forældrene tror det kan betale sig at arbejde.

Det er vel et forgæves forsøg fra at fjerne fokus fra deres eget fjolleri?

Egentlig er det jo ikke så tosset det R S SF gør. Problemet er mere at S SF helt uforståeligt har undladt at forklare deres vælgere, at i en økonomisk situation som den vi har går det ikke at lave gavebod.

Det er muligvis fordi deres vælgere har mistet virkelighedssansen. Det synes jeg er ret generelt fra RV og imod venstre - at de helst vil opholde sig i luftige luftlag og diskutere f.eks. om pas skal være kønsneutrale og sådan noget. De er mere optaget af hvorden de kunne tænke sig verden skulle være end hvordan den er.

De minder mig om Bush og hans neo-cons på den led.

At en SF-S - R regering laver lettelser i topskatten, viser tydeligt at fundamentet i S og SF er pist borte.

Eliten har røvrendt deres vælgere, og havde jeg været en af dem, havde jeg grundigt følt mig røvrendt så vandet drev.

Og hvad blev der lige af større skat på finansbranchen, hvad med boligskatterne, hvad med beskatning af de rige pensionister, der fortsat modtager mia i overførsel blot fordi de sparede op via skatteunddragelse i pensioner. Og man kan blive ved.

Hverken S eller SF fører en politik i tråd med deres fundament, og uanset hvordan man vender og drejer den, så vil en regering altid kunne gennemføre sin politik, såfrem man har et flertal fra starten af, og tager dette seriøst.

Men de radikale er ikke andet end magtbegærlige undermålere, der er at betragte som en elitær selvhøjtidlig gruppe arrogante humanister, der er at betragte som havkatten i regeringshyttefadet.

Hvis nogen partier skulle fjernes fra jordens overflade var det de radikale. De har intet ideologisk fundament og er grundlæggende landsskadelige i al deres virke. både nutidig og historisk.

Uffe skrev:Jeg sad og så debatten på DR2 online.

Det slog mig hvor tåbeligt politikere argumenterer og fremfører idéer. Den linie du quoter falder i samme kategori - det er rent nonsens.

Det "brede samarbejde" går vel ud på at de røde fører blå politik, som venstre så er nødt til at gå med på, eller ligefrem hylde.

Jeg er ikke så sikker på hvem der har flyttet sig mest, men min fornemmelse siger mig, at det er de røde partier der har indset alvoren og pludseligt befinder sig i en situation hvor alt peger på, at det de har gået og troet i opposition, viser sig at være forkert.

Der er kun en måde at føre politik på, for at bedre finanserne: Mere afgift på forbrug så børnefamilierne tvinges til at bidrage, og lavere skat på arbejde, så forældrene tror det kan betale sig at arbejde.

Nu har endnu en pædagog meldt sig som formandskandidat i SF, så de har ikke helt opgivet Søvndal filosofien.

Det med at føre en finanspolitik med skatter og afgifter - dur ikke!
Det med at sætte skatten ned og afgifterne op har Lars Løkke sagt ret rammende: "Det er der ikke meget perspektiv i." Børnefamilier og forbrugere er for praktiske formål det samme - og de er ikke kommet ud af flækken - de HAR set fidusen - eller rettere manglen på samme.
Det eneste fedtafgiften medførte var større grænsehandel. Den har vi set en million gange før. De kommer også til at sætte tobaksafgifterne ned.

dkguy66 skrev:At en SF-S - R regering laver lettelser i topskatten, viser tydeligt at fundamentet i S og SF er pist borte.

Eliten har røvrendt deres vælgere, og havde jeg været en af dem, havde jeg grundigt følt mig røvrendt så vandet drev.

Og hvad blev der lige af større skat på finansbranchen, hvad med boligskatterne, hvad med beskatning af de rige pensionister, der fortsat modtager mia i overførsel blot fordi de sparede op via skatteunddragelse i pensioner. Og man kan blive ved.

