Bankerne ult Feb 2012

Lad os lige prøve at samle lidt sammen:

Moody's vil nedgradere danske banker med 3 hak - undtagen Nordea, der heller ikke er en dansk bank.
Altså, når man ikke engang kan betale folk for at sige noget pænt om en, så ....
Det ved investorerne jo også godt.

nøl

Her er pointen:

Moody's har tidligere givet klart udtryk for at SIFI-stemplet automatisk medfører en højere rating. Til gengæld medfører udnævnelsen af banker som systemisk vigtige også ekstra kapitalkrav. Det er dog uvist, om ratingfordelen ved SIFI-stemplet opvejer omkostningerne til den ekstra ansvarlige kapital.

Det er jo lige det, disse "systemisk vigtige" banker IKKE kan: De kan ikke rejse mere kapital!
Der er kun ét sted og hente mere kapital: Staten.
Det vil nok også ske; men ikke på de betingelser bankerne forestiller sig: Der bliver tale om, at de bestående aktionærer mister deres penge. Den er formentlig den model man roder med i øjeblikket.

Vil bør hæfte os ved Onkel Nils bemærkning for et par år siden, da han omtalte den første bankpakke: Aldrig nogensinde igen vil der komme så omfattende en garanti fra staten. Nu plejer Onkel Nils at mene det, han siger.

Danske Bank skulle have - for første gang i længere tid - optaget en usikret 3 måneders kredit; men til en rimelig høj rente: Vi kan ikke se det endnu på rentegrafen.

De banker, der ellers er blevet nedgraderet er tilsyneladende landbrugsbanker: Vestjysk Bank, Sydbank, Spar Nord - og hvad vi eller har af pløjejord i hovedet - Jyske Bank.

Der er tilsyneladende to problemstillinger:

1) Danske Bank - en uddybning skulle være overflødig - men Danske Bank er ikke specielt eksponeret overfor landbruget.

2) Landbruget, hvor den samlede bank og realkreditgæld er på - ska vi sige - 350 mia.
Landbruget skal have en løsning; men det bliver ikke en løsning, der redder bankerne. Landbrugslånene skal nok blive løftet ud af bankernes regi; men kun i et omfang, som kan bringes i harmoni med en rimelig effektiv landbrugsdrift.
Der er dels tale om, at ved de opskruede jordpriser, så måtte landmændene gældsætte sig yderligere ved større investeringer for at kunne have et håb om at betale for den dyre landbrugsjord.

Helt, helt klassisk!

Det, det drejer sig om - set fra et samfundsperspektiv - er at driften skal opretholdes på NETOP de overforgældede brug, for de har et håb om at udnytte de stigende landbrugspriser, således, at der kommer et overskud før forrentning og afskrivninger. Eller sagt på en anden måde: Det ville være åndssvagt at nedlægge NETOP de brug.
Investeringerne kan næppe genvindes; men der kan da komme et lille bidrag.

Disse overinvesterede brug skal så finansieres med nogle statslån knyttet til ejendommen, så der er en chance for at de kan handles i fremtiden - samtidig skal det ikke være en foræring til disse bønder: De kan få udkommet - ja; men det er ikke en gavebod.

Det er det heller ikke for bankerne: Bankerne skal ikke bare kunne lempe deres suspekte valutaspekulationer af på staten. Derfor blev bankerne (og kreditforeningerne) tvunget til at anvende hektarværdier i nogenlunde overensstemmelse med indtjeningspotentialet.
Det har naturligvis medført nogle hak i trompeten - forstod Du den? Frösig? Vi har fundet ud af dine små valutaswap julelege - og dine fri-fantasi-værdiansættelser.

Altså hvis og når staten skal gå ind og redde, så sker det på betingelser.

Staten vil IKKE redde f.eks. Sydbank (vi kunne også have nævnt Vestjysk bank og Spar Nord) ved at hive udlån over i en statslig ordning - hvorved likviditet og solvens ville se strålende ud.
Nej: Først skal bankerne tage deres del af tabene - for bare lige at bringe "egenkapitalen" ned på et fornuftigt niveau.
Så kan man tage stilling til, hvor meget banken skal have tilført af ny kapital for at der kommer en eller anden form for balance mellem egenkapital og udlån (nu reduceret med visse landbrugsudlån).

Så skal vi se på: Kan disse banker rejse den fornødne kapital? Eller skal staten ind - som i fusionen mellem Vestjysk og Aarhus Lokalbank - og tilføre den nødvendige kapital? Det sidste bliver nok tilfældet på et eller andet tidspunkt.

