Industrien skriger efter kapital

http://epn.dk/brancher/industri/article2642035.ece

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri Virksomhedspanel er virksomhedernes adgang til finansiering blevet stadig værre siden foråret 2011, hvor 43 pct. af virksomhederne opfattede lånemulighederne som gode eller meget gode.

Nu er situationen alvorligt forværret, og i dag er dette tal nede på under 33 pct.

Eller med andre ord, størsteparten af de danske industrivirksomheder skriger efter risikovillig kapital til at øge væksten og skabe arbejdspladser. Men altså tilsyneladende forgæves for mange.

Det er jo også svært at låne penge ud, hvis man ingen har. Måske nogle af dem kunne blive kunder i nationalbanken? Det er efterhånden den eneste bank i Danmark emd penge.

Industrien har altså også snork sovet i timen. Jeg blandt flere andre har flere gange på interne seminarer m.v. advaret om at denne situation ville opstå, men man kan ikke påstå, at der blev lyttet til det i en positiv ånd - desværre.

Så de ligger også som de har redt. Ingen langsigtet planlægning, ingen kriseberedskaber, ingen forholden sig til at fremover skal graden af selvfinansiering øges.

Der er i virksomheder jo noget, der hedder "kapitalberedskab" - men det samt langsigtet planlægning er druknet i den neokapitalistike USA agtige kortsigtede profitjagt, hvor det kun er resultaterne af næste kvartal, der tæller.

Nope - fjolserne har bare ikke været fremsynede nok - lederne er jo også alle sammen skolede i de samme kredse efter den samme forkerte filosofi (uendelig vækst)

Tjaaa . sådan kan det gå - de må lære lektien på den hårde måde (Opsparing og organsik vækst bliver det nye sort)

Plyds skrev:Industrien har altså også snork sovet i timen. Jeg blandt flere andre har flere gange på interne seminarer m.v. advaret om at denne situation ville opstå, men man kan ikke påstå, at der blev lyttet til det i en positiv ånd - desværre.

Så de ligger også som de har redt. Ingen langsigtet planlægning, ingen kriseberedskaber, ingen forholden sig til at fremover skal graden af selvfinansiering øges.

Der er i virksomheder jo noget, der hedder "kapitalberedskab" - men det samt langsigtet planlægning er druknet i den neokapitalistike USA agtige kortsigtede profitjagt, hvor det kun er resultaterne af næste kvartal, der tæller.

Nope - fjolserne har bare ikke været fremsynede nok - lederne er jo også alle sammen skolede i de samme kredse efter den samme forkerte filosofi (uendelig vækst)

Tjaaa . sådan kan det gå - de må lære lektien på den hårde måde (Opsparing og organsik vækst bliver det nye sort)

HELT ENIG.

De virksomheder der har kapitlproblemer er som hovedregel de virksomheder, hvor ledelsen har kørt efter mantra'et vækste via lån. "Bare vi vækster i omsætning for lånte penge, så har jeg gjort det godt på kort sigt" holdningen.

Jeg har flere gange tidligere påpeget den elendige ledelseskultur hos flere danske "moderne" ledere, der er gået direkte fra skolen og ud i den virkelige verden, uden et eneste hår på brystet, uden erfaring, og udelukkende med sin viden fra de bøger alle andre også har læst.

Vi så det da krisen startede, hvordan man straks grev til det første og mest enkle instrument, nemlig afskedigelse af medarbejdere. At man på den måde i høj grad ødelægger virksomhedens fundamentale erfarings og videns fundament i produktionen er så ikke det, en "moderne" leder forholder sig til - det får han jo ikke en bedre bonus af for året - for det er bundlinien her og nu. Problemet er dog blot at lederen, der har forgældet virksomheden via vækst via lån, fortsat sidder i stolen, mens den erfarne medarbejderresource smides på porten, og med stor sandsynlighed ikke vender tilbage, når man først er blevet smidt ud.

Jeg har ogås tidligere påpeget hvilke alternative muligheder virksomhederne havde når det kom til at spare på medarbejderne. Blandt andet ved at udnytte mulighederne for betalt efteruddannelse, som indgår i de fleste overenskomster. Og som mange virksomheder jo, i mange år, har set stort på. Ved udnyttelse af den mulighed ved at sende alle medarbejdere på efteruddannelse efter en klar plan, kunne man afbøde en del af produktionsnedgangen, der opstod pga krisen.

Og så naturligvis hele den filosofi at det er godt at vækste for lånte penge. Det mantra er præcis som med boligejerne.

