Finanstilsynet og platugler

Det centrale i de nye regler er, at udlån til nødlidende ejendomskunder fremover skal nedskrives til ejendommens værdi. Det samme gælder udlån, hvor der er anvendt særligt risikable forretningsmetoder som for eksempel parkeringshandler, hvor nødlidende udlånsengagementer bliver overdraget til andre kunder på favorable vilkår.

§ 10. Under aktivpost 6. Obligationer til dagsværdi føres børsnoterede obligationer og andre fordringer, der prissættes på aktive markeder, og som måles til dagsværdi, jf. dog § 7. Egne obligationer kan ikke indregnes som aktiv, jf. § 49, stk. 2. Børsnoterede obligationer og andre fordringer, der prissættes på aktive markeder, og som måles til amortiseret kostpris, jf. § 45, føres under aktivpost 7. Obligationer til amortiseret kostpris.

§ 16. Under aktivpost 17. Aktiver i midlertidig besiddelse føres materielle anlægsaktiver eller grupper af anlægsaktiver samt dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt hvis
1) virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne,
2) aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi og
3) aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder.

Stk. 5. Uanset stk. 1 skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 4. Hvis der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver omfattet af stk. 3 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne nedskrivninger må ikke tilbageføres.

Stk. 2. Ingen aktiver kan klassificeres som hold-til-udløb aktiver og måles til amortiseret kostpris efter stk. 1, hvis virksomheden i regnskabsåret eller i 2 umiddelbart forudgående regnskabsår før udløb har solgt eller omklassificeret hold-til-udløb aktiver for mere end et ubetydeligt beløb.

Stk. 2. Ved individuel vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse i det mindste at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder
1) låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder,
2) låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter,
3) virksomheden yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller
4) det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion.

Stk. 6. Opgørelsen af nedskrivningerne på en gruppe af udlån og tilgodehavender, hvor der på de enkelte lån i gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, jf. stk. 2, kan foretages statistisk. Det er en forudsætning herfor, at det ud fra statistiske hensyn kan vurderes, at en sådan fremgangsmåde fører til samme eller mere præcise resultater vurderet ud fra principperne i stk. 3-5 af den samlede nedskrivning på gruppen end en opgørelse enkeltvis af nedskrivningerne på udlån og tilgodehavender i gruppen.

11. Nogle privatkunder har en formue, som er negativ, når alle aktiver gøres op til dagsværdier. Hvis rådighedsbeløbet samtidig vurderes at være utilstrækkeligt, er kunderne som udgangspunkt i betydelige økonomiske vanskeligheder. Dette gælder uanset, at sådanne kunder hidtil har overholdt deres forpligtelser, hvis der er betydelig risiko for, at pengeinstituttet vil komme til at lider tab.

Rådighedsbeløbets størrelse kan skønnes ud fra ændringer i kundens situation siden bevillingstids-punktet. Det skal være forudsat, at kundens variabelt forrentede lån omlægges, så kunden tilbagebetaler alle sine kreditorer med en fast rente. Kundens gæld til alle kreditorer forudsættes at skulle afvikles over en periode, som ikke er usædvanlig ved finansiering af de pågældende aktiver. Gæld, som ikke finansierer aktiver, (fx forbrugslån) forudsættes at skulle afvikles over en kortere periode, som ikke er usædvanlig, og som ikke overstiger 10 år. Der må kun forudsættes stigninger i kundens indtægter, hvis disse er sandsynliggjort, fx på grund af kundens færdiggjorte uddannelse. Der skal tages højde for alle kundens forventede fremtidige udgifter. Er der betydelig usikkerhed om rådighedsbeløbets størrelse og som følge deraf betydelig usikkerhed, om der er indtruffet OIV, kan pengeinstituttet ikke nøjes med et skøn men skal foretage en ny beregning.

16. Hvis pengeinstituttet får viden om, at en anden af kundens kreditorer helt eller delvist finansierer ydelser til foranstående panter eller helt eller delvist indfrier kundens kreditorer for at afværge konkurs, tvangsauktion, retslig inkasso, rekonstruktion o.l., er der indtruffet OIV for kunden.