I den forbindelse skal man se på hvilke banker der med rimelighed kan siges at være levedygtige - eller som skal fusioneres - evt. via Finansiel Stabilitet.

Landbrugene skal også ned i størrelse.

Danske Bank har lige udstedt 1 mia. EUR til 3,875% i 5 år.

Så det er ikke helt rigtigt at de ikke kan låne.

http://www.xe.com/news/2012/02/21/2487365.htm?utm_source=RSS&utm_medium=TL&utm_content=NOGEO&utm_campaign=News_RSS_Art4

Johs skrev:Danske Bank har lige udstedt 1 mia. EUR til 3,875% i 5 år.

Så det er ikke helt rigtigt at de ikke kan låne.

http://www.xe.com/news/2012/02/21/2487365.htm?utm_source=RSS&utm_medium=TL&utm_content=NOGEO&utm_campaign=News_RSS_Art4

Og hvad er deres F5 igen?

Lavere, men der er jo også sikkerhed i ejendommene

Men det viser at der i hvert fald er nogle investorer som ikke mener at Danske Bank er insolvent/fallit eller hvad der ellers jævnligt påstås (her)

Johs skrev:Lavere, men der er jo også sikkerhed i ejendommene

Men det viser at der i hvert fald er nogle investorer som ikke mener at Danske Bank er insolvent/fallit eller hvad der ellers jævnligt påstås (her)

Så man vægter involvente boligejere hvis gæld stiger og stiger som en større garant end en bank.

Njaar

Som F5 investor har du jo også et krav på Realkreditinstituttet (Banken vel også?).

Så realkeditobligationer vil jo altid have en lavere rente.

Altså hvis man ser på renteniveauet rundt omkring i Europa og USA, så må det vel betragtes som en overordentlig høj rente de må betale for den mia €.

Tjaa, kommer selvfølgelig an på øjnene som ser

Men tyder ikke på at de er specielt konkurstruet...

Renten er på niveau med statsobligationer fra Spanien. Og under italienske statsobligationer (og selvfølgelig Portugal, Irland, Grækenland)

Johs skrev:Lavere, men der er jo også sikkerhed i ejendommene

Men det viser at der i hvert fald er nogle investorer som ikke mener at Danske Bank er insolvent/fallit eller hvad der ellers jævnligt påstås (her)

Det kommer jo an på, hvordan man ser på tingene.

Fsva. Danske Bank, så kan de altså låne i markedet til lidt under 4%, og for de penge køber de så flexobligationer der med lidt held giver et afkast på 1 - 1½%. Den trafik går jo ikke i længden.

Men egentlig kan vi jo være ligeglade med hvordan bankerne funder sig, såfremt de deriver en både samfunds- (og på andre måder) ansvarlig forretning. Det er der så en del, der ikke gør! Og ikke har gjort længe.

Det kan være, at Danske bank er reddet af de mange milliarder staten har bidraget med på forskellig vis - det kan også være at den ikke er. Der foretages i det mindste så mange krumspring, at der må være indlysende for det fleste, at tingene ikke er normale = der er store problemer.

Det samme gælder jo fsv. kreditforeningerne, som nu alle som en sidder i den klemme, at alle de nye lånetyper kræver stadig stigende sikkerhedsstillelser pga. de faldende boligpriser. Som oftest er det lån der stilles som sikkerhed, men lånte penge er jo ikke gratis. Og her er det ikke mindst interessant, om vi alle betaler for merudgiften via forhøjet bidrag, eller om de ekstra udgifter til sikkerhedstillese på de nye lånetyper, kun betales via forhøjet bidrag hos de lånere?

Under alle omstændigheder, så kan man bare konstatere, at alt bøvlet, boligboblen, osv. kunne være undgået ved at man ikke havde indført SDO og SDRO, men bibeholdt de gode gamle annuiteter, som der stadig er stor efterspørgsel på hos investorene, pga. den høje gennemsigtighed, høj sikkerhed, og fornuftigt afkast.

Plyds skrev:
Fsva. Danske Bank, så kan de altså låne i markedet til lidt under 4%, og for de penge køber de så flexobligationer der med lidt held giver et afkast på 1 - 1½%. Den trafik går jo ikke i længden.

Enig, men det ved vi jo heller ikke om de gør. I det omfang de køber 1-årige vil de nok også være fundet på andre måder (lavere rente)

Jeg tror ikke rigtigt på teorien om at DB skulle støtteopkøbe flexerne. Som en anden nævnte hvorfor så presse den helt ned i 1% ? Hvorfor ikek nøjes med 2%. Der er sgu pokker til forskel på afkastet for DB.

