Statsobligationerne

Løbetid
Ejerne

Ser vi på løbetiderne, så er udlandet overhovedet ikke interesseret i de lange løbetider - ikke det, der ligner; men de går som varmt brød i Danmark. Når vi ser på de indenlandske ejere, så er det forsikringsselskaber og pensionskasser der skraber dem til sig.
Når det gælder de 5-10 årige, så er det nogenlunde ligeligt fordel på ind-og udland.

Udlandet har købt en 50-60 mia. de seneste måneder, det er så specielt de korte papirer. Der er altså en grund til den meget lave rente.
Det er ikke fordi, der ikke er kortvarig likviditet i landet - den ligger i indskudsbeviser i Nationalbanken 200-250 mia.

Der er slet ikke nogen tvivl: Det er bortfaldet af realkredit som et investeringspapir.
Det med udlandet er interesseret i flexlort - det er jo noget vås. Der ligger 200-250 mia. i kortere stat i udlandet. Tidligere lå der 150 mia.

De danske kreditforeninger og deres banker er sindssygt klemt på likviditeten - ingen tvivl om det. Det er derfor renten er så lav: Når udlandet hverken vil eje eller have flexlortet, så vil de have statsobligationer. De er så heller ikke interesseret i F3 eller F5.

Det giver ikke nogen mening at komme med ejerfordelingen på realkreditobligationer - dels ligger de egenbeholdningen i kridte, dels i repo forretninger (meget ugunstige for banker og kridter - derfor de lave flexobligationsrenter - de skal købes hundedyrt tilbage).

Egentlig lavede jeg dette her for at se om min fornemmelse om at pensionskasserne ville have et alternativ til fast forrentede realkreditter - det er så bekræftet.
Salget af statsobligationer kan vi se er hovedsagligt af de lange statsobligationer - det er udstedelsen også.

Vi kan se hvordan rentestrukturen afspejler dette. De længere papirer kravler op igen - simpelt hen fordi Nationalbanken sælger nogle flere lange statsobligationer - og beholder de helt korte penge inde på indskudsbeviser.
Indskudsbeviser: Tja der er jo ikke nogen, der vil give Danske Bank så meget som et ukvemsord - langt mindre kredit. Derfor er Nationalbanken nød til lige at holde hånd i hanke med overskudslikviditeten.