Hverken S eller SF fører en politik i tråd med deres fundament, og uanset hvordan man vender og drejer den, så vil en regering altid kunne gennemføre sin politik, såfremt man har et flertal fra starten af, og tager dette seriøst.

Men de radikale er ikke andet end magtbegærlige undermålere, der er at betragte som en elitær selvhøjtidelig gruppe arrogante humanister, der er at betragte som havkatten i regeringshyttefadet.

Hvis nogen partier skulle fjernes fra jordens overflade var det de radikale. De har intet ideologisk fundament og er grundlæggende landsskadelige i al deres virke. både nutidig og historisk.

For at starte med de radikale: Som en gammel oberst udtrykte det: "At være Radikal er ikke en Holdning, det er en karakterbrist!"

Problemet for hele venstrefløjen er, at deres mangeårige hashmisbrug har givet permanente skader! Nu vil de så påføre samfundet tilsvarende. Venstrefløjens politik har ALDRIG hængt sammen - og socialdemokratiet har kørt sig ind i en selvmodsigelse: Man kan ikke være kapitalist som pensionsbestyrer og lønmodtager repræsentant på samme tid - det er indbyrdes modstridende interesser.
Det er en fundamental misforståelse at spare op til pension fra man er 20.
Indtil man er 50 sparer man op ved, at betale sin studiegæld og sin bolig. Hvis der er penge til overs, så får man for meget i løn og underminerer sin konkurrenceevne.
Det er en misforståelse, at pensionsopsparing kan blive andet end et supplement til folkepensionen.
Alt andet skaber for stor social ulighed mellem dem der kan spare op og dem, der ikke kan - af forskellige grunde.
"Forbrugeren har kun brug for ét rationeringsmærke; D-marken."
Det er en misforståelse at skattefinansieret opsparing kan skabe større velstand.

Hvis en investering kan betale sig så skal den nok blive foretaget.
De investeringer af samfundsmæssig karakter, hvor ingen kan overskue dem - de er samfundsmæssige, hvortil man bidrager ved at betale sin skat.

Thomas vil du uddybe hvorfor du nævner ordene "for stor social ulighed"? Du får det til at lyde skidt - hvad er "for stor"?

Er det hvis man sparer op, og ikke ender i luksusfælden et par gange i løbet af livet?

Er det fordi de svage ikke magter langsigtede investeringer/opsparinger?

Uffe skrev:Thomas vil du uddybe hvorfor du nævner ordene "for stor social ulighed"? Du får det til at lyde skidt - hvad er "for stor"?

Er det hvis man sparer op, og ikke ender i luksusfælden et par gange i løbet af livet?

Er det fordi de svage ikke magter langsigtede investeringer/opsparinger?

For at være hård skal der være den sociale ulighed, der optimerer den samfundsmæssige produktivitet.

Her kommer vi så hen til, at der er nogen, der permanent eller midlertidigt går mere i vejen end de bidrager med.
Det skal vi så sikre at det ikke udvikler sig til katastrofer. Den skat man betaler er en forsikringspræmie, for at det går galt for én selv.

Problemet ligger - i mit perspektiv - i at arbejdsmarkedet har den opgave at sørge for at folk bliver honoreret efter fortjeneste - ikke efter uddannelse, fødsel el. lignende.
Hvis folk ikke kan tjene en minimumsløn, kan vi så gøre noget for at effektivisere deres arbejde?
Jo mere effektivt samfundet er, jo mere bliver der at dele ud af.

Den når man bare aldrig, fordi der er masser af imperfektioner og tidsforskydninger - derfor har vi brug for forsikringer. Private forsikringer dur ikke, for dem, der har mest brug for dem - de kan ikke forsikres, da de er en dårlig risiko!

Problemet med Robert og Carina er: Hvordan får vi mest fornøjelse af dem, subsidiært, hvordan undgår vi de går i vejen.
Robert tror jeg ikke er ret meget værd - økonomisk set, altså.
Carina kunne godt have et potentiale, der bliver spildt.

