Hvordan har USD og EUR det.

Hmm.... strålende til fremragende.

Det der sker i øjeblikket er, at Rusland og Kina falder af vognen. Der er jo reelt ikke nogen, der akcepterer RUB eller CNY som betalingsmiddel. Det samme med Bitcoin. Det er Matadorpenge. Reelt er et hæfte fra Meny fyldt med rabatmærker langt mere penge end RUB og CNY. Ganske enkelt fordi man kan købe varer til en billigere pris, hvis man handler bestemte dage (hvor der ellers sker ingenting, fordi det er sidst på måneden og folk har ingen penge): Hermed dirigerer forretningen (sådan i det små) til en bedre udnyttelse af personalet og huslejen. Deet er en illustration af den stigende omkostningskurve og at man overtager mængder fra andre supermarkeder, der lukker ned (i større eller mindre omfang). Det koster ikke noget på lønninger etc. men den større omsætning genereres med de samme omkostninger. Den totale omsætning af varer er nok mindre; men der sker en branchemodning, hvor de svage udbydere lukker og deres kunder/omsætning skal fordeles på færre butikker. Prøv bare at se de små specialforretninger eller Lidl! Det er som Onslow i "Fint skal det være" siger:

"Her sidder jeg, helt omringet af INGEN ØL!" De laver ikke noget i modeforretningerne.

På samme måde med RUB og CNY, der er ikke kunder i butikken.

En del af den samlede verdenshandel forsvinder ganske enkelt; men den nedlukning er koncentreret om bestemte butikker. Det russerne og kineserne prøver nu svarer tii at modeforretningen og slagteren forhandler om hvor brystholdere, der går på en oksemørbrad. Ingen af parterne kan sælge deres varer til prismærket. Man går over til ren tuskhandel. Det går også, hvis man kan have tillid til hinanden - problemet er bare, at der er ikke nogen der stoler på russerne eller kineserne - og de to parter stoler mindst af alt på hinanden, så det skal nok gå galt.

Det, der sker nu er, at den globale pengemængde (i praksis USD og til dels EUR) skrumper - det samtidig med, at transaktionsbehovet (den mængde kontanter, der skal til for at afvikle handlerne) falder. Når der skal færre penge til at afvikle mindre handel, så er det et spørgsmål, hvad der falder hurtigst!
Nu er transaktionsbehovet meget lille i forhold til den samlede mængde af værdipapirer: Derfor kan små forskydninger i forholdet mellem handlens behov og markedets skrump have umiddelbare og overproportionale konsekvenser.

Det regeringen gør er fornuftigt mht. Ukraine. Investere i den Ukrainske forsvarsindustri, så man får kvalitet for pengene. Det kan godt være, at Mette Frederiksen bare er en husmor der vil have en makrelmad. Problemet er bare: Det er hende, der har pengene!!!

Fidusen for Danmark er, at der er 200 mia. EUR der løbende skal genplaceres - sikkert. Da Danmark ikke har inflation, så er renten lav - dvs. statsobligationerne er dyre. Det, der er idéen for fideikommis er de beholder værdien: Om 10 år kan de sælge deres 30 årige obligationer og få en fornuftig pris for dem. Med den valutareserve, er det ikke noget problem at håndtere et tilbagesalg af f.eks. 10 mia. DKK. Det eneste spørgsmål er: "Hvilken valuta vil I have dem i???"
Under de betingelser er selv 30 årige obligationer umiddelbart likvide - de er lige så gode som kontanter.
At Danmark så i mellemtiden bruger provenu fra salg af lange obligationer til at investere i fabrikation af krudt, kugler og energiledninger, hvor afkastet med den nuværende prisstruktur er så godt, at man ikke kan undgå at tjene penge.
Samtidig er man selv i markedet for reinvestering, så prisen er garanteret af faste ordrer. Det er så ikke danske arbejdspladser. Nej, for danske arbejdere er travlt beskæftiget med at tælle deres penge som er investeret i kvalitetsproduktion. F-16 har jo holdt i 50 år. Hvis man ikke kan klare at afskrive maskineri over 50 år, så er der noget frygteligt galt.

Det er derfor, at regnskabsloven dikterer, at hvis en bygning afskrives over 50 år - og man foretager renovering efter 25 år, så skal de årlige afskrivninger dække både restværdien af ejendommen PLUS renoveringsinvesteringen. MEN KUN OVER DE RESTERENDE 25 ÅR!