21. Vælger pengeinstituttet at finansiere ydelser til foranstående panter eller helt eller delvist at ind-fri en kundes kreditorer for at afværge konkurs, tvangsauktion, retslig inkasso, rekonstruktion o.l., er der indtruffet OIV for kunden.

23. Yder pengeinstituttet i betydeligt omfang eller gentagne gange kunden henstand, løbetids-forlængelser eller kreditudvidelser, fordi alternativet er kundens kontraktbrud i overensstemmelse med § 52, stk. 2, nr. 2, er der indtruffet OIV for kunden.

Hvis pengeinstituttet overtager et udlån, der er rekonstrueret eller akkorderet, og pengeinstituttet ikke inden rekonstruktionen eller akkorden havde et udlån til kunden, er udlånet ikke omfattet af OIV.

34. Når et pengeinstitut har et efterstillet pant i en ejendom, kan der være tilfælde, hvor det er sandsynligt, at pengeinstituttet ved en eventuel kommende tvangsauktion ikke kan eller vil overtage ejendommen, uanset at en værdiansættelse af ejendommen i overensstemmelse med punkt 43 viser, at pantet har en værdi for pengeinstituttet. Erfaringen er, at der i disse tilfælde i praksis ofte ikke er købere til ejendommen til dagsværdien opgjort i overensstemmelse med punkt 43. Pantet kan derfor kun tillægges værdi ved pengeinstituttets nedskrivningsberegning, hvis det er sandsynliggjort, at tredjemand vil købe ejendommen til mindst den pris, som er forudsat i nedskrivningsberegningen.

35. Et tilbud på en ejendom eller en anden sikkerhed skal være reelt og bindende, og tilbudsgiver skal være kreditværdig, før sikkerheden kan indregnes i nedskrivningsberegningen efter det afgivne tilbud. Er der i købstilbuddet opstillet betingelser eller forudsætninger, der kan medføre en lavere pris eller usikkerhed om betalingen for sikkerheden, skal der tages højde for dette i nedskrivningsberegningen. Hvis der er tale om et erhvervsengagement, skal køberen være uafhængig af sælgeren koncern for, at tilbuddet kan anvendes til at værdiansætte sikkerheden i nedskrivningsberegningen. Dette gælder dog ikke, hvis det er et utvivlsomt økonomisk solidt koncernforbundet selskab eller en utvivlsomt økonomisk solid ultimativ ejer, der afgiver tilbuddet, og tilbudsgiveren efter erhvervelsen fortsat er utvivlsomt økonomisk solid.

36. Hvis pengeinstituttet får viden om, at der er modtaget et tilbud på en stillet sikkerhed, der er mindre end den værdi, som sikkerheden er opgjort til i nedskrivningsberegningen, skal det være sandsynliggjort, at værdien af sikkerheden i nedskrivningsberegningen ikke er sat for højt.

43. Ejendomme skal ved nedskrivningsberegningen sættes til dagsværdien, som er den pris, hvortil ejendommen skønnes at kunne sælges ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig, villig kø-ber inden for 6 måneder. Dette afviger fra både en tvangsrealisationsværdi og en ”langsigtet værdi”, som måske først vil kunne opnås efter en længere årrække og måske kun under visse antagelser.

I situationer, hvor der er indtruffet OIV for et udlån, og hvor der samtidig er en ikke udnyttet del af et lånetilsagn eller en kassekredit, som instituttet er afskåret fra at hindre kunden i at udnytte, opfylder den ikke udnyttede del af lånetilsagnet eller kassekreditten som udgangspunkt kriterierne
for at være en tabsgivende kontrakt. Instituttet skal derfor i denne situation foretage en samlet vurdering af udlånet og den ikke udnyttede del af lånetilsagnet eller kassekreditten. Instituttet skal fastlægge diskonteringsrenten som et vægtet gennemsnit af diskonteringsrenten for udlånet og diskonteringsrenten for den tabsgivende kontrakt samt fordele en eventuel nedskrivning/hensættelse pro rata mellem en nedskrivning på udlånet og en hensættelse på den tabsgivende kontrakt, hvis der ikke er konkrete forhold, der tilsiger en anden regnskabsmæssig fordeling end pro rata, eksempelvis ved at sikkerheder alene er stillet til sikkerhed for udlånet, men ikke for den tabsgivende kontrakt.