Generationstyveriet - en uvidende teori om bagslag

Jeg sad lige og læste indlægget af Gorridon og så StoreBror nævne ordet generationstyveri. En frase jeg selv er blevet mere og mere optaget af, især efter køb af hus med efterfølgende tab af værdi og uventet vedligehold samt på den anden front pensionsbeskatningsregler der ændres efter behag.

Det er gået lidt op og ned med teorien de sidste dage, men nu tror jeg at jeg tør skrive lidt om den herinde, for at se hvad i siger til den. Jeg har lavet et par overskrifter for at prøve at undgå at i falder i søvn, men samtidigt har vi et grundlag for diskussionen.

Lidt kedelig intro;
Generationstyveriet består i at det danske (og for den sags skyld næsten alle landes) skattesystem og velfærdsydelser er finansieret som et pyramidespil. Der foretages ingen opsparing i systemet til udbetaling af penge når de skal anvendes. Fx skattebetalingen til den underfinansierede efterløn spares ikke op, for senere at kunne udbetales.

Pengene bruges år for år via finansloven og det utænkelige skete i nogle ganske få år, nemlig at vi ikke nåede at bruge alle pengene og rent faktisk nedbragte lidt gæld.

Et sådan system vil kun fungere hvis der fortsat er tosser der går ind i spillet. I alt fald skal mindst lige så mange penge strømme til som der trækkes ud. Systemet fungerer i sin basisform ved at man håber at væksten i samfundet er så stor at de penge der er indbetalt gennem årene kan modstå inflationen via skatteopkrævning af næste generation.

Den næste dimension i generationstyveriet består i demografi - i årene 1946-1949 blev der født knap 100.000 børn årligt. I årene 1981-1990 blev der født knap 35.000 børn årligt. Det siger sig selv, at i et demokrati vil de store årgange vinde enhver lejlighed til at lufte sine meninger. Derfor blev efter min mening ungdomsoprørene til noget, der var så mange i samme gruppe, at de kunne reformere samfundet til at gøre det de ville have - de behøvede ikke spørge mor og far om lov længere.

Denne praksis har givet generationen det indtryk at intet var umuligt, og hvis man bare havde viljen så kunne man gennemføre hvad man ønskede. Det blev yderligere understøttet af diverse skattefordele til pensionsopsparing og fradragsret for renter etc samt en gang "dyrtidsfond" der hjalp lønmodtagerne let igennem de første år som boligejere med høj inflation, høj rentefradrag og hurtige prisstigninger på markedet jævnfør alle de som var interesserede i huse.

Til min uvidende teori:
Det som har holdt systemet kørende i alle disse år med det omtalte generationstyveri har været at produktiviteten af de store årgange har været god, de har alle været i arbejde og har skabt det samfund de som arbejdende mennesker havde brug for. Deres boliger er betalt ud, pensionsopsparingerne bugner og de får deres efterlønspenge udbetalt skattefrit samtidig med at pensionsalderen er lav. Det tegner jo ganske lyst for denne gruppe må man sige.

Men som Thomas har været inde på, så er deres pensionsopsparinger bundet i værdipapirer af en eller anden art (oftest) som skal sælges for at kunne udbetale pengene herfra - men når de store årgange går på pension, hvem skal så pludseligt købe alle disse papirer? Det er utænkeligt at man kan realisere papirerne til udbetalingen.

Deres huse vil lide samme skæbne - når de en dag skal på overfyldte plejehjem og skal sælge huset, så vil der blive leveret et kæmpestort antal huse på markedet som skal absorberes af de næste generationer, som er små. Prisen på huset vil falde voldsomt. Især på de utallige sommerhuse.

Det kunne godt se ud til at hvis min teori holder, så vil generationstyveriet ikke kunne føres ud i livet i sidste ende. Der er ikke nok købere til at skaffe likviditet til de værdier den ældre generation sidder på. Heller ikke andre steder i verden.

Nu har jeg selv i mange år ment, at der konstant foregik et massivt generationstyveri, hvor 68'erne, eller græshoppegenerationen, eller hvad man nu vil kalde dem, har formået, via politisk indflydelse, at sikre sine privilegier på bekostning af de efterfølgende generationer.

Ser man på den lovgivning der er vedtaget siden eks. 1990, vil man se et tydeligt billed på hvordan disse tidligere privilegier er blevet beskyttet, hvorimod de yngre og kommende generationer er blevet "straffet" ved øgede krav, ekstra skatter og afgifter, og dårligere forhold end deres lidt ældre generationer nyder godt af.

