CV90 på Grafenwöhr.

Det er dyrt at komme udenom DSB/Bundesbahn; men det hele værd.

Vognen kan samtidig transportere op til syv soldater foruden de tre besætningsmedlemmer. Vognen adskiller sig først og fremmest fra andre ved sin fremkommelighed i svært terræn (moseområder og sne) og lave levetidsomkostninger.

Derfor det nye lette maskingevær, så man slipper for maskingeværhjælperen.

Det, der undrer mig er:

Dem der kører rundt uden tårn - og dem med et mærkeligt tårn: Noget kunne tyde på morter, noget er helt uden formodning (evt. kommando-køretøj??).
Taktisk forskydning af et svært kompagni?

Årsagen til anskaffelsen af maskingevær M60 var at infanteristerne om bord på en CV90 blev reduceret med 1 mand til 7:

Det var for at slippe af med maskingeværhjælperen/-ammunitionsslæberen. MG62/MG42/MG3 har en afsindig skudkadance og tygger sig igennem enorme mængder ammunition, hvorfor der skal være én til at fjolle rundt med krudtet. Da MG62 desuden er bæltefødet, så tager det tid at udrede bæltet, når man løber frem og falder ned - formentlig sådan, at maskingevær hjælperen snubler over én - sådan plejer den slags ting jo at gå.

Det er en billig måde at rationalisere på. M/60 vejer 9 kg og MG62 vejer 11,6 kg - så også dér er der en lettelse. Den kan passende anvendes til at bære (11,6 - 9) kg : 3/4 kg per 20 skuds magasin.

Sjovt nok at få bekræftet en analyse på denne måde.

Konsekvensen er jo, at man udsparer mandskab til 1½ ekstra vogn i kompagniet.

Det interessante er imidlertid: Når jeg får ret i så åndssvag en detalje, får jeg så også ret i det større billede.

Man ser også (måske ikke her?), beskyttelsen af skytten på vognen forøges med et åbent tårn - og lemmen smækkes op så ryggen er dækket. Skulle være noget enhver landsbys smed kan fremstille.

Det interessante er imidlertid: Hvis jeg får ret i en sådan åndssvag detalje, får jeg så også ret i det større billede?