Her var det jo at de store gamle familiefirmaer så helt anderledes på det. De sikrede sig at de havde kapitalen til opkøb, hvis det var et fornuftigt køb, så de ikke skulle forgælde sig unødigt. Bla. hos FLS.

Så i stedet for hovedløst at smide medarbejderne på porten burde mange af lederne være smidt på porten frataget sine bonusser, lønninger, og have stemplet - uegnet til at drive virksomhed på ansvarlig vis".

Sjovt nok så dukker de ledere - der røg ud - op igen i andre virksomheder. Gad vide hvad der lige gør at de skulle være bedre egnet i den nye virksomhed, i forhold til den tidligere. Men den moderne leder er vel som svamp. De er ikke til at komme af med.

Desværrer gennemsyrer denne syge kultur hele vores næringsliv, lige fra personaleudvælgesesfirmaerne over bestyrelsen til den daglige ledelse.

Dermed nærer den sig selv, idet der kun rekrutteres folk med samme syge tankegang, hvilket effektivt forhindre nytænkning og udvikling.

Igen - det er et resultat af en ensretning inden for uddannelsesinstitutionerne, som de senere år har taget den til sig - fra af alle steder - USA.

Hvis nogen så aftenens program på DR2 om indbygget forældelse i produkter, så ligger det lige i forlængelse af hvad denne syge kultur har uddannet vores elite i virksomhederne til.

De er blevet systematisk hjernevasket gennem div. businness schools de sidste 20 år.

Ja - det lyser tosset - den det er sådan det hænger sammen.

Der kan derfra trækkes direkte link til hvorfor vi har tabt vores produktivitet. Deminishing ROI - og det skyldes primært tabet af evnen til at tænke anderledes, og dermed evnen til for alvorligt at skabe innovation.

Når alle nye ansættes fordi de passer i "profilen" opstår der ikke noget nyt og genialt, men kedeligt og forudsigelig underskudsgivende konformitet.

Så sandt, så sandt.

Jeg tillader mig at kalde det akademiseringen af samfundet.

Og som jeg flere gange har påpeget, de gamle danske virksomheder, der har skabt et produkt til det globale marked, er sjældent startet af div økonomer, jurister, eller lign. Men af håndværkere, evt ingeniørere, og andre iværksættere, der troede på sit produkt, tog chancen, og med flid, omhu, og sund fornuft langsomt udviklede sin geschäft, til det vi ser i dag, hos Danfoss, Grundfoss, FLS, NKT og ikke mindst APM. Gamle familiefirmaer, der ad åre har udbygget sine aktiviteter, og specialiseret sig i sin produktgruppe. Og de blev i mange år, og visse stadig ledet af familien, der dermed havde andet end en bonus at forholde sig til.

De seneste danske virksomheder, der har haft succes, og som er solgt til mia værdier, er også startet af entreprenante folk, uden nødvendigvis en akademisk udvikling. Bare se på den blå avis, skype, og Damgaard brdr. For blot at nævne nogle få. Og ja, så har vi også jysk. Og dansk supermarked er opbygget på samme måde, med udgangspunkt i Salling, og de første føtex forretninger. Købmænd, og ikke jurister og økonomer.

Sorry, men den "ekspertice" disse akademikere sidder med, kan man altså købe pr time. Man behøver ikke nødvendigvis lade dem lede en virksomhed, eller sidde som best. formand i disse selskaber. For hvad er det lige de har af tilgang, som andre ikke har, og man kan betale sig fra pr time?

Og det er yderst sjældent at det er nytænkning der kommer fra den kant. Det er yderst sjældent at det er den skæve vinkel, der tages udgangspunkt i, eller den alternative tilgang, der kunne bidrage til et nyt produkt eller en bedre udnyttelse af resourcerne.

dk - vi er helt enige. Familliefirmaerne har som oftest har de lange briller på, har kunne vækste organisk, og har mange gange haft er godt kapitalberedskab. Mange er dog også gået ned.

Mange er også endt med at blive solgt, når der kom en akademisk direktør ved roret.

Familiefirmaerne har også deres svagheder, "indavl" og uduelige sønner er et par af dem, men ellers har du ret.

mange af dem, fremstår som fyrtårne i disse tider. F.eks. Lego m.fl.

Ja, jeg glemte naturlilgvis LEGO i min lille remse af gode gamle danske familiefirmaer, der netop har klaret sig godt i mange år.

