Vil lavere skat øge beskæftigelsen?

Det har ikke noget med skattenedsættelse af gøre lige nu.
Sagen er at de bedste indtægter er de mest insolvente - og dem skal man have til at afdrage på gælden.
Dvs. de penge kommer ikke ud i forbrug.

Beskæftigelses argumentet er at jo højere den disponible indkomst er jo højere er for bruget og opsparingen (inkl. betaling af gæld). Jo højere indkomsten er jo større er den marginale opsparing - principielt set - det er ikke meget; men når basisforbruget er dækket så vil indkomst derudover blive delt mellem opsparing og forbrug. Den banale og noget approximativt rigtige antagelse er at indtægter ud over basis deles med samme procentdel.

Derfor skulle en større disponibel indkomst give en større opsparing og et større forbrug; men det tror jeg ikke det gør: Opsparingen er drevet af gældsafvikling - eller rettere spørgsmålet om at undgå yderligere gældsætning. Sagt med andre ord: Banken vil lægge sin klamme hånd på hver en øre ekstra, der kommer ind på kontoen.

MichaelSvendsen skrev:At kigge på den enkelte person som udgangspunktet for øget beskæftigelse ved reduktion i skattetrykket er forkert.

Skattetrykket herhjemme gør alting dyrt: fødevarer, boliger, transport, underholdning og ikke mindst arbejdskraft. Når vi sænker skattetrykket vil det være muligt at sænke priserne på arbejdskraft og dermed på en lang række vare og ydelser produceret i DK. Det vil gøre produktionsomkostningerne lavere og dermed gøre Danmark mere konkurrencedygtigt og dermed igen skabe arbejdspladser.

Men det er en langsigtet løsning for i starten sker der blot det at folk i arbejde får flere penge mellem hænderne, men det reducerede lønpres vil over tid give den nødvendige effekt.

En anden effekt af reduktion i skattetryk (baseret på lønindkomst) er en forøgelse af ulighederne i samfundet. Rig som fattig skal betale moms af mad, men det betyder intet for den rige. Det man kan håbe er at den velhavdende del af den arbejdende befolkning bruger det øgede økonomiske råderum til at købe serviceydelser og andet jobskabende så der kommer gang i hjulene. Bruges pengene på opsparing / afbetaling af gæld er skattelettelserne nok spildt i første omgang.

Så langt er vi enige!

Det næste er, at så meget kan skattetrykket ikke mindskes - lidt kan det, og lidt har også ret - men det skattetrykket kan mindskes er slet ikke nok til en prognose af en glorværdig fremtid.
Årsagen er, at som følge af insolvens kan de besparelser ikke komme ud i forbrug. Der bliver visse grupper som højlønnede i lejeboliger i provinsen, som vil se en forbedring; men det er nok ikke noget som lusede 4-8 mia. hjælper afgørende på.

Det egentlige er, at man køber bankerne en lille smule tid. Ikke til at undgå sammenbrud - det er problemerne alt for store til at de kan klares med lidt viften fluer væk. Det man MÅSKE kan opnå er, at man for skubbet tidspunktet for storbankernes sammenbrud så tilpas langt, at man får lidt tid til at man kan restrukturere de små banker som i Spanien - bare en lille smule.
Det betyder således ikke, at man ikke skal gøre det; men små troldmænd udretter IKKE store mirakler.
Jeg er så langtfra sikker på, at det betyder en forøgelse af den sociale ulighed. Det vil i hovedsagen hjælpe den forgældede middelklasse; men vil ikke for alvor tage noget fra "de socialt dårligst stillede". Den enlige mor med 3 børn i almennyttig bolig vil ikke mærke den store forskel.
Pensionisten vil heller ikke mærke noget synderligt: Det vil tværtimod gøre, at forringelsen af pensionudbetalinger bliver lidt mindre end den ellers ville været blevet, som følge af pensionskassernes stadige synken i knæ som følge af tab på deres investeringsportefølje og afkast på deres investeringer.