Her anser jeg ikke forskellige jobs som "skod". Jeg fortrækker så langt en kloakarbejder, der løser sin opgave for en professer på Handelshøjskolen i København, der uddanner i neglelakering og bumseudklemning.

Jeg mener hele diskussionen er en sammenblanding af to spørgsmål:

1) Spørgsmålet om effektivitet: Hvordan sørger vi for, at der bliver mest muligt at dele ud af.
2) Spørgsmålet om hvordan man mest effektivt håndterer lav (til negativ) effektivitet. Der er masser af penge at finde ved at håndtere det så effektivt som muligt.

Det har ikke noget med menneskesyn at gøre: Vi har ikke noget ud af at smide handikappede og narkomaner uden for samfundet: Dels kan vi alle få et handikap - og vil få det, hvis vi lever længe nok - dels vil en udstødning af narkomaner (f.eks.) blot resultere i forøget kriminalitet, der er om noget resulterer i spild og ødelæggelse.

Thomas skrev:Det er en fundamental misforståelse at spare op til pension fra man er 20.
Indtil man er 50 sparer man op ved, at betale sin studiegæld og sin bolig. Hvis der er penge til overs, så får man for meget i løn og underminerer sin konkurrenceevne.
Det er en misforståelse, at pensionsopsparing kan blive andet end et supplement til folkepensionen.
Alt andet skaber for stor social ulighed mellem dem der kan spare op og dem, der ikke kan - af forskellige grunde.
(...)
Hvis en investering kan betale sig så skal den nok blive foretaget.
De investeringer af samfundsmæssig karakter, hvor ingen kan overskue dem - de er samfundsmæssige, hvortil man bidrager ved at betale sin skat.

Det der kan jeg forholde mig til! Jeg er 39 og kan sgu ikke forholde mig til min pensionsopsparing. Pt. har jeg mulighed for at spare op til pension så det gør jeg - og har etableret ekstra opsparing siden jeg var 25. Men er det nok? Hvor meget bliver jeg straffet når jeg om 25 år skal have penge ud? I fald jeg lever så længe... Og er det fedt at have "nok" hvis mine jævnaldrende til den tid intet har?

Som individ kan og burde man ikke selv skulle lave den investering.

I mit nuværende job havde jeg først en tysk og derefter en amerikansk chef. Og forstår godt, at de måske synes nogle funktioner i en global virksomhed ikke behøver ligge i DK, efter de lærte lønniveauet at kende ...

Smedegade skrev:

Thomas skrev:Det er en fundamental misforståelse at spare op til pension fra man er 20.
Indtil man er 50 sparer man op ved, at betale sin studiegæld og sin bolig. Hvis der er penge til overs, så får man for meget i løn og underminerer sin konkurrenceevne.
Det er en misforståelse, at pensionsopsparing kan blive andet end et supplement til folkepensionen.
Alt andet skaber for stor social ulighed mellem dem der kan spare op og dem, der ikke kan - af forskellige grunde.
(...)
Hvis en investering kan betale sig så skal den nok blive foretaget.
De investeringer af samfundsmæssig karakter, hvor ingen kan overskue dem - de er samfundsmæssige, hvortil man bidrager ved at betale sin skat.

Det der kan jeg forholde mig til! Jeg er 39 og kan sgu ikke forholde mig til min pensionsopsparing. Pt. har jeg mulighed for at spare op til pension så det gør jeg - og har etableret ekstra opsparing siden jeg var 25. Men er det nok? Hvor meget bliver jeg straffet når jeg om 25 år skal have penge ud? I fald jeg lever så længe... Og er det fedt at have "nok" hvis mine jævnaldrende til den tid intet har?

Som individ kan og burde man ikke selv skulle lave den investering.