Var det ikke også hos LEGO at Kirk-Christiansen overlod styringen til en "professionel" der langsomt men sikkert stod for faldende omsætning, store underskud og krise i Billund, indtil Kirk Christiansen selv satte sig i spidsen igen, og se hvordan det går igen.

Desværre er det også et politisk problem. Særligt i visse ministerier, så som miljøministeriet. Der i dag i langt højere grad forhindre udvikling, frem for at støtte udvikling i nye opfindelser også indenfor natur og miljø området.

Jeg mindes stadig den ingeniør, der langt om længe opfandt en centrifuge, der kunne omdanne gylle til vand og tørstof. Desværre var reglerne i DK vedr gylle og div afgifter, på tørstoffet som brændsel, alt for store i DK, så det ganske enkelt ikke var muligt at udvikle dette produkt til løsning af gylleproblemerne, at opfinderen solgte sin ide til udvikling i Tyskland.

Se på opfinderen der mente at han kunne stoppe eroderingen af vestkysten via rør nedsat på stranden. Først efter et massivt pres, fik opfinderen lov til at gennemføre ET forsøg. Men forleden fik man afslag på yderligere forsøg. Samtidig så vi at man i det offentlige DK ikke har problemer med at landet langsomt ædes fra vest af. Nå nej, det er jo det mørke Jylland, så skidt med at havet tager sommerhuse, byer og land.

Hvorfor ikke lave kystsikring a la ved den spanske solkyst?

Bottom line er at den omtalte akademisering af samfundet har taget overhånd. Beklageligvis kan vi altså ikke leve af at være humanister eller økonomer/jurister alle sammen. Og gud bedre det, for så ville al udvikling skabt af den skæve ide, stoppe fuldstændigt.

Og senest med det forventede lovforslag om beskatning ved generationsskifte. Skdt med at kapitalfonde malker danske selskaber for mia af kroner, det er helt ok. Bare se på TDC, hvor danskerne de sidste 50 - 100 år har betalt formuer for telefoni og kobbernettet. Denne opsparede værdi har man frit tilladt at føre ud af landet via udbytte til kapitalfonde. No problem. Men når jysk agter at gennemføre et generationsskifte, så skal man da sandelig betale en formue i skat, på trods af at det vil hæmme væksten i selskabet. Man forstår jo godt at andre selskaber a la LEGO og lign. opretter fonde i Svejts og Luxemburg, der overtager disse selskaber, og udnytter de danske skatteregler på den vis.

dkguy66 skrev:
Se på opfinderen der mente at han kunne stoppe eroderingen af vestkysten via rør nedsat på stranden. Først efter et massivt pres, fik opfinderen lov til at gennemføre ET forsøg. Men forleden fik man afslag på yderligere forsøg. Samtidig så vi at man i det offentlige DK ikke har problemer med at landet langsomt ædes fra vest af. Nå nej, det er jo det mørke Jylland, så skidt med at havet tager sommerhuse, byer og land.

Hvorfor ikke lave kystsikring a la ved den spanske solkyst?

Som sidebemærning: Dette er et meget dårligt eksempel. Spørgsmålet er nærmere hvorfor der overhovedet blev givet støtte. Men lad os ikke afspore denne tråd.

Bottom line er at den omtalte akademisering af samfundet har taget overhånd. Beklageligvis kan vi altså ikke leve af at være humanister eller økonomer/jurister alle sammen. Og gud bedre det, for så ville al udvikling skabt af den skæve ide, stoppe fuldstændigt.

Akademinsering er lidt bredt synes jeg, da det også dækker over de produktive. DJØFisering er bedre eller måske Administriseringen. Men jeg er enig i at når produktionens vigtigste formål er at udfylde skemaer for at holde administrationen beskæftiget så er der et problem.



Tilbage til trådens oprindelige udgangspunkt:
Industrien skriger efter kapital

Og udviklingen bliver stadig mere markant, idet rentespændet på små, nye lån sammenlignet med store nye lån er blevet betydeligt større. Nu ligger renten for større nye udlån på 2,25 pct. i gennemsnit, mens renten på mindre lån til virksomheder i gennemsnit ligger på 5 pct., fremgik det af ministeriets analyse.

Hvis man som stor virksomhed ikke kan forrente en negative realrente så er det ikke et likividitets problem man har. Selv en sølle 2 pct. realrente kan små virksomheder ikke forrente? I så fald skal de jo netop ikke låne penge.

De skriger jo reelt ikke efter kaptial men statsstøtte (gratis penge). De er jo ligeså ynkelige som flextumperne. Er jeg den eneste der læser det sådan?