Efterlønnen er jo et godt eksempel på dette. Det er jo ikke 68'erne der er blevet ramt af efterlønsændringerne - forringelserne - men de fremtidige generationer. Ser man på en efterlønner, der i dag går på efterløn, og hvad vedkommende har bidraget med, så er det jo marginalt hvad man selv har betalt via efterlønsbidraget, eftersom det først blev indført fra 1999. Og i stedet for at ændre på efterlønnen, da det endelig gik op for de åhh så kloge politkere, hvad efterlønnen kostede, ja så indførte man ikke en begrænsning af efterlønnen eller højere efterlønsbidrag. Nej, man indførte en særdeles lukrativ ordning med en skattepræmie for folk, der arbejdede til de blev 65 år. Altså fordi du arbejder til du bliver 65 frem for at gå på efterløn, belønnes du med over 100.000 kr skattefrit. Bemærk iøvrigt også, at man nedsatte pensionsalderen for 68'erne til de 65 år, i stedet for de tidligere 67 år. Ud fra et statistisk beskæftigelses hurlumhej. Altså ren politisk bedrag.

Se eks. på LD ( Lønmodtagernes Dyrtidsfond). Ved afskaffelse af dyrtidsportionerne - indefrysning - blev de 2 år 1977-1979 indefrosset og indsat i LD i 1982. Beløbet udgjorde ca. 4.200 kr for en fuldtidsbeskæftiget. I dag udgør denne indefrosset portion godt 100.000 kr. svarende til en årlig forrentning på godt 10 %. Hvad er så grunden til at LD har kunnet sikre et så massivt godt afkast? Ja en af grundene er den manglende PAL-skat på aktieafkast, der først blev indført i 1999.
Og her ser vi jo netop et eksempel på en væsentlig forringelse af pensionsopsparing for generationer efter 68'erne.
Jeg er derfor stor tilhænger af at man ekstraordinært beskattede LD med eks. 10% af formuen, eller forhøjede beskatningen fra de nuværende 40% til 50 % ved udbetaling. For også at lade LD opsparingen bidrage qua andre forringelser der siden er vedtaget.

Som Uffe nævner, er der jo så forringelser af rentefradrag, og pensionsfradrag. forringelser der er så massive i forhold til de regler der var gældende helt op til slutningen af forrige årtusinde.

Og uden jeg dog har regnet nærmere på det, er det min påstand at det gennemsnitlige skattetryk for en gennemsnits dansker er steget i forhold til 1990'erne, når man henser til forringelserne af fradrag, de seneste års fastfrysning af det skattefrie bundfradrag, og de stigende afgifter særligt på el vand og varme.
Det er muligt at marginalskatten er faldet, men det er jo ganske uinteressant for gennemsnitsdanskeren med en gennemsnitsindkomst, om marginalskatten er 52% eller 59 %, hvis de har oplevet en stigende gennemsnitsbeskatning fra tidligere 30 % til 35 % af den samlede indkomst. Og det er min påstand, at det nok er tilfældet.

Så er der jo boligområdet, som er et tilfælde for sig selv. Her er generationstyveriet jo markant. Alene ved indførslen af ejendomsværdiskatten i 1999, gav man de hidtidige boligejere, der havde erhvervet ejendommen før 1. juli 1998, en ret lukrativ belønning i forhold til kommende boligejere. Ved at man fik nedslag i ejendomsværdiskatten på hele 20% for al ejendom. I stedet for at betale 1 % af ejendomsværdien slap man med 0,8 % . Havde man købt parcelhus eller sommerhus, fik man et yderligere nedslag på maks. 1.200 kr i ejendomsværdiskatten. Denne ordning var ikke blot en overgangsordning, men permanent, og som boligejere med bolig erhvervet før 1. juli 1998, stadig nyder godt af.
Dertil kommer jo fastfrysningen af ejendomsværdiskatten på 2002 niveau, der efter min mening har sin del af skylden for boligboblen. Og der sidder rigtig mange familier blandt 68'erne med parcelhuse erhvervet før 1998, som år efter år fortsat modtager en ret massiv skatterabat på også denne konto.

Grundlæggende for alle de forringelser man gennem de sidste 10-15 år har vedtaget politisk, er at man har friholdt den ældre generation med udgangspunkt i 68'erne, så godt som det har været muligt. Det er meget tydeligt når man gennemlæser div. love, og grænserne for hvilke årgange de er gældende for.

