Selvfølgelig er Danske Bank ved at lukke!

renter

Det var det, jeg sagde!

1) Der er 29 JUN ydet en nødforstrækning på 1 uge på 3,17 mia. - en forøgelse ifht. dagen før på 2,64 mia.

2) Der er masser af likviditet i markedet:
a) Indskudsbeviser går op fra rigelige 171 mia. den 28 JUN til 188 mia. den 29 JUN. Så det er ikke fordi der mangler kontanter. Heller ikke til de usle renter!
b) Folio indestående ligger stabilt på 18 mia.
c) Renten på den to årige stat er stadig negativ.
Der MASSER af penge, der kan lånes - på kort og langt sigt - dødhamrende billigt!

3) PANIK
Læg mærke til, at der er ikke nogen, der låner til de møgbillige renter - men betaler 0,45% i Nationalbanken.

Hvem er det, der er så katastrofalt på spanden?

Lad os lige tænke os om:

1) Vi ved, at Danske Bank - som forudsagt af mig i weekenden 23-24 juni - at Danske Bank må lægge deres netbank ned et par timer om formiddagen den 25.
a) Dermed véd vi, at Danske Bank er rodet ind i dette!
b) Med reference til min forudsigelse kan vi godt regne med, at der ikke er tale om tekniske vanskeligheder - medmindre jeg har en informant i Danske Banks tekniske afdeling.

Årsagen til at det ikke bliver til mere den 25/6 er formentlig, at Danske Bank bare venter til de andre banker har betalt dem fra weekendens transaktioner. Så kan man køre transaktionerne - nu er der penge på kontoen.
Rent og skært vekselrytteri.
Det bliver bare ikke konstateret, fordi den 25 ikke er den dag, hvor alle betalinger skal gå via Nationalbanken.

2) Her mandag/tirsdag 2-3/7 er der igen tekniske vanskeligheder.
Men det er månedsskiftet! Derfor skal alle pengene være indbetalt til Nationalbanken om fredagen. Betalingerne skal så afvikles mandag morgen - det kan de bare ikke, for der er manko på Danske Banks konto.
Så er der ikke nogen anden udvej end:
a) Læg hele dynen af netbanker ned! Jeg mener det var 40 banker, der blev berørt.
b) Yd Danske Bank en nødforstrækning på 3-4 mia. til på fredag.
c) Hvorfor sælger Danske Bank ikke bare nogle statsobligationer i fredags? Det er sgu nok fordi de ikke har noget at sælge - heller ikke til historiens fineste priser.
d) Hvorfor låner Danske Bank ikke nogen penge af de andre banker? Det gør de så også: Tomorrow/next hæver sig om torsdagen lige akkurat op på indskudsbevisrenten. Men det bliver også sidste gang at nogen overhovedet vil låne Danske Bank fem flade øre - til i morgen.

3) Det andet man ser er de par milliarder som ryger ud om fredagen. Jeg tror faktisk ikke på, at Nationalbanken vil finde sig i igen, at blive misbrugt til at pynte på ½ års regnskabet - ikke sådan som det er sket tidligere. Bogføringen denne gang griber nu over halvårsskiftet - det bliver interessant at om Onkel Nils fastholder den beslutning!
DET GØR HAN! Læg mærke til at der pr. 30/6 er bogført 22,22 mia. i pengepolitiske udlån!
Det må skulle - om ikke andet - noteforklares i pågældende banks halvårsregnskab!

Det kunne være morsomt, at vide, hvad der egentlig er lagt som sikkerhed? Danske Banks systemiske aktier?

4) Vi kan jo se at rentestrukturen ser nogenlunde fornuftig ud - ok med rekordlave renter - men rentespændene ser ellers rimelige ud: Med undtagelse af den korte statsobligation. Altså de ultra likvide midler.
Nationalbanken har ellers interveneret med 8 mia. på valutamarkedet i JUN - ok, det kan da ses; men er ikke noget, der generer rokketanden.
Det er slet ikke nok til at forklare den ekstremt lave rente! Jo, folk vil gerne af med deres EUR; men ikke for enhver pris.

http://ing.dk/artikel/130520-skudsekund-kaos#p454527

Hvis Thomas har ret i at det hele en én stor planlagt konspiration så må man jo antage, at der er temmelig mange mennesker involveret på alle planer både i Danske Bank og SDC. Det må næsten dreje sig om mindst 100 personer vil jeg tro.