Grunden til at jeg nævner eksemplet med kystsikringen, er at jeg overhovedet ikke fatter, at man ikke i langt højere grad kystsikre vestkysten, men blot lader havet æde meter efter meter, indtil Jylland en dag er helt væk.

Allerede for 30 år siden så jeg på solkysten at man havde kystsikret med store stensætninger, som vi har ved havne i dag. Se på Anholdt. Det kan da ikke være rigtig at miljøet ødelægges ved at smide 50 ton kampesten i havet 20 meter fra land eksempelvis.
Forsøget med disse rør blev nævnt som et eksempel på de skvæe ideer, som der måske ikke lige er teoretisk evidens for, men vi har jo set alt for mange gange, at det hænder at virkeligheden er anderledes end forskerne har påvist.

Om vi kalder det akademisering eller DJØF'ifisering er næsten et fedt. Dog er der de sidste 10 år opstået et hav af andre humanistiske uddannelser, der har en interesse i at retfærdigøre sig selv, via et påstået behov, eller blot et behov for at flytte papir. Men uanset hvad, er det efterhånden sådan at ( ok lad os kalde det DJØF'ificeringen) DJØF'erne obstruere vækstmulighederne frem for at pleje den. Problemet er at deres evne til at tænke selvstændigt og skævt er ikke eksisterende. Og det ender med at de arbejder med udgangspunkt i selvopholdelses drift. Beskyttelse af eget job.

Og de eneste der kan gøre noget ved det er politikerne. Problemet er at de tilhører samme gruppe, og saver jo ikke den gren over de måske selv en dag skal leve af.

Storebror skrev:

dkguy66 skrev:
Se på opfinderen der mente at han kunne stoppe eroderingen af vestkysten via rør nedsat på stranden. Først efter et massivt pres, fik opfinderen lov til at gennemføre ET forsøg. Men forleden fik man afslag på yderligere forsøg. Samtidig så vi at man i det offentlige DK ikke har problemer med at landet langsomt ædes fra vest af. Nå nej, det er jo det mørke Jylland, så skidt med at havet tager sommerhuse, byer og land.

Hvorfor ikke lave kystsikring a la ved den spanske solkyst?

Som sidebemærning: Dette er et meget dårligt eksempel. Spørgsmålet er nærmere hvorfor der overhovedet blev givet støtte. Men lad os ikke afspore denne tråd.

Bottom line er at den omtalte akademisering af samfundet har taget overhånd. Beklageligvis kan vi altså ikke leve af at være humanister eller økonomer/jurister alle sammen. Og gud bedre det, for så ville al udvikling skabt af den skæve ide, stoppe fuldstændigt.

Akademinsering er lidt bredt synes jeg, da det også dækker over de produktive. DJØFisering er bedre eller måske Administriseringen. Men jeg er enig i at når produktionens vigtigste formål er at udfylde skemaer for at holde administrationen beskæftiget så er der et problem.



Tilbage til trådens oprindelige udgangspunkt:
Industrien skriger efter kapital

Og udviklingen bliver stadig mere markant, idet rentespændet på små, nye lån sammenlignet med store nye lån er blevet betydeligt større. Nu ligger renten for større nye udlån på 2,25 pct. i gennemsnit, mens renten på mindre lån til virksomheder i gennemsnit ligger på 5 pct., fremgik det af ministeriets analyse.

Hvis man som stor virksomhed ikke kan forrente en negative realrente så er det ikke et likividitets problem man har. Selv en sølle 2 pct. realrente kan små virksomheder ikke forrente? I så fald skal de jo netop ikke låne penge.

De skriger jo reelt ikke efter kaptial men statsstøtte (gratis penge). De er jo ligeså ynkelige som flextumperne. Er jeg den eneste der læser det sådan?

Vi er helt enige - det er piveri, og dækker over, at de ikke kan drive forretning med overskud, fordi de ikke planlægger langsigtet - heller ikke hvad angår kapital og finansiering.

Jamen når man har lånt sig fattig til at købe vækst via opkøb, og væksten (virksomhederne de købte) som nu smuldrer mellem hænderne på dem, og værdien af købet styrtdykker som en japansk kamikaze jager, så er det jo klart at man brikker sig, når bankerne kræver større rente for lånet. Og ærlig tal, det renteniveau der her er tale om er jo intet i sammenligning med hvad almindelige dødelige må betale.

