IMF en artikel i El País

FMI

Jeg vil nok sige, at hvis man kan hakke sig igennem på mådeligt spansk, så er det nok ulejligheden værd.

I mit referat er hovedpunkterne:

Inflationen forudses at ligge under 2% i 2013 og holde sig dér i 2014; men der er en betydelig risiko for at det ændrer sig til negative rater på mellemlangt sigt.

I 2009 traf fald i forbrug sammen med lavere priser på olie. Nok steg indexet med 1,4%; men den underliggende prisudvikling gik i stå. Alarmklokkerne ringer nu for at undgå situationer som i USA under 30'ernes krise og Japan i 1990'erne.
En ting er at forbrugerne forventer yderligere prisfald og dermed mindsker fortjenesten og beskæftigelsen. Samtidig opskriver deflation gæld i relation til andre goder og tjenester, hvilket gør afviklingen det vanskeligere.

Den "grønne vending" og oliepristigninger i begyndelsen af 2010 gav en stigning.

Risikoen for deflation er relativt lav i lande med god vækst; men betydelig i randområderne med lave vækstrater, hvor skatter maskerer et væsentligt tryk på prisstigninger.

IMF melding går på dels på ECB, der evt. skal sænker renten under 0,75% og lande med "overskud" (dvs. Tyskland) som tillader lønstigninger, der vil gøre de sydlige landes tilpasning lettere. Cheføkonomen i IMF Olivier Blanchard og nogle økonomer som Paul Krugman eller Kenneth Rogoff har advokeret for større inflation for at lempe tilbagebetalingen af gæld.

(kommentar: Her er jeg så ikke med Krugman et alia, fordi han ser bort fra at en yderligere sænkning af den officielle rente og forøgelse af inflationen vil betyde en sænkning af realrenten yderligere - og dermed en yderligere flugt fra værdipapirer, hvilket vil trykke centralbankernes renter yderligere og tvinge til yderligere omlægning fra bankindeståender.
Desuden vil de procenter, der kan blive tale om langt fra være tilstrækkelige til at gøre denne flugt stor nok til at gøre noget effektivt ved f.eks. ejendomspriserne.
Det andet er, at da boligejerne ikke kan få finansieret købene, fordi bankerne kommer ind i en stadig strammere likviditetsklemme, så hjælper det SLET ikke)

IMF's årlige nyhedsbrev går for en stor dels vedkommende på, hvordan man når en Bankunion, som IMf anser for værende "prioritet". Brevet værdsætter resultatet fra junis topmøde, fordi de åbner vejen for et integreret finanstilsyn i den Europæiske Central Bank (ECB) og tillader direkte fælles redninger af problembanker uden at passere gennem stater.

IMF fastholder - udover et fælles banktilsyn for i hvert fald de største banker - er det nødvendig med fælles regler for indskyder garantien for alle indskydere i eurozonen. Dernæst en ensartet løsningsmodel for løsning af bankkriser. I begge tilfælde skal der anlægges en vurdering af banken.
Fortalere vil reservere disse tiltag til "kritiske situationer" - med åbning af en kredit i ECB og adgang til offentlige midler.

Her deler IMF's forslag sig: Enten gør man den europæiske redningsfond mere flexibel og tillader den at garantere indskydere eller mulighed for at gribe direkte ind i problembanker. Den anden vej udgøres af emission af fælles Eurobonds; men "begrænset og gradvist".

Det er i bedste fald en langsom og smertefuld rute for Euro-zone landende.

(Kommentar: Der er dels en del forhold som vi allerede har læst korrekt.

a) Man har tilsyneladende erkendt at de store "systemisk vigtige" banker kun kan håndteres på EU niveau, hvor det lader til at Mumlerup Sparekasse vil forblive et nationalt problem.
Nu gælder betragtningerne kun for eurolande, så Danmark kommer ganske gevaldigt i klemme:

i) Danske Bank og Nordea udgør vel 2/3 af den finansielle sektor. De banker må vurderes til at være de egentlig systemisk vigtige. Hvis Danmark ikke tilslutter sig euroen - eller får en eller anden ordning - så må man forudse, at disse banker ikke kan operere i euro-området - det kan gøres ret enkelt ved at inddrage deres banklicens i euro lande - evt. forbyde disse banker at handle på euro børser.
Det er tilsyneladende godt i gang.
Danske Banks irske afdeling er jo under radikal afvikling, ligesom de Baltiske afdelinger næppe har nogen stor fremtid. Vi kan se, at selv Snotterup Bank (Sydbank) er blevet pålagt at nedlægge deres udenlandske afdelinger - og det endda i Schweiz!
Nordea udgør et større problem i sig selv, fordi den har den Svenske stat som aktionær. Alene det gør, at problemerne med de "systemisk vigtige" banker ikke kan klares på nationalt dansk niveau.
Vi har også set, hvordan Danske Banks har fået klar besked på at holde sit svinske flexlort ude af Eurozonen. Det kostede en garanti fra Nationalbanken på 40 mia.