Hmm... hvor mange er egentlig gået til pressen med dette? Vi taler vel her om danmarkshistoriens største konspiration i såfald. Så hvor mange har "blæst i fløjten"? (whistleblowers)

IKKE ÉN!

Det er da mærkeligt ikke? En sådan konspiration kan bare ikke skjules og risikoen for at de involverede eller dem der har kendskab til at "noget er galt" mister deres arbejde kan slet ikke opveje hvor stort et impact dette nummer har på hele samfundet.

Så chancen for at sådan noget her kan gå godt? Tjo, den er vel ligeså stor som sandsynligheden for at 9/11 var et insiderjob hvor der også må have været tusinder af mennesker involveret på alle planer.

Men dette indlæg er vel så også bare endnu et bevis på at Thomas har ret. DUUUUHHH....

EvigLejer skrev:på alle planer både i Danske Bank og SDC.

Hvad er SDC?

peter777 skrev:Hvad er SDC?

Skandinavisk Data Center

I gamle dage kendt som Sparekassernes Datacentraler.

Cheeky spørgsmål: Har der ved tidligere indgreb fra Finanstilsynet / Finansiel Stabilitet været nogen sammenhæng mellem netbank-nedbrud og hvornår en bank har måttet lukke?

Er det ikke nærmere sådan at man ska' gå i banken om fredagen og hæve sit indestående og så ha' mønterne liggende under hovedpuden indtil det står klart om banken lukker op mandag? Weekender er farlige for bankers selvstændighed - ikke netbankernes oppetid.

Jeg kan simplethen ikke forestille mig en situation, hvor Finanstilsynet ville tillade at det blev sådan at den generelle befolkning går i panik og sætter gang i et bank-run hver gang inkompetente IT-folk klokker i det (mea culpa), et polsk gravehold pløjer en fiberforbindelse over eller DIBS fucker op på en eller anden spektakulær, overskrifts-trækkende måde.

Faktisk kender jeg en gut hos SDC, og forrige gang jeg mødte ham, så græd han lidt over at SDC's kunder var overrepræsenterede i Financiel Stabilitet (EBH, Løkken Sparekasse, Fionia, EIK). Men BEC ka' jo også godt være med (Amagerbanken, Roskilde Bank).

Nu er der jo et fortilfælde omkring - var det ikke nytår - hvor DB kunderne pludselig ikke fik deres løn - eller folk hvis arbejdsplads brugte DB til lønoverførsler.

Den gang fik EDB problemer også skylden. Men efterfølgende viste der sig store udsving på NB konti'ene.

Hvad der var årsagen til EDB problemerne denne gang skal jeg ikke kunne sige, men at DB har problemer ved månedsudgange og 1/½ år er altså set før - så hvorfor ikke igen.

Kassen er jo tom, og solide kunder er der langt i mellem - de er flyttet for længst.

Reelt set er DB fallit - det ses af regnskaberne - de lever kun på statens velvilje.

Plyds skrev:Hvad der var årsagen til EDB problemerne denne gang skal jeg ikke kunne sige, men at DB har problemer ved månedsudgange og 1/½ år er altså set før - så hvorfor ikke igen.

Jeg skal bestemt ikke kloge mig på hvordan koreografien og afviklingen af overførsler mellem banker og nationalbanken sker. Men man kan vel afvikle den slags mere eller mindre snert.

Personligt kan jeg da godt forestille mig hvis DB har et stigende incitament til at presse afviklingen af den slags kørsler, at risikoen for at tingene går i hegnet derfor er større.

Plyds skrev:Reelt set er DB fallit - det ses af regnskaberne - de lever kun på statens velvilje.

DB er i en alvorlig krise - det er der ingen tvivl om.

Jeg hæfter mig ved en anden ting, som jeg ikke har set vendt her, og det er vores ven Ole Sohn i Erhvervsministeriet. Der kom en pressemeddelelse d. 21. juni om at regeringen ville etablere et systemisk risikoråd.

Det, der ikke står som rådets ansvarsområde, er at udpege de systemiske banker. Rådets ansvarsområde er at se på systemisk risiko på sektor-niveau - hvordan risikoen reduceres.

Men der var altså en stribe get-out-of-jail-kort - udnævnelser til systemisk vigtige banker som Ole Sohn skulle uddele i forbindelse med Bankpakke 4. Dem har han ikke travlt med at få delt ud. Børsen har været fremme og plædere for at han strammer den.