Hvorimod de virksomheder, der har udvist rettidig omhu ved at samle sammen til en regnvejrsdag de ikke sidder med problemer.

Det er jo lidt uhyggeligt at høre, at hver 5. virksomhed/forretning er konkurstruet.

Var der nogen der sagde moderne ledelse ?

dkguy66 skrev:Jamen når man har lånt sig fattig til at købe vækst via opkøb, og væksten (virksomhederne de købte) som nu smuldrer mellem hænderne på dem, og værdien af købet styrtdykker som en japansk kamikaze jager, så er det jo klart at man brikker sig, når bankerne kræver større rente for lånet. Og ærlig tal, det renteniveau der her er tale om er jo intet i sammenligning med hvad almindelige dødelige må betale.

Hvorimod de virksomheder, der har udvist rettidig omhu ved at samle sammen til en regnvejrsdag de ikke sidder med problemer.

Det er jo lidt uhyggeligt at høre, at hver 5. virksomhed/forretning er konkurstruet.

Var der nogen der sagde moderne ledelse ?

Det er meget enkelt. Vi har i mange år over en bred kam stået med en faldende ROI (Return on Investment), dvs. der skal investeres mere og mere for en ekstra korne i omsætning, men DB falder hver gang. Når det så sker for lånte penge er der ikke nogen sikkerhedsmargin.

Men økonomerne (de fjolser) lærer stadig væk, at det lige godt er en fin forretning.

dkguy66 skrev:Grunden til at jeg nævner eksemplet med kystsikringen, er at jeg overhovedet ikke fatter, at man ikke i langt højere grad kystsikre vestkysten, men blot lader havet æde meter efter meter, indtil Jylland en dag er helt væk.

Allerede for 30 år siden så jeg på solkysten at man havde kystsikret med store stensætninger, som vi har ved havne i dag. Se på Anholdt. Det kan da ikke være rigtig at miljøet ødelægges ved at smide 50 ton kampesten i havet 20 meter fra land eksempelvis.
Forsøget med disse rør blev nævnt som et eksempel på de skvæe ideer, som der måske ikke lige er teoretisk evidens for, men vi har jo set alt for mange gange, at det hænder at virkeligheden er anderledes end forskerne har påvist.

Om vi kalder det akademisering eller DJØF'ifisering er næsten et fedt. Dog er der de sidste 10 år opstået et hav af andre humanistiske uddannelser, der har en interesse i at retfærdigøre sig selv, via et påstået behov, eller blot et behov for at flytte papir. Men uanset hvad, er det efterhånden sådan at ( ok lad os kalde det DJØF'ificeringen) DJØF'erne obstruere vækstmulighederne frem for at pleje den. Problemet er at deres evne til at tænke selvstændigt og skævt er ikke eksisterende. Og det ender med at de arbejder med udgangspunkt i selvopholdelses drift. Beskyttelse af eget job.

Og de eneste der kan gøre noget ved det er politikerne. Problemet er at de tilhører samme gruppe, og saver jo ikke den gren over de måske selv en dag skal leve af.

Mener da ikke det er og stakkels humanisters skyld!

Det er de sociale videnskaber., dvs økonomi, jura, planlægning, offentlig adfministration osv.

Og grundproblemet er at de sociale videnskaber tror de er lige så videnskabeligt som de rigtige videnskaber så som fysik,

Jamen prøv at se hvor mange forskellige uddannelser der i dag er opfundet, de sidste 10 år.

Hvoraf mange blot er en opsplitning af traditionelt gamle uddannelser, som så har fået et smart engelsk navn.

Ser man på de traditionelt merkantile uddannleser, er det jo snart en jungle af smarte engelskklingende navne, med et meget begrænset fagområde.

Selv de korte merkantile uddannelser har oplevet samme inflation. I "gamle" dage var der et lille udbud af brede uddannelser, mens man i dag kan vælge mellem en vifte af meget specialiserede uddannelser.

Jeg plejer at sammenligne med den medicinske udvikling, hvor man i dag snart sagt har ortopædkirurger med speciale i brækkede lillefingre, eller storetæer, og andre i tommeltot'er og pegefingre.

Denne specialisering har til tider visse fordele, men i alt for mange tilfælde er det en kæmpe ulempe at folk ikke i langt højere grad er bredt funderet indenfor sit fagområde. Det begrænser nemlig både jobmulighederne for den enkelte, men sandelig også en effektiv udnyttelse af arbejdskraften i rigtig mange virksomheder.