I forbindelse med den seneste skattereform, fremlagde regeringen et forslag om at undtage pensionister for en højere topskattegrænse. Ganske diskriminerende, efter min mening. Og mon ikke det blot var et af de forslag, der på forhånd var ment til at skulle fjernes i forhandlingerne.

Men ser man på de nyrige pensionister - 65-69 år - så har de faktisk en ret stor gennemsnitsindkomst, faktisk af samme størrelse som en fuldtidsbeskæftiget butiksmedarbejder. Og ser man på reglerne om indkomst, folkepension og modregning, vil man se et meget tydeligt misforhold mellem folkepension og lønindkomst, og folkepension og arbejdsmarkeds/privat pensionsudbetaling.
En pensionist vil blive modregnet i folkepensionens grundbeløb for lønindkomst over 254.000 kr. Uagtet at denne pensionist rent faktisk yder et stykke arbejde, og er produktiv. Hvorimod pensionisten med en stor privat eller arbejdsmarkedspension, financieret via massive skattefradrag, uden modregning kan modtage fuld folkepension ( grundbeløbet).

Og med en årlig pensionsudbetaling på ca 100 mia kr. er det min påstand at man ved en ligestilling af disse modregningsregler vil kunne spare flere mia kr i pensionsudbetaling.
Som jeg tidligere har påpeget, så er en pensionsopsparing med blot 50.000 kr i årlig indbetaling, med fradrag i topskatten, en ren skattefidus, selv ved beskatning ved udbetalingen og fuld PAL skat. Det udbetalte nettobeløb - altså efter indkomstskat - består af minimum 25% sparet skat.
( Mit eksempel var beregnet med udgangspunkt i årlig indbetaling på 50.000 kr.i 30 år, med topskattefradrag, og en gns forrentning på 4%, før PAL-skat ( altså netto 3,4 % efter PAL-skat)
For hver 100 kr. man fik udbetalt, udgjorde de 25 kr. skatten man sparede ved indbetalingen. Og det må betragtes som en massiv skatteunddragelse.
Og samtidig kan man modtage op til 330.000 kr. årligt (brutto) i ekstra privat pension, og samtidig modtage folkepensionens fulde grundbeløb på pt. 68.000 kr. uden at man skal betale topskat.
En pensionist med en lønindkomst på et tilsvarende beløb ville blive modregnet i grundbeløbet med ca 30 % af indkomsten over 254.000, svarende til en modregning i grundbeløbet på 25.000 kr.

Og man kan derfor med god samvittighed stille sig selv det spørgsmål, om det virkelig kan være rigtigt at store pensioner, der endvidere indtil 1999, ikke blev PAL-beskattet, og samtidig gav massive fradrag i topskatten fortsat skal modtages uden modregning i folkepensionens grundbeløb. Man burde derfor indføre en omgående ensretning af reglerne, så al indkomst, løn, pension etc. medtages i beregning om modregning. Og samtidig fremadrettet afskaffe fradrag for pensionsindbetaling i topskatten, da det beviseligt er ren skatteunddragelse, og begundstiger i alt for høj grad skatteyderen.

Og der er jo et hav af eksempler på generationstyveriet, som jeg er sikker på alle kan bidrage til. Og viser det store politiske problem med mod og reel lyst til at sikre en ordentlig nuværende og fremadrettet fairness.
I stedet for at man skærer ned på alle andre områder, der rammer folk i den beskæftigelsesmæssige alder.

Ser man på demografien, så vil det sociale system ændre sig, således at det ikke længere er gunstigt at være arbejdende børnefamilie (profil: mellemniveau i indkomst, højniveau i forbrug)- men gældsbyrden i samfundet vil gøre det nødvendigt at arbejde alligevel.

I det ekstreme tilfælde - pensionisterne (profil: højniveau indkomst, lavniveau i forbrug) vil ringe ind til politikerne og kræve mere arbejde af deres børn, nu der ikke er så mange til at løfte læsset, så vil det blive nødvendigt at forøge arbejdstiden for at holde produktionen kørende.

I sidste ende vil det blive børnefamilierne der bliver kvalt i nye forbrugsafgifter, lav løn og lange arbejdsdage mens beskatning af indkomst vil dale og dale indtil pensionisterne er tilfredse med deres trækprocent.