Nu kan Sohn vel trække beslutningen om hvem der reelt er systemisk vigtige meget længe - med argumenter som "jo-jo, men nu har vi jo også et råd, som ser på sektoren som sådan, og ikke kun på enkelte banker". Lade DB stege i sit eget fedt mens de fyrer hver 10. og Eivind Kolding forsøger at få sat skibet på grund på en skånsom måde.

Det, som regeringen ikke siger og ikke gør, er nogen gange også vældigt interessant - og hvis Thomas har ret, så vil det jo nærmest også være dødsstødet for Danske Bank at blive udnævnt til systemisk vigtig. Med de yderligere krav til kapital- og sikkerhedsstillelse, som det nødvendigvis må føre med sig.

HenningK skrev:Cheeky spørgsmål: Har der ved tidligere indgreb fra Finanstilsynet / Finansiel Stabilitet været nogen sammenhæng mellem netbank-nedbrud og hvornår en bank har måttet lukke?

Er det ikke nærmere sådan at man ska' gå i banken om fredagen og hæve sit indestående og så ha' mønterne liggende under hovedpuden indtil det står klart om banken lukker op mandag? Weekender er farlige for bankers selvstændighed - ikke netbankernes oppetid.

Det kan du ikke - så mange kontanter ligger bankerne ikke inde med.

Desuden har Finansiel Stabilitet det med at rulle bogføringer tilbage i weekenden.
Hvorfor tror du Nykredit ser så sure ud?

HenningK skrev:

Plyds skrev:Hvad der var årsagen til EDB problemerne denne gang skal jeg ikke kunne sige, men at DB har problemer ved månedsudgange og 1/½ år er altså set før - så hvorfor ikke igen.

Jeg skal bestemt ikke kloge mig på hvordan koreografien og afviklingen af overførsler mellem banker og nationalbanken sker. Men man kan vel afvikle den slags mere eller mindre snert.

Personligt kan jeg da godt forestille mig hvis DB har et stigende incitament til at presse afviklingen af den slags kørsler, at risikoen for at tingene går i hegnet derfor er større.

Plyds skrev:Reelt set er DB fallit - det ses af regnskaberne - de lever kun på statens velvilje.

DB er i en alvorlig krise - det er der ingen tvivl om.

Jeg hæfter mig ved en anden ting, som jeg ikke har set vendt her, og det er vores ven Ole Sohn i Erhvervsministeriet. Der kom en pressemeddelelse d. 21. juni om at regeringen ville etablere et systemisk risikoråd.

Det, der ikke står som rådets ansvarsområde, er at udpege de systemiske banker. Rådets ansvarsområde er at se på systemisk risiko på sektor-niveau - hvordan risikoen reduceres.

Men der var altså en stribe get-out-of-jail-kort - udnævnelser til systemisk vigtige banker som Ole Sohn skulle uddele i forbindelse med Bankpakke 4. Dem har han ikke travlt med at få delt ud. Børsen har været fremme og plædere for at han strammer den.

Nu kan Sohn vel trække beslutningen om hvem der reelt er systemisk vigtige meget længe - med argumenter som "jo-jo, men nu har vi jo også et råd, som ser på sektoren som sådan, og ikke kun på enkelte banker". Lade DB stege i sit eget fedt mens de fyrer hver 10. og Eivind Kolding forsøger at få sat skibet på grund på en skånsom måde.

Det, som regeringen ikke siger og ikke gør, er nogen gange også vældigt interessant - og hvis Thomas har ret, så vil det jo nærmest også være dødsstødet for Danske Bank at blive udnævnt til systemisk vigtig. Med de yderligere krav til kapital- og sikkerhedsstillelse, som det nødvendigvis må føre med sig.

Tak for henvisningen.

Risikorådet

1. Der etableres et systemisk risikoråd i Danmark.

2. Rådet identificerer og overvåger systemiske risici i Danmark. Rådet kommunikerer sine observationer, advarsler og henstillinger til relevante parter, primært Finanstilsynet, Nationalbanken og – hvis der skal udformes lovgivning – til regeringen. Rådets udtalelser er som udgangspunkt offentlige.

