Nu vrøvler Matthias Grøndal (JP)

Safe heaven?

Han burde have fundet ud af på indeværende tidspunkt skyldes at ingen vil købe de danske realkreditobligationer, hvorfor der er en betydelig efterspørgsel efter danske statsobligationer.
Den rente kan realkreditten kun holde nede ved at købe egne udstedelser - evt med Nationalbanken som mellemfinansiering.

Det seneste kneb med at låne Danske Bank penge (til 0,7%) for at købe BRF obligationer. det betyder jo, at der skal laves nogle statsobligationer, som der er rigelig afsætning på fordi ingen investor vil købe flexlort.

abbaratet skrev:Jeg er helt med på at det er tilfældet for flexlortet, men de fastforrentede obligationer kan da stadig afsættes, eller hvad?

Altså de gamle fast forrentede konvertible obligationer, de kan godt sælges; men du må jo se fordelingen.

pr. 3 kvartal 2011 var der 320 mia. ud af 1400 mia. fast forrentede annuiteter. Vi er vel nede på en obligationsmasse som ligger på begyndelsen til midt i 1990'erne. Flexlort og afdragsfrie er uinteressante set fra et investorsynspunkt.

abbaratet skrev:Jeg har egentligt et spørgsmål mere. Når flexlortet vælter, og kridterne går på røven, så vil de jo være nødsaget til at hæve bidragssatsen voldsomt. Min frygt går på at de lånere der har fast forrentet (mig deriblandt) via bidragssatsen vil komme til at betale for flextumperne.
Omvendt ser vi jo nu bla. RD differentiere på bidragssatsen for afdragsfrie og flexlån (evt kombi) i forhold til fast forrentede med afdrag, hvilket dog skulle være problematisk i forhold til realkreditloven. (jeg ser det nu bestemt som positivt at jeg ikke skal betale samme bidragssats som flextumperne).
Nu til mit spørgsmål:
Har man som fast forrentet låner nogen form for beskyttelse i forhold til at blive revet med i faldet af flexerne via en øgelse af bidragssatsen når felxlånerne krakker kreditselskabet, ud over at sørge for ikke at være låner hos en krakket kridte når det sker?

Det, der vil ske er at de faste lån vil blive udskilt fra flexlånene, fordi de lån kan rekonstrueres. Det er sådan man har gjort i alle andre tilfælde. Isolere de gode lån - og så evt. sælge dem fra - med evt. reserver.
Bl.a. fordi en fast forrentet konvertibel annuitet kan indfries på pålydende på anfordring.

Som det er nu, så betaler de gode lån formentlig via mere eller mindre perfide bogholderitekniske kneb for MEGET i administrationsbidrag - bl.a. fordi kridter ikke frivilligt nedsætter administrationsbidraget i takt med at lånet rykker ind i sikkerhed - og det på en ejendom, der er steget i værdi i forhold til for 10 år siden.
Den kursgevinst er jeg så ikke så sikker på, for de gode annuiteter er formentlig indlåst i pensionskasserne - og kasserne er ikke så pressede - endnu - at de skal likvidere hold-til-udløb beholdningerne.

Hele ideen med hold-til-udløb er en parodi når det drejer sig om realkreditobligationer. Sandheden er jo, at realkreditobligationer (dvs. annuiteterne) de får aldrig lov til at nå udløb.