Danmark er stadig præget af en kultur med mange små og mellemstore virksomheder, hvor denne specialisering slet ikke kan udnyttes fuldt ud. Mens den bredt funderet uddannede, har en lang bedre udnyttelsesgrad i disse virksomheder.

Når det så kombineres med at uddannelsesniveauet åbenbart er faldende, hvis man ser div undersøgelser, så får vi i dag en masse uddannede indenfor smalle områder, der samtidig ikke har et ordentligt fagligt niveau.

Det er vejen til katastrofe, som jeg ser det.

Thomas skrev:

dkguy66 skrev:Jamen prøv at se hvor mange forskellige uddannelser der i dag er opfundet, de sidste 10 år.

Hvoraf mange blot er en opsplitning af traditionelt gamle uddannelser, som så har fået et smart engelsk navn.

Ser man på de traditionelt merkantile uddannleser, er det jo snart en jungle af smarte engelskklingende navne, med et meget begrænset fagområde.

Selv de korte merkantile uddannelser har oplevet samme inflation. I "gamle" dage var der et lille udbud af brede uddannelser, mens man i dag kan vælge mellem en vifte af meget specialiserede uddannelser.

Jeg plejer at sammenligne med den medicinske udvikling, hvor man i dag snart sagt har ortopædkirurger med speciale i brækkede lillefingre, eller storetæer, og andre i tommeltot'er og pegefingre.

Denne specialisering har til tider visse fordele, men i alt for mange tilfælde er det en kæmpe ulempe at folk ikke i langt højere grad er bredt funderet indenfor sit fagområde. Det begrænser nemlig både jobmulighederne for den enkelte, men sandelig også en effektiv udnyttelse af arbejdskraften i rigtig mange virksomheder.

Danmark er stadig præget af en kultur med mange små og mellemstore virksomheder, hvor denne specialisering slet ikke kan udnyttes fuldt ud. Mens den bredt funderet uddannede, har en lang bedre udnyttelsesgrad i disse virksomheder.

Når det så kombineres med at uddannelsesniveauet åbenbart er faldende, hvis man ser div undersøgelser, så får vi i dag en masse uddannede indenfor smalle områder, der samtidig ikke har et ordentligt fagligt niveau.

Det er vejen til katastrofe, som jeg ser det.

Jeg er meget enig i at specielt Handelshøjskolen i København har været fremtrædende i uddannelser i bumseudklemning og neglelakering - vorherre bevars: Det er bogholdere og sekretærer man uddanner - ikke noget galt i det; men det er ikke akademikere. Man har for at presse nok gennem systemet systematisk sænket niveauet.

Der er også gået ballade i at lave faglige uddannelser om til akademiske uddannelser - det er de IKKE - de er ikke mindre værd og/eller væsentlige; men akademiske er de IKKE.

Jeg kan så desværre sige det samme om de ingeniørudd., som tidligere hed teknika. Nu hedder de noget andet + er blandet med andre typer ingeniørudd.

I 60'erne kom her unge mennesker med gode folkeskolepapirer + et godt adgangskursus. De fik en benhård ingeniørudd. og kunne både regne og skrive, når de var igennem.


Nu kommer der rigtigt mange med en ringe studentereksamen, som efter endt ingeniørudd. stadig hverken kan regne eller skrive.

Det forekommer, at jo mere udtømte intelligensreserverne er, jo "højere" udd. (med stadig ringere fagligt niveau) skal man have...


Lad os være ærlige: Mange ingeniører løser opgaver på mellemteknikerniveau. Mange økonomer løser opgaver på regnskabsassistensniveau etc.


Hvis så bare lønnen passede til de faktiske arbejdsopgaver?


/BF

Bamsefar

Du rammer hovedet på sømmet der.

Jeg så for nylig en artikel, hvor en erhvervsleder fortalte, at de unge ansøgere i dag er væsentlig mere interesseret i at få at vide hvad DE får af "gadget's" og fordele, ved at arbejde i virksomheden, hvor det i tidligere tider mere var et spørgsmål om, hvad ansøgeren kunne bidrage med til virksomheden.

Så i dag er det " hvad kan virksomheden gøre for MIG" ikke "hvad kan jeg gøre for virksomheden". Altså hvad får jeg ud af at møde op hver dag ?

Og det ligger helt i tråd med hele denne " 15 min fame" kultur vi ser.

Men som jeg plejer at sige, når dette emne debatteres. Kan man fortænke de unge / yngre i den tanke, når de ser at eks. middelmådige fodboldspillere i div superliga klubber oppebærer lønninger på den gode side af 500.000 årligt, for at sparke til en bold, uden at nå en Michael Laudrup til sokkeholderne.