3. Rådet er alene rådgivende, hvorfor etableringen af rådet ikke ændrer ved de berørte myndigheders nuværende kompetencer. Såfremt en henstilling ikke følges, skal der offentligt redegøres for baggrunden herfor i overensstemmelse med følg-eller-forklar princippet. Såfremt der er tale om en fortrolig henstilling, vil redegørelsen alene skulle rettes til rådet.

4. Rådet sammensættes af to repræsentanter for Nationalbanken (formand), to repræsentanter for Finanstilsynet, tre repræsentanter for de økonomiske ministerier samt tre uafhængige eksterne eksperter med viden om finansielle forhold. De økonomiske ministerier (Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet) og Finanstilsynet har ikke stemmeret (men alene taleret) i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Nationalbanken og de eksterne eksperter kan stemme i alle sager. Rådet stræber efter konsensus. I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være udslagsgivende.

5. Rådet sekretariatsbetjenes af Nationalbanken. De økonomiske ministerier og Finanstilsynet deltager i sekretariatet.

6. Rådet udtaler sig om finansielle forhold, herunder finansiel regulering, som efter rådets vurdering kan lede til systemiske risici og derved true den finansielle stabilitet og kommer med henstillinger om initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske risici. Rådet vil ikke skulle adressere udviklingen i den generelle økonomiske politik (fx finans-,skatte- og pengepolitik) eller sektorpolitik uden for det finansielle område.

7. Rådet høres om eventuelle henstillinger og advarsler fra ESRB.

8. Rådet har adgang til relevante informationer fra offentlige myndigheder, herunder Nationalbanken, om det finansielle system.

9. Rådet kan specifikt – jf. også de nye instrumenter i CRD-IV – komme med henstillinger om initiativer
vedrørende bl.a.:
- Den modcykliske kapitalbuffer, kapitalbevaringsbufferen m.v.,
- Risikovægte på kreditinstitutters eksponeringer mod ejendomssektoren, regler for opgørelse af kreditinstitutters solvensbehov, indhold af forsikringsselskabernes egen risikovurdering m.v.,
- Oplysningskrav for kreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v.,

- Krav til kreditinstitutters finansiering og likviditet,

- Indførelse af gearingsmål,

- Eksponeringer til bestemte sektorer,

- Krav til gennemsigtighed og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med systemiske risici på kapitalmarkederne.

10. Rådet nedsættes via en ændring af lov om finansiel virksomhed. Rådet evalueres senest 3 år efter etablering på basis af de hidtidige erfaringer med rådets funktion og den internationale udvikling.

Dvs. Bankerne har INTET at skulle have sagt. Regeringen har ikke stemmeret i sager rettet mod regeringen.
De facto er det kun nationalbanken og de uafhængige eksperter, der har noget at skulle have sagt.

Såvidt jeg forstår, så oprettes en lignende dims i alle andre EU-lande.

Makroprudentielle råd

Jeg har siden reglerne for pensionskassernes overlevelsestabeller haft en mistanke om en koordineret indsats fra EU.

For det andet er der indarbejdet mulighed for, at der nationalt, for at adressere
systemiske risici, kan fastsættes midlertidige skærpede krav på en række områder. Det
vedrører konkret:

1. Bankernes kapital,

2. Grænser for store engagementer,

3. Størrelsen af kapitalbevaringsbufferen,

4. Likviditet,

5. Risikovægte vedr. udlån til boliger og erhvervsejendomme,

6. Eksponeringer mellem finansielle virksomheder, og

7. Supplerende oplysningskrav.

Midlertidige krav - min bare ...
ad 6) Crossholding.
ad 3) Dvs. det bankerne kalder ikke udbetalt udbytte. På dansk: Banker kan i fremtiden aldrig igen udbetale udbytte.

Vedr. Sverrig:

Herudover har den svenske regering annonceret, at man vil indføre et ekstra kapitalkrav
for de fire store systemisk vigtige banker i Sverige.

Farvel Nordea - du er død.

Konkret forventes der i løbet af 2012 vedtaget regler om, at de systemisk vigtige banker pålægges et krav om egentlig kernekapital (CET1) på 10 pct. pr. 1. januar 2013 og 12 pct. pr. 1. januar 2015. Der er således tale om et væsentligt ekstra kapitalkrav for de største svenske banker i forhold til Basel III. Tillægget er på 3 pct. i 2013 og 5 pct. 2015 i forhold til Basel-standarderne.

Helt død - man vil ikke have at fremmede mønter fnasker.