Skal man virkelig gøre noget, så skal man fjerne den overenskomstmæssige "opsparing" til pensionskasser og ordninger. Det vil virkelig kunne betyde noget for omkostnings billedet - uden det betyder det ringeste på indkomstdannelsen. Med en realrente på minus 2-3% så svarer det til, at det går lige så hurtigt ned ad bakke i disse år med den reelle værdi pensionerne kan udbetales til, som det tidligere under højrente gik op ad bakke med generering af formuer.
Arbejdsgiveren er jo inderligt ligeglad med, hvad lønmodtageren får i og for sin løn: Han kikker på hvad der kan betale sig, at ansætte. Det vil først og fremmest hjælpe de lavest lønnede, der røg ud, da assistancen til de højerelønnede blev fyret, fordi i dag kan de sgu selv hente deres kaffe.

Men det gør man ikke, fordi - med en diskonteringsfaktor på 5% - så er det bydende nødvendigt at opretholde underslæbet ved at lade pensionsindbetalinger - og ikke afkast og afvikling - betale pensionsudbetalingerne.

Det man evt. kan opnå er, at noget af skattearbitragen - og det er jo det egentlig tilsigtede - kan blive åbenlys ugunstig. Det KUNNE få nogen til at opgive de pensionsordninger, som reelt er finansieret ved låntagning i boligen - det er det om ikke andet så fordi boliglånene IKKE afdrages.

En fjernelse af den overenskomstmæssige opsparing vil ikke betyde det fjerneste for de fremtidige udbetalinger af pensioner.
Når ATP i 2011 udgør 23,2% af pensionsionsformuen (en anelse mindre end 2010), så skyldes det hverken det beskedne månedlige bidrag, der godt nok kommer fra samtlige lønmodtagere eller en speciel fremragende anbringelse af midlerne - ikke ud over, at man fra ATP's side har været i stand til at undgå de værste øretæver.
Nej det skyldes først og fremmest at bankernes tilbagegang (endog i absolutte tal) fra 13% til 12% - 2010-2011.

At jeg så ikke tror et hak på forsikringsselskabernes og pensionskassernes tal - det er noget andet!
Det med at tro, at man varigt kan ligge over diskontoen i afkast er noget pladder: En del af det afkast er risikopræmie, som VIL blive ædt af de små stød livet giver.
Tro mig: I det øjeblik renten ryger op på 5% så vil kurstabet på statsobligationerne ruinere pensionskasser og forsikringsselskaber.

En varig beskæftigelsesfremgang vil kræve en fjernelse af denne bankskat på arbejde. Lad ATP blive: Det har aldrig givet sig ud for at være andet end et supplement. Hvad de pensioner er værd, når de på et tidspunkt bliver udbetalt - det er ikke til at sige: Det vil afhænge af prisniveauet.

Det bedste man kan gøre for at hæve afkastet er at konfiskere pensionsformuer for at betale for tab i de nationaliserede banker; men så langt er man ikke kommet endnu.

Uffe skrev:Jaja, hvis man selv udvælger hvilke lande vi skal sammenligne os med, så kan man jo opnå at vi er langt højere rangeret.

Men giver det en højere levestandard?

I disse internationale sammenligninger er der et element af "Vi er de bedste, fordi vi er de bedste!"

For en del år siden kikkede jeg noget på internationale sammenligninger af medicinpriser og endte med at være mere forvirret end da jeg startede.
Sagen er nemlig at indkøbskurven af medicin var sådan, at Danmark - p.gr.a. indretningen af sundhedssystemet med vægt lagt på udvikling af medicin - lå tungest med de nyeste og dyreste præparater; mens egne producenter solgte væsentlig dyrere på hjemmemarkedet end på eksportmarkedet, FORDI man eksportmæssigt satte prisen ud fra hjemmemarkedsprisen (med en markedsrabat).

Lande uden udvikling af medicin kunne få et ganske udmærket sundhedssystem - forstået på den måde, at man kunne opnå markante resultater for meget få penge ved at tage fat på de problemer, vi allerede havde løst.
F.eks. koster antibiotika ikke en fis. Steder, hvor infektionssygdomme er et problem kan således - uden større anstrengelse opnå markant bedre overlevelse - ved at skovle penicillin rundt.