Hele den kultur i dag, hvor vi konstant ser div sportsklubber, overbetale sine spillere, forbruge mio af kroner hvert år uden nævneværdige resultater, gå på bagen et par gange årligt, og jagte den ene jubelidiot som sponsor efter den anden, den er da klart medvirkende til at give indtryk af at livet ikke handler om at yde noget, fordi bare man noget/nogen, så kommer den gode tilværelse helt af sig selv.

Men når man ikke oplever at nogen stiller krav til dem, helt tilbage fra skolen af, så kan man jo godt forstå at det heller ikke forventes at man skal opfylde nogle krav senere i livet. OG når far og mor heller ikke stillede krav, og endda overfusede læreren hvis denne påpegede ditten eller datten overfor deres lille guldklump, ja så må det jo gå galt.

Når ingen tør fortælle kejseren at han hverken kan læse eller stave, eller regne uden brug af pc'en, eller finde et tlf. nr. uden at bruge en time på at søge på nettet, frem for at slå op i en tlf.bog, så er det jo klart at disse unge, valser gennem livet som middelmådige. De ved det bare ikke, fordi ingen tør fortælle dem det.

dkguy66 skrev:Når ingen tør fortælle kejseren at han hverken kan læse eller stave, eller regne uden brug af pc'en, eller finde et tlf. nr. uden at bruge en time på at søge på nettet, frem for at slå op i en tlf.bog, så er det jo klart at disse unge, valser gennem livet som middelmådige. De ved det bare ikke, fordi ingen tør fortælle dem det.

1) Mange er reelt blevet taget i røven af Ritts folkeskole. Mange undersøgelser viser, at netop unge fra ikke-akademiske hjem har godt af kontante faglige krav i folkeskolen. Samt en undervisning derefter. Mere løse former for undervisning (gruppearbejde / projekter / akademiske diskusioner) er ikke rigtigt godt for nogen, men når det så gælder i niende klasse og derefter, så kan de unge fra bogligt stærke hjem lige køre den hjem alligevel. De andre er så hægtet af for altid.

2) Mange forældre vil ikke forstå, at det er deres ansvar, at deres børn får et fornuftigt forhold til at yde en indsats.

Nu kan jeg være ligeglad, da næste generation for længst er igennem folkeskolen og i øvrigt har lært at tage ansvar og arbejde med de talenter, som de nu engang har. Jeg ser dog landsdækkende test på faste trin i folkeskolen som en god vej frem. Gerne så svære at selv den dygtigste ikke kan løse opgaverne 100%.

/BF

Jamen bare se den nye karakterskala. Før i tiden skulle man virkelig kunne noget "outstanding" til eksamen, hvis man skulle have 13. I dag får alle jo snart sagt 12, bare de kan pensum. Hvor er belønningen ved at kunne noget ekstraordinært ?

Og så mener jeg nu at man tillægger Ritt for meget indflydelse mht folkeskolen.

Jeg er selv fra tiden, hvor Ritt var undervisningsminister. Men det var ikke Ritt der satte præg på min skolegang. Det var ansvarlige lærere og ikke mindst ansvarlige forældre, der alle som én, ønskede at deres børn fik de bedste muligheder via en ordentlig skolegang, med respekt for læreren. Og at de ikke mindst lærte noget.

Når man kombinerer det med skolelærere, der sætter en ære i at deres "unger" så også får stoffet "proppet" ind, så har man et godt fundament.

Jeg ser nærmere at det er alle disse "smarte" lektorere på læreruddannelsen der konstant spiller hasard med uddannelsen, ved konstant at "opfinde" nye og "smarte" indlæringsmetoder i et misforstået forsøg på at sætte sit aftryk.

Som jeg har sagt i mange år. Hvorfor spille hasard med noget der rent faktisk virkede ganske udemærket.

en stor del af eliten er jo enten selv formet af folkeskolen i 70'erne og 80'erne, og gymnasiet i 80'erne. Inden der også lige skulle en ny gymnasiereform til osv.

Og så sidder der jo stadig en stor gruppe 68'ere, der i de sidste år før deres pension/efterløn, lige skla foretage de sidste eksperimenter med ungdommen. For virkelig at "fucke" dem op.