I mit nuværende job havde jeg først en tysk og derefter en amerikansk chef. Og forstår godt, at de måske synes nogle funktioner i en global virksomhed ikke behøver ligge i DK, efter de lærte lønniveauet at kende ...

Jamen har Du gæld? Det bedste afkast af en opsparing får man ved at betale gæld af!

Thomas skrev:Jamen har Du gæld? Det bedste afkast af en opsparing får man ved at betale gæld af!

Nej, ingen gæld. Og ja det har du lært mig for fire år siden. Efter min bankdame havde lokket mig den anden vej (mens jeg var boligejer)

Pointen er bare at du har ret. Betal evt boliggæld af indtil du er 50 og begynd derefter pensionsopsparing. Det kan individer finde ud af. Den der med frivillig opsparing, frivillig efterløn osv. ender ud i social ulighed.

Smedegade skrev:

Thomas skrev:Jamen har Du gæld? Det bedste afkast af en opsparing får man ved at betale gæld af!

Nej, ingen gæld. Og ja det har du lært mig for fire år siden. Efter min bankdame havde lokket mig den anden vej (mens jeg var boligejer)

Pointen er bare at du har ret. Betal evt boliggæld af indtil du er 50 og begynd derefter pensionsopsparing. Det kan individer finde ud af. Den der med frivillig opsparing, frivillig efterløn osv. ender ud i social ulighed.

Hvad værre er, det giver en fejlallokering af kapital.

Hvis man låner penge af sig selv, som man gør ved at spare op og stifte samtidig - samtidig investerer man de opsparede midler i pensionskasse.

Det kræver godt nok et godt afkast for - dels pensionskassen kan tjene penge til administration, risikoafdækning mm., dels skal man dække tabene som banker og kreditforeninger lider.

Der, hvor det egentlige tab er: Man løber en risiko med sin opsparing og man løber en risiko med sit lån.
Det er det MODSATTE af alle investeringsråd: Lukke risici - her ÅBNER for risiko på begge sider.

Smedegade skrev:

Thomas skrev:Jamen har Du gæld? Det bedste afkast af en opsparing får man ved at betale gæld af!

Nej, ingen gæld. Og ja det har du lært mig for fire år siden. Efter min bankdame havde lokket mig den anden vej (mens jeg var boligejer)

Pointen er bare at du har ret. Betal evt boliggæld af indtil du er 50 og begynd derefter pensionsopsparing. Det kan individer finde ud af. Den der med frivillig opsparing, frivillig efterløn osv. ender ud i social ulighed.

I det omfang jeg har medvirket til at en familie undgår ulykken, der så let kunne have været undgået.
Jeg tvivler så på, at jeg har andet en været en resonans.

Thomas skrev:
For at være hård skal der være den sociale ulighed, der optimerer den samfundsmæssige produktivitet.

Præcis - helt enig.

Jeg er træt af GINI coefficienter og venstrefløjens ævl om ulighed. Ulighed er godt - det skaber incitament for effektive mennesker.

Omvendt mister lavproduktive mennesker arbejdet fordi den løn de skal have for at opretholde livet er så høj at deres produktivitet ikke tillader dem at opnå den løn. Robert er nok et godt eksempel.

Politisk gælder det så om at skrue så langt ned for udgifterne, da vi er i fuld gang med at eksportere arbejde ud af landet. De tabte arbejdspladser i produktionen skal erstattes af kontanthjælpsmodtagere, fordi leveomkostningerne stiger når flere bliver arbejdsløse. Skatten til at finansiere systemet skal skrues i vejret, og det er de dårligst stillede der rammes hårdest i tiden med de stigninger i afgifter på basale livsnødvendigheder.

Den udvikling i sig selv destabiliserer velfærdsstaten, til sidst er der kun 1 der arbejder og 4.9999mio på overførsel.

Der er to måder at få folk i arbejde på: Tvang eller nød. Tvang har vist sig ikke at virke særlig godt, og nød er ikke sjovt at være i.