Nu blev AIDS aldrig rigtig til noget i vesten, fordi den sygdom ramte ind i en af vore spidskompetencer. Det blev jo reelt løst på den måde, jeg for 20 år siden sagde, det ville blive løst på nemlig ved en kombinationsterapi med samtidig anvendelse af 2-3 præparater (på samme måde som tuberkulose, som på mange måder minder om AIDS i hårdførhed og modstand mod behandling).
Det er så stadig et problem i Afrika - omend en hel del mindre end tidligere.

Det er derfor, jeg har så lidt tålmodighed med "Grænser for vækst" idioterne.

Er det sådan at folk er holdt op med at blive syge? Nø.... de dør bare af noget andet - pointen er bare, at det sker meget senere.
F.eks. vores sundhedsudgifter er eksorbitante (og ikke altid særlig godt anvendt); men de har resultater. Er resultaterne pengene værd? Ja, her kommer vi så tilbage til det oprindelige spørgsmål med internationale og i øvrigt interkulturelle sammenligninger:

Som bekendt flygter tyskere i hobetal til det sydlige Sudan - nå, ikke?

Nu tog jeg sundhedsudgifterne - jeg kunne have taget så meget andet.
For 40 år siden forudsagde man, at verden ville løbe tør for olie inden år 2000 - specielt, hvis vi ikke sparede på olien. Hvad skete:
1) Vi løb IKKE tør for olie.
2) Vi sparede på olie. En bil i dag kommer hurtigere frem med mindre brændstofforbrug en tilsvarende for 40 år siden.
3) Vi bruger langt mere olie end nogen sinde før.

Jomsviking skrev:

Uffe skrev:Jaja, hvis man selv udvælger hvilke lande vi skal sammenligne os med, så kan man jo opnå at vi er langt højere rangeret.

Men giver det en højere levestandard?

Nej det er jo ikke rimeligt. Norge er meget rigt alene pga olie. det samme gælder UAE. Luxemborg, Lichtenstein m.m. er rigmands enklaver.

Det der, til visse liberalisters store irritation, står tilbage er at den skandinaviske model, her under stort skattetryk og stor stat klarer sig rigtig godt i sammenligningen.

Her mindes jeg Mimi Jacobsen, der i forbindelse med Storebæltsbroen sagde: "Det er for CD ikke afgørende om samfundet betaler via skatterne for så vigtigt et projekt; nu vil man så have en betalingsbro, så fred med det: Det vigtigste er at broen blev bygget."

Uffe skrev:

Jomsviking skrev:

Nej det er jo ikke rimeligt. Norge er meget rigt alene pga olie. det samme gælder UAE. Luxemborg, Lichtenstein m.m. er rigmands enklaver.

Det der, til visse liberalisters store irritation, står tilbage er at den skandinaviske model, her under stort skattetryk og stor stat klarer sig rigtig godt i sammenligningen.

Jeg er ret sikker på at grunden til at DK og andre små nationer har klaret sig så godt har mere at gøre med befolkningens sammensætning end det politiske system. Dertil er det også bedre at have små nationer hvor lovgivningen ikke bliver nær så korrupt som i større nationer, fordi feedbacken er hård og direkte her.

Så kan man jo spørge sig selv om vi egentlig har brug for den gumpetunge stats overgreb i det hele taget, hvis vi alligevel er enige om at passe så godt på hinanden fordi vi forstår hinanden. Det er en af de pointer jeg aldrig har forstået ved socialisterne - jamen hvis der er flertal for at passe på hinanden, så sker der jo ikke noget ved at ophæve kontanthjælp og folkepension - folk ville frivilligt bidrage alligevel.

Ellers er vi jo ikke tro mod det vi stemmer på.

Jeg ser rent faktisk ikke noget fundamentalt opgør med den "danske model". Det hele er et spørgsmål om nuancer.
Der er jo ikke nogen tvivl om at kontanthjælp mm. er gået for langt. Det er den ene side af sagen.
Den anden er at de højeste indtægter har ruineret sig selv på tåbelige ejendomskøb.