Og sidst men ikke mindst, så er der også et problem i at visse "humanister" vil gøre alt for at fremvise det gode eksempel på en "veluddannet" 2. gen. indvandrer. Og eftersom kvaliteten og evnen sjældent står mål medde hidtidige krav, ja så må man naturligvis sænke kravene, for at flest muligt, og derved også disse 2. gen. unge kan fremstå som integreret, i statistikken. Kan de ikke gennemføre en studentereksamen ved de nuværende krav, må vi jo bare sænke kravene for at de kan gennemføre.

dkguy66 skrev:Og så mener jeg nu at man tillægger Ritt for meget indflydelse mht folkeskolen.

Hun er mest et symbol som f.eks. betegnelsen "68-erne", der jo heller ikke rammer en bestemt gruppe 100%?

Jeg vil nu af egen og min lillebrors erfaring tillade mig at sige, at folkeskolens nedtur allerede begyndte allerførst i 70'erne.

Der kom pludseligt en flok halvstuderede røvere ud i skolerne og prøvede at undervise. De fik en kort meritudd. og kom derpå ud i skolerne for at "komme eleverne ved". Jeg havde en engelsklærer, som var tidligere taxachaufør. Hans engelsk og kulturelle baggrund var derefter. Jeg havde en langhåret fyr med guitar, som ikke kunne holde ro i klassen.

Min lillebror havde en ordblind dansklærer, som ikke kunne sætte 2 bogstaver korrekt efter hinanden. Den lærer stod engang frem og sagde i fuldt alvor, at han ikke kunne se noget problem i, at en af hans 3. klasses elever vidste mere om stoffet, end han selv gjorde?

Der var også mange gode lærere, som vitterligt levede for sagen og hele tiden tilpassede deres undervisning. Problemet var bare, at der kom flere og flere af de der ovennævnte lavkvalitetslærere ud. Og værre endnu: Det var der ingen som ville gøre noget ved.

Endeligt så gik det også galt, da man holdt op med at dele børnene efter boglige evner. Nu skulle alle lære det samme - ie. niveauet røg ned. Igen var problemet ikke det lave niveau, men at ingen ville gøre noget ved det.

Forudsætningen for kreativitet er viden og erfaring. Som oftest indlært ved hårdt slid. Derpå kan sætte tingene sammen på en ny måde.

En folkeskole af sekundær standard er i mine øjne rent tyveri fra næste generation. Derudover er det asocialt overfor de ikke-boglige hjem. Og det har intet med dyre læremidler at gøre.

Jeg har heller intet mod store centrale folkeskoler med måske 1000 elever, da det giver bedre muligheder for høj kvalitet og for at samle større grupper af børn, som ville have fordel af samme type indlæring / socialt fællesskab.

Jeg ville heller intet have imod, at elever kunne dumpe og måtte tage en klasse om. Eller at børn, som ikke kan håndtere dansk på normalt niveau får et par år i en forskole, inden de slippes ind i folkeskolen.

/BF

Jeg er så enig i en stor del af hvad du nævner. Oplevede selv div. "reserve-jesus" typer, der satte sig op på bordet, armene over kors, og så udkørt på eleverne mens de udtalte " gud, hvor er I dumme", når de ikke lige kunne få ro, eftersom de ikke kunne skabe respekt om deres person.

Men så var der også den borgerlige yngre kvinde, der bare skulle se på en bestemt måde ud over klassen, så var der tyst som i graven, for så vidste alle at hun var tæt på at eksplodere. Hun havde alles respekt.

Jeg forstod hellerikke lige hvad det var der lå til grund for at man afskaffede opdelingen i grundkursus og udvidet kursus i de store klasser. Ikke nok med at man lærte andre på årgangen bedre at kende, så fik man netop udfordret sit intellekt, mens de bogligt svagere elever, fik god tid til at få den basale viden grundigt gennemgået. Og alle var i samme båd.

Rent faktisk var der en elev et par årgange under mig, der måtte gå en klasse om, pga indlæringsvanskeligheder.

Men også på det administrative område, har teoretikerne sat sig grundigt tilrette. Det som en inspektør og vice inspektør kunne klare i gamle dage, det skal der nu et helt ledelsesteam til. Og guderne skal vide at vi havde respekt for vores inspektør. MAn var direkte nervøs for at se ham komme gående. På trods af at han var en ret flink ældre mand.

Og jeg er helt enig med hensyn til at det er både kriminelt og samfundsskadeligt at sjofle folkeskolen på den måde. Netop fordi det er de kommende generationer der skal føre samfundet videre. Og de skulle jo helst være endnu bedre rustet end deres forældre, som de var bedre uddannede end bedsteforældrene.