Der bliver ikke råd til ferie, jul eller bil med aircondition når ældrebyrden går på pension og får politikerne til at reformere samfundet til gunst for pensionisterne. DF vil få uhørt fremgang - eller alle partier bliver til DF. Ligesom alle partier lige p.t. er socialdemokrater (arbejder partier).

Thomas skrev:

Du har ikke spekuleret over, hvad der sker, når arbejdsstyrken ikke GIDER?

Hørt på Plejehjemmet: "Nå Oda, du vil gerne på toilettet? Det kan også godt lade sig gøre; men det KOSTER!"

Det bliver der ikke noget af - Oda vil pointere at børnebørnene vil komme til at gå sultne i seng i lang tid, hvis der ikke gøres som der bliver sagt.

Jeg tror det er sådan at den normative gruppe har magten og altid bestemmer, lige gyldigt hvilken styreform man har.

Ung-dom, alder-dom - er domme der afsiges over to grupper, af den normative gruppe (dem der ikke har en "dom" og heller ikke et navn), men det er magthaver-gruppen, og samfundet bliver indrettet af dem - til deres fordel.

Vores kære 68'ere, der jo ikke stod bag en skid tilbage i 68, andet end bærere af den almindelig udvikling (der var gunstig), er nu og har været længe, den normative gruppe. Derfor er samfundet indrettet på deres vilkår.
Ældreområdet er f.eks. ikke forholdsvist vel udbygget pga. af de gamle har krævet det, det er udbygget fordi 68'ere (helt specifikt kvinderne, det var jo dem der stod for det) ikke gad at passe deres gamle forældre, og det samme med børneområdet.

Når 68'erene bliver gamle og falder over i alderdommen, ja så tager deres børn over og historien gentager sig.

Uffe skrev:

Thomas skrev:

Du har ikke spekuleret over, hvad der sker, når arbejdsstyrken ikke GIDER?

Hørt på Plejehjemmet: "Nå Oda, du vil gerne på toilettet? Det kan også godt lade sig gøre; men det KOSTER!"

Det bliver der ikke noget af - Oda vil pointere at børnebørnene vil komme til at gå sultne i seng i lang tid, hvis der ikke gøres som der bliver sagt.

Uffe, den grundliggende magtrelation i et samfund er at dem der producerer og derved kontrollerer magtstrukturerne i samfundet er dem som bestemmer - så langt har enhedslisten sådan set ret.

Der er i alt fald ca. lige så mange børn i generationen jeg er af som i den der fødes nu. Mellem 35.000 og 40.000 børn, men det er desværre faldende nu.

Jeg håber ovenstående indlæg får ret, og jeg tager fejl. Det ville være destruktivt at indrette samfundet således at det er knap umuligt at være arbejdende mens det er belønnende at være pensionist.

Det er i alt fald ikke i pensionisternes interesse at skabe et miljø hvor folk ikke GIDER at arbejde. Så må de selv tørre røv med deres værdipapirer. Velstand bliver der ikke noget af.

Der hvor problemet opstår, er når politikerne via lovgivning, vedtager forringelser fremadrettet, uden at man så også vælger at "tilbageføre" en del af den gevinst som tidligere tiders lempeligere lovgivning har bidraget med.
Her kan man jo igen nævne PAL-skatten, som først blev vedtaget for aktieafkast i 1999.

Den enorme gevinst som særligt 68'erne - eller hvad man nu vil kalde dem - samt de i 80'erne oprettede arbejdsmarkedsfonde, har nydt godt af, financieret via en massiv skatteunddragelse på grund af en ekstrem lempelig fradragslovgivning, burde jo også gøres til grundlag for en yderligere beskatning, end tilfældet er.

Problemet med generationstyveriet er jo, at de formuer, der er opsparet i 80' og 90', jo for størstedelens vedkommende er financieret ved særdeles gunstige fradragsregler. Altså er det jo financieret ved en massiv skatteunddragelse.

Ser vi på eks. en kapitalpension, er reglerne jo ændret til ugunst for en borger i den beskæftigelsesmæssige alder, i forhold til 80' og 90'. Så det i dag reelt er tåbeligt at indbetale til en kapitalpension, da beskatningen ved udbetaling - 40% - er højere end den normale trækprocent på ca. 37 %.
Hertil kommer de tidligere ændrede regler for fradrag ved indbetaling til en kapitalpension, både en maksgrænse, og hvor fradraget gives - den skattepligtige indkomst - i modsætning til en ratepension eller livrente.
Det betyder jo reelt at en person i 30', der i dag påbegynder en opsparing til pension, er væsentlig dårligere stillet end dennes forældre var i 80'erne.