ii) Der er en klar erkendelse af at "systemisk vigtige" banker under ingen omstændigheder kan klares nationalt - alene fordi crossholding og andet snask ikke respekterer de nationale grænser. Man har ikke fuld klarhed over, hvem, der f.eks. ejer Santander - og formentlig heller ikke HSBC (som den største Europæiske Bank).
Vi kan i disse dage se, hvad resultatet er for den britiske banksektor: De to største banker er under undersøgelse/tiltale for hhv. narkofinansiering/pengevask og LIBOR-svindel.
Man kan se, at selv de Schweiziske banker langt fra er fredede for deres medvirken til skattesvig - Den tyske stat er kold i røven overfor hvilke metoder, der bringes i anvendelse mod skattesvigernes banker.
Her rinder en lidt ældre sag med Danske Banks filial i den Dominikanske Republic mig i hu - tro endelig ikke at man fra ECB ikke har ammunition mod Danske Bank og Nordea.

Det bliver et grimt syn, når (ikke hvis) de granater lander i byretten. Problemet er, at Danmark nok er for lille til at klare en nationalisering og videre drift af Danske Bank (for slet ikke at tale om kreditforeningerne - her tror jeg at den relative stilhed omkring BRF skyldes dels at tiden ikke er moden, dels at man ikke har en klar opfattelse af hvordan kreditforeningerne som sådan skal behandles).
Her bliver den totale forstening af boligmarkedet et decideret underordnet problem.

Tyskland finder sig ikke i at nogen manipulerer med D-marken - øh.... Euroen.

b) Det fælles banktilsyn bliver uden tvivl en realitet ret hurtigt - det vil ikke kræve en traktatændring: I Danmark vil det få den udformning, at man retter sig 100% efter EU's "anbefalinger". Det vil vi være tvunget til, alene den omstændighed at der ligger ret mange realkredit obligationer i udlandet. Hvis vi ikke makker ret, så vil 2/3 af de danske boligejere gå på tvang - det kan gøres med et massesalg omkring en refinansiering - en rentestigning til mellem 10% og 20% er en afgjort mulighed. Det er derfor at den danske valutakasse er så fuld som den er.
Dvs. det kommer simpelt hen ikke på tale IKKE at følge EU anvisninger.
Man kan ikke stå udenfor euroen og samtidig stikke en kæp i hjulet på ECB - så skal jeg garantere for, at man kommer til skade.

Det alvorligere er, at Danmark er i en speciel sårbar situation, fordi Danske Bank ikke alene i sig selv er 40-50% af finanssektoren og dermed sammenlignet med andre lande har en dominerende indflydelse på landets finansvæsen. Dernæst er Danske Bank også uforholdmæssig stor i forhold til BNP!

c) En fælles Europæisk indskydergaranti bliver nok nødvendig: Vi ser jo, at i 1.kv.2012 flygtede 750 mia. kr. (jeg har ikke nyere tal) ud af Spanien - faktisk direkte ind i tyske statsobligationer. Hvis jeg ikke tager fejl, så er Italien godt på vej også (de lidt kortere tyske statsobligationer er også negative i renten) godt på vej.
Når der direkte er et bankrun på et LAND, så er der ikke andet at gøre end for indskyderne end at veksle til tyske statsobligationer, og så låne pengene tilbage - for at undgå at akut likviditetsmangel lukker storbanker abrupt. Spanien har jo vist sig, at de IKKE kan dække likviditetsbehovet.

Regina skrev:Spændende/grufuld læsning Thomas. Hvor efterlader det os måske kommende boligkøbere. Jeg læser det som "vent og lej" - men tage jeg fejl. Vil belåning i fastforentet sikrer et "for dyrt" køb herognu fordi renten vil stige?

Lad mig sige det sådan: Hvis jeg skulle interesseres, så skulle det dæleme være et godt tilbud!

Tak for informative indlæg - langt mere interessant end aviser osv.

Tak skal du have.
Du vil næppe heller finde det på dansk (derfor henvisningen til den spanske avis), fordi det er jo på baggrund af IMF "anbefalinger" til Spanien - og de tilpasses hvert enkelt land.