Sjældne jordarter.

Stort fund i Sverrig.

Husker I hysteriet omkring sjældne jordarter? Det ligner svenskere at støtte op om en idé bare den er stupid nok.

1. Det er ikke overraskende, al den stund, at en stor del af dem rent faktisk oprindeligt er fundet i Sverrig. Hafnium er opkaldt efter København. Lutetium efter Paris.Men en ubetydelig flække i Sverrig har to grundstoffer opkaldt efter sig: Ytterby - Ytrium og Yterbium.
2. Sjældne jordarter er faktisk ikke sjældne; men man vidste ikke hvad de skulle bruges - så de fik lov til at kede langt nede i det periodiske system.
3. Problemet er at udskille fra malmen - og specielt fra hinanden, da de kemiske egenskaber minder så meget om hinanden.
4. En af grundene til at de minder så meget om hinanden. Det skyldes blandt andet den såkaldte lantanide-skrumpning. Det er de inderste skaller af elektroner, der med voksende atomnummer er nødt til at have stadig større fart på for at undgå at ramle ind i kernen. Brintatomets elektron har en fart, der er ca. 1/137 af lysets hastighed; men navnlig de inderste elektroner har en større tiltrækning fra kernens protoner. Det er ligesom de inderste planeter i solsystemet har væsentligt kortere år og mere fart på end de ydre planeter. Keplers tredje lov: Kubus på den halve storakse er proportional med kvadratet på omløbstiden.
   Nu halter sammenligningen, fordi det er gravitationen, der holder planeterne i bane omkring solen; mens det er eletromagnetismen, der holder elektroner i forbindelse med kernen.
5. Når noget bevæger sig meget hurtigt så bliver de kortere og afstandene bliver mindre. Det gør at de ydre skaller kommer tættere på kernen og som sådan kommer de fjernere elektroner længere væk fra kernen.
6. Det, de optræder dermed med forskellige magnetiske momenter, hvilket er at antallet af uparrede elektroner i de yderste skaller. Det gør dem overordentligt svære at skille fra hinanden med kemiske midler.
7. Det illustrer bare, hvad jeg hele tiden har sagt: Sverrig er et hul i jorden.

Thomas skrev:Stort fund i Sverrig.

Husker I hysteriet omkring sjældne jordarter? Det ligner svenskere at støtte op om en idé bare den er stupid nok.

1. Det er ikke overraskende, al den stund, at en stor del af dem rent faktisk oprindeligt er fundet i Sverrig. Hafnium er opkaldt efter København. Lutetium efter Paris.Men en ubetydelig flække i Sverrig har to grundstoffer opkaldt efter sig: Ytterby - Ytrium og Yterbium.
   
2. Sjældne jordarter er faktisk ikke sjældne; men man vidste ikke hvad de skulle bruges - så de fik lov til at kede langt nede i det periodiske system.
   
3. Problemet er at udskille fra malmen - og specielt fra hinanden, da de kemiske egenskaber minder så meget om hinanden.
   
4. En af grundene til at de minder så meget om hinanden. Det skyldes blandt andet den såkaldte lantanide-skrumpning. Det er de inderste skaller af elektroner, der med voksende atomnummer er nødt til at have stadig større fart på for at undgå at ramle ind i kernen. Brintatomets elektron har en fart, der er ca. 1/137 af lysets hastighed; men navnlig de inderste elektroner har en større tiltrækning fra kernens protoner. Det er ligesom de inderste planeter i solsystemet har væsentligt kortere år og mere fart på end de ydre planeter. Keplers tredje lov: Kubus på den halve storakse er proportional med kvadratet på omløbstiden.
   Nu halter sammenligningen, fordi det er gravitationen, der holder planeterne i bane omkring solen; mens det er eletromagnetismen, der holder elektroner i forbindelse med kernen.
   
5. Når noget bevæger sig meget hurtigt så bliver de kortere og afstandene bliver mindre. Det gør at de ydre skaller kommer tættere på kernen og som sådan kommer de fjernere elektroner længere væk fra kernen.
   
6. Det, de optræder dermed med forskellige magnetiske momenter, hvilket er at antallet af uparrede elektroner i de yderste skaller. Det gør dem overordentligt svære at skille fra hinanden med kemiske midler.
   
7. Det illustrer bare, hvad jeg hele tiden har sagt: Sverrig er et hul i jorden.
   

"Sjældne jord og metal arter" er et spørgsmål om at åbne flere miner

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:Stort fund i Sverrig.

Husker I hysteriet omkring sjældne jordarter? Det ligner svenskere at støtte op om en idé bare den er stupid nok.

1. Det er ikke overraskende, al den stund, at en stor del af dem rent faktisk oprindeligt er fundet i Sverrig. Hafnium er opkaldt efter København. Lutetium efter Paris.Men en ubetydelig flække i Sverrig har to grundstoffer opkaldt efter sig: Ytterby - Ytrium og Yterbium.
   
2. Sjældne jordarter er faktisk ikke sjældne; men man vidste ikke hvad de skulle bruges - så de fik lov til at kede langt nede i det periodiske system.
   
3. Problemet er at udskille fra malmen - og specielt fra hinanden, da de kemiske egenskaber minder så meget om hinanden.
   
4. En af grundene til at de minder så meget om hinanden. Det skyldes blandt andet den såkaldte lantanide-skrumpning. Det er de inderste skaller af elektroner, der med voksende atomnummer er nødt til at have stadig større fart på for at undgå at ramle ind i kernen. Brintatomets elektron har en fart, der er ca. 1/137 af lysets hastighed; men navnlig de inderste elektroner har en større tiltrækning fra kernens protoner. Det er ligesom de inderste planeter i solsystemet har væsentligt kortere år og mere fart på end de ydre planeter. Keplers tredje lov: Kubus på den halve storakse er proportional med kvadratet på omløbstiden.
   Nu halter sammenligningen, fordi det er gravitationen, der holder planeterne i bane omkring solen; mens det er eletromagnetismen, der holder elektroner i forbindelse med kernen.
   
5. Når noget bevæger sig meget hurtigt så bliver de kortere og afstandene bliver mindre. Det gør at de ydre skaller kommer tættere på kernen og som sådan kommer de fjernere elektroner længere væk fra kernen.
   
6. Det, de optræder dermed med forskellige magnetiske momenter, hvilket er at antallet af uparrede elektroner i de yderste skaller. Det gør dem overordentligt svære at skille fra hinanden med kemiske midler.
   
7. Det illustrer bare, hvad jeg hele tiden har sagt: Sverrig er et hul i jorden.
   

"Sjældne jord og metal arter" er et spørgsmål om at åbne flere miner

Næppe, der er masser (for nogle af dem) i slaggerne fra f.eks. kobberudvinding. Der er steder i USA, hvor man har anvendt slaggerne som grus under asfalten - så nu skal de grave gaderne op. De er ikke sjældne.