Plyds skrev:
Det kan være, at Danske bank er reddet af de mange milliarder staten har bidraget med på forskellig vis - det kan også være at den ikke er. Der foretages i det mindste så mange krumspring, at der må være indlysende for det fleste, at tingene ikke er normale = der er store problemer.

Det her lån er vel ikke et krumspring. Og at de benytter sig af ECB / Nationalbankens faciliteter vel heller ikke.

Plyds skrev:
Under alle omstændigheder, så kan man bare konstatere, at alt bøvlet, boligboblen, osv. kunne være undgået ved at man ikke havde indført SDO og SDRO, men bibeholdt de gode gamle annuiteter, som der stadig er stor efterspørgsel på hos investorene, pga. den høje gennemsigtighed, høj sikkerhed, og fornuftigt afkast.

Synes du blander det lidt sammen. Anuitetslånene er jo også SDO/SDRO. Og Flexerne fandtes jo allerede før SDO/SDRO ?

SDO/SDRO blev indført på baggrund af et EU direktiv. Ikke fordi Realkreditinstitutterne gerne ville have det.

Johs skrev:
Jeg tror ikke rigtigt på teorien om at DB skulle støtteopkøbe flexerne. Som en anden nævnte hvorfor så presse den helt ned i 1% ? Hvorfor ikek nøjes med 2%. Der er sgu pokker til forskel på afkastet for DB.

Fordi, hvis renten stiger ret meget over 1%, så knækker deres flextumper. Det kan jeg garantere dig for, at de ved alt om, de har dem jo også i vidt omfang som bankkunder.

Den eneste måde de kan klare sig uden om enorme nedskrivninger på privatkunder er ved hverken af kræve rente eller afdrag - når folk ikke har nogen forpligtigelser, så kan de jo ikke misligholde dem.
Nu kan jeg ikke huske hvad administrationsbidraget er i denne uge - men for debitor er 1% en høj rente, fordi administrationsbidraget kommer oveni - og selv om procenten er lav, så er gælden så stor, at 2% svarer til 4% i forhold til den gæld boligejeren reelt kunne klare.

Du skal lige tænke på, at det ikke er de aktuelle ejendomspriser, der er relevante.

Dertil kommer så også at kreditforeningen formentlig har garanteret for skiven mellem 60-80% - og derfor får administrationsbidraget derfor.

Det er nok også årsagen til at Danske Bank ikke kan gå ind på Nykredits to-lags belåning. NYK/TOT ser jo aldrig den yderste del af administrationsbidraget alligevel - det gør Danske Bank/RD misfostret.

Vi bliver nok ikke lige enige her. Jeg siger ikke at boligpriserne ikke kan falde. Eller at banker vil komme i problemer osv.

Men så længe en meget stor del af Danskerne bruger mange penge på "fråds" så er jeg ikke bekymret for om de kan betale en flexrente på 2%. Eller 3% for den sags skyld.

Men det er klart at der er en smertegrænse et sted.

Johs skrev:Vi bliver nok ikke lige enige her. Jeg siger ikke at boligpriserne ikke kan falde. Eller at banker vil komme i problemer osv.

Men så længe en meget stor del af Danskerne bruger mange penge på "fråds" så er jeg ikke bekymret for om de kan betale en flexrente på 2%. Eller 3% for den sags skyld.

Men det er klart at der er en smertegrænse et sted.

Det er ikke et spørgsmål om at blive enige: Det er, at du udbreder bevidst urigtige formodninger. Rent og skært uhæderligt spam.

Men jeg var ikke klar over at I også dagligen bliver kaldt til regnskab med henblik på en statslig overtagelse.

Hvis du har dokumentation for at en overvældende flertal af flexlånere ikke kan klare en stigning fra 1% til 2% (+ bidrag) på deres realkreditlån må du gerne henvise til det. Og det skal jo være en del før bankerne frivilligt presser renten ned på 1%

Hvis ikke så er det vist os begge 2 som har formodninger

Johs skrev:Hvis du har dokumentation for at en overvældende flertal af flexlånere ikke kan klare en stigning fra 1% til 2% (+ bidrag) på deres realkreditlån må du gerne henvise til det. Og det skal jo være en del før bankerne frivilligt presser renten ned på 1%

Hvis ikke så er det vist os begge 2 som har formodninger

Du skal overhovedet ikke bryde dig om at afkræve mig noget som helst! Skrub du bare af! Hvad bilder du dig ind?