Inden man nu kaster sig for meget over DF, og deres særlige omsorg for pensionisterne, med deres konstante krav om ældrecheck, skal man ikke glemme, at den i høj grad er indkomstreguleret, og at selv ATP pensionen, bevirker en reduktion i ældrechecken. Og det derfor udelukkende er de gamle "koner" der hele sit liv har været hjemmegående, der reelt kan modtage den fulde ældrecheck. Altså er det primært symbolpolitik, uden den store økonomiske påvirkning. Og henset til den gennemsnitlige indkomst som de "nyrige" pensionister i gruppen 65-69 har, så er der ingen der reelt kan modtage en ældrecheck.

Og samtidig er det politiske spin om " de fattige pensionister" ikke andet end, ja, spin. For virkeligheden er, at en enlig person på kontanthjælp, pga sygdom, ledighed eller hvad grunden end er, har et rådighedsbeløb der kun er halvt så stort, som en enlig pensionist, med tilsvarende faste udgifter til bolig, el vand og varme. Hvilket i høj grad kan tilskrives de lukrative regler for boligydelsen til pensionister, i modsætning til boligstøtten, for folk i den beskæftigelsesmæssige alder.
En enlig pensionist med fuld folkepension - grundbeløb og fuld pensionstillæg = ca. 11.500 kr brutto - og evt en ATP på ca 1.500 kr brutto pr mdr., modtager ca. 3.500 kr pr mdr. i boligydelse, ved en boligudgift på ca 5.000 kr / mdr.
Hvorimod en tilsvarende enlig person på kontanthjælp, eks. pga længerevarende ledighed, eller længerevarende sygdom, maksimalt kan modtage godt 800 kr. for præcis den samme boligudgift.

Og dertil kommer at beregningen af boligydelse til pensionister er væsentlig mere gunstig, end for personer i den beskæftigelsesmæssige alder. Og at pensionister i lejebolig, med en stor privat pension, udover folkepensionens grundbeløb, fortsat vil modtage en ret pæn boligydelse, hvorimod en person i beskæftigelse med samme indkomst, ikke vil være berettiget til at modtage en krone i boligstøtte.

Det der er interessant i det politiske miljø, er at på trods af at der er en stor del af MF'erne, der er unge, og i regeringen flere ministre, der endda er udskældt for deres unge alder, ikke er nogen der reelt tager fat på problemerne med dette "generationstyveri", og lader en del af de reformændringer financiere via inddragelse af de enorme ubeskattede formuer. Enten ved reduktion / modregning af pensioner eller andre ydelser, eller ved en skærpet beskatning af formuerne, herunder LD formuen, eller ophævelse af de gunstige regler for beskatning af ejerbolig for pensionister, eller bolig erhvervet før 1998.

Det er ved en fastholdelse af disse fordele - der reelt burde være konstrueret som en overgangsordning - at "generationstyveriet" fortsætter i stor stil, og at skattelettelser til højtlønnede skal financieres via nedskæringer på andre velfærdsområder for folk i den beskæftigelsesmæssige alder.
Men den politiske vilje er jo nok ikke tilstede, på trods af at man reelt med denne regering har gode muligheder for at "sælge" div forslag til en skærpet beskatning af de nyrige pensionister, set i lyset af de massive nedskæringer på plejen og omsorgen til de svageste ældre.

@dk

Det der er interessant i det politiske miljø, er at på trods af at der er en stor del af MF'erne, der er unge, og i regeringen flere ministre, der endda er udskældt for deres unge alder, ikke er nogen der reelt tager fat på problemerne med dette "generationstyveri",

Bedstemor er et problem som staten meget belejligt kan tage sig af. Det er i alles interesse. Karen Hækkerup ved jo godt at hvis staten ikke var der, ville det traditionelt set, være hende, der skulle passe bedstemor.

Jeg mener, at det mest interessante ved generationstyveriet er, om det lykkes for de ældre at tvinge os ind i urimelige vilkår. Det står jo sådan set uden for diskussion, at boligerne er alt for dyre, at pensionssystemet er et pyramidespil, at demografien er ad helvede til osv. Men den basale pointe må jeg takke Thomas for: Det handler om, hvilke tab der skal tages, og af hvem.

