Vincenzo Bellini: Norma

Lidt skamløs reklame og en gammel nyhed (2013).

Plade

med Cecilia

og

Sumi Jo

Udgivelsen er interessant af flere grunde:

1. Der er nok ikke mange, der har øre og baggrund for at gå ind i den periode. Når man spiller på originale instrumenter, så er der noget andet, der gør sig gældende. Hun er så også grundig nok.
   
2. Der er nok ikke mange med den indflydelse som Bartoli har, der går med til at lave en plade med så stort et navn som Sumi Jo. Det er i midlertid rigtigt set/hørt, at der SKAL en høj sopran til - og dem er der ikke mange af! De fleste af dem vi betegner som sopraner kalder man i dag mezzo - den stemme er så lidt for høj til det vi ellers kaldte en alt (Kathleen Ferrier og Vesselina Kasarova melder sig?)
   

Læg mærke til, at Damen står i god afstand af mikrofonen - man skulle gerne have en chance for at høre orkestret. Det er ikke fordi hun synger forte, slet ikke, men dels så var instrumenterne på den tid ikke så højlydte, dels så er stemmen så massiv, at man skal bruge værktøj for, at den ikke overdøver.