Forsvarsaftalen supplement.

Folketingets øvrige partier, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Frie Grønne og Kristendemokraterne, har ikke været inviteret til forhandlingerne.

Det er regeringen blevet enige med Venstre, De Radikale, SF og De Konservative om i et »Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik«, som det hedder i aftalen, der blev præsenteret på et pressemøde i Statsministeriet søndag aften af statsminister Mette Frederiksen og aftalepartierne.

• [quote]Med aftalen vil Danmark fra 2024 gradvist løfte Forsvarsbudgettet og i 2033 nå det meget omtalte mål om at bruge to procent af BNP på forsvaret, som NATO-landene i 2014 forpligtede sig til at arbejde hen mod.
  
  Ifølge et notat fra Finansministeriet vil det koste 17,9 milliarder kroner hvert år i 2030 at bruge to procent af BNP på Forsvaret, og det vil løfte det samlede forsvarsbudget til cirka 52 milliarder kroner. Det er cirka ti milliarder mere, end der årligt bruges på Folkeskolen.[/quote.]

• Regeringen, Venstre og SF har afvist, at det kunne komme på tale og skære i de stigende offentlige udgifter til velfærd, det såkaldte demografiske træk.

  Den lede karl til Søren Pape Poulsen er hælt ned ad brættet.

• Derudover er partierne enige om at bruge 3,5 milliarder kroner i 2022 og 2023 – samlet syv milliarder kroner – som en straksbevilling i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.

  Det er så, hvad anskaffelsen af brugte engelske fly kommer til at koste: 1 mia. Euro.
  Nu får vi se, hvad vi får for de penge.
  Det er vel - stort set - hvad den negative rente indbringer om året via Nationalbanken.

• Partierne har også handlet hurtigt og besluttet, at danskerne nu skal tage stilling til, om det 28 år gamle forsvarsforbehold over for EU skal skrottes. Det sker ved en afstemning 1. juni i år.