Amerikanske baser i Stillehavet.

USA er ved at have en perlekæde af baser i det vestlige Stillehav. Baser er nok så meget sagt, fordi de har ikke alle den infrastruktur med værftsfaciliteter - nogle har andre har ikke.

Startende nordfra:

Yokosuko (Japan)
Okinawa (Japan)
Taiwan?
Subic Bay (Philippinerne)

Lidt længere tilbage (østpå):

Guam og endnu længere østpå har vi Hawaii.

Se den havde jeg ikke hørt om før.

Jeg havde undret mig over, at man ikke havde gjort noget ved Truk - hvad man ikke har; men der er nok for meget oprydning efter 2. verdenskrig.

Thomas skrev:Se den havde jeg ikke hørt om før.

Jeg havde undret mig over, at man ikke havde gjort noget ved Truk - hvad man ikke har; men der er nok for meget oprydning efter 2. verdenskrig.

Det kommer så ikke dem véd.

Det er sporene fra Truk og 2. verdenskrig, der skræmmer.

Thomas skrev:

Thomas skrev:Se den havde jeg ikke hørt om før.

Jeg havde undret mig over, at man ikke havde gjort noget ved Truk - hvad man ikke har; men der er nok for meget oprydning efter 2. verdenskrig.

Det kommer så ikke dem véd.

Det er sporene fra Truk og 2. verdenskrig, der skræmmer.

Hvorfor dog bygge øer - dem er der jo masser af!

Der skal laves meget! Men ikke noget uoverstigeligt.

Thomas skrev:

Thomas skrev:

Thomas skrev:Se den havde jeg ikke hørt om før.

Jeg havde undret mig over, at man ikke havde gjort noget ved Truk - hvad man ikke har; men der er nok for meget oprydning efter 2. verdenskrig.

Det kommer så ikke dem véd.

Det er sporene fra Truk og 2. verdenskrig, der skræmmer.

Hvorfor dog bygge øer - dem er der jo masser af!

Der skal laves meget! Men ikke noget uoverstigeligt.

Nu véd jeg ikke om billederne er fra Palau - noget kunne tyde på det.

Det, der interesserer mig er: Hvad skal Palau egentlig bruges som støtte for?

Det mest effektive værn mod atommissiler er: IKKE at være, hvor det siger KABOOM!

Ret beset er de faciliteter billige - alene det, at der allerede var en landingsbane dér, godt nedslidt; men det er alligevel en del nemmere at reparere noget, der allerede er der.

Som reserve for Guam.

Det koster nogle penge; men så er det heller ikke værre.

Man kan minere adskillige farvande omkring Philippinerne, Indonesien osv, fra Palau.

Det væsentlige indtil videre er, at man har lavet stabsarbejdet og fået jongleret tankere og bombere på plads. Det er bare at hive en plan frem og sætte dato på, så ligger der en færdig operationsordre.

Fra et dansk perspektiv, så gør det Sdr. Strøm og Keflavik det mere væsentlig: De to flyvepladser frigør vel en eskadrille eller to af tankere.

En rimelig analyse.

1. 7'th Fleet bliver på Philippinerne, men opgaverne fordeles anderledes.
2. 1'st Fleet i Australien.
3. 5 Fleet i det Indiske Ocean. Hvor den har hovedkvarter bliver lidt mystisk.

Men én væsentlig pointe: Operative hovedkvarterer placeres ikke i storbyer (at kalde Reykavik en storby er lissom at strække definitionen af storby ikke så lidt længere end bukserne kan holde til).

I Danmark er vi i den situation, at vi har de gamle færgelejer som er udmærkede til krigsskibe. De skal have en klat maling; men ellers .....

Det man skal have er en lufthavn tæt ved - hvilket er det princip vi også forfølger i Danmark.

Jeg tænker blot på, at Trinepigen slet ikke er negativ overfor at bruge flere penge på forsvaret - det skal bare ikke være Nordsjællandske ludergeneraler, der skal stå for det styre.

Læg mærke til, hvordan Australierne tænker i Nato-baner.

for fly.

Der er ingen tvivl om, at man fra Air Mobility Commando har måttet tage en revurdering af behovet for lufttankning. Transportfly bruger masser af brændstof - hvilket vil sige, at en lufttanker ikke slår særlig godt til (det foruden, at rode med så store fly så tæt på hinanden er potentielt farligt - for begge).

Wikipedia skrev:Air Mobility Command was established on 1 June 1992, and was formed from elements of the inactivated Military Airlift Command (MAC) and Strategic Air Command (SAC). AMC melded MAC's worldwide airlift system of primarily C-5 Galaxy, C-17 Globemaster III, and C-130 Hercules airlift aircraft with SAC's tanker force of KC-135 Stratotanker and KC-10 Extender aerial refueling aircraft, the former aircraft having been freed from their strategic nuclear strike commitment to SAC's B-52 Stratofortress and B-1 Lancer bomber fleet by the end of the Cold War and the dissolution of the Soviet Union.

Det er nogenlunde samme betragtning, der gør sig gældende for Nordatlanten.

Princippet er, at de store transportfly skal have tankningsmuligheder på ret så øde steder. Dels ud fra praktiske forhold; men nok så meget fordi de øde steder ikke kræver afspærring.

Én ting er tankningen; men forsyningstjeneste har med at gå i kage - og flyvemaskiner kan ikke blive hængende. Det var noget, man opdagede under Golfkrigene. Flyvepladser har det med at blive lukket p.gr.a. vejr på de mest ubelejlige tidspunkter.
I Atlanten kommer der desuden vulkansk aktivitet. Der har lige været et større udbrud på Island - og nu er der ét på Azorerne. Når man véd, at de kan forekomme, så bør man inddrage det i planlægningen og planlægge med alternativer.

Det var én af de ting, der gik galt for japanerne i 2. verdenskrig - og amerikanerne. Det bliver spændende at se om man genopliver Truk, der var den centrale japanske flådebase i det østlige Stillehav. Basen var ganske udmærket - ja, indtil amerikanerne på nederdrægtigste vis sænkede transportskibene i den udmærkede havn. Truk skulle nok kunne bruges igen; men så skal der foretages en oprensning af lagunen - de japanske transportskibe: De ligger der stadig og knalder husleje af.