For at trække en streg til noget jeg skrev i Neptun101 tråden, så tænker jeg, at man som ung/voksen skal undgå at blive til en slave. Altså, hvis man køber bolig til de nuværende priser, så anbringer man sig selv i hårdt slaveri. Minimum noget med at begge ægtefæller skal arbejde. Penge er noget som man køber en arbejdsindsats for. Og hvis man køber en bolig dyrt, så skal man levere rigtig meget arbejdsindsats. Kort sagt: Den der køber dyrt, accepterer at tage tabet på sine skuldre.

Og noget andet, som jeg skrev engang på boligdebatten, og som modtog nogle hadefulde nedladende responser: Så få dog nogle børn. Det er en investering som varer ved, og som ingen kan tage fra jer. Og vi har endnu til gode at se samfundet sætte en familie på gaden, fordi "de må bare lære at få færre børn". Der er jo børnetilskud og alt muligt. Det skal nok gå.

Sort på hvidt det som står klart herinde.

http://www.b.dk/nationalt/gamle-bliver-rigere-unge-bliver-fattigere

"Chefanalytiker i AE-Rådet, Jonas Schutz Juul, 33, kalder det »overraskende«, at uligheden er vokset så dramatisk.

- Særligt de 60-69-årige er i dag en ekstremt stærk gruppe. De er generelt veluddannede, har været længe på arbejdsmarkedet og er ikke blevet ramt så hårdt af de seneste års boligkrise som de yngre, der købte dyre huse, da boligpriserne var på toppen. Dertil kommer, at de er mange og dermed en magtfuld vælgerskare. De har været forskånet for politiske indgreb.
"

dkguy66 skrev:http://www.b.dk/nationalt/gamle-bliver-rigere-unge-bliver-fattigere "

Måske derfor at politikerne ikke bryder sig om at gøre noget. Begynder man at tage tabene, eller noget som helst andet, så vil det jo mindske denne befolkningsgruppes relative velstand. Og jeg glemmer ikke, at HTS kaldte årgangene for "knokle-generationen". Der er ingen tvivl om, at de opfatter sig selv som havende arbejdet hårdt og er uvillige til at gøre det mere. Skal nogen her i samfundet betale, må det være de unge.

Jeg bliver i tvivl om, om de unge egentlig har andre muligheder end en voldelig omvæltning.

Det er højst usikkert, om de unge generationer på noget tidspunkt i deres liv vil opleve samme velstand som de ældre i dag.

Ja, sagt på en anden måde, så er det rimelig sikkert, at de unge generationer aldrig kommer til at se den velstand. Det er sikkert heller ikke noget de ældre tror. De betragter sikkert de unge som utaknemmelige og dovne. Jeg har faktisk rimeligt kraftigt indtryk af at de ældre lever i en boble, hvor de ser en helt anden verden end den som jeg selv ser.

peter777 skrev:

Det er højst usikkert, om de unge generationer på noget tidspunkt i deres liv vil opleve samme velstand som de ældre i dag.

Ja, sagt på en anden måde, så er det rimelig sikkert, at de unge generationer aldrig kommer til at se den velstand. Det er sikkert heller ikke noget de ældre tror. De betragter sikkert de unge som utaknemmelige og dovne. Jeg har faktisk rimeligt kraftigt indtryk af at de ældre lever i en boble, hvor de ser en helt anden verden end den som jeg selv ser.

Den quote har jeg tænkt for et par uger siden. Jeg sagde til konen at jeg ikke regnede med at vi på noget tidspunkt ville få råd til at have et sommerhus, som vores forældre har.

Jeg er meget enig i Uffe's betragtning.

Som eksempel kan jeg se på mine egne forældre, der inden de var 40 år, i midt 70', havde villa, volvo og vovhund, OG SOMMERHUS !!!!

PÅ ÉN INDKOMST !!!! som dog var noget over middel. og særdeles godt for en ufaglært med 7 års skolegang.

Men det er jo ganske enkelt ikke muligt i dag.

Jamen det bunder jo udelukkende i priserne.

I 1990'erne kunne man købe et parcelhus OG sommmerhus i en ret pæn størrelse - i Østjylland - for under 1,5 mio kr.

I dag kan man jo knap nok finde et parcelhus i Århus for denne pris.

Thomas skrev:
Det kommer an på, hvad sommerhuset kommer til at koste. Jeg kan sagtens finde noget godt til en 1/4 mio. Men det kommer til at tage tid.

Gratis er lige en tand for dyrt for os.