Her er jeg enig med Rangvid

Det tog sin tid inden du fandt ud af det.

Mage til syg fremstilling:

Cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk medgiver, at bankerne op til finanskrisen gav for mange lån.

- Set i bagklogskabens lys blev der lånt for mange penge ud - primært til virksomheder, som ikke burde havde haft et lån. Det er nok en konsekvens af, at renten var så lav, og at efterspørgslen efter bankfinansiering derfor var meget høj, mener han.

Men jo, det er jo det jeg har sagt:

Professor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid mener, at opgørelsen er slem, når danske bankkrak sammenlignes med de øvrige nabolande i Norden.

- Det er ofte blevet nævnt, at krisen kom udefra. Men vi kan jo altså konstatere, at de danske banker kom væsentligt dårligere gennem krisen end bankerne i Sverige, Norge og Finland, som jo blev ramt af det samme internationale chok.

- Skal man pege på en hovedårsag, må det være boligboblen og den tilhørende voldsomme udlånsvækst, som de danske banker præsterede frem til 2007, påpeger han.

Den katastrofe er ganske af egen tilvirkning.

Jamen der er da ingen tvivl om at VK + O spillede hasard med Danmarks økonomi, og så stort på de nationaløkonomiske vækst teorier. Blandt andet ved ikke at stramme op på finanspolitiken da væksten buldrede derudad. Men blot fortsatte med at lægge ved til bålet.

Og som de fleste herinde jo er enige i, så var beslutningen om fastfrysningen af ejendomsværdiskatten jo et eklatant selvmål i den henseende.

Isoleret set, kunne man godt i 2002 fastfryse ejendomsværdiskatten, men beslutningen om at forlænge den, ud over år 2006, var på det tidspunkt både samfundsskadeligt, populistisk, og grænsende til landsskadelig virksomhed. Og der sidder 2 personer med ansvaret for den misere, nemlig Anders Fogh og Claus Hjort.

Når man gennemføreer en så radikal politik som at fastfryse en skat i et fast kronebeløb, uden at have en fastlagt plan for både ophævelse, OG hvordan den skal indfases igen, er så kritisk i lovgivningsforhold, at det burde være blevet påpeget allerede dengang.

Var fastfrysningen ikke blevet indført, så ville det jo i høj grad have været tvivlsomt, om folk havde købt ejendomme til over 3 mio kr. i årene 2006-2008, i betragtning af at en ejendomsvurdering over 3 mio kr. ville udløse en beskatning på 3 % af værdien over 3 mio kr. Og det ville uden tvivl få folk til at overveje en ekstra gang, om privatøkonomien kunne holde til dette, og om ejendomsværdien var reel nok, og ikke blot pumpet op.

Så skal man pege på én faktor der har haft massiv ødelæggende effekt, må det være denne fastfrysning.

At boligejerne så, siden 2002, i gennemsnit har modtaget ekstra skattebesparelser på 3 mia kr., årligt, uden at de er blevet opkrævet på anden måde, viser også at den daværende beslutning var fatal.

Den gyldne regel er jo at man stramme op på finanspolitikken, når væksten buldrer derudad, for at forhindre overophedning. Men det så AFR jo stort på i sin jagt på kors og bånd og stjerner, og et nyt job.

I dag påstår man så at en ophævelse af fastfrysningen vil betyde en katastrofe for boligejerne. Spørgsmålet er om denne katastrofe ikke allerede er indtruffen ? og Om det ikke blot vil være et oplagt tidspunkt at ophæve fastfrysningen, og indfase en ejendomsværdiskatten til det nuværende pris/værdiniveau ? Med de store prisfald in mente, vil det for mange jo ikke have den store betydning mere, om fastfrysningen ophæves, og derefter løbende opskrives med en 3-5% årligt, til det aktuelle værdiniveau er opnået. Og lidt mere for de større og dyrere ejendomme. Dem, der virkelig er steget voldsomt i værdi, og i dag ligger godt over de 3 mio i reel værdi.

For visse boligejere vil det naturligvis gøre ondt, men beklager, kan man købe en ejendom til 6 mio kr, har man nu nok også råd til at betale skat af en reel værdi på en 4-5 mio kr. I modsætning til den nuværende skat der er beregnet af værdien fra 2002, som er langt under skæringen på de 3 mio kr.

Man skal jo også bemærke at det jo ikke er de almindelige parcelhuse rundt omkring i landet, der vil opnå de største værdistigninger, ved en ophævelse.

Det store spørgsmål, som politikerne endnu ikke er blevet forelagt til besvarelse, er hvad man har tænkt sig at gøre ved skatten. For har man forestillet sig at ejendomsværdiskatten skal fortsætte med at være fastfrosset på 2002 niveau i tid og evighed ?

Og eftersom det jo har vist sig at politikerne ikke er ret gode til at planlægge 10-15 år frem - bortset fra når det handler om nye afgifter - bliver man nødt til at afkræve dem et svar på dette spørgsmål.

For er det planen at boligejerne i al fremtid skal beskattes af en tilfældig vurdering fra 2002, også i 2020, eller 2030 eller hvad ? Det er faktisk af væsentlig national interesse.