Så er der tilbud på landbrugskunder

Det er jo den klassiske problemstilling:
I gode tider med gode priser, så investerer bønderne røven ud af bukserne i grådighed - i maskiner - i bygninger og i jord (nu kan man nemlig dyrke mere jord med samme arbejdsindsats). Det betyder stigende jordpriser, højere belåning.
Det giver alt andet lige en større produktion, hvilket betyder lavere priser, da efterspørgslen efter landbrugsvarer er stiv.
Det gør naturligvis, at de foretagne investeringer ikke kan svare sig og man går konkurs.

Sådan går det ikke hver gang; men HVER ENESTE gang!

Nu er dansk landbrugsproduktion så forholdsvis lille, at man ikke kan påvirke markedsprisen noget videre, hvilket kun er godt, for så får man fordelen af de stigende fødevarepriser, der kommer af at f.eks. Kina ikke kan presse hektarudbyttet op; men befolkningen retter efterspørgslen mod ædlere fødevarer som flæsk og mejeriprodukter - hvilket betyder at import bliver nødvendig - og det i helt afsindige mængder.

Det er så plussiden; men hvad gør man så ved dem, der har knækket nakken?
Tjo; man bliver nød til at se på hvad den enkelte bedrift kan indtjene under nogenlunde normale forhold med realistiske priser.
Så redder man de nogenlunde fornuftige, hvor den samlede gæld kan nedskrives og der kan træffes en ordning - altså dér hvor det kun er banken, der er gået bersærk.

Mors er et udmærket prøveområde for at man kan få overblik over hvor stort problemet er.

Den klassiske løsning omfatter langfristede 1. prioritets statslån, der kan følge ejendommen, hvis/når den sælges - for at undgå foræringer, når/hvis jordpriserne igen går op.
Jeg mener de sidste statslån, fra dengang det gik galt sidst, er afviklet for et par år siden.

Det er et tungt og langsommeligt arbejde med gennemgang gård for gård. Sammenlægning af gårde, hvis driftsherren ikke er den rette til at sikre en fornuftig drift.

Men hvad, det er sådan det erhverv virker.
Men Henning har ret i, at det er væsentligt, at det arbejde sættes i gang under denne regering.

Man hører tit om Kanslergadeforliget og den efterfølgende KK Steinkes socialreform; men den anden side var, at Venstre fik en landbrugsordning.

Det er det billede, der tegner sig nu: Helle T har ideligt citeret Stauning - jeg tror ikke det er tilfældigt.

peter777 skrev:Vil det sige, at landbruget reelt lejer sig ind på sin egen jord hele livet? Ja, jeg har ingen videre indsigt i landbrugsfinansiering som I kan høre.

Ja, det kan du godt kalde det; men når lånet følger ejendommen, så har du muligheden for at handle ejendommen - og dermed få lagt brugene sammen til de enheder, der kan svare sig rent driftsmæssigt.
Samtidig har man på forhånd inddraget spekulationsgevinsterne, når priserne stiger igen.

Man kan sige, hvad man vil om løsningen; men den har gjort, at man har fået en rationel landbrugsdrift og dermed en rentabel eksport og rimelige hjemmemarkedspriser.
Andre steder har man ladet bankerne tage tabene, hvorefter de står med nogle urentable bedrifter, som ikke kan sælges. Læs f.eks. "Vredens Druer".
Der er ikke nogen tvivl om, at det havde været at foretrække at Staten havde grebet ind så de familier kunne være blevet på gården med et absolut marginalt driftsudbytte indtil de kunne have fået beskæftigelse andet steds.
Det giver en mere kontrolleret afvandring fra landbruget.
Det er givet at Joads ville blive tvunget ud på et tidspunkt - og jorden overtaget af naboen. Priserne var der ikke noget at gøre ved.

Ja selvfølgelig er der et element af moral hazard; men når man ser på konsekvenserne for den enkelte landmand, så tror jeg ikke, man kan sige, at der ikke er nogen ulemper, når det går galt.

Betegnende nok viser det sig, at disse støtteordninger er ved at være afviklede - når det går galt næste gang.

Jeg betragter det som en helt rationel saneringsmekanisme, hvor vi skal have trængt ineffektive landmænd ud af branchen. Der er jo også tab på konkurser i håndværksvirksomheder.

Pointen kan du aflæse her:

Svineeksporten

Prøv at lægge mærke til stigende eksport til stigende priser! Her er tale om en samfundsmæssig